Legislator Case Law & Legislation
C20090955554 tilallekommuner DK

Skrivelse om særlig pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne\n(Til Alle kommuner) (tilallekommuner)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2009 9555 Historic

Skrivelse om særlig pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne

(Til Alle kommuner)

SKR#LOKDOK22 2009 9555 Historic

Supplerende til Indenrigs- og Socialministeriets brev om ”Budgetlægningen for 2010” af 30. juni 2009 følger nedenfor nærmere information om den særlige pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne.

Særlig pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne

Med det formål at styrke bosætningen i landdistrikterne afsættes der i 2010 en statslig pulje på 150 mio. kr. til efter ansøgning at yde tilskud til kommuner med henblik på at styrke indsatsen for opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne.

Puljen kan yde tilskud til opkøb af private ejendomme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning eller renovering, udgifter ved kommunens medvirken ved oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private grunde samt til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen.

Puljen kan søges af kommuner, hvor over 40 pct. af indbyggerne i 2009 bor i områder uden for bymæssig bebyggelse og/eller hvor det tager mere end 2,5 timer i rejsetid pr. indbygger at komme rundt til 2.000 indbyggere i kommunen.

Det drejer sig om følgende 39 kommuner

Aabenraa, Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg og Ærø.

Ansøgninger til puljen indsendes til Indenrigs- og Socialministeriet.

Der skal i ansøgningen redegøres kort for kommunens behov for støtte fra puljen og de konkrete initiativer, som kommunen ønsker at iværksætte.

Der skal være mulighed for at redegøre for anvendelsen af midlerne efterfølgende.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om

Indenrigs- og Socialministeriet vil efter sommerferien udsende nærmere retningslinjer for puljen, herunder oplysninger om krav om kommunal medfinansiering og sammenhæng med byfornyelsesmidlerne.

Ministeriet vil samtidig til inspiration beskrive en række eksempler på aktiviteter, som puljen vil kunne yde støtte til.

Ansøgninger til puljen skal være Indenrigs- og Socialministeriet i hænde senest mandag den 19. oktober 2009.

Ansøgninger modtaget efter fristen kan ikke påregnes at komme i betragtning ved fordeling af puljen.

Indenrigs- og Socialministeriet vil bestræbe sig på at besvare ansøgningerne inden udgangen af november 2009.

Midlerne vil kunne anvendes fra 1. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9555 Historic

-

Baggrunden for ansøgningen

-

Formål, indsatsområder og forventede effekter

-

Konkrete aktiviteter, herunder evt. prioriterede landsbyer/områder i kommunen

-

Tidsplan

-

Budget

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →