Legislator Case Law & Legislation
C20090940654 DK

Orientering om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik\nKommuner m.fl.

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Statutory Text (27 Articles)

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

Orientering om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Kommuner m.fl.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

Folketinget har den 29. maj 2009 vedtaget lovforslag L 165, Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.).

Loven, som vedtaget ved 3. behandlingen, kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, hvor lovforslaget med bemærkninger også kan ses.

Det skal bemærkes, at der under 3. behandlingen er vedtaget ændringsforslag til det fremsatte forslag.

I det følgende beskrives de indholdsmæssige lovændringer for så vidt angår lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Selve teksten i lovændringerne er indsat i en boks, og bemærkninger følger nedenfor.

Nummereringen svarer til det fremsatte lovforslag.

Loven træder i kraft den 6. juli 2009.

Visse bestemmelser træder dog i kraft på et senere tidspunkt.

Ikrafttrædelsestidspunktet er angivet i boksen efter lovteksten.

Lovændringernes indhold, som beskrives nedenfor, er

4.1.

En tidlig indsats øger syges chance for at komme tilbage i arbejde

4.1.1.

Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan

4.1.2.

A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige

4.1.3.

Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig

4.1.4.

Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen.

4.2.

Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejdet

4.2.1.

Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom

4.2.2.

Jobcentrene kan give tilbud til alle sygemeldte

4.2.3.

Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud

4.2.4.

Jobcenterets kontakt med sygemeldte

4.2.5.

Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen

4.2.6.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter

4.2.7.

Forlængelse af sygedagpengeperioden for førtidspensionister og personer på 65 år og derover4.2.8.

Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres.

4.3.

Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet

4.3.1.

Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse.

Herudover er ændringen om ny forlængelsesbestemmelse beskrevet sidst i orienteringsbrevet.

4.1.

En tidlig indsats øger syges chance for at komme tilbage i arbejde

En tidlig og aktiv indsats er en central del af det nye fokus på sygefravær.

Jo længere tid man er syg, jo større er risikoen for aldrig at komme tilbage til en dagligdag med arbejde igen.

Allerede efter tre måneders sygdom stiger risikoen for at ende på førtidspension, og knap hver femte, der har været sygemeldt i et år, ender på førtidspension.

Lovgivningen indeholder følgende elementer, der styrker en tidlig indsats

4.1.1 Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan

[L 165 § 1, nr. 1]

For at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og en syg medarbejder skal arbejdsgiveren senest i fjerde sygeuge holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt.

Med bestemmelsen i § 7a, stk. 1, skal arbejdsgiver indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale ved fremmøde.

Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet fx, hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, herunder ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde m.v.

På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren (jf § 7a, stk. 4) svare på nogle få spørgsmål, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger.

Svarene skal videregives til kommunen samtidigt med anmeldelsen af sygefraværet og skal give kommunen en indikation af, om den syge medarbejder har brug for en særlig indsats, fx fordi der er risiko for at miste arbejdsevnen.

Hvis arbejdsgiveren ønsker en mulighedserklæring udarbejdet (jf. § 36 a) kan det ved samtalen også drøftes, hvad der skal indgå i denne erklæring.

Hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger fra første sygedag, kan der ved samtalen også udarbejdes en fastholdelsesplan (jf. § 7 b).

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til samtale.

Den kan således ske på mest hensigtsmæssig måde, fx pr. telefon, brev eller e-mail.

Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, fx nogle få dage.

Pligten til at indkalde til samtale gælder alle medarbejdere.

Der skal bl.a. også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere, hvis lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold.

I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Lønmodtageren har ikke pligt efter sygedagpengeloven til at deltage i samtalen, og manglende medvirken har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.

Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indkaldt til samtalen senest 4 uger efter den første sygedag.

Formuleringen svarer til bestemmelsen i lovens § 40 om arbejdsgivers anmeldelse af sygefravær, og der anlægges derfor samme fortolkning for, om tidsfristen er overholdt.

Fristen anses således for overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som første sygedag, blot 4 uger senere.

Der vil blive udarbejdet en guide til virksomhederne om, hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær.

Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen (jf. § 7 a, stk. 2), så vidt muligt telefonisk.

Der kan være tale om, at sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, hvis fx lønmodtageren er indlagt på hospital eller er så syg, at det ikke er muligt at møde op på arbejdspladsen.

I så fald skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk.

Hvis en telefonisk samtale ikke er mulig, holdes der ikke samtale.

Med praktiske omstændigheder tænkes fx på virksomheder, der har en central personaleafdeling og lokale arbejdssteder rundt om i landet.

Hvis virksomheden vælger, at samtalen skal holdes af personaleafdelingen, kan det være vanskeligt for den syge lønmodtager at møde op til samtalen et andet sted i landet end det daglige arbejdssted.

I sådanne tilfælde forudsættes samtalen i stedet holdt pr. telefon.

Efter § 7 a, stk. 3, skal arbejdsgiveren ikke indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker inden otte uger efter første sygedag.

Da samtalen drejer sig om lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet og fremtidige arbejdsmuligheder på arbejdspladsen, er der ikke grund til at holde samtale, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold ophører inden otte uger.

De otte uger beregnes på samme måde som fristen i § 7 a, stk. 1.

I § 7 a, stk. 4, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om anvendelsen af § 7 a, stk. 1-3, herunder hvilke oplysninger arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give til kommunen, og hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

Oplysningerne skal give kommunen viden om den syge lønmodtagers situation og muligheder og en indikation af, om der er tale om et langvarigt sygeforløb, hvor der evt. også kan være risiko for, at den syge lønmodtager mister arbejdsevnen.

Dermed får kommunen mulighed for hurtigt at iværksætte en indsats, der kan hjælpe den syge hurtigt tilbage i arbejde.

Arbejdsgiverne skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet til kommunen eller ved afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af sagen svare på nogle ja/nej-spørgsmål.

Arbejdsgivere, der ikke betaler løn under sygdom, skal ikke anmelde sygefraværet.

I disse tilfælde er det lønmodtageren, der skal anmelde sygefraværet til kommunen.

Der vil for disse arbejdsgivere blive fastsat regler om, hvornår oplysningerne skal sendes til kommunen.

Der fastsættes således i en bekendtgørelse regler om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give til kommunen.

Det vil være relevant, at arbejdsgiveren oplyser

Der skal desuden som en service for virksomheden være mulighed for, at arbejdsgiveren vil kunne tilkendegive, at arbejdsgiveren ønsker at blive ringet op af kommunen, også før kommunen selv retter henvendelse til arbejdsgiveren om muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden.

Det kan fx være i den situation, hvor arbejdsgiveren ønsker en tidlig drøftelse af mulighederne for arbejdsfastholdelse af lønmodtageren.

Det vil blive muligt at udarbejde statistik over, i hvilket omfang virksomhederne holder de samtaler med lønmodtagerne, som følger af den ny lovgivning.

Den nærmere formulering af spørgsmålene drøftes med arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner og vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan arbejdsgiveren skal afgive oplysningerne til kommunen.

De skal som udgangspunkt afgives på den eksisterende blanket, som virksomhederne anmelder sygefravær på.

Arbejdsgivere, der i dag anmelder sygefravær på en papirblanket, kan besvare spørgsmålene på papirblanketten.

Arbejdsgivere, der i dag indberetter digitalt via sygedagpengeløsningen på virk.dk, kan besvare spørgsmålene digitalt.

Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen til tiden, mister arbejdsgiveren som i dag retten til sygedagpengerefusion, indtil anmeldelsen er indsendt.

Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke besvarer spørgsmålene eller afholder samtalen.

Efter § 7a, stk. 5, kan arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelsen af samtalen efter § 7 a, stk. 1, fx om form og indhold. § 7 a, stk. 2 og 3, kan fraviges, men det kan ikke fraviges, at arbejdsgiveren skal indkalde til og afholde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag.

Det kan derimod godt aftales, at samtalen skal holdes tidligere end fire uger efter første sygedag.

Med bestemmelsen ændres der ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering.

Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring mv. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende.

Medarbejderen vil ligeledes under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

Der vil alene blive tale om videregivelse af ikke følsomme personoplysninger fra arbejdsgiveren til kommunen.

Inden § 7 a træder i kraft den 4. januar 2010 vil der blive udsendt to vejledninger om, hvordan virksomhed og medarbejder kan håndtere sygefravær.

Der vil således i 2009 blive udsendt en juridisk vejledning til helbredsoplysningsloven om, hvilke muligheder loven giver for, at arbejdsgiver og medarbejder kan tale sammen om sygdommen og muligheden for at komme tilbage til jobbet.

Inden udgangen af 2009 vil der blive udsendt en guide til virksomhederne om, hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær.

Anvendelsen af samtaler senest i fjerde sygeuge og indberetning af oplysninger fra arbejdsgiver til kommunen evalueres efter to år.

Evalueringen drøftes med parterne.

Forslaget til § 7b

Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at kunne vende tilbage inden for otte sygeuger regnet fra første sygedag, kan medarbejderen efter § 7 b, stk. 1, anmode om, at arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en fastholdelsesplan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen – helt eller delvist.

Fastholdelsesplanen kan fx indeholde en beskrivelse af arbejdspladsindretning, ændrede arbejdsopgaver m.v.

Fastholdelsesplanen skal være skriftligt, men herudover er der ingen formkrav.

Fordelene ved en fastholdelsesplan er bl.a., at både arbejdsgiver og lønmodtager tilkendegiver et ønske om, at lønmodtageren fastholdes på arbejdspladsen, og forventningerne til sygdomsforløbet afstemmes.

Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved samtalen, der skal holdes senest fire uger efter den første sygedag, jf. § 7a.

Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.

Efter § 7 b, stk. 2, kan arbejdsgiveren afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det.

Lønmodtageren kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren efter § 7 b, stk. 3, tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet, så kommunen kan bruge oplysningerne i den videre indsats.

Hvis den sygemeldte ikke medbringer en udarbejdet fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken, jf. § 21, stk. 1, nr. 1.

Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning.

Hvis arbejdsgiveren og den syge medarbejder ikke har udarbejdet en fastholdelsesplan, kan kommunen opfordre den syge medarbejder til at få udarbejdet en fastholdelsesplan sammen med sin arbejdsgiver.

Efter § 7 b, stk. 4, kan arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af fastholdelsesplanen.

Det kan bl.a. aftales, hvad der skal drøftes ved udarbejdelse af planen, og hvad planen som minimum skal indeholde.

Det kan også aftales, at lønmodtageren har ret til at få en fastholdelsesplan udarbejdet, eller at arbejdsgiveren alene kan afslå at udarbejde en plan af nærmere aftalte årsager.

Anvendelsen af fastholdelsesplaner evalueres efter to år.

Evalueringen drøftes med parterne.

4.1.2.

A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige

[L 165 § 1, nr. 1]

A-kasserne får pligt til at holde en samtale med sygemeldte forsikrede ledige senest i fjerde sygeuge, hvis sygdommen tillader det.

A-kasserne skal på denne måde medvirke til at fastholde de sygemeldte forsikrede ledige på arbejdsmarkedet.

På baggrund af samtalen skal a-kasserne svare på nogle spørgsmål, som vil medvirke til at afklare, hvordan og hvornår de sygemeldte forsikrede ledige igen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

A-kassen skal inden en uge efter samtalen underrette kommunen

Underretningen af kommunen skal indeholde a-kassens vurdering på baggrund af samtalen med den sygemeldte forsikrede ledige.

På baggrund af underretningen fra a-kassen til kommunen vil kommunen få mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for den sygemeldte.

De sygemeldte forsikrede ledige har efter sygedagpengeloven pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det.

Hvis sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

Hvis den sygemeldte forsikrede ledige ikke møder til samtalen, skal a-kassen underrette kommunen om udeblivelsen og angive årsagen.

Kommunen træffer beslutning om, hvad der skal ske på baggrund af a-kassens underretning.

Det betyder, at kommunen ud fra en samlet vurdering skal tage stilling til, om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke i a-kassens opfølgning efter sygedagpengeloven.

Er dette tilfældet, bortfalder retten til sygedagpenge, indtil den sygemeldte igen deltager i opfølgningen efter sygedagpengeloven, og det vil sige deltager i kommunens opfølgning.

Der henvises til afsnit 4.1.4 om ændring af sygedagpengelovens § 21.

4.1.3.

Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig

[ L 165, § 2, nr. 22 og § 3, nr. 3 og 4]

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om det individuelle kontaktforløb.

Det vil i bekendtgørelse blive fastsat, at personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse, får pligt til straks at melde sygdom, der medfører, at de ikke står til rådighed for fleksjob eller ikke kan deltage i tilbud.

Formålet er at skabe et bedre overblik over omfanget af sygefravær og at give kommunen bedre mulighed for, når der er behov for det, at sætte sygeopfølgning i gang tidligt for alle, der bliver syge.

Det fastsættes endvidere, at sygemeldingen kan ske telefonisk eller ved fremmøde og vil på sigt også kunne ske via Jobnet.dk, og oplysningerne vil blive registreret i det fælles datagrundlag.

Omfanget af sygdom blandt modtagere af ledighedsydelse, særlig ydelse, kontant- eller starthjælp, der er visiteret til fleksjob og ikke har andre problemer end ledighed, vil fremover blive offentliggjort på jobindsats.dk, på samme måde, som det i dag sker med tallene for sygemeldte forsikrede ledige og modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der kun har ledighed som problem.

Ledighedsydelsesmodtagere skal fremover have sygeopfølgning med samme intervaller som gælder for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, dvs. senest efter sammenlagt 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser.

Kommunen får pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der modtager ledighedsydelse, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen vurderer løbende og mindst hver gang, der under kontaktforløbet efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholdes en individuel samtale, dvs. mindst hver 3. måned, om der er behov for at udarbejde en plan.

Er der udarbejdet en plan, skal opfølgningen på, om personen følger planen ske som led i det individuelle kontaktforløb.

Det er præciseret, at personer, der modtager særlig ydelse, bevarer deres ydelse i perioder med sygdom eller barsel samt bliver omfattet af de samme regler for sygeopfølgning som personer, der modtager ledighedsydelse.

4.1.4.

Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

[L 165, § 1, nr. 13]

Sygemeldte, der har mistet sygedagpengene på grund af manglende medvirken ved samtalen med arbejdsløshedskassen eller kommunens opfølgning, kan få sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor de igen medvirker.

Det kan fx være ved at møde til en samtale med arbejdsløshedskassen, deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere oplysningsskemaet.

Bestemmelsen vil også gælde manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt hele eller dele af indsatsen til andre aktører.

Formålet med bestemmelsen er dels, at den sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er rimelig i forhold til den manglende medvirken.

Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte oplyser at ville medvirke ved opfølgningen.

Der er en frist på 4 uger, både for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud eller afvisning af at modtage lægebehandling.

Kommunen skal ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter underretningen om bortfaldet.

Også i forhold til overholdelse af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der har bevisbyrden for, at et brev er afsendt/modtaget.

Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten.

Der må være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem.

Tidsfristerne for opfølgning påvirkes ikke af en eventuel periode med manglende medvirken eller afvisning af at modtage lægebehandling.

Det fremgår af stk. 5, at kommunen skal informere arbejdsgiveren, når den tager skridt til at standse udbetalingen af sygedagpenge.

Information til arbejdsgiveren skal fx gives, hvis en sygemeldt ikke returnerer oplysningsskemaet, udebliver fra et aftalt møde eller, hvis kommunen i øvrigt får oplysninger, der kan give anledning til bortfald af sygedagpenge efter § 21, stk. 1.

Bestemmelsen træder i kraft den 6. juli 2009 og finder anvendelse på personer, hvis sygedagpenge bortfalder denne dato eller senere.

Dog træder bestemmelsen i stk. 5 om orienteringen af arbejdsgiveren først i kraft den 5. oktober 2009.

4.2.

Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejdet

Undersøgelser og erfaringer i både Danmark og andre lande viser, at en tæt kontakt med arbejdspladsen og en beskæftigelsesrettet indsats kan afkorte fraværsperioden og øger den syges muligheder for at komme tilbage i arbejde.

Derfor er det vigtigt, at se den syges muligheder frem for begrænsninger, og det er vigtigt at fastholde fokus på arbejdsmarkedet – ikke mindst, når det gælder langvarige sygeforløb, hvor der er risiko for, at syge ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefraværet fra 2008 viser, at medarbejdere, der er delvist raskmeldte, på længere sigt opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, der er sygemeldt på fuld tid.

Analysen viser, at delvise raskmeldinger anvendes bredt på tværs af diagnoser, og at næsten hver tredje langvarigt sygemeldte havde en delvis raskmelding.

I de tilfælde, hvor diagnosen er uafklaret, benyttes delvise raskmeldinger mindst lige så ofte, som når diagnosen kendes.

I undersøgelsen ”Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven” fra SFI 2008 vurderer syge­meldte, der er vendt tilbage til arbejde, at blandt andet en overgangsperiode med nedsat arbejds­tid og mulighed for fleksibel arbejdstid i høj grad har medvirket til, at de kom tilbage til arbejde ef­ter sygeperioden.

4.2.1 Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom

[L 165, § 1, nr. 10, § 15, stk. 5 - 7 og nr. 21, § 53, stk. 2, nr. 3]

Som led i at fremme arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden er det præciseret, at kommunen ved hver samtale med den sygemeldte skal vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og mulighederne for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen.

Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal dette begrundes i sagen.

Kommunen skal lige som i dag foretage en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksomheden.

Kommunen afgør, om der er behov for at indhente oplysninger til brug for vurderingen, herunder lægelige oplysninger.

Som noget nyt skal kommunen i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage.

Kommunen skal vejlede virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder, herunder med tilpasning mv. af arbejdspladsen.

Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet der er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Arbejdsgivere, der ikke kan beskæftige delvis sygemeldte lønmodtagere på nedsat tid, fx på grund af arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter, får som noget nyt ret til sygedagpengerefusion også for de timer, som lønmodtageren ellers ville kunne arbejde.

Arbejdsgivere, der på grund af fx arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter oplyser, at de ikke kan tage den sygemeldte tilbage på nedsat tid, får således ret til refusion af fulde dagpenge.

4.2.2 Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (dvs. sygedagpengemodtagere og personer, der er visiteret til fleksjob )

[L 165 § 1, nr. 8, § 2, nr. 1, 2, 4 – 109, 12 – 21, 25, 29, 32 – 35 og 37 og § 3, nr. 1]

For at styrke kommunernes mulighed for en tidlig og målrettet indsats over for alle sygemeldte har kommunen fået hjemmel til at give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til alle sygemeldte uanset, hvilken ydelse de modtager.

Under tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik bevarer den sygemeldte den ydelse, som personen allerede modtager efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Også personer på ledighedsydelse og særlig ydelse vil kunne få tilbud.

Sygemeldte, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud.

De har i stedet mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Fleksjobvisiterede vil alene kunne få tilbud om ansættelse i fleksjob.

Sygemeldte forsikrede ledige, der får tilbud, mens de modtager sygedagpenge, vil i forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. være stillet på samme måde, som hvis de ikke modtog tilbud.

En forsikret ledig, der bliver sygemeldt, forbruger kun de første 6 uger af hver periode med sygedagpenge af retten til dagpenge i dagpengeperioden, mens den del af perioden med sygedagpenge, der overstiger de 6 uger, forlænger den periode på 6 år, inden for hvilken den ledige kan modtages dagpenge i sammenlagt op til 4 år, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For sygemeldte forsikrede ledige vil disse regler gælde, uanset om den pågældende bliver pålagt at deltage i en aktiv indsats.

Kommunen skal kun give tilbud, såfremt det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen.

Tilbud må ikke modvirke helbredelsen.

Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud.

Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats.

Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen.

Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Forebyggende og afklarende tilbud som f.eks. psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning kan ikke gives som et enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men vil kunne indgå som en del af et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sigtet i beskæftigelsesrettede tilbud er altid arbejdsmarkedet.

Arbejdstilsynet etablerer en help-desk.

Denne help-desk kan kommunerne endvidere henvise til.

Ved help-desken kan virksomheden få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde.

Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning.

Help-deskens vejledning om sygefravær bygger på gældende regler samt på, hvad virksomhederne frivilligt kan sætte i værk.

Kommunen kan give et tilbud, når det kan fremme, at den sygemeldte eller fleksjobvisiterede hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Den sygemeldte eller fleksjobvisiterede har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Når kommunen giver tilbud til sygemeldte beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads.

Kommunen kan fx give tilbud om at komme i virksomhedspraktik på arbejdspladsen.

Det kan være et middel til at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men godt kan være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om muligheden for, at sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet som led i et sygedagpengeforløb.

Bemyndigelsen er forudsat anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen har mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i udlandet bl.a. med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge.

Bestemmelsen vil blive fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens driftsudgifter til alle sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Refusionen er uafhængig af rådighedsbeløbet.

Dog refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til sygedagpengemodtagere.

Det svarer til den refusion staten yder til kommunernes udgifter til løntilskud til bl.a. kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender.

For at fremme mulighederne for at revalidering kan føre til ordinær beskæftigelse, er det vigtigt, at revalideringen målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Jobplanens beskæftigelsesmål skal derfor så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Herved knyttes kravet til beskæftigelsesregionernes lister over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder (Arbejdsmarkedsbalancemodellen).

Der vil kunne være tilfælde, hvor den enkeltes forudsætninger og ønsker medfører, at det vil være velbegrundet, at revalideringen sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

I disse situationer skal begrundelsen herfor fremgå af sagen.

4.2.2.1 Mentor

[L 165, § 2, nr. 3, 11, 23, 24, 26 – 28, 30, 31, 36]

Som led i den aktive indsats gøres mentorordningen mere fleksibel, således at der skal kunne ydes støtte til mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job.

Det betyder, at kommunen kan benytte mentor til personer, der deltager i kontaktforløb, beskæftigelsesrettede tilbud eller er ansat i fleksjob, er delvis raskmeldte, er ordinært ansatte eller er selvforsørgende.

Mentorfunktionen kan også bruges til opgaver, der ligger uden for arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen m.m., hvis det er nødvendigt for at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats.

Det afgørende er, at mentorfunktionen understøtter, at den enkelte får fodfæste på arbejdsmarkedet, dvs. er målrettet opnåelse eller fastholdelse af et ordinært job eller et fleksjob.

For yderligere at gøre ordningen fleksibel behøver en mentor ikke at være en medarbejder på en virksomhed.

Mentorfunktionen kan også varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller kommunen indgår aftale med eller af ansatte i kommunen.

Der vil være mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes støtte til flere personer i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.

Jobcenteret vil kunne benytte mentor til alle offentligt forsørgede, uanset om de deltager i tilbud eller ej.

Der vil kunne benyttes mentor til personer, der er delvis raskmeldte og personer i fleksjob og i ordinær beskæftigelse samt selvforsørgende.

Mentorfunktionen vil kunne anvendes til introducerende og fastholdende aktiviteter på en virksomhed og en uddannelsesinstitution eller som støtte ved deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud.

Mentorfunktionen vil også kunne bruges til at støtte en person med indsatser, der har relation til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen eller til en beskæftigelsesfremmende aktivitet, men som ligger uden for disse.

Der tænkes eksempelvis på støtte til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, støtte til at kontakte jobcenteret, støtte til at koordinere indsatsen fra anden offentlig forvaltning med aktiviteter på arbejdspladsen, støtte til kontakt af læge og lignende.

Mentorfunktionen kan også anvendes til støtte til indsatser, der fjerner praktiske hindringer for, at en person kan begynde et arbejde.

Det kan fx være hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden forud for ansættelse, hjælp med at benytte offentlig transport o. lign.

Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvor det endelige mål er et ordinært job, herunder i et fleksjob.

Kommunen vil som hidtil kunne yde en mentorfunktion som en del af et særligt tilrettelagt projekt.

I denne situation vil der være tale om et tilbud, som skal opfylde de almindelige regler, fx om at der skal være en jobplan, hvis tilbuddet varer ud over 4 uger.

I perioder med aktive tilbud vil kommunen få 65 pct. refusion for forsørgelsesydelser efter reglerne herom.

Indsatsen i en mentorfunktion, der varetages af en virksomhed eller uddannelsesinstitution, skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for tilbuddet eller ansættelsen.

4.2.2.2 Jobplan

[§ 1, nr. 10]

Som noget nyt skal kommunen i de situationer, hvor en forsikret ledig, der har fået udarbejdet en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver sygemeldt op til eller under et tilbud om en aktiv indsats, så hurtigt som muligt tage stilling til, om den sygemeldte kan fortsætte i tilbuddet – eventuelt med få justeringer.

Kommunen skal vurdere, om den sygemeldtes lidelse gør det muligt for den sygemeldte fortsat at deltage i tilbuddet, evt. med justering af timetallet eller arbejdsopgaverne.

Hvis den syge kan fortsætte i det tilbud, der er givet i jobplanen, skal kommunen anvende jobplanen til at udarbejde en sygeopfølgningsplan.

4.2.3 Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give aktive tilbud

[L 165, § 1, nr. 22 - 24]

Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 eller vender gradvist tilbage til arbejde i minimum 10 timer om ugen.

Timetallet kan være mindre, hvis det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Timetallet på 10 timer vil dog kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Er sygemeldte ikke i arbejde eller tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. sygeuge.

Efter 52. sygeuge afholder kommunen som hidtil 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge.

Hvis arbejdsgiveren ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten også 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Staten afholder dog maksimalt 65 pct. af udgifterne i de første 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Efter de 13 uger afholder staten 35 pct. af udgifterne.

Hvis kommunen giver et aktivt tilbud mv. til den sygemeldte efter de 13 uger, afholder staten 65 pct. af udgifterne.

Kommunen vil således fortsat kunne opnå statsrefusion på 65 pct., hvis den sygemeldte tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats.

4.2.3.2 Bemyndigelse

[L 165, § 1, nr. 24 (§ 62, stk. 7)]

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved aktive tilbud eller ved gradvis tilbagevenden til arbejdet.

I disse regler vil det blive fastsat, at tilbud eller arbejde sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion.

For lønmodtagere med flere ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis tilbagevenden til arbejdsforholdene.

Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal kan være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere timetal.

Tilbuddets omfang fastlægges således ud fra en konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes arbejdsevne er meget nedsat.

Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen.

Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger.

Timetallet på 10 timer i gennemsnit om ugen vil kunne ændres, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og 65 pct. forudsættes evalueret efter to år med henblik på at vurdere, om incitamentet har effekt på at nedbringe sygefraværet.

Herunder evalueres bestemmelsen i § 62, stk. 6, om 65 pct. statsrefusion i 13 uger ved delvis uarbejdsdygtighed, hvor sygemeldte ikke genoptager arbejdet på deltid.

4.2.3.1 Refusion af ledighedsydelse og særlig ydelse

[L 165 § 3, nr. 6 og 7]

Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse er i aktive tilbud.

Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.

4.2.3.2 Bemyndigelse

[L 165 § 3, nr. 8]

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved aktive tilbud.

I disse regler kan det fastsættes, at tilbud og arbejde sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion.

Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetallet er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for den sygemeldte eller modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse at deltage på et lavere timetal.

Timetallet på 10 timer vil dog som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

4.2.4.

Jobcenterets kontakt med sygemeldte

[L 165, § 1, nr. 2-7, 9 og 11 og § 3, nr. 3 og 4]

4.2.4 Jobcenterets kontakt med sygemeldte, der modtager sygedagpenge

For sygemeldte, som meget snart kan vende tilbage til arbejdet (kategori 1), eller hvor man på forhånd ved, at sygdommen medfører et længerevarende sygefravær (kategori 3).

For disse to kategorier skal opfølgningen ske første gang inden udgangen af 8. sygeuge og anden gang inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag.

Derefter skal der følges op senest hver 3. måned, og der vil således fra dette tidspunkt være tale om opfølgning for sygedagpengemodtagere med samme interval som kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for syge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Sygeopfølgningen i sager, hvor der er risiko for, at den syge helt mister kontakten til arbejdsmarkedet (kategori 2), skal fortsat følges op første gang inden udgangen af 8. uge og derefter hver 4. uge.

For at styrke opfølgningen skal alle opfølgningssamtaler være individuelle, medmindre sygdommen forhindrer det, fx på grund af hospitalsindlæggelse, eller hvis sygedagpengemodtageren er i tilbud eller delvis raskmeldt.

Ved individuel samtale forstås møde i jobcenteret mellem sagsbehandler og den syge.

Kravet om samtale mellem sagsbehandler og sygemeldte ved fremmøde, kan fraviges i de tilfælde, hvor den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted.

Det er en forudsætning, at sygdommen er af en sådan karakter, at det skønnes realistisk, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt.

Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.

Kommunen kan ved 1. opfølgning inden udgangen af den 8. sygeuge holde telefonisk samtale med en sygemeldt med brækket arm, hvis den sygemeldte i oplysningsskemaet meddeler, at han fx vender tilbage til arbejdet på fuld tid efter 9 ugers sygdom.

Det forudsættes, at der ikke foreligger andre forhold, der gør det tvivlsomt, om det er realistisk, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Ligeledes kan kommunen holde 2. samtale inden 3 måneder som en telefonisk samtale, hvis den sygemeldte har meddelt kommunen, at hun vender tilbage til sit job på fuld tid senest efter 14 uger, fordi den knæoperation, hun har fået foretaget, ikke kræver yderligere sygemelding.

Det er endvidere en forudsætning, at der i øvrigt ikke er andre forhold, som gør det tvivlsomt, at arbejdet kan genoptages fuldt ud.

Hvis den telefoniske samtale afdækker, at den sygemeldte alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for kort tid, indkalder kommunen den sygemeldte til personlig samtale.

Hvis sygdommen forhindrer det, eller når den sygemeldte er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.

Opfølgningen kan dog også foregå på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, og uden kontakt til den syge, hvis der er tale om sygdom, der kun gør dette muligt.

Opfølgningen skal altid ske så der tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.

I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning.

Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input, om opfølgningen bør sættes på ”stand by”, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte.

Ved ”stand by” forstås at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger herunder lægelige oplysninger.

Når jobcentrene sender breve ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i jobcenteret, skal det fremgå, hvad formålet er med jobcenterets opfølgning.

Fokus i brevene skal være på jobcenterets hjælp til arbejdsfastholdelse.

Det skal fremgå klart, at opfølgningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen forhindrer fremmøde.

De registreringer, som kommunerne foretager i sagsbehandlersystemer eller i den enkelte sygedagpengesag om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt samt om, hvilken kategori den syge er visiteret til, skal videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Jobcentrene vil herefter via jobindsats.dk kunne få et samlet overblik over deres opfølgningsindsats.

De nærmere retningslinjer for videregivelse af data vil blive fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indberetning, udveksling af data mv.

4.2.4.1 Syge, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse

Opfølgningen over for personer, der er syge og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, harmoniseres med reglerne for opfølgning over for syge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Kommunen skal foretage sygeopfølgningen som led i det individuelle kontaktforløb for personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse, dvs. senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Kommunen har for en sygemeldt, der modtager ledighedsydelse, pligt til at vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen vurderer løbende og mindst hver gang, der under kontaktforløbet efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholdes en individuel samtale, dvs. mindst hver 3. måned, om der er behov for at udarbejde en plan.

Er der udarbejdet en plan, skal opfølgningen på, om personen følger planen, ske som led i det individuelle kontaktforløb.

Personer, der modtager særlig ydelse, bevarer deres ydelse i perioder med sygdom eller barsel og bliver omfattet af de samme regler for sygeopfølgning som personer, der modtager ledighedsydelse.

4.2.5 Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen

[L 165 § 1, nr. 12 og 25 og § 3, nr. 2 og 5]

Jobcentrene kan i dag bruge andre ak­tører i sygeopfølgningen, men andre aktører kan ikke som i den øvrige beskæftigelsesrettede ind­sats udføre myndighedsopgaver for personer på sygedagpenge.

Kommunerne får nu mulighed for at inddrage andre aktører i sygeopfølgningen for at hjælpe den enkelte syge tilbage til arbejde, fx ved at holde opfølgningssamtaler og give aktive tilbud.

Andre aktører får kompetence til at udføre myndighedsopgaver.

På samme måde som kommunen kan en anden aktør, der har fået til opgave at varetage opfølgningsindsatsen over for sygemeldte, forpligte den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud.

Det kan ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes.

Kommunen vælger selv, hvor stor en del af opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, de vil overlade til andre aktører.

Jobcentrene kan fx inddrage andre aktører til opgaverne med at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil.

Også i lov om aktiv socialpolitik kan andre aktører fremover udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter i forbindelse med revalidering og forrevalidering efter §§ 46, 47, stk. 1 og 2 og § 50.

Er ressourceprofilen efter sygedagpengeloven udarbejdet af anden aktør i forbindelse med stillingtagen til ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, vil ressourceprofilen med den foreslåede hjemmel i lov om aktiv socialpolitik også kunne anvendes i forbindelse med en stillingstagen til, om der skal iværksættes revalidering eller forrevalidering, hvis andre aktører også har fået overdraget at træffe afgørelse herom.

Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal overholde samme regler som kommunen.

Der findes allerede i dag i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen.

Bestemmelsen finder også anvendelse for andre aktører, der udfører opgaver for kommunen efter denne lov.

Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og finder også anvendelse efter denne lov.

Andre aktører skal underrette kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgningen mv., som andre aktører varetager.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om ydelsen.

Andre aktører kan kun træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis andre aktører og den sygemeldte er enige om, at der skal ske hel eller delvis raskmelding.

Andre aktører skal underrette kommunen om den delvise raskmelding.

Hvis andre aktører og den sygemeldte ikke er enige om den delvise raskmelding, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen, da kommunen i dette tilfælde ikke kan uddelegere afgørelseskompetencen, og afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed er tæt forbundet med afgørelse om ydelsen.

Andre aktører alene kan derfor kun træffe afgørelse, hvis anden aktør og den sygemeldte er enige.

Den sygemeldte skal oplyses om, at den ledige og anden aktør skal være enige, og hvis der ikke opnås enighed, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen.

Andre aktører, der har fået til opgave at varetage opfølgnings­indsatsen over for sygedagpengemodtagere, forpligter på samme måde som kommunen, den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud.

Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

På baggrund af information fra kommunerne og aktørerne, får borgerne - som en service - herefter mulighed for at vælge mellem aktørerne.

De anvendte informationskanaler kan være

Borgerne får herefter et grundlag for at vælge den anden aktør, der bedst matcher borgerens ønsker.

Den sygemeldte kan klage over at blive henvist til andre aktører.

Bestemmelsen svarer til de gældende klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Klagen har ikke opsættende virkning.

Den sygemeldte kan klage over andre aktørers afgørelse til kommunen.

Klagefristerne er de samme som for klager over kommunens afgørelser.

Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter de gældende regler.

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af andre aktører.

Bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelse om andre aktører m.fl., der vil træde i kraft den 1. august 2009.

Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at henvisningen til anden aktør skal være skriftlig.

Klage over en afgørelse fra anden aktør skal sendes til anden aktør.

Ved klage over en afgørelse efter kapitel 9 – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret modtage klagen med anden aktørs genvurdering senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt medhold.

4.2.6.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelses slutter

[L 165, § 1, nr. 16]

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, hvis ansættelsen ophører i perioden.

Hvis ansættelsen ophører i løbet af en arbejdsdag, ophører arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge først fra dagen efter.

Bestemmelsen får bl.a. betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.

Forslaget om, at sygedagpengene ophører ved ansættelsens ophør, finder ikke anvendelse på de beskæftigelsesforhold, hvor den sygemeldte er løsarbejder/vikar og opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 30, stk. 4.

I modsat fald ville en arbejdsgiver ved brug af disse ansættelsesformer helt undgå arbejdsgiverforpligtelsen og derved dels overføre en økonomisk forpligtelse på det offentlige, dels være betydelig bedre stillet rent økonomisk end arbejdsgivere, der beskæftiger fastansatte.

Ud fra samme hensyn er arbejdsgivere fortsat forpligtet til - inden for arbejdsgiverperioden - at udbetale sygedagpenge i de tilfælde, hvor det er aftalt, at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom.

Forpligtelsen gælder dog kun indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre, fx skulle være ophørt efter et barselvikariat.

Den sygemeldte, som ved ansættelsens ophør i arbejdsgiverperioden ikke er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i den resterende del af perioden på 21 dage regnet fra første fraværsdag, vil være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Der er efter denne bestemmelse kun ret til sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden.

For derudover at være berettiget til sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, skal den sygemeldte opfylde en af betingelserne i § 32, stk. 1.

Beregningen af sygedagpengene vil i disse tilfælde ske efter reglerne om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, altså på grundlag af et timetal på maksimalt 37 timer.

Erfaringerne med forslaget evalueres efter to år.

4.2.7.

Forlængelse af sygedagpengeperioden for førtidspensionister og personer på 65 år og derover

[L 165, § 1, nr. 14 og 15]

Den generelle varighedsbegrænsning for personer, der

udvides fra 13 til 26 uger.

Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt standser, når personen har modtaget sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Sammen med den gældende adgang til at forlænge sygedagpengeperiodenmed op til 26 uger vil de omfattede personer således i alt vil have ret til udbetaling af sygedagpenge eller refusion i op til 52 uger.

De pågældende vil endvidere være omfattet af kommunens opfølgningsindsats og dermed blive støttet i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

4.2.8 Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres

[L 165 § 6, stk. 1]

Reglen om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag afbureaukratiseres.

Det sker ved at suspendere reglen i en 2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011.

Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden reglen.

Kommunen skal som hidtil følge de almindelige revisionsbestemmelser, og der vil blive ydet refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne.

Det indebærer, at kommunen som udgangspunkt alene skal anmode om statsrefusion til udgifter til sygedagpenge i de sager, hvor der er fulgt op efter reglerne, idet disse udgifter er refusionsberettigende.

Den kommunale revision påser ved revisionen, om der sker opfølgning, og om refusionen er opgjort efter reglerne.

Dette sker dels ved gennemgang af forretningsgange, og dels ved gennemgang af enkeltsager.

Hvis revisionen konstaterer manglende opfølgning i sygedagpengesager, der kan tilskrives kommunens administration, foretager kommunen en opgørelse af, hvor meget refusion, der er modtaget uretmæssigt i den periode, hvor der ikke har fundet opfølgning sted, og foretager en berigtigelse heraf.

Revisionen påser efterfølgende, at berigtigelsen er foretaget korrekt og anfører dette i revisionsberetningen.

Den enkelte kommune redegør i forbindelse med behandlingen af beretningen i kommunalbestyrelsen for de initiativer, der er taget for, at reglerne på området fremover kan efterleves.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge op på kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover modtage data om, hvornår samtalerne er afholdt og hvilke kategorier, de sygemeldte er visiteret til.

Inden udgangen af den 2-årige periode vil det blive vurderet, om kommunerne generelt som helhed har overholdt opfølgningspligten.

Vurderingen drøftes med parterne.

4.3.1 Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse

[L 165, § 1, nr. 17 – 20]

Til brug for virksomheden indføres der en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen.

Med forslaget ophæves den eksisterende lægeerklæring til virksomheden ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed” som konsekvens af forslaget.

Mulighedserklæringen anvendes som led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager og for at øge muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage.

Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen består af to dele.

Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Den første del af lægeerklæringen udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale.

I erklæringen beskrives arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens funktionsnedsættelser, og hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren normalt udfører.

Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også.

Det kan fx være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning mv.

Udfyldelse af den første del af erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om udfyldelse af den første del af lægeerklæringen kan eventuelt finde sted samtidig med den samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af 4. sygeuge, jf. forslaget i nr. 1 til § 7 a.

Lønmodtageren kan lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

Den anden del af lægeerklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdergiveren og lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del.

I den anden del giver lægen sin vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Lægens vurdering er således en konkret vurdering af den pågældende lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde.

Lægen tager stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og lønmodtageren har beskrevet i den første del, er forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes.

Lægen kan anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan også anføre, om der efter lægens vurdering er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt ikke er nødvendige.

Endelig giver lægen et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder det relevant at få en lægeerklæring.

Der er altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have været syg et vist tidsrum, før lægeerklæringen kan udarbejdes.

Erklæringen kan også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan forlanges udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

For at sikre kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i jobcentret.

Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se mulighedserklæringen.

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel, fx en uge.

Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det.

Det forudsættes, at samtalen holdes på lønmodtagerens normale arbejdssted.

Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

En fyldestgørende grund kan være, at lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen.

Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden.

Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb, kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til udeblivelsen.

I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de almindelige arbejdsretlige sanktioner, som fx en advarsel, hvis lønmodtageren ikke møde op til samtalen.

Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde.

Fristen skal være rimelig – det kan fx være 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at lønmodtageren kan få en aftale hos lægen.

Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

Med udtrykket ”rimelig begrundelse” i stedet for ”fyldestgørende begrundelse for” er der ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i bestemmelsen.

Brugen af mulighedserklæringen evalueres efter to år.

Reglerne om den gældende lægeerklæring i § 36, stk. 3-5 er ophævet.

Endvidere er sanktionsbestemmelsen i § 37 for at aflevere lægeerklæringen for sent flyttet til § 36 a.

Formuleringen i forslaget til § 36, stk. 3, svarer med konsekvensændringer som følge af forslaget om den nye lægeerklæring til den gældende § 37.

Dog er ordet ”fyldestgørende begrundelse for” i 2. pkt. erstattet af ”rimelig grund til” for at anvende et mere tidssvarende ord og skabe overensstemmelse med øvrige udtrykket anvendt i lovens § 21.

Der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i bestemmelsen, idet det under alle omstændigheder må forudsættes, at begrundelsen er fyldestgørende.

Bestemmelserne om sanktion ved for sen aflevering af sygemelding efter § 36, stk. 1 og 2, er flyttet fra § 37 til § 36 som et nyt stk. 3. § 37 er derfor ophævet.

Ændringsforslaget til L 165

Ny forlængelsesregel – sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4

Udbetalingen af sygedagpenge forlænges i op til 26 uger, når der er behov for endeligt at afklare, om den sygemeldte skal visiteres til et fleksjob eller overgå til førtidspension.

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men det endnu ikke er fuldt afklaret, om den pågældende vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension.

Der er således ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter denne bestemmelse, hvis der først skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Det er en forudsætning, at den nødvendige afklaring sker inden for den nævnte periode på 26 uger.

Forlængelsesreglen er ikke knyttet til bestemte sygeforløb.

Der kan fx være tale om en sygemeldt, som har fået sine sygedagpenge forlænget efter en af de andre forlængelsesregler, men hvor helbredstilstanden i mellemtiden er blevet forværret.

Der kan således være tale om et revalideringsforløb, som må afbrydes, fordi den pågældende er blevet for dårlig, og hvor forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 4, så kan bruges til at afklare, om den sygemeldte kan klare et fleksjob eller skal have førtidspension.

Bestemmelsen træder i kraft den 6. juli 2009, og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge denne dato eller senere.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

Der er i lov om sygedagpenge foretaget følgende ændringer

”Kapitel 5 a

Arbejdsgivers opfølgning

§ 7 a. Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen, jf. stk. 4.

Stk. 2. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden otte uger efter den første sygedag.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3, herunder om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give til kommunen og om, hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

Stk. 5. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt. og 3.

Fastholdelsesplan

§ 7 b. Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.

Stk. 3. Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.

Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk. 1.

§ 7 a og § 7 b træder i kraft den 4. januar 2010, jf. § 5, stk. 3. Bestemmelserne finder anvendelse over for medarbejder, der påbegynder en sygeperiode den 4. januar 2010 eller senere, jf. § 7, stk. 1.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

-

om lønmodtageren har deltaget i samtalen og

-

om sygdommen på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser forventes at vare mere end 8 uger fra første sygedag.

Hvis sygdommen forventes at vare mere end 8 uger fra første sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

Der er i lov om sygedagpenge foretaget følgende ændring

Arbejdsløshedskassens opfølgning over for syge forsikrede ledige

§ 7 c. Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.

Stk. 2. Hvis det på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en personlig samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal kun holde samtale med en sygemeldt, for hvilken arbejdsløshedskassen har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.

Stk. 4. Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender den.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-4, herunder om hvilke oplysninger, arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.”

§ 7 c træder i kraft den 5. oktober 2009, jf. § 5, stk. 2. Bestemmelserne finder anvendelse over for forsikrede ledige, hvor arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere har udfyldt en anmodning om sygedagpenge, jf. § 7, stk. 2.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

-

om sygdommen på baggrund af den sygemeldtes tilkendegivelser forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag,

-

om den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område, hvis sygdommen forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag,

-

og om andre faglige områder, som den sygemeldte vil kunne vende tilbage til, hvis pågældende ikke forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område.

Har den sygemeldte ikke deltaget i samtalen, skal a-kassen angive årsagen hertil.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

22. I § 73 a indsættes som stk. 3

”Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder om sygemelding.”

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

3. § 74 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes

”Reglerne om sygeopfølgning i § 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dog foretages den løbende vurdering efter § 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

4. I § 74 i, stk. 3, ændres ”§ 74 b finder tilsvarende anvendelse” til: ”§ 74 a, stk. 5, og § 74 b finder tilsvarende anvendelse”.

Træder i kraft den 5. oktober 2009.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er der foretaget følgende ændringer

”§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder

1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,

2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller

3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.

Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.

Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.”

Bestemmelsen - bortset fra § 21, stk. 5, som træder i kraft den 5. oktober 2009 - træder i kraft den 6. juli 2009, jf. § 5, stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder anvendelse på personer, hvor sygedagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere, jf. § 7, stk. 6.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

10. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

Stk. 3. ….

Stk. 4. …

Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.

Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

§ 15, stk. 6, træder i kraft den 6. juli 2009.

§ 15, stk. 5 og 7 træder i kraft den 5. oktober 2009.

§ 15, stk. 5 og 6 finder anvendelse for sygemeldte, der er til opfølgning den 5. oktober 2009 eller senere.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændring

21. § 53, stk. 2, nr. 3, affattes således

”3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.”

Træder i kraft den 5. oktober 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

8. I § 15, stk. 1, ændres ”optræning” til: ”indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.

Træder i kraft den 6. juli 2009

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

1. I § 2, nr. 5 , udgår ”og som, jf. kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,”.

2. I § 3, stk. 2 , ændres ” kapitel 10 og 11” til: ”kapitel 10-12”.

4. I § 3, stk. 4, 2. pkt ., ændres ”§§ 76 og 77 om hjælpemidler” til: ”kapitel 14 om hjælpemidler og mentor og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse”.

5. I § 22 indsættes som stk. 5

” Stk. 5. For personer, omfattet af § 2, nr. 5, kan tilbud efter kapitel 10-12 også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.”

6. I § 24 indsættes som stykke 4 og 5

” Stk. 4. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.”

7. I § 26, stk. 1 , ændres ”§ 2, nr. 1” til: ”§ 2, nr. 1 og 5”.

8. I § 26, stk. 2 , indsættes efter ”2–4”: ”og 7”.

9. I § 32, stk. 2, udgår ”, med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i”.

10. I § 42, stk. 2 , udgår: ”med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i”.

12. I § 51, stk. 1 , ændres ”§ 2, nr. 1-4, 6” til: ”§ 2, nr. 1-6”.

13. I § 51, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

”Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som er i et ansættelsesforhold.”

14. I § 51, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.

”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, skal have modtaget dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder.”

15. I § 52, nr. 1 , ændres ”§ 2, nr. 1-4” til: ”§ 2, nr. 1-5”.

16. I § 54 ændres ”§ 2, nr. 1-3” til: ”§ 2, nr. 1-3 og 5”.

17. I § 55, stk. 1 , ændres ”§ 2, nr. 1-3” til: ”§ 2, nr. 1-3 og 5”.

18. I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

” Stk. 6. Ved ansættelse af en person, der er omfattet af § 2, nr. 5, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og personen.”

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

19. I § 61, stk. 1 , ændres ”§ 2, nr. 1-3” til: ”§ 2, nr. 1-3 og 5”.

20. I § 64 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

” Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.”

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

21. I § 66, 2. pkt ., ændres ”§ 2, nr. 1” til: ”§ 2, nr. 1 og 5”.

25. § 76, stk. 3 , affattes således

” Stk. 3. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.”

29. § 82, stk. 5 , affattes således

” Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 7, afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.”

32. I § 110, stk. 2, 2. pkt . indsættes efter ”kapitel 13”: ”samt tilskud efter §§ 76 og 77”.

33. I § 118, stk. 1 , ændres ”§§ 83, 99 og 101” til: ”§§ 83 og 99”.

34. I § 119, stk. 1 , ændres ”§ 2, nr. 4 og 5” til: ”§ 2, nr. 4”.

35. I § 119 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

” Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 5.”

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

37. I § 119, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres ”§ 2, nr. 4” til: ”§ 2, nr. 4 og 5”.

Træder i kraft den 6. juli 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændring

1. I § 47, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.

”Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for jobplanen, jf. § 50, så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.”

Træder i kraft den 6. juli 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

3. I § 3, stk. 4, 1. pkt. , indsættes efter ”fleksjob m.v.”: ”og § 78.”

11. I §§ 40, 47 og 67 ændres ”samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78” til: ”samt til mentor, jf. §§ 78-80”.

23. § 74 a ophæves.

24. I overskriften til kapitel 14 ændres ”introduktion ved tilbud” til: ”mentor m.v.”

26. § 78 affattes således

” § 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.”

27. § 79 affattes således

” § 79. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.”

28. § 80 affattes således

” § 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.”

30. § 101 ophæves.

31. I § 110, stk. 1-3, § 120 og § 122 ændres ” §§ 99 og 101” til: ”§ 99”.

36. I § 119, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres ”§§ 82, 99 og 101” til: ”§§ 82 og 99”.

Træder i kraft den 6. juli 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I Lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

10. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

” Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.

Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter § 16.

Træder i kraft den 5. oktober 2009, og finder anvendelse for sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

22. I § 62, stk. 2 , ændres ”52” til: ”8”.

23. I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

” Stk. 3. Staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud.”

24. I § 62 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stykke 6 og 7

” Stk. 6. Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter § 53, stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Træder i kraft den 4. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

Der er i lov om sygedagpenge foretaget følgende ændringer

24. I § 62 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stykke 6 og 7

” Stk. 6. …

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 3.”

Træder i kraft den 4. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

6. I § 104, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.

”Under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-11 til modtagere af ledighedsydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse.”

7. I § 104, stk. 2 , indsættes efter 1. pkt.: ”under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-11 til modtagere af særlig ydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse.”

Træder i kraft den 4. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

8. I § 104 indsættes som stk. 3

” Stk. 3 . Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1 og 2.”

Træder i kraft den 4. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

2. I § 12 indsættes efter ”foretage en visitation”: ”i tilknytning til den første opfølgningssamtale”.

3. I § 13, stk. 1 , udgår ”samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt”.

4. § 13, stk. 2, affattes således

” Stk. 2. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned.”

5. § 13, stk. 3 , affattes således

” Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.”

6. § 13, stk. 4 og 7 , ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 13, stk. 5 , der bliver stk. 4, affattes således

” Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes der individuelle samtaler. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, når sygdommen forhindrer individuel samtale, når den sygemeldte er i tilbud, eller når den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist. Når sygdommen forhindrer en samtale, kan opfølgningen ske ved brev, digitalt eller på anden måde uden kontakt til den sygemeldte. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand”.

9. I § 15, stk. 2 , ændres ”opfølgning” til: ”samtale”.

11. I § 15, stk. 3 , der bliver stk. 8, ændres ”opfølgning” til: ”samtale”.

Træder i kraft den 5. oktober 2009

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

3. § 74 a, stk. 5, 2. pkt ., ophæves og i stedet indsættes

”Reglerne om sygeopfølgning i § 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dog foretages den løbende vurdering efter § 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

4. I § 74 i, stk. 3 , ændres ”§74 b finder tilsvarende anvendelse” til: ”§74 a, stk. 5, og § 74 b finder tilsvarende anvendelse”.

Træder i kraft den 5. oktober 2009.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

12. § 19 affattes således

” § 19. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.

Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister mv.”

25. I § 77 indsættes som stykke 2 og 3

” Stk. 2. Kommunens henvisning til andre aktører efter denne lov kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 3. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.”

Træder i kraft den 6. juli 2009

I lov om aktiv socialpolitik er foretaget følgende ændringer

2. Efter § 47 indsættes

”Andre aktører”

§ 47 a . Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister mv.”

5. I § 98 indsættes som stk. 3 og 4

” Stk. 3. Kommunens henvisning til andre aktører efter § 47 a kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.”

Træder i kraft den 6. juli 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

-

fællesmøder eller jobmesser for kommunens borgere

-

individuelle jobsamtaler

-

breve

-

foldere med oplysninger om de tilbudte andre aktører

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

16. § 31 affattes således

” § 31. En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.

Stk. 2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode.”

Bestemmelsen træder i kraft den 6. juli 2009 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. sygedag er denne dato eller senere.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

14. I § 25, stk. 1 , ændres "13 uger" til: "26 uger".

15. I § 26, stk. 2 , ændres ”mere end 13 uger" til: "mere end 26 uger".

Træder i kraft den 6. juli 2009 eller senere og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge denne dato eller senere.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

-

modtager førtidspension

-

opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage førtidspension, eller

-

har nået folkepensionsalderen

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

§ 6

Stk. 1. I perioden fra og med den 1. januar 2010 til og med den 31. december 2011 ydes refusion til kommunen uanset bestemmelsen i § 62, stk. 4, i lov om sygedagpenge.

Træder i kraft den 4. januar 2010.

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I lov om sygedagpenge er foretaget følgende ændringer

17. § 36, stk. 3 , affattes således

” Stk. 3. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.”

18. § 36, stk. 4 og 5 , ophæves.

19. Efter § 36 indsættes

” § 36 a . En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

Stk. 6. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde, inden for fristen.”

20. § 37 ophæves.

Træder i kraft den 5. oktober 2009

SKR#LOKDOK22 2009 9406 Valid

I § 27, stk. 1 , indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →