Legislator Case Law & Legislation
C20090935754 DK

Skrivelse om Bødeforelæg på stedet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2009 9357 Valid

Skrivelse om Bødeforelæg på stedet – mindre smuglerisager – rejsegods - styresignal

SKR#LOKDOK22 2009 9357 Valid

En sag om overtrædelse af told- og afgiftslovgivningen, som kan afsluttes administrativt med en bøde, kan afgøres ved grænsen med et bødeforelæg i følgende tilfælde.

1.

I ansvarssager vedrørende rejsegodstrafikken medtages told- og afgiftskravet ikke i bødeforelægget.

Bødeforelægget udsendes først, når told- og afgiftskravet er endeligt fastslået, Det vil sige, enten efter at den pågældende positivt har tiltrådt told- og afgiftskravet, eller efter at klagefristen til Landsskatteretten er udløbet.

Såfremt den rejsende påklager told- og afgiftskravet til Landsskatteretten, udsendes bødeforelægget først efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelse i klagesagen.

Hvis Landsskatterettens afgørelse indbringes for domstolene, udsendes bødeforelægget først efter, at kravet er endeligt fastslået af domstolene.

2.

Ansvarssager, hvor den unddragne told og afgift ikke overstiger 5.000 kr., og hvor den rejsende umiddelbart erkender overtrædelsen og betaler såvel told og afgift som bøde, skal afgøres med et almindeligt bødeforelæg (der ikke indeholder told- og afgiftskravet).

Sådanne sager kan afgøres på stedet, såfremt den rejsende ønsker det.

Det sker ved, at den rejsende på stedet

a) tiltræder afgørelsen af told- og afgiftskravet,

b) tiltræder og underskriver bødeforelægget og

c) betaler såvel den unddragne told og afgift som bøden.

Såfremt den rejsende ikke ønsker sagen afgjort ved underskrivelse af bødeforelæg, indbringes sagen for domstolene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →