Legislator Case Law & Legislation
C20090963410 DK

Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2009 9634 Valid

Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge

CIS#LOKDOK22 2009 9634 Valid

Ved bekendtgørelse nr. 547 af 16. juni 2009 er der foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge.

Bekendtgørelserne kan ses på direktoratets hjemmeside www.adir.dk under Professionel/For kommuner/VAS.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2009.

Ændringerne skyldes indførelsen af direktoratets nye digitale kontrolværktøj – VAS.

VAS står for Validering af Atypisk Sygefravær og er navnet på et nyt IT-system, som tilfører en vigtig kontrolfunktion til digitale indberetninger af sygefravær via Virk.dk.

Formålet med VAS er først og fremmest at give et digitalt værktøj til kommunerne, der skal hjælpe med at udpege de sygedagpengesager, hvor det indberettede sygefravær giver anledning til nærmere undersøgelse af, om der er tale om fejl eller misbrug af sygedagpengereglerne/sygedagpengeudbetalingerne.

Kommunerne vil således automatisk modtage et VAS-advis sammen med de sygedagpengeindberetninger der kommer via sygedagpengeløsning på virk.dk.

Krav om at kommunen skal kommunikere med VAS

Hver gang kommunen træffer en afgørelse i en sygedagpengesag, skal kommunen videregive oplysninger til VAS.

Det foregår enten i form af en tilbagemelding om beløbsangivelse, såfremt sygedagpenge bevilges, eller afslagsårsag i de tilfælde, hvor der gives afslag på anmodning om udbetaling af sygedagpenge.

Ændring i antallet af stikprøver

Som følge af indførelsen af VAS, samt den store stigning i antallet af sygedagpengesager der kommer ind via sygedagpengeløsningen på virk.dk, er pligten til at foretage stikprøvekontrol ændret.

Fra den 1. august 2009 skal der alene foretages stikprøvekontrol i 1 promille af sagerne (mod tidligere 1 procent).

Stikprøverne må fremover ikke ske i de sager der har fået en skærpet kontrol via VAS.

Der er udarbejdet en forvaltningsguide om VAS, som kan ses direktoratets hjemmeside www.adir.dk under Professionel/For kommuner/VAS.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →