Cirkulære om organisationsaftale for faglærere ansat ved Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for faglærere ansat ved Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT)
Generelle bemærkninger
1.
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT.
Organisationsaftalen udgør sammen med COII/LC/OC-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
2.
For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som cirkulærebemærkning til denne bestemmelse.
Andre cirkulærebemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.
Den redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelserne, hhv. bemærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2008.
Samtidig ophæves cirkulære af 25. november 2004 om organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT (Perst.nr. 067-04).
Organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes centralorganisation (CO II/LC/OC - fællesoverenskomsten).
§ 1.
Dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter faglærere ansat ved skolerne for klinikassistenter og tandplejere tilknyttet universiteterne i København og Aarhus.
§ 2.
Ansættelse
Ansættelse er betinget af, at vedkommende opfylder de krav til kvalifikationer, herunder pædagogisk uddannelse, der er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1518 af 13. december 2007 om erhvervsuddannelserne.
§ 3.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 4 og en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter centralt aftalte tillæg samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4.
Alle basislønninger og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
§ 4.
Basisløn
De ansatte aflønnes på basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb i forhold til anciennitet, jf. § 10.
Basisløntrin
Basisløn
1
194.000 kr.
2
200.600 kr.
3
207.300 kr.
4
213.100 kr.
5
220.700 kr.
6
227.300 kr.
7
234.000 kr.
Basisløntrin 1-6 er et-årige.
§ 5.
Tillæg
Der kan mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af faglærere.
De ved organisationsaftalens indgåelse aftalte tillæg fremgår af § 6.
Stk. 2.
Der kan mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller den forhandlingsberettigede organisation, der fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II har fået delegeret aftaleretten, indgås aftale om kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af faglærere.
Stk. 3.
Der kan lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte lærers særlige funktioner eller den enkeltes kvalifikationer eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere.
Det er ikke et formål med lønreformen, at denne skal medføre besparelser i lønsummen.
Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af lønsumsmidlerne.
Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling.
Det er således forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal tillægsdannelse.
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
Stk. 4.
Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 4
Jf. cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3.
Stk. 5.
Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige eller midlertidige tillæg.
Kvalifikationstillæg er som hovedregel varige.
Tillæggene afgives i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997).
Stk. 6.
Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 6
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om efterfølgende honorering af en særlig indsats.
Stk. 7.
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 7
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for givne budgetmæssige rammer.
§ 6.
Tillæg til basisløntrinnene
Til basisløntrinnene ydes følgende tillæg i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997)
Basisløntrin
Pr. 1. april 2008
Pr. 1. oktober 2008
Pr. 1. april 2009
1-5
7.200 kr.
10.400 kr.
12.000 kr.
6-7
11.800 kr.
15.000 kr.
16.600 kr.
§ 7.
Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Stk. 2.
Decentrale og lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Ved forhandlingerne på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Stk. 3.
Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinjer, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt.
Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Stk. 4.
Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.
Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det.
Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Cirkulærebemærkninger til § 7
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik.
Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.
På denne baggrund delegerer organisationsaftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinjer
Finansministeriet bemyndiger herved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler.
Finansministeriet forudsætter, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Lærernes Centralorganisation og den tilsluttede organisation delegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant.
I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen.
Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering, anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lignende.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer.
Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling henholdsvis den forhandlingsberettigede organisation.
§ 8.
Overgang til nyt lønsystem
Ansatte på hidtidigt lønsystem kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 2003 og den 1. januar de følgende år.
Meddelelse om overgang skal ske skriftligt med den frist, der er fastsat lokalt, og som ligger forud for den 1. januar i det år, den pågældende ønsker at overgå.
Stk. 2.
Overgang til basislønsystemet er frivillig for faglærere ansat pr. 30. september 2000.
Stk. 3.
Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til den pågældende lærer efter § 5, stk. 3 og 4.
Stk. 4.
Oprykning til næste basisløntrin sker ét år efter overgangen, jf. § 5.
Stk. 5.
Faglærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem, jf. protokollat om gammelt lønsystem, bilag 1.
Lokallønsordningen begrænses til alene at omfatte aftaler om engangstillæg.
Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden lærerstilling inden for organisationsaftalens dækningsområde.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 5
Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling som lærer inden for organisationsaftalens dækningsområde inden for en periode af højst 2 måneder.
Stk. 6.
Faglærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag
af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2, men inkl. klassificeringstillæg.
Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønforløbet inkl. tillæg i henhold til § 6.
Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.
Midlertidige tillæg bevares uændret.
Stk. 7.
Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønforløbet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Tillægget er pensionsgivende.
Stk. 8.
En faglærer, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i en lærerstilling, der er omfattet af organisationsaftalen, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato.
Hertil kan lægges yderligere anciennitet for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 9.
En faglærer, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en lærerstilling, der er omfattet af organisationsaftalen, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin ét år efter genansættelsen, jf. § 4.
Hertil kan lægges yderligere anciennitet, for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode.
§ 9.
Lønregulering
Basislønnen og funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 8, stk. 7, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4, medmindre andet aftales.
§ 10.
Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres faglæreren på 1. trin i basislønforløbet.
Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2.
Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse.
Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 3.
Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
§ 11.
Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af
1)
Basisløn efter § 4,
2)
Varige tillæg efter § 5 og tillæg efter § 6.
3)
Tillæg efter § 8, stk. 4.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2.
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension.
For faglærere, der ansættes pr. 1. august 2009 og senere, indbetales pensionsbidragene til Lærernes Pension.
Cirkulærebemærkninger til § 10
Faglærere, for hvem ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag for tandplejere eller CO IIs pensionsordning i PFA, kan pr. 1. august 2009 eller senere vælge at få overført deres pensionsordning til Lærernes Pension.
§ 12.
Arbejdstid
Faglærerne er omfattet af særskilt protokollat om arbejdstid, jf. bilag 3.
§ 13.
Ikrafttrædelse
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 25. november 2004 for faglærere ansat ved SKT og protokollat af 25. november 2004 om nyt lønsystem (Perst.nr. 067-04).
Stk. 3.
Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2011.
København, den 3. juli 2009
Lærernes Centralorganisation
Anders Bondo Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
Bilag 1
Protokollat til organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT
Protokollat om gammelt lønsystem
Protokollatet finder anvendelse for faglærere, der er ansat før den 1. oktober 2000 og som ikke har valgt at overgå til nyt lønsystem pr. 1. oktober 2000 eller senere.
Faglærere på gammelt lønsystem er omfattet af § 1, § 2, § 3, stk. 3, § 12 og § 13 i Organisationsaftalen.
§ 1.
Løn
Stk. 1.
Stillinger som faglærer ved skolerne for klinikassistenter og tandplejere aflønnes således: skalatrin 21, 23, 25, 27, 31, 33, 35, 37, 38, 39.
Samtlige trin er 2-årige.
Stk. 2.
Der ydes følgende særlige tillæg (angivet i årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997) til de enkelte skalatrin
Skalatrin
Tillæg pr. 1. april 2008
Tillæg pr. 1.
oktober 2008
Tillæg pr. 1.
april 2009
21 og 23
9.400 kr.
12.600 kr.
14.200 kr.
25 og 27
8.800 kr.
12.000 kr.
13.600 kr.
31, 33, 35 og 37
5.400 kr.
8.600 kr.
10.200 kr.
38 og 39
11.800 kr.
15.000 kr.
16.600 kr.
§ 2.
Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af
1)
den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin efter § 1, stk. 1, og
2)
tillæg efter § 1, stk. 2.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2.
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension.
§ 3.
Ikrafttræden mv.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2.
Protokollatet kan af parterne opsiges samtidig med organisationsaftalen og efter reglerne i denne.
København, den 3. juli 2009
Lærerenes Centralorganisation
Anders Bondo Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
Bilag 2
Lokalt aftalt tillæg på nyt lønsystem
Lokale tillæg
Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål.
Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i skolens mål.
Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål.
Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet.
Funktionstillæg
I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere lærere udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gives tillæg for funktionen.
For eksempel
1)
Skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funktionstillæg til lærere, der løfter denne opgave.
2)
Skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til lærere, der påtager sig at koordinere udviklingsarbejdet/tage initiativ til udviklingsopgaver
3)
Skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag overgå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den lærer, der har opgaven som teamkoordinator
4)
Skolen mangler lærere til at undervise i et bestemt fag, hvorfor der aftales tillæg til lærere, der påtager sig en ekstraordinær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet.
Kvalifikationstillæg
Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligeholdes og udbygges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand.
I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifikationer, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås.
For eksempel
1)
Skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af.
Der aftales derfor et kvalifikationstillæg til den/de lærere, der efter aftale tilegner sig de krævede kvalifikationer.
2)
Skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til lærere, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant erhvervserfaring.
3)
Skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på enten at fastholde eller rekruttere lærere til uddannelsen.
Resultatløn
Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigtsmæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater.
For eksempel
1)
Skolen (og det faglige udvalg) ønsker en revision af en bestemt uddannelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en lærer, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan.
2)
Skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (behov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et tillæg til en lærer, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten.
3)
Frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens lærere, hvis der udarbejdes en plan for, hvordan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.
Bilag 3
Protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT
§ 1.
Område
Protokollatet omfatter lærere, der er ansat i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT.
Cirkulærebemærkninger til § 1
Der er lagt til grund, at protokollatet omfatter lærernes opgaver inden for uddannelsen til klinikassistent, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Protokollatet omfatter desuden anden undervisning, som lærerne udfører for SKT, herunder bl.a. arbejdsmarkedsuddannelse, indtægtsdækket virksomhed og kursusvirksomhed med hjemmel i SKT's styrelsesvedtægt.
§ 2.
Arbejdstid
For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 arbejdstimer årligt inkl. ferie og fridage, svarende til 1680 arbejdstimer ekskl. ferie og fridage.
Stk. 2.
For deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid, og de i § 4 og § 5 nævnte arbejdstimetal nedsættes forholdsmæssigt.
Stk. 3.
Ved overskridelse af de fastsatte årlige arbejdstimetal ydes der til deltidsbeskæftigede alene kvotaløn for de arbejdstimer, der ligger inden for det i stk. 1 nævnte årlige arbejdstimetal.
Udbetaling af overskydende arbejdstimer finder sted efter samme principper som i § 13.
Cirkulærebemærkninger til § 2
Protokollatet forudsætter, at der sker en planlægning af lærernes arbejdsopgaver.
Arbejdsplanen bør udleveres til den enkelte lærer, så snart der er sikkerhed for, at en aktivitet kan gennemføres.
Arbejdsplanen bør normalt udleveres 4 uger før planlægningsperiodens begyndelse.
Ved protokollatets indgåelse har parterne forudsat, at et arbejdsår strækker sig over perioden 1. august – 31. juli.
§ 3.
Undervisning og forberedelse mv.
For undervisning ved klinikassistentuddannelsen indregnes hver lektion a 45 min. med 94 min. i årsopgørelsen.
Stk. 2.
For anden undervisning indregnes hver lektion a 45 min. med 94 min. i årsopgørelsen, medmindre der aftales noget andet mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten.
Stk. 3.
Den i stk. 1 og 2 anførte tid medgår til undervisning, forberedelse og opgaveudarbejdelse, efterbehandling, bedømmelse og pauser mv.
Stk. 4.
Ved mundtlig eksamen og censur medregnes den tid, der medgår til eksaminationen og censuren, som undervisningslektion inkl. forberedelse, jf. stk. 1.
Øvrige eksamensopgaver, f.eks. eksamensvagt og udarbejdelse af decentralt stillede opgaver, indregnes i arbejdstiden med de medgåede arbejdstimer.
Stk. 5.
For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, forhøjes de efter stk. 1, 2 og 4 fastsatte minutter med 20 %.
Arbejdstimer ud over det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.
Stk. 6.
Ønskes en lærer planlagt med flere end 31 lektioner a 45 min. i en uge, kan det alene ske efter aftale med den pågældende lærer.
Stk. 7.
Hvis læreren ønsker det, udbetales lektioner ud over 31 ved førstkommende lønanvisning med overtidsbetaling, jf. § 12, stk. 2.
Anden skemalagt og kontrollabel aktivitet på skolen indgår efter omregning i lektionstimetallet.
Omregning sker i forholdet 1,56 arbejdstimer = 1 undervisningslektion.
Sådanne udbetalte timer indgår ikke i årsopgørelsen.
Ved udbetaling ydes ikke tillæg efter stk. 8.
Stk. 8.
Såfremt en lærer pålægges flere end 28 undervisningslektioner a 45 minutters varighed i en uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 min., der medregnes i normperioden.
Stk. 9.
Ved andre lektionslængder end 45 min. beregnes de anførte minuttal forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 3
Det er ved stk. 2 forudsat, at der kan indgås lokal aftale om arbejdstidsforbruget ved undervisning i f.eks. tandplejeruddannelsen og undervisning omtalt i bemærkningerne til § 1.
Vedrørende stk. 4 er det lagt til grund, at undervisning i førstehjælp i 2. skoleperiode afsluttes med en eksamen, som afholdes i den almindelige undervisningstid.
I andre fag kan skolerne bestemme, at der meddeles standpunktskarakterer efter afholdelse af praktiske/skriftlige prøver.
Dette arbejde indregnes i arbejdstiden med de medgåede arbejdstimer.
§ 4.
Pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver
Ud over undervisning og forberedelse mv. varetager læreren generelt orienterede pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver.
Stk. 2.
Til løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver afsættes forlods på lærerens årsopgørelse 100 arbejdstimer, der anses for medgået til varetagelsen af de pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver.
Cirkulærebemærkninger til § 4
Arbejdstimer, tilrettelagt efter § 4, forudsættes jævnt fordelt over arbejdsåret.
§ 5.
Øvrige arbejdsopgaver
Til skolens varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærerne individuelt, jf. bilag 2a, og som ikke forudsættes løst inden for den generelle forpligtelse efter § 4, afsættes en arbejdstimepulje for skolen.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 1
Ved deltagelse i kurser på skolens foranledning indregnes der faktisk medgået tid, dog højst 7,4 arbejdstimer i årsopgørelsen pr. kursusdag.
Såfremt en lærer pålægges at deltage i – herunder foretager hen- eller hjemrejse i forbindelse med et kursus på en på forhånd fastlagt fridag, ydes erstatning herfor efter reglerne i tjenestemændenes gældende arbejdstidsregler.
Hvis en lærer i forbindelse med kursusdeltagelse som nævnt ovenfor foretager hen- eller hjemrejse på dage, der ikke er fridage, og hvor der i øvrigt ikke afvikles kursusaktiviteter, medregnes rejsetiden i arbejdstiden efter reglerne i tjenestemændenes gældende arbejdstidsregler.
Stk. 2.
Arbejdstimepuljen beregnes som 130 timer gange antallet af lærerårsværk ved skolen.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 2
Antallet af lærerårsværk opgøres ved arbejdsårets start.
I beregningen indgår alene fastansatte fuldtids- og deltidsbeskæftigede lærere, omfattet af dette protokollat.
Arbejdstimepuljen beregnes som summen af samtlige lærerarbejdstimer i henhold til protokollatet, divideret med 1680 multipliceret med 130.
Arbejdstimepuljen anvendes på de lærere, der er omfattet af dette protokollat.
Stk. 3.
Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget efter drøftelse med den lærer, der skal løse arbejdsopgaverne, og tillidsrepræsentanten.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3
Lærerne kan stille forslag om arbejdsopgaverne og deres fordeling mellem lærerne.
Det er forudsat, at puljen anvendes fuldt ud i løbet af arbejdsåret.
Arbejdstimerne kan indgå i planlægning eller disponeres løbende.
Stk. 4.
Tidsforbruget til hvervene som tillidsrepræsentant og repræsentant i samarbejdsudvalg afregnes af den i stk. 1 nævnte arbejdstimepulje.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 4
Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanten repræsenterer lærerne ved indgåelsen af lokalaftaler, og at det i tillidsrepræsentantreglerne er forudsat, at tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse.
Der henvises i øvrigt til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.
§ 6.
Særlige hverv og funktioner
Tidsforbruget til varetagelse af hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder, varetagelse af tilsyn med skolens samlinger og edb-udstyr samt varetagelse af uddannelseskoordinerende opgaver, jf. bilag 5, punkt B 1-2, aftales af skolens ledelse med den lærer, der skal varetage hvervet eller funktionen, og tillidsrepræsentanten.
Stk. 2.
Tidsforbruget til varetagelse af hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder på den enkelte skole udgør som min. 4,9 arbejdstimer pr. årselev.
Dette tidsforbrug fordeles på en eller flere lærere, således at den enkelte lærer har min. 300 og max. 800 arbejdstimer årligt til varetagelse af hvervet.
§ 7.
Andre opgaver
Tillægges en lærer andre opgaver, aktiviteter og lignende, indregnes de til aktiviteten medgåede arbejdstimer i lærerens årsopgørelse.
Stk. 2.
For indtægtsdækket virksomhed følges reglerne i aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om vilkår for lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler.
Cirkulærebemærkninger til § 7
Denne bestemmelse giver skolens ledelse mulighed for at anvende tid til opgaver og aktiviteter, som ikke kan fastsættes efter bestemmelserne i §§ 3-6.
Eksempelvis indregnes følgende aktiviteter i årsopgørelsen for den lærer, der er tillagt sådanne aktiviteter
1)
konsulentopgaver
2)
ansættelseskvalificerede kurser
3)
praktikvejlederuddannelse
4)
uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse
5)
anden uddannelse/kurser efter skolens godkendelse
6)
praktikpladsopsøgende virksomhed
7)
praktikpladsbesøg
8)
skolepraktik
9)
rekvireret arbejde, herunder udviklingsarbejde rekvireret af
10)
Undervisningsministeriet
11)
sikkerhedsrepræsentant.
§ 8.
Aflysning af undervisning
Aflysning af planlagt undervisning skal meddeles den enkelte lærer snarest muligt.
Stk. 2.
For undervisningsforløb, der aflyses mindre end 4 uger før undervisningens påbegyndelse, medregnes 3/4 af forberedelsestiden af den aflyste undervisning i årsopgørelsen, dog max. for 2 uger.
Stk. 3.
Aflyste enkeltlektioner medregnes i årsopgørelsen med den planlagte arbejdstid.
Stk. 4.
I stedet for aflyst planlagt undervisning kan læreren i samme tidsrum pålægges ny undervisning eller andet pædagogisk/administrativt arbejde.
§ 9.
Sygdom og barsel
Ved fravær i forbindelse med sygdom og barsel gælder følgende
1)
Planlagt arbejdstid medregnes i årsopgørelsen.
2)
For ikke planlagt arbejdstid medregnes 7,4 timer pr. fraværsdag i årsopgørelsen.
§ 10.
Til- og fratrædelse
Ved til- og fratrædelse i løbet af et arbejdsår beregnes lærerens årlige arbejdstid som 1/11 pr. måned.
Cirkulærebemærkninger til § 10
Såfremt en nyansat lærer medbringer et større antal restferiedage, end der efter skolens planlægning resterer i ferieåret, indgår de overskydende dage i årsopgørelsen med 7,4 arbejdstimer pr. dag.
§ 11.
Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes.
Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation.
Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 1
Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i denne aftale og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads.
Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2.
Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 2 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 2
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Plustid medfører forholdsmæssig ændring af tid efter § 2, § 4,§ 5, § 9b.
Stk. 3.
Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4.
Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 2, stk. 1, og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 4
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre andet aftales.
Stk. 5.
Der indbetales pensionsbidrag af lønforhøjelsen på 18 %
Stk. 6.
En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 6
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7.
Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelses-grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 7
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer.
Betaling for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Der er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 12.
Overarbejde
Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overarbejdsbetaling eller afspadsering efter drøftelse mellem skolens ledelse og den pågældende lærer.
Stk. 2.
Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn med tillæg på 50 %.
Stk. 3.
Overarbejde, der honoreres med afspadsering, afspadseres i forholdet 1:1,5.
Stk. 4.
Endelig afregning af overarbejde foretages i forbindelse med årsopgørelsen som anført i § 13.
Udbetaling af overarbejde i løbet af arbejdsåret iværksættes som en løbende udbetaling af 80 % af det planlagte overarbejde.
Ved udgangen af det første halvår foretages der en opgørelse over lærerens opgjorte arbejdstimer.
Første halvårs arbejdstimer, fratrukket afviklede overarbejdstimer, lægges sammen med de for andet halvår planlagte arbejdstimer.
Viser denne planlægning, at der i andet halvår er planlagt med arbejdstimer ud over årsnormen, iværksættes løbende udbetaling af de planlagte overarbejdstimer.
Cirkulærebemærkninger til § 12
Afvikles overarbejdstimer som afspadsering, skal afspadseringen ske på et for såvel skolen som læreren passende tidspunkt, idet der lokalt bør aftales procedurer, herunder frister for gennemførelse af afspadsering.
§ 13.
Årsopgørelsen
Med henblik på at konstatere, om der er opstået overarbejde i løbet af året, foretages der ved arbejdsårets afslutning en opgørelse af lærerens arbejdstimetal ved sammentælling af arbejdstimer for udførelsen af følgende opgaver, hverv mv.
1)
Undervisningstid inkl. forberedelsestid, jf. § 3.
2)
Arbejdstimer for varetagelse af pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver, jf. § 4.
3)
Arbejdstimer for varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærerne individuelt, jf. § 5.
4)
Evt. tid efter § 6.
5)
Evt. tid efter § 7.
Fra summen af punkterne 1-5 trækkes det årlige arbejdstimetal på 1680 ekskl. ferie og fridage.
Herfra fradrages de overarbejdstimer, der måtte være afviklet i løbet af arbejdsåret.
Stk. 2.
Overarbejdstimer, der fremkommer ved denne opgørelse, udbetales senest ved førstkommende lønudbetaling efter arbejdsårets afslutning.
Stk. 3.
Viser årsopgørelsen, at læreren i løbet af arbejdsåret har afviklet flere overarbejdstimer, end lærerens årsopgørelse giver grundlag for, afvikles de for meget afviklede timer i det følgende arbejdsår i forholdet 1:1 ud over årsnormen på 1680 timer.
§ 14.
Indgåelse af lokalaftale
Forhandlinger om indgåelse af en lokalaftale skal indledes snarest efter, at et forslag eller forhandlingsoplæg er modtaget af skolens ledelse eller lærernes tillidsrepræsentant(er).
Forhandlingerne skal være afsluttet senest 14 dage efter, at forslaget er modtaget.
Stk. 2.
Efter opsigelse af en indgået lokalaftale skal forhandlingerne om indgåelse af et nyt protokollat være afsluttet senest 14 dage efter opsigelsen, medmindre længere frist er aftalt mellem parterne.
Stk. 3.
Lokalaftaler skal være skriftlige og indgås for mindst et semester.
Indgåede aftaler kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til udløb af et semester.
Opsigelse skal ske skriftligt.
§ 15.
Ikrafttræden mv.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2008.
Stk. 2.
Samtidig ophæves protokollat af 25. november 2004 om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT.
Stk. 3.
Protokollatet kan af parterne opsiges samtidig med organisationsaftalen og efter reglerne i denne.
København, den 3. juli 2009
Lærernes Centralorganisation
Anders Bondo Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
Bilag 4
Faglærernes arbejdsopgaver på SKT'erne
A.
Beskrivelse af lærernes almindelige opgaver
Det påhviler faglærerne at udføre de pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver, som ligger inden for skolens formål, herunder blandt andre de nedenfor nævnte.
Det påhviler enhver lærer at undervise i det eller de fag, hvorom der ved ansættelsen er truffet aftale, idet det er en forudsætning, at den pågældendes uddannelse gør læreren egnet dertil, og i øvrigt i fag eller fagområder, som skolen finder læreren kvalificeret til.
1)
Direkte undervisningsrelaterede opgaver
a) Lektionsorienteret arbejde
Lærerne varetager tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, herunder udarbejder og udvælger undervisningsmateriale og opgaver.
Som led i den almindelige forberedelse til undervisningen varetager lærerne almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen, herunder tilsyn med udstyrs-, værktøjs- og materialeudskiftning.
Det påhviler dem i forbindelse med undervisningen at klargøre værksteder, hvilket kan nødvendiggøre udførelse af mindre reparationer.
b) Elevorienteret arbejde
Lærerne retter, kommenterer, vurderer og bedømmer elevernes skriftlige og mundtlige besvarelser og andre elevarbejder, f.eks. praktiske/kliniske arbejder.
Lærerne formulerer projektopgaver og lignende til skriftlig og mundtlig besvarelse eller anden fremlæggelse.
Lærerne bistår eleverne med individuel faglig vejledning.
Lærerne bistår eleverne med virksomhedskontakter i forbindelse med undervisningen og ved opgaver, der løses i samarbejde med erhvervsliv og virksomheder.
Direkte eksamensrelaterede opgaver
Lærerne skal medvirke ved gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder varetage opgaveudarbejdelse, forberedelse, eksamination, bedømmelse og censur.
3)
Generelt orienterede opgaver
a) Opgaver der påhviler lærergruppen generelt (jævnt)
Lærerne medvirker ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker generelt ved skolens undervisningsplanlægning, herunder ved omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner.
Lærerne medvirker i fornødent omfang ved den pædagogiske planlægning og tilrettelæggelse af eksamen og prøver.
Lærerne foretager en planlægning af egen undervisning, der bl.a. omfatter den langsigtede forberedelse af undervisningen, i fornødent omfang i samarbejde med andre lærere.
Lærerne skal følge den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling inden for deres undervisningsområde samt medvirke ved undervisningens udvikling, herunder deltage i pædagogiske og faglige konferencer mv.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne, deltager i skolens lærermøder og i elevdemokratisk arbejde omkring undervisningens gennemførelse, samt medvirker i skolens kontakt med eleverne og deres forældre.
b) Opgaver der påhviler lærerne individuelt (ujævnt)
Lærerne medvirker ved særlige opgaver i forbindelse med planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker ved tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedsbesøg og studierejser i ind- og udland.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med skolens undervisningsplanlægning, herunder ved omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner.
Lærerne deltager i pædagogiske og faglige kurser.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne og med andre skoler og skoleformer.
Lærerne medvirker i skolens kontakt med det lokale arbejdsmarked og erhvervsliv, herunder praktikvirksomheder.
Lærerne medvirker ved gennemførelse af skolens vejledningsopgaver.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med temadage og –uger, introduktionsarrangementer og andre elevarrangementer.
Lærerne deltager i forbindelse med udvælgelse og optagelse af studerende/elever.
Lærerne udfører pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med skolens praktikpladsformidling.
Lærerne har opgaver ved deltagelse i bestyrelse, råd, udvalg og lignende, nedsat af skolen eller som repræsentant for skolen i bestyrelser, råd, udvalg og lignende, nedsat af andre.
Lærerne varetager andre pædagogiske og pædagogisk/administrative opgaver, f.eks. i forbindelse med certificering.
Lærerne deltager i erhvervs- og produktundersøgelser.
B.
Beskrivelse af særlige hverv og funktioner
1)
Hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder i erhvervsuddannelsen
Hvervet, der er en konsekvens af lov- og regelsættet for erhvervsuddannelserne, er beskrevet i bilag D, pkt. 4, til aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskolerne, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (Fmst. nr. 029-99).
2)
Tilsyn med samlinger og edb-udstyr
3)
Funktioner med hensyn til uddannelseskoordinerende opgaver som kan varetages af en eller flere faglærere
a)
I samarbejde med ledelsen udarbejdelse af prognoser, skemaer, arbejdsplaner for lærerne inden for eget fagområde og medvirken ved daglig administration heraf.
b)
Tilrettelæggelse af og arbejde med fælles standpunktsprøver og eksaminer og koordination af karaktergivningen.
Endvidere ansvar for indføring af karaktererne i anordnede eksamensprotokoller eller lignende.
c)
Ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af prøver og anden form for evaluering.
d)
Tilrettelæggelse af lærermøder inden for eget funktionsområde til drøftelse af undervisningsmæssige spørgsmål, herunder fælles forberedelse og planlægning af tværfaglig undervisning.
e)
Tilsyn med overholdelse af ordensreglementer og andre forskrifter.
f)
Organisation af indkøb af arbejdsmaterialer og i samråd med lærere inden for eget funktionsområde, udarbejdelse af forslag om anskaffelse af rekvisitter, læremidler, faglitteratur mv.
g)
Planlægning af faglokalers indretning og anskaffelse af udstyr og inventar sammen med skolens ledelse.
h)
Ansvar for tilrettelæggelse af og gennemførelse af ekskursioner mv.
i)
Deltagelse i planlægningsmøder og andre møder med skolens ledelse til orientering og drøftelse af eksterne og interne anliggender.
j)
På skolens vegne deltagelse i eksterne møder, udstillinger, konferencer og lignende, især angående forhold, der vedrører eget funktionsområde.
Bilag 5
Protokollat
§ 1 .
Protokollatet omfatter uddannelseslederen ved SKT i København.
§ 2.
Basislønnen udgør 282.063 kr. i årligt grundbeløb.
Efter to år stiger basislønnen til 294.824 kr. årligt.
§ 3.
Der kan aftales varige og midlertidige tillæg efter samme princip som for faglærere, jf. § 3, stk. 3-5, i protokollat om nyt lønsystem.
Forhandling herom sker mellem ledelsen og en af den forhandlingsberettigede organisation udpeget forhandlingsleder, og aftale indgås efter de til enhver tid gældende regler om forhandling og aftale om varige og midlertidige tillæg for uddannelsesledere ved erhvervsskoler.
Stk. 2.
Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med uddannelseslederen.
Engangsvederlag kan f.eks. ydes som
1)
Honorering af særlig indsats
2)
Resultatløn
3)
Honorering af merarbejde.
Stk. 2.
Uddannelseslederen er undtaget fra reglerne om honorering af merarbejde efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 4.
De til enhver tid gældende arbejdstidsregler for uddannelsesledere ved erhvervsskoler finder tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Den ansatte er ikke omfattet af §§ 3-5 i organisationsaftalen og § 2, § 3, stk. 6-7, §§ 4-7, § 9 og § 11 i protokollat om nyt lønsystem.
§ 6.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2002.
Stk. 2.
Den pr. 31. marts 2002 ansatte uddannelsesleder overgår med virkning fra den 1. april 2002 til ansættelse efter dette protokollat.
Hvis den samlede faste løn ved indplaceringen på basisløn, inkl. eventuelt nye tillæg, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et lokalt aftalt tillæg til udligning af forskellen.
København, den 25. november 2004
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Dansk Teknisk Lærerforbund
Jan Hjort
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Thomas Christensen