Skrivelse om godkendelse og tilsyn, jf. servicelovens §§ 142 og 144

Skrivelse om godkendelse og tilsyn, jf. servicelovens §§ 142 og 144

I en fælles orienteringsskrivelse af 10. november 2008 gav ministeriet og Kommunernes Landsforening en række fortolkningsbidrag til bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud.

Orienteringsskrivelsen angiver sammen med vejledning nr. 7 af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. rammerne for arbejdet med godkendelse og tilsyn efter bekendtgørelsen.

Indenrigs- og Socialministeriet har af en del henvendelser både fra kommuner og fra Landsforeningen af Opholdssteder, LOS, forstået, at der også efter udsendelsen af orienteringsskrivelsen kan være problemer i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud - også i forhold til sagsbehandlingstid etc.

I fortsættelse af orienteringsskrivelsen af 10. november 2008 skal Indenrigs- og Socialministeriet bemærke, at reglerne er udformet således, at der på området for private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere kan godkendes tilbud, der samlet angiver en variation på leverandørniveau inden for de pågældende områder, både med hensyn til målgruppe, arbejdsmetoder og indhold i tilbuddene i øvrigt.

Reglerne forudsættes derfor administreret på en sådan måde, at private udbydere inden for rimelige sagsbehandlingstider og på rimelige sagsbehandlingsvilkår kan få taget stilling til ansøgninger om godkendelse, budgetfastlæggelse mv.

I sagsbehandlingen må det lægges til grund, at det med den gældende lovgivning er ønsket, at private leverandører skal kunne godkendes efter bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008, og optages i Tilbudsportalen, således at de private tilbud som leverandører vil kunne indgå i opfyldelsen af den kommunale forsyningspligtigt.

Ministeriet vil derfor opfordre kommunerne til, at den forvaltningsmæssige behandling af ansøgninger om godkendelse af private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud efter servicelovens §§ 142 og 144 tilrettelægges hensigtsmæssigt under hensyn til, at det private leverandørmarked skal kunne bidrage til løsningen af den kommunale forsyningsforpligtelse på de angivne områder.

Ministeriets og KLs fælles orienteringsskrivelse af 10. nov. 2008 genfremsendes hermed.

Bilag 1

Skrivelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder.

Bo- og behandlingstilbud, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008

Orienteringsskrivelsen tager udgangspunkt i reglerne i bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Bekendtgørelsen afløste 1. juli 2008 bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006.

Som led i kommunalreformen overgik myndighedsbeføjelserne vedr. godkendelse af og tilsyn med godkendte private opholdssteder og godkendte private botilbud til kommunalbestyrelserne.

Det har vist sig, at reglerne har givet anledning til en del fortolkningsusikkerhed i praksis.

Fastsættelse af prisen på voksenområdet

Efter bekendtgørelsen fastsættes pladsprisen på voksenområdet af botilbuddet selv på baggrund af det godkendte budget.

I praksis vil det herefter være en forhandling mellem den kommune, der foretager visitation til et bo- eller behandlingstilbud og selve tilbuddet, der konkret afgør, hvor meget der skal betales for den pågældende borgers ophold.

Det bemærkes i den forbindelse, at budgettet skal godkendes efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11.

Dette betyder, at udgangspunktet for fastsættelsen af pladsprisen skal sikre, at formålet med opholdet kan nås på en kvalitetsmæssig og økonomiske forsvarlig måde.

Af oplysningerne på Tilbudsportalen vil der fremgå en vejledende pladspris på baggrund af det godkendte budget.

Det forudsættes, at afvigelser fra denne pris kan begrundes i det enkelte tilfælde.

Fastsættelse af pladsprisen på børneområdet

Pladsprisen på børneområdet angives af den godkendende kommunalbestyrelse i forbindelse med godkendelsen.

Pladsprisen tager udgangspunkt i det samlede godkendte budget, jf. bekendtgørelsens § 11.

Ved budgetlægningen skal der tages hensyn til, at der skal være sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Ved fastsættelsen af pladsprisen må indgå en vurdering af den forventede belægningsprocent.

Der er ikke fastsat bindende regler for, hvilken belægningsprocent, der skal danne udgangspunkt for fastsættelsen af pladsprisen, men der må konkret foretages en vurdering af det forventede træk på tilbuddet.

Vurderingen kan fx tage udgangspunkt i belægningsprocenterne fra de foregående år.

Budgetgodkendelse

- Generelt

Med reglerne lægges der op til, at budgettet godkendes samlet, uden at kommunalbestyrelsen behøver at gå ind i en godkendelse af den enkelte budgetpost.

Det er det enkelte tilbuds ansvar selv at budgettere ansvarligt inden for de enkelte områder.

Det er også det enkelte tilbud, der ud fra målgruppen for tilbuddet og tilbuddets indhold, har ansvaret for, at personalet har en størrelse og en sammensætning, der kan modvare den ydelse, man tilbyder.

For at kunne leve op til kravet om, at det godkendte budget skal afspejle aktiviteterne og kvaliteten i tilbuddet, kan det imidlertid være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen forud for godkendelsen af budgettet får kendskab til budgettets centrale poster.

Såfremt der er tale om et godkendt tilbud, der fremsender budget for næste års virksomhed rettidigt, skal der foreligge et godkendt budget i god tid inden det år, for hvilket budgettet skal gælde.

Hvis der som en undtagelse ikke foreligger en budgetgodkendelse inden budgetårets start, påhviler det kommunalbestyrelsen at give tilladelse til opkrævning af et á conto beløb pr. plads, beregnet på grundlag af det senest godkendte budget tilskrevet pris- og lønstigninger.

Når budgettet er endeligt godkendt, skal der foretages en regulering af det beløb, der er opkrævet pr. plads.

- Henlæggelser

Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, at den godkendende kommunalbestyrelse skal godkende opholdsstedets/botilbuddets budget, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til målgruppe og pris.

Der kan i budgettet medregnes henlæggelser, der falder inden for tilbuddets formål, og som har til formål at sikre tilbuddets konsolidering, udvikling, (nødvendige) bygningsmæssige forbedringer mv.

Det er på den anden side den godkendende kommunalbestyrelses opgave, i overensstemmelse med reglen i retssikkerhedslovens § 43, at bidrage til at sikre, at den kommune, der betaler for et tilbud eller en plads i et botilbud/opholdssted, ikke betaler mere, end det rent faktisk koster at få løst opgaven.

Spørgsmålet om henlæggelser er nærmere beskrevet i pkt. 105 og 106 i vejledning nr. 7, om kvalitet, tilskud, tilskud til frivillige organisationer mv., af 5. december 2006 til serviceloven.

I bekendtgørelsen er der ikke fastsat særlige retningslinier for størrelsen af de henlæggelser, der kan indregnes i budgettet.

Når et budget godkendes med henlæggelser, der stammer fra tidligere års overskud, må disse henlæggelser ikke indgå i beregningsgrundlaget for årets pladspris.

- Midler til kvalitetsudvikling

I budgettet vil der være afsat beløb til kompetenceudvikling af tilbuddets personale.

Denne kompetenceudvikling kan fx ske i sammenhæng med en generel løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af tilbuddet.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling vil således kunne indgå i det samlede budget.

Ekstraordinære udgifter til kvalitetsudvikling kan også ses i sammenhæng med evt. henlæggelser.

- Forholdet til rammeaftalerne

Rammeaftalerne, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen tjener det formål at sikre, at der samlet set i regionen er de pladser til rådighed, som der er brug for, og som ligger inden for den samlede forsyningsforpligtigelse.

Spørgsmål om kapacitet, budgetter eller pladspriser på godkendte private opholdssteder, private botilbud eller private behandlingstilbud indgår ikke som en del af rammeaftalerne.

Godkendelse af regnskaber

Reglerne for regnskabsaflæggelse fremgår af bekendtgørelsens §§ 16 og 17.

Udgangspunktet er, at regnskab skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 5, og at der kun, hvor det er nødvendigt af hensyn til at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed med et opholdssteds eller botilbuds økonomi, kan stilles yderligere krav til regnskabsaflæggelse fra kommunalbestyrelsens side.

Det påhviler ikke kommunalbestyrelsen at godkende et botilbud/opholdssteds regnskab, idet regnskabet, jf. bekendtgørelsens § 17, af skal revideres af statsautoriseret revisor, som skal foretage en kritisk gennemgang af regnskabet og tilbuddets forhold i øvrigt, herunder også de krav til revisionen, der måtte blive stillet af kommunen.

Det vil da skulle fremgå af revisors påtegning, om der er kritisable forhold, som skal rettes op.

Køb af tillægsydelser på børneområdet

Ifølge bekendtgørelsens § 12 fastsættes pladsprisen på opholdssteder for børn og unge af den godkendende kommunalbestyrelse.

Det er forudsat, at der i den fastsatte pladspris indgår alle de ydelser, der sædvanligvis kan forventes i forbindelse med ophold i et opholdssted beregnet for den pågældende målgruppe.

Opstår der i forbindelse med barnets eller den unges ophold i opholdsstedet et behov for ydelser – herunder fx nødvendig ledsagelse i forbindelse med hospitalsindlæggelser eller andet, som ikke sædvanligvis indgår i et ophold af den pågældende karakter, er det ikke udelukket, at det kan være berettiget, at den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for anbringelsen af barnet eller den unge, konkret indgår en aftale med opholdsstedet om tilkøb af ekstraydelser på grund af barnets eller den unges særlige behov.

Det forudsættes herved, at der reelt er tale om ydelser, der ikke kan anses for omfattet af taksten og som generelt må anses for usædvanlige i forbindelse med et tilbud af den pågældende karakter.

Den godkendende kommunalbestyrelse bør underrettes om aftalen mellem den anbringende kommunalbestyrelse og tilbuddet i umiddelbar tilknytning til, at den konkrete aftale om ekstraydelser indgås, således at dette kan indgå i det driftsorienterede tilsyn med stedet.

Fastsættelse af aflastningsdøgn

Ved godkendelsen af et botilbud, opholdssted eller behandlingstilbud, skal det fremgå, hvad der er tilbuddets formål og målgruppe.

Der er ikke i bekendtgørelsen eller vejledningen angivet noget bestemt antal, eller loft for antallet af, aflastningsdøgn, som et tilbud kan tilbyde.

Med godkendelsen har tilbuddet en vis profil, og der skal derfor være overensstemmelse mellem grundlaget for godkendelsen og det faktiske antal aflastningsdøgn, der udbydes.

Kommunalbestyrelsen kan i godkendelsen lade det indgå, hvor mange beboere stedet maksimalt må rumme samtidig, således at der er taget stilling til, hvor mange (aflastnings)pladser ud over de faste pladser, der kan være besat samtidig.

Kriterier for udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Efter bekendtgørelsens § 6 ligger det uden for en kommunalbestyrelses kompetence at gå ind i en godkendelse af bestyrelsesmedlemmer, herunder også efter hvilke retningslinier bestyrelsen udpeges.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke godkende et botilbud eller opholdssted, hvis bestyrelsen er sammensat i strid i bekendtgørelsens § 6,stk.3.

Kommunen har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 6.

Godkendelse af medarbejdere inden ansættelse

Efter bekendtgørelsens § 13 ligger personaleansvaret i private botilbud og opholdssteder hos ledelsen af tilbuddet, og det er ledelsens ansvar at ansætte og afskedige medarbejdere, herunder foretage en vurdering af om personalet generelt, eller den pågældende medarbejder, besidder de kompetencer, der konkret efterspørges ud fra tilbuddets opgaver og profil.

Som godkendende myndighed skal kommunalbestyrelsen påse, at personalegruppens personlige og faglige kvalifikationer matcher målgruppen for opholdstedet eller botilbuddet.

De nærmere retningslinier for kommunalbestyrelsens godkendelse af et tilbuds personalegruppe følger af bekendtgørelsens § 13 og vejledningens kap 25, pkt. 109 – 112.

Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen i visse situationer kan indhente relevante oplysninger om personalet og i særlige tilfælde indkalde medarbejdere, der fx har en i forhold til tilbuddets målgruppe utraditionel uddannelse, til en samtale.

Det er imidlertid ledelsen af tilbuddet, der har ansvaret for at ansætte medarbejdere.

Kommunalbestyrelsen har således ikke hjemmel til at beslutte, at ville godkende alle nyansættelser på et tilbud.

Hvis tilbuddet ønsker at ansætte personer med en usædvanlig uddannelsesmæssig baggrund, eller fx medarbejdere, hvis straffeattest ikke er ren, vil kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelsen, i konkrete tilfælde kunne indkalde den pågældende til samtale, eller kommunalbestyrelsen vil kunne tage en drøftelse med tilbuddets ledelse om personalesammensætningen, herunder forklare hvorfor, der kan være betænkeligheder.

I tilfælde af uenighed om den konkrete personalesammensætning vil dette kunne betyde, at en godkendelse af tilbuddet ikke kan gives, eller at en godkendelse trækkes tilbage.

I sidstnævnte tilfælde skal der dog forinden ske forhandling, jf. bekendtgørelsens § 14.

Fastsættelse af leder- og medarbejderlønninger

Det er det enkelte botilbuds ledelse, der har personaleansvaret, og ansvaret for tilbuddets drift og økonomi.

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat specifikke retningslinier for godkendelse af lønninger, ud over at det samlede budget skal afspejle aktiviteterne på stedet og give mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til brugergruppe og pris.

Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen af lønudgifterne tage udgangspunkt i de tilsvarende gennemsnitlige udgifter til lønninger i tilsvarende kommunale tilbud, men fastsættelsen af den samlede lønramme beror på en konkret vurdering af blandt andet antal ledelsesfunktioner, medarbejdersammensætning og normering på det pågældende sted samt stedets særlige målgruppe.

Der er således tale om en samlet konkret vurdering, hvor alle relevante hensyn bør indgå, når det skal vurderes om lønninger og eventuelle tillæg er rimelige.

Tilsyn

- Brug af interne retningslinier

Der er ikke i bekendtgørelsen eller vejledning nr. 7 fastsat nærmere retningslinier for, hvordan det driftsorienterede tilsyn efter bekendtgørelsen skal føres.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sikre, at tilsynet gennemføres og lever op til bekendtgørelsens § 15.

Dette kan eventuelt gøres ved hjælp af interne retningslinjer for tilsyn i den enkelte kommune.

Indholdet af disse retningslinjer, der fx kan omfatte hyppigheden af tilsynsbesøg, indhold og opfølgning, skal i sagens natur være i overensstemmelse med lovgivning og vejledning.

Kommunalbestyrelserne kan vælge at gøre deres retningslinjer for tilsyn offentligt tilgængelige, fx på kommunens hjemmeside.

- Indsigt i enkelt sager

Det ligger ikke i den generelle godkendelsesforpligtigelse og forpligtigelsen til at føre det driftsorienterede tilsyn efter bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal have fuldstændig indsigt i akterne vedr. de personer, der optages i et opholdssted eller botilbud.

I det driftsorienterede tilsyn efter bekendtgørelsens § 15 og servicelovens § 148a ligger, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at formålet med tilbuddet og driften lever op til det, der er godkendt, herunder målgruppen for tilbuddet.

Tilsynet med om målgruppen svarer til godkendelsen og at personalets kompetencer svarer til målgruppens behov, kan betinge at tilsynet får oplysninger, der kan belyse dette i tilstrækkelig grad.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fra den visiterende kommunalbestyrelse eller opholdsstedet/botilbuddet forlange personoplysninger, der ligger ud over, hvad der skal bruges til det driftsorienterede tilsyn, med mindre visitationskommunen har anmodet den stedlige kommunalbestyrelse om også at forestå det personrelaterede tilsyn.

Hvis det er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, hvordan de to tilsyn tilrettelægges og adskilles, så der ikke opstår uhensigtsmæssig sammenblanding.

- Samtaler med beboerne og pårørende

I forpligtigelsen til at føre det driftsorienterede tilsyn ligger heller ikke en særlig forpligtigelse – eller ret til – for den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for dette tilsyn, at foretage særlige samtaler med beboerne eller de pårørende ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre sig, at botilbuddet eller opholdsstedet lever op til sit formål.

Generelt skal den tilsynsførende kommunalbestyrelse være opmærksom på, hvordan og i hvilket omfang brugerne inddrages i det driftsorienterede tilsyn, så inddragelsen ikke virker forstyrrende og indgribende på de berørte brugere.

Beboere kan altid sige nej til at deltage i en samltale.

Mere indgående samtaler med beboere eller pårørende indgår sædvanligvis ikke i det driftsorienterede tilsyn, men hører til i det personrelaterede tilsyn, der som udgangspunkt varetages af den visiterende kommunalbestyrelse.

Såfremt den visiterende kommunalbestyrelse har anmodet den stedlige kommunalbestyrelse om også at forestå det personrelaterede tilsyn, skal den stedlige kommunalbestyrelse være opmærksom på, hvordan de to tilsyn tilrettelægges og adskilles, så der ikke opstår uhensigtsmæssig sammenblanding.

Udlicitering af tilsynsopgaven

Forpligtigelsen til at føre tilsyn ligger hos kommunalbestyrelsen.

Opgaven med selve tilsynet kan udføres af andre end kommunalbestyrelsen eller forvaltningen, men de beslutninger hos den godkendende kommunalbestyrelse, som resultatet af tilsynets arbejde måtte give anledning til, er myndighedsopgaver, der ikke kan udliciteres.

Hvis en kommunalbestyrelse derfor ønsker, at det driftsorienterede eller det personrelaterede tilsyn skal udføres af en privat samarbejdspartner, skal det i aftalen med den tilsynsførende, være klart, hvad grundlaget for tilsynet er, og hvad den private part kan tage sig af, og hvad der er en myndighedsopgave.

Herudover skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at tilsynet reelt udføres på en måde, så der ikke kan rejses tvivl om objektiviteten om uafhængigheden.

Takst for tilsynet

Med virkning fra 1. juli 2008 indføres en takst for tilsynet.

Denne takst skal indregnes i det samlede budget og kan konkret give anledning til, at den godkendte takst, eller den takst der opkræves efter aftale mellem botilbud og visiterende kommune, reguleres.

Godkendelse

Der er ikke hjemmel til at opkræve betaling for kommunalbestyrelsens generelle godkendelse af et tilbud.

Yderligere oplysninger eller eventuelle tvivlsspørgsmål om indholdet af dette brev kan rettes til

Konsulent Hanne Gøttrup, Kommunernes Landsforening e-mail: hgh@kl.dk

eller

Souschef Frode Svendsen, Velfærdsministeriet, e-mail: frs@vfm.dk.

Velfærdsministeriet og KL, den 10. november 2008

Peter Juul og Hanne Lumholt