Legislator Case Law & Legislation
C20090978709 DK

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

(til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.)

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 1.

Cirkulærets formål er at udmønte regeringens beslutning om at reducere statens energiforbrug med mindst 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006 og at begrænse statens vandforbrug.

Hermed forstås, at hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til 2006.

Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 2.

Reduktion af energiforbrug skal opgøres i kWh pr. ministerområde.

Stk. 2.

Ved energiforbrug forstås elforbrug samt energiforbrug til varme og køling, herunder procesenergi.

Stk. 3.

Energiforbruget for år 2006 – 2011 fastsættes som det faktiske årsforbrug for ministerområdet.

Stk. 4.

Energistyrelsen udsender retningslinjer for den metode, der skal anvendes til opgørelse af energiforbruget for 2006 – 2011.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

I medfør af § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3, og § 19, stk. 1, i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget og § 4, stk. 1, §§ 20-22 og § 23 i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, fastsættes

Formål

Rammer for reduktion af energiforbrug

Anvendelsesområde

Energieffektiv adfærd

Indberetning af energiforbrug

Energieffektive bygninger

Offentliggørelse og synliggørelse

Ikrafttræden

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 3.

Cirkulæret gælder for alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis det offentlige har bestemmende indflydelse på virksomheden, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens vegne.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 4.

Cirkulæret omfatter alt energi- og vandforbrug tilknyttet de ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i § 3, herunder energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi.

Stk. 2.

Cirkulæret omfatter ikke energiforbrug til transportformål.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 5.

Energistyrelsen kan i helt særlige tilfælde undtage de ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i § 3, fra bestemmelser i dette cirkulære.

Stk. 2.

Bygninger og lejemål under 1.000 m 2 , der udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 8-13.

Stk. 3.

Midlertidige lejemål, som udelukkende anvendes til beboelse, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 8-13.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 6.

De ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i § 3, skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på at reducere deres samlede vand og energiforbrug.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v. skal købe energieffektive produkter, medmindre det ud fra en konkret vurdering af det enkelte indkøb vurderes, at indkøbet ikke vil være rentabelt ud fra en afvejning af samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold.

Der henvises til vejledningen til dette cirkulære for en nærmere beskrivelse af energieffektive produkter.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 7.

De enkelte ministerier er ansvarlige for gennemførslen af cirkulærets bestemmelser, herunder indberetning for hele ministeriets ressortområde efter § 8, og organisering af energispareindsatsen.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 8.

Alle ministerier med tilhørende institutioner m.v., der er nævnt i § 3, skal en gang årligt indberette institutionens samlede energi- og vandforbrug opgjort i faktiske forbrugsmængder til en central database, som varetages af Energistyrelsen.

Forbruget skal endvidere opgøres pr. kvadratmeter og pr. ansat.

Forbruget skal opdeles i forbrug af el, energiforbrug til varme og køling samt forbrug af vand.

Indberetning kan foretages således, at indberetning for forbrug af procesenergi og forbrug af øvrig energi indberettes særskilt, jf. § 4.

Ministerierne med tilhørende institutioner m.v. kan supplerende oplyse forbrug pr. bruger eller andre relevante parametre.

Stk. 2.

Indberetningerne skal være foretaget inden 1. maj det efterfølgende år.

Stk. 3.

Energistyrelsen udsender retningslinjer for indberetning til databasen.

Alle ministerierne m.v. kan vælge at anvende automatisk elektronisk overførsel af de i stk. 1 nævnte oplysninger efter en af Energistyrelsen tilbudt model.

Stk. 4.

Alle ministerier m.v. skal etablere fjernaflæste målere for el, varme og fjernkøling samt vand på statens ejendomme.

Dette gælder dog ikke såfremt ministeriet med tilhørende institutioner m.v. i den konkrete situation vurderer, at de forventede energieffektiviseringsfordele ikke vil stå mål med etableringsomkostningerne indenfor kortere tid.

De fjernaflæste målere skal indberette data til den i stk. 3 nævnte database.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 9.

De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i § 3, der ejer eller på anden måde har ansvaret for opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

Stk. 2.

Statslige lejere af lejemål i private ejendomme skal så vidt muligt søge at sikre at opførelse, drift og vedligeholdelse, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 10.

De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i § 3, der ejer bygninger, skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter.

Stk. 2.

Ministerier med tilhørende institutioner m.v. der ejer bygninger, skal endvidere opfordre ikke statslige brugere af disse til at foretage energiinvesteringer og energirigtig adfærd.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 11.

De ministerier med tilhørende institutioner m.v. der er nævnt i § 3, der på egne eller andre statsinstitutioners vegne indgår, forlænger eller genforhandler en lejeaftale vedrørende privatejede bygninger eller dele af privatejede bygninger skal ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftalen sikre, at den pågældende ejendom klassificeres med et energimærke som er E eller bedre for ejendomme opført før 1961, C eller bedre for ejendomme opført senere end 1961, men før 2006 og B eller bedre for ejendomme opført i 2006 eller senere.

Stk. 2.

Hvis den pågældende ejendom på tidspunktet for indgåelse af lejemålet ikke møder disse krav til energimærket, skal det sikres, at den privatejede bygning bringes til at møde kravet til energimærket indenfor 2 år fra indgåelse af lejemålet.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 12.

Hvor en bygning kun er delvist ejet af et ministerium medtilhørende institutioner m.v., kan den pågældende statsinstitution tage initiativ til at optage forhandling med bygningens øvrige ejere om at få gennemført foranstaltningerne, som er nævnt i bestemmelserne i §§ 9-11.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 13.

Indgår et ministerium med tilhørende institutioner m.v. aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, kan det i forbindelse med aftalen forsøges medtaget, at forpligtelsen efter §§ 9-12 opfyldes.

Eksisterende aftaler om bygningers drift kan ligeledes søges ændret, så denne bestemmelse kan opfyldes.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 14.

De ministerier m.v., der er nævnt i § 3, skal på deres hjemmeside offentliggøre de tiltag, som de har sat i værk for at nå målet om reduktion af energiforbruget med en angivelse af besparelseseffekten af tiltagene.

Stk. 2.

Alle ministerier m.v. skal på deres hjemmeside offentliggøre udarbejdede energimærker og energimærkningsrapporter for ministerierne m.v.

Stk. 3.

Ministerier m.v., der har fået udarbejdet en energirådgivningsrapport, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside.

Stk. 4.

Energistyrelsen henviser på www.energibesparelseristaten.dk til de enkelte ministeriers hjemmesider, hvor de i stk. 1-3 nævnte oplysninger findes.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 15.

Alle indberetninger efter § 8 offentliggøres på www.energibesparelseristaten.dk.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 16.

Energistyrelsen udarbejder på baggrund af indberetninger efter § 8 en årlig opgørelse over energiforbruget i staten.

Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets energipolitiske udvalg inden 1. oktober det efterfølgende år.

CIR1H#LOKDOK11 2009 9787 Historic

§ 17.

Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2009.

Stk. 2.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →