Skrivelse om Nye formularer til anmeldelse af kandidatlister til kommunal- og regionalvalgene den 17. november 2009\n(Til alle kommunalbestyrelser og regionsråd)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om Nye formularer til anmeldelse af kandidatlister til kommunal- og regionalvalgene den 17. november 2009
(Til alle kommunalbestyrelser og regionsråd)
På given foranledning skal ministeriet hermed oplyse, at de nye formularer til anmeldelse af kandidatlister efter det oplyste vil være klar til udsendelse fra Schultz Distribution fra mandag den 6. juli 2009 .
Formularerne kan bestilles hos Schultz Distribution, Herstedvang 10-12, 2620 Albertslund, tlf. 43 22 73 00, telefax 43 63 19 69, e-post schultz@schultz-grafisk.dk.
Udover mindre redaktionelle ændringer er der i pkt. 7 på forsiden af formularen som noget nyt givet mulighed for, at stillere og kandidater ved anmeldelsen af kandidatlister til kommunal- og regionalvalgene den 17. november 2009 kan bemyndige en forening eller en eller flere vælgere til at ansøge om og modtage tilskud på kandidatlistens vegne efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtte).
De formularer til kandidatlister, der blev fremstillet til brug ved kommunale og regionalvalget i 2005, kan dog også anvendes ved valgene i 2009.