Orientering om Folketingets vedtagelse af lovforslag L 183 om afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.\nTil samtlige jobcentre, kommuner m.v.

Orientering om Folketingets vedtagelse af lovforslag L 183 om afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.

Til samtlige jobcentre, kommuner m.v.

Folketinget har den 28. maj 2009 vedtaget L 183

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.)

Den vedtagne ændringslov (lov nr. 479 af 12. juni 2009) findes på Folketingets hjemmeside

www.ft.dk

.

Samme sted findes også lovforslaget L 183, som det blev fremsat, med bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Loven træder i kraft 1. august 2009.

Ændringerne i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven om nye sanktionsbestemmelser og konsekvensændringer, som følge af disse, træder dog i kraft 1. oktober 2009.

Lovændringerne indeholder følgende elementer

I denne orienteringsskrivelse beskrives ændringerne til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vedrører punkt 1, 3 og 4 ovenfor.

For så vidt angår ændringerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik henvises til

Nyhedsbrevet og cirkulæreskrivelsen kan ses på Arbejdsdirektoratets hjemmeside.

Indholdet af orienteringsskrivelsen

I.

Forenkling af reglerne om aktivering af unge

De nye forenklede regler retter sig mod unge under 30 år, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse.

Med de nye regler skal der fremover være særlig fokus på, at unge uden uddannelse får en uddannelse, og at indsatsen skal ske tidligt i ledighedsforløbet, og endvidere at regelsættet skal være enkelt at forstå for de unge og for jobcenterets medarbejdere.

Alle unge, der er i stand til at tage en uddannelse, skal tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse.

Unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have en indsats, der så vidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse, fx aktivering med et uddannelsesperspektiv for den unge.

Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen rettes mod at hjælpe den unge til at få varig ordinær beskæftigelse.

Om muligt bør dette ske inden for et område, som på sigt kan indeholde et uddannelsesperspektiv.

Unge ledige, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal som hovedregel hurtigst muligt i job.

1.1.

Færre målgrupper og ekstra fokus på uddannelse

Med de nye forenklede regler vil der blive tale om 4 indsatsområder som retter sig mod følgende 4 målgrupper, uanset om der er tale om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

1.1.1.

Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse

Pr. 1. august 2009 skal jobcenteret for alle unge kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vurdere, om de kan tage en uddannelse på ordinære vilkår.

Når dette ikke vurderes at være tilfældet, skal jobcenteret og den unge igennem kontaktforløbet og aktivering vurdere den langsigtede uddannelsesegnethed og afklare, om personen kan opnå forudsætningerne for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse.

Hvis dette er tilfældet, tilrettelægger jobcenteret i samspil med den unge et aktiveringsforløb, som skal lede den unge på vejen mod en uddannelse, således at den unge bibringes forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse.

Et eksempel kunne være en 22-årig person med 9 års skolegang bag sig, som har haft et antal korterevarende job, og tidligere har påbegyndt uddannelser uden at have været i stand til at afslutte dem.

I samarbejde med jobcenteret finder personen ud af, at uddannelsen som SOSU-hjælper måske kunne være en mulighed.

Første trin på vejen kan eksempelvis være tilbud om virksomhedspraktik på et plejehjem.

Hvis jobcenteret ikke skønner, at det aktuelt er muligt at hjælpe den unge i retning af ordinær uddannelse, målrettes indsatsen i stedet mod ordinær beskæftigelse, fx via tilbud om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik.

I forbindelse med den løbende opfølgning skal jobcenteret have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætning for at få ordinær uddannelse.

Det er således vigtigt, at jobcenteret løbende drøfter mulighederne for uddannelse med den unge.

1.1.2.

Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - med forudsætninger for at tage en uddannelse

Vurderer jobcenteret, at en ung ledig under 25 år, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan tage en uddannelse på ordinære vilkår, skal den unge have et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Dette gælder allerede for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt.

Ændringen går derfor ud på, at målgruppen også omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed.

Der vil således være ens regler for alle uddannelsesegnede unge under 25 år, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Et eksempel kunne være en person, som efter afsluttet studentereksamen har haft forskellige ufaglærte job i et år og dermed opnået dagpengeret, hvorefter personen bliver ledig.

Jobcenteret vurderer, at personen er egnet til at tage uddannelse, og personen får derfor ved første samtale efter en måned på dagpenge et pålæg om uddannelse på ordinære vilkår.

1.1.3.

Ledige under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år.

Denne målgruppe omfatter dels unge under 25-årige med forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dels unge mellem 25 og 30 år – såvel forsørgere som ikke-forsørgere – som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

For disse skal indsatsen rettes mod, at de enten hurtigst muligt skal i ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller i ordinær beskæftigelse.

Jobcentrene skal i forbindelse med kontaktforløbet ud over at have fokus på muligheden for at få de unge i job via målrettet kontakt og aktivering, tale med den ledige om muligheder for at tage ordinær uddannelse på ordinære vilkår, herunder evt. henvise den ledige til at søge råd og vejledning hos relevante uddannelsesinstitutioner eller Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det vil desuden være muligt at give en mindre gruppe tilbud om ordinær uddannelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau.

Det er en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Dette indebærer, at hvis det vurderes, at den unge hurtigere vil kunne opnå varig beskæftigelse eller hel eller delvis selvforsørgelse ved fx et kortere tilbud om vejledning og opkvalificering eller et virksomhedsrettet tilbud, skal den unge ikke have tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

For at få et sådant tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau er det en betingelse, at den ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i forvejen, og at personen enten er under 30 år og forsørger til hjemmeboende børn, eller er mellem 25 og 30 år og har været ledige så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Det vil typisk sige efter 15 måneders ledighed.

Et eksempel kunne være en 23-årig person på kontanthjælp med forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, som har flere kortvarige ansættelser bag sig, og som aldrig har fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ved samtale med jobcenteret bliver personen tilbudt at tage en uddannelse som sygeplejerske, mens personen bevarer sin kontanthjælp.

Det sker, fordi jobcenteret vurderer, at personen vil kunne gennemføre denne uddannelse, hvis personen får mulighed for at gøre det på en ydelse, der svarer til den kontanthjælp, personen får.

Skulle personen uddanne sig med elevløn, ville uddannelsen med stor sandsynlighed ikke blive gennemført.

1.1.4.

Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse

Målet for denne gruppe er at hjælpe dem i job via målrettet kontaktforløb og aktivering.

De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikerer at forringe deres kvalifikationer.

Derfor skal jobcenteret som hidtil rette indsatsen mod, at de hurtigst muligt skal i ordinær beskæftigelse.

Et eksempel kunne være en 28-årig person, som efter konstant beskæftigelse som kontorassistent er blevet ledig.

Da personen efter tre måneder på dagpenge stadig er ledig, gives der et tilbud om et jobsøgningskursus efterfulgt af et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

1.2.

Fremrykning af første jobsamtale.

Helhedsvurderingen for kontant- og starthjælpsmodtagere bortfalder.

Fremrykning af tidspunktet for første jobsamtale

Med henblik på at sikre en tidlig indsats er det med ændringen af §§ 19 og 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sket en fremrykning fra 3 måneder til 1 måned for det tidspunkt, hvor første jobsamtale senest skal være afholdt for personer under 30 år.

For dagpengemodtagere under 30 år skal den første jobsamtale fremover afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende, og for kontanthjælpsmodtagere under 30 år senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Der er ikke sket ændringer i tidspunktet for første samtale for personer, der er fyldt 30 år.

Afskaffelse af helhedsvurderingen for kontant- og starthjælpsmodtagere

Den hidtidige regel, der har stået i § 20, 2. pkt., om, at der ved den første jobsamtale skal foretages en helhedsvurdering af kontant- og starthjælpsmodtagere, er afskaffet.

Der henvises til denne skrivelses afsnit 2.2.

1.3.

Pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår for unge under 25 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Efter de hidtil gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som alene har ledighed som problem, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår.

Hvis den unge vurderes at kunne dette, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Med ændringerne af § 21 b udvides målgruppen, der på denne måde kan få pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår, med dagpengemodtagere under 25 år og med ikke arbejdsmarkedsparate unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år.

Dermed omfatter målgruppen for uddannelsespålæg alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Jobcenteret skal således for alle disse unge vurdere, om de har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Ordningen indebærer, at den unge, der får pålæg om at tage uddannelse, skal tage uddannelsen på samme vilkår som andre unge, dvs. med SU, elevløn eller lignende.

Proceduren for uddannelsespålæg vil være den samme, som der hidtil alene har været gældende for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt.

Det vil sige, at hvis jobcenteret vurderer, at den unge kan tage uddannelse, får personen pålæg om inden for en fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge om optagelse på.

Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvor lang tidsfrist den unge skal have til at komme med forslag.

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser og at påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på.

For at jobcenteret kan give den unge et pålæg, skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn eller skoleydelse).

Jobcenteret skal tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på.

Reglerne om ret og pligt til tilbud efter 13 ugers ledighed gælder også unge under 25 år uden uddannelse, der får pålæg om at tage uddannelse.

Det betyder, at disse unge skal have tilbud om aktivering frem til starten på uddannelsen, og at tilbuddet stopper på dette tidspunkt.

Jobcentrene bør for unge, der får uddannelsespålæg, tilstræbe at give et tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse.

Der kan henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsskrivelse nr. 10092 af 23. marts 2006, der ligger på Retsinformation, hvori der findes en udførlig beskrivelse af ordningen med uddannelsespålæg.

Særligt for unge dagpengemodtagere, der påbegynder uddannelsen inden for 26 ugers sammenlagt ledighed

Unge dagpengemodtagere, der får et uddannelsespålæg, vil med ændringen af § 85, stk. 2, have mulighed for at tage en mindre del af den ordinære uddannelse som tilbud på hidtidig ydelse.

Denne mulighed vil gælde fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.

Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen være SU, elevløn eller lignende.

Hvis uddannelsen først starter efter de første 26 ugers sammenlagte ledighed, er der ikke denne mulighed.

Da sigtet er, at disse unge skal gennemføre den ordinære uddannelse, vil det i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 25 blive fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at disse unge fra uddannelsen starter og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, fritages for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ang. ophør af uddannelsen uden rimelig grund

Jobcenteret skal sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistås med at finde et arbejde eller får et tilbud efter kapitel 10-12.

Hvis en ung opgiver en påbegyndt uddannelse, skal jobcenteret vurdere, om den unge vil kunne påbegynde en anden uddannelse.

Ang. sanktionsregler i forbindelse med uddannelsespålæg

Dagpengemodtagere

Unge dagpengemodtagere under 25 år, der får uddannelsespålæg, omfattes af de sanktionsregler, som i øvrigt gælder for dagpengemodtagere, der ikke medvirker til eller følger op på aftaler om tilbud eller beskæftigelsesindsatsen, eller som udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud givet af jobcenteret.

Det betyder, at de nye regler for uddannelsespålæg sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Det indebærer, at unge dagpengemodtagere under 25 år får 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis de uden gyldig grund afslår at medvirke til eller følge op på et uddannelsespålæg eller udebliver fra, afslår, eller ophører i en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg.

Endvidere indebærer det, at hvis en ung dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder - uanset årsagen - mister personen retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil den pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger (fuldtidsforsikret).

For deltidsforsikrede er kravet 150 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger.

Kontanthjælpsmodtagere

Efter de gældende sanktionsregler i lov om aktiv social politik kan hjælpen til unge, der får et uddannelsespålæg, ophøre efter lovens § 41, hvis personen ikke efterkommer det, så længe den unge fortsat har muilghed for at søge ind på eller påbegynde den valgte uddannelse.

Hvis personen ophører med en pålagt uddannelse, og der ikke længere er mulighed for at genoptage den, kan kommunen yde fremtidig hjælp med tilbagebetalingspligt.

Pr. 1. oktober 2009 træder de nye sanktionsregler i kraft.

I forhold til uddannelsespålæg betyder det, at hjælpen fortsat vil kunne ophøre, hvis den unge ikke efterkommer uddannelsespålægget, så længe den unge fortsat har mulighed for at søge ind på eller påbegynde den valgte uddannelse.

Hvis personen ophører med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage den, vil der kunne gives en punktsanktion, jf. § 39, nr. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det skal altid vurderes, om den unge havde en rimelig grund efter lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4 og evt. stk. 5, til ikke at søge ind på eller påbegynde den valgte uddannelse eller til at ophøre med uddannelsen.

1.4.

Nye ensartede regler om

1.4.1.

Ret og pligt til første tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Med den nye affattelse af § 85, stk. 1, og § 92 og ophævelsen af § 86 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forenkles reglerne om ret og pligt til første tilbud for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år, således at

Tidspunktet for ret og pligt til tilbud indtræder senest, når den ledige har modtaget ydelser i 13 uger.

Dette betyder bl.a., at tidspunktet for første ret og pligt-tilbud til unge dagpengemodtagere fremrykkes.

De gældende principper for opgørelse af ledigheden skal anvendes, dvs. at kontant- og starthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp og for dagpengemodtagere, når personen har haft sammenlagt 3 måneders ledighed.

Med henblik på at forenkle reglerne og for at sikre en ensartet minimumsvarighed for alle ledige unge, skal første ret og pligt-tilbud have en minimumslængde på 6 sammenhængende måneder.

Hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge kontanthjælps- starthjælps- og arbejdsløshedsdagpengemodtagere vil kunne anvendes.

Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering.

Mulighederne for at anvende hele redskabsviften omfatter også unge, der skal aktiveres, indtil de efter et uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, jf. ovenfor under afsnit 1.3.

Sigtet er, at jobcenteret ud fra den enkeltes behov skal kunne tilrettelægge en relevant beskæftigelsesindsats, hvor de forskellige tilbudsmuligheder kan kombineres.

Der vil dog være følgende begrænsninger

1.

Det følger af de generelle gældende regler om løntilskud til private arbejdsgivere, at personen skal have en forudgående ledighed på 6 måneder.

2.

Unge dagpengemodtagere under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed højst kunne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger.

Der henvises til afsnit 1.6 i denne orienteringsskrivelse.

3.

Hvis forsørgere med hjemmeboende børn eller ledige, der er fyldt 25 år, og som har været ledige så længe, at de har ret og pligt til efterfølgende tilbud, skal have tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse, så skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, dvs. der skal være gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, og der må ikke være tale om en uddannelse med en længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Der henvises til afsnit 1.5. i denne skrivelse.

1.4.2.

Konsekvensændringer i reglerne om efterfølgende tilbud

Nyaffattelsen af § 89 og ændringen af § 96, stk. 1, er konsekvensændringer i reglerne om efterfølgende tilbud, som følge af de ændrede §§ 85 og 89 om ensartede regler om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og fri anvendelse af aktiveringsredskaber.

Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændre ved de gældende regler for ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Dog er det i medfør af ændringslov nr. 483 af 12. juni 2009 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem (lovforslag L 185) indsat i § 89, stk. 1-3, at det er påbegyndelsestidspunktet , der tænkes på med tidspunktet for efterfølgende tilbud.

Dette er sket for at harmonisere tidspunktet for dagpengemodtageres ret og pligt til aktivering med tidspunktet for kontant- og starthjælpsmodtagere.

Der henvises til selvstændig orienteringsskrivelse om vedtagelsen af L 185.

1.4.3.

Konsekvensændringer i hidtidige regler for ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

Ophævelsen af § 91 b, § 93 og § 94 er konsekvensændringer som følge af de nye regler om ensartede regler i den nyaffattede § 92 om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og frit anvendelse af aktiveringsredskaber.

Ændringerne medfører en ophævelse af de hidtidige regler for ret og pligt til første tilbud for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har forsørgerpligt eller uddannelse, og for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der har gennemført en uddannelse, samt for ikke arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere under 30 år.

1.5.

Mulighed for tilbud om ordinær uddannelse

Efter de hidtidige regler for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år.

Dette gælder dog ikke for personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Med ændringen af § 37 er der mulighed for at give tilbud om ordinær uddannelse på hidtidige ydelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis jobcenteret konkret vurderer, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis det vurderes, at den unge hurtigere vil kunne opnå varig beskæftigelse eller hel eller delvis selvforsørgelse ved fx et kortere tilbud om vejledning og opkvalificering eller et virksomhedsrettet tilbud, skal den unge tilbydes dette.

Det er en betingelse for at få tilbud om ordinær uddannelse, at den ledige skal have forsørgerpligt for hjemmeboende børn.

Opfyldes denne betingelse ikke, vil tilbud om en ordinær uddannelse dog kunne gives, hvis personen er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Dvs. at en dagpengemodtager typisk skal have haft 15 måneders sammenlagt ledighed, og en kontant- og starthjælpsmodtager skal typisk have haft 15 måneders sammenhængende ledighed.

Den ordinære uddannelse kan omfatte enten en erhvervsforberedende uddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Et tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse kan kun gives inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. § 37, stk. 3.

Herved vil tilbuddet altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

Et sådant tilbud er med andre ord ikke omfattet af bestemmelsen i § 27, stk. 5, som omtales i denne skrivelses afsnit 3.3, om at et jobcenter efter en konkret vurdering kan fravige bestemmelsen om, at et tilbud skal gives inden for områder med behov for arbejdskraft.

I vurderingen af, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Det betyder, at tilbud skal rettes mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Tilbuddet må ikke vedrøre en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

1.6.

Mulighed for mere end 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i første ledighedsperiode.

Efter de hidtidige regler kan dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed højst få 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering.

Med nyaffattelsen af § 34 gælder begrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering dagpengemodtagere under 30 år, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Iflg. de hidtidige regler i § 36, stk. 4-6, har der inden for en økonomisk ramme kunnet gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 9 måneder, hvis personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Denne ordning udløb 1. januar 2009, hvorfor bestemmelsen er ophævet.

Det kan oplyses, at der fra 1. august 2009 iværksættes et 3-årigt forsøg om at give ledige uden uddannelse, kortuddannede (dvs. personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) eller ledige med en forældet uddannelse mulighed for at få tilbud om uddannelse i mere end 6 uger.

Betingelserne vil være, at personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og der er tale om opkvalificering til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Der vil blive udarbejdet en forsøgsbekendtgørelse herom.

1.7.

Bortfald af pligten til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse for dagpengemodtagere

Beskæftigelsesministeren kan i medfør af den gældende § 91 fastsætte regler om, at pligten til aktiveringstilbud for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Dette gælder dog ikke, hvis personen er under 25 år og uden uddannelse, hvor aktiveringspligten efter gældende regler medfører, at personen skal have et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i form af uddannelse i 18 måneder.

Disse unge dagpengemodtagere kan altså ikke fritages for aktiveringspligten pga. ordinært arbejde.

Med de nye unge-regler skal dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse imidlertid ikke længere have aktiveringstilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse på 18 måneder.

De skal i stedet fremover som hovedregel have et pålæg – og ikke et tilbud – om at tage en uddannelse på almindelige vilkår.

Hvis de er forsørgere, skal de ikke have pålæg om uddannelse, men får senest efter 13 ugers ledighed et aktiveringstilbud, hvor alle aktiveringsredskaber kan anvendes.

Reglen om, at unge dagpengemodtagere uden uddannelse ikke kan fritages for aktivering, bliver således overflødig, da de unge dagpengemodtagere i medfør af lovændringen som hovedregel vil få et pålæg om at gennemføre en uddannelse.

Derfor er hjemlen til at fastsætte regler om bortfald af pligt til aktiveringstilbud på grund af ordinær beskæftigelse ændret, således at der kan ske bortfald af aktiveringspligt for alle dagpengemodtagere, hvis de har ordinært beskæftigelse på mindre end fuld tid.

2.

Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne

2.1.

Mulighed for at indkalde kontant- og starthjælpsmodtagere til cv-samtale meget tidligt i forløbet.

Efter de hidtidige regler i § 13 skal forsikrede ledige samt arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende i jobcenteret indlægge deres cv i Jobnet.

Og der skal senest 1 måned efter registreringen afholdes en cv-samtale med personen, dvs. en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

Som led i aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen (som er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 3) fremrykkes tidsfristen fra en måned til 3 uger således, at cv-samtalen senest skal være afholdt efter 3 ugers ledighed.

Dette fremgår af den nyaffattede § 13, stk. 2, 1. pkt.

I praksis sker det ofte, at jobcenteret indkalder den ledige kontant- og starthjælpsmodtager til jobsamtale hurtigt, inden der er gået 1 måned.

Da det er uhensigtsmæssigt, at jobcenteret ikke i disse situationer samtidig med jobsamtalen kan afholde cv-samtalen, kan jobcentrene med den nye formulering af § 13, stk. 2, 3. pkt., kræve, at en kontant- eller starthjælpsmodtager skal have indlagt sit cv i Jobnet tidligere end efter 3 uger.

2.2.

Afskaffelse af helhedsvurdering ved første samtale for kontant- og starthjælpsmodtagere

Efter de hidtidige regler i lovens § 20 skal kommunen under første jobsamtale med kontant- og starthjælpsmodtagere foretage en samlet vurdering af den pågældendes situation og behov på længere sigt, og personen skal have skriftligt besked om kommunens vurdering.

Denne regel ikke videreført i nyaffattelsen af § 20 (se denne skrivelses afsnit 1.2).

Begrundelsen er, at reglen er overflødig, da der i det individuelle kontaktforløb ved jobsamtalerne løbende foretages en vurdering af den enkelte persons muligheder i forhold til at komme i beskæftigelse.

Det bemærkes, at såfremt en person ønsker skriftlig dokumentation for de vurderinger, som indgår i jobsamtalerne, har personen krav herpå som led i reglerne om aktindsigt.

3.

Målretning af beskæftigelsesindsatsen

3.1.

Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i jobnet (13, stk. 2)

Som led i den politiske aftale om målretning af aktiveringsindsatsen fremrykkes tidsfristen for cv-samtalen for forsikrede ledig samt kontant- og starthjælpsmodtagere fra efter en måneds ledighed til efter 3 ugers ledighed.

Dette følger af de nyaffattede § 13, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1, 1. pkt.

Samtidig er der indsat en § 13, stk. 3, hvor det fremgår, at hvis der foreligger et cv i Jobnet fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal dette straks aktiveres, således at der ikke går en længere periode fra tilmeldingen, til der foreligger et cv.

Dette gælder uanset om cv’et har været godkendt eller ej under den tidligere tilmelding, idet et ikke-godkendt cv skal ajourføres og skal kunne godkendes ved cv-samtalen.

3.2.

Målretning af tilbud (§ 22, stk. 3 og 4, § 28, stk. 1, § 30, stk. 2)

Tilbud skal så vidt muligt rettes mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft

Efter de hidtidige regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Med ændringen a § 22, stk. 3, er det præciseret, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

Dette gælder for alle tilbud efter lovens kapitler 10, 11 og 12, dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Med respekt af denne forudsætning skal der naturligvis fortsat tages hensyn til den lediges ønsker og forudsætninger.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Flytning af bestemmelsen om, at tilbud kan fastsættes alene under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet

Det gælder fortsat, at jobplanens tilbud også vil kunne fastsættes af jobcenteret udelukkende under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Reglen om dette er flyttet fra den hidtidige § 28, skt. 1, til § 22, stk. 4, idet den er en undtagelse fra bestemmelsen om, at tilbud så vidt muligt skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger.

Ophævelse af bestemmelse om evt. tilbud om yderligere uddannelse for personer, der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse

Efter de hidtidige regler i § 30, stk. 2, skal et evt. tilbud om yderligere uddannelse, efter at en person har opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse, tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i forhold til behovet for opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft.

Denne bestemmelse er ophævet som en konsekvens af, at det i nyaffattelsen af § 12, stk. 3, fremgår, at alle tilbud så vidt muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger.

3.3.

Målretning af jobplaner (§ 27, stk. 2-5, § 29, stk. 3, 1. pkt.)

Efter de hidtidige regler skal jobplaner indeholde en beskrivelse af en persons beskæftigelsesmål og angive, hvilke tilbud der kan bidrage til opfyldelse af dette mål.

Med ændringerne er det sigtet at målrette jobplanernes beskæftigelsesmål og tilbud mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og samtidig at forenkle arbejdet med jobplaner.

Beskæftigelsesindsatsen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i beskæftigelsesmål i den lediges cv inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Hermed etableres der også en sammenhæng mellem personens cv og beskæftigelsesindsatsen.

Derudover vil beskæftigelsesmål og tilbud, der retter sig mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ikke kræve særlige begrundelser i jobplanen.

Med nyaffattelsen af § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal beskæftigelsesmålene i jobplanen så vidt muligt skal målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Af den nye bestemmelse i § 27, stk. 3, fremgår det, at hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv, og det ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i jobplanen ikke nærmere begrundes i jobplanen, idet der blot kan henvises til cv`et.

Af den nye § 27, stk. 4, fremgår det, at hvis et tilbud rettes mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en nærmere begrundelse for det pågældende tilbud.

Er personen ikke enig i det konkrete tilbud, har personen dog krav på en begrundelse i jobplanen.

I den nye § 27, stk. 5, fremgår det, at hvis et jobcenter konkret skønner, at et tilbud bør gives, selvom det ikke rettes mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kræver det en begrundelse i jobplanen.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Undtagelse fra reglen om at der skal være udarbejdet jobplan

Efter de gældende regler i § 29 skal der forud for afgivelse af et tilbud være udarbejdet en jobplan, og jobplanen skal revideres, hvis et tilbud ikke indgår i jobplanen.

Dette gælder dog ikke for tilbud, der varer op til 4 uger.

Med ændringen af § 29, stk. 3, 1. pkt. udvides denne undtagelse til også at gælde for tilbud, der er blevet fastsat ved en jobsamtale, og som er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Herved forenkles kravene til afgivelse af tilbud, således at tilbud kan afgives alene på grundlag af jobsamtalerne i kontaktforløbet, hvis de ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

De gældende bestemmelser for tilbud under 4 uger vil også gælde for disse tilbud.

Det vil sige, at

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes.

Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal rettes mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

1)

Forenkling af reglerne om aktivering af unge

2)

Forenkling af sanktionsreglerne for kontanthjælp-, starthjælp- og introduktionsydelsesmodtagere

3)

Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne

4)

Målretning af aktiveringsindsatsen

-

Arbejdsdirektoratets nyhedsbrev af 15. juni 2009 til a-kasserne

-

Arbejdsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 3. juni 2009 vedrørende forenkling af sanktionsreglerne.

1.

Forenkling af reglerne om aktivering af unge

1.1.

Færre målgrupper og ekstra fokus på uddannelse

1.1.1.

Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse – uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse

1.1.2

Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse - med forudsætninger for at tage en uddannelse

1.1.3.

Ledige under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år.

1.1.4.

Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse

1.2.

Fremrykning af første jobsamtale. Helhedsvurderingen for kontant- og starthjælpsmodtagere bortfalder.

1.3.

Pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår for unge under 25 år, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

1.4.

Nye ensartede regler om

-

tidlig aktivering

-

varighed af aktivering

-

anvendelse af aktiveringsredskaber

1.4.1.

Ret og pligt til første tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

1.4.2.

Konsekvensændringer i reglerne om efterfølgende tilbud

1.4.3.

Konsekvensændringer i hidtidige regler for ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

1.5

Mulighed for tilbud om ordinær uddannelse

1.6

Mulighed for mere end 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i første ledighedsperiode.

1.7

Bortfald af pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse for dagpengemodtagere.

2.

Forenklet sagsbehandling ved jobcentrenes modtagelse af borgerne

2.1

Mulighed for at indkalde kontant- og starthjælpsmodtager til cv-samtale meget tidligt i forløbet

2.2

Afskaffelse af helhedsvurdering ved første samtale for kontant- og starthjælpsmodtagere

3.

Målretning af beskæftigelsesindsatsen

3.1

Fremrykning af tidspunktet for godkendt cv i Jobnet

3.2

Målretning af tilbud

3.3

Målretning af jobplaner.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

5. § 19 affattes således

» § 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt

1) 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er under 30 år, eller

2) 3 måneder efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, såfremt personen er fyldt 30 år.«

6. § 20 affattes således

» § 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende

1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller

2) 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er fyldt 30 år.«

7. I § 21, stk. 1 , ændres »perioden på 3 måneder« til: »perioderne på 1 og 3 måneder«.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

8. Overskriften til § 21 b affattes således

»Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse«

9. I § 21 b, stk. 1 og 3 , ændres »Kommunen« til: »Jobcenteret«.

10. I § 21 b, stk. 1 , ændres »§ 2, nr. 2« til: »§ 2, nr. 1-3«.

11. I § 21 b, stk. 2 og 5 , ændres to steder »kommunen« til: »jobcenteret«.

25. § 85 affattes således

»§ 85. … [Se afsnit 1.4.]

Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, har ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledighed.«

-

tidlig aktivering

-

varighed af aktivering

-

anvendelse af aktiveringsredskaber

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

25. § 85 affattes således

»§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Stk. 2. ….. [Se afsnit 1.3]

26. § 86 ophæves.

30. § 92 affattes således

» § 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.«

1)

Tilbuddet skal gives senest efter de har modtaget ydelser i 13 uger,

2)

Tilbuddet skal have en varighed på minimum 6 sammenhængende måneder, og

3)

Tilbudsviften kan anvendes fleksibelt ud fra den enkelte unges behov.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

27. § 89 affattes således

» § 89 . Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 eller 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter stk. 5, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 eller 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.«

32. I § 96, stk. 1 , ændres »§§ 92-94« til: »§ 92«.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændring

29. § 91 b ophæves.

31. §§ 93 og 94 ophæves.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

21. Overskriften til § 37 affattes således

»Særligt om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser«

22. § 37 affattes således

» § 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som

1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller

3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.«

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

19. § 34 affattes således

» § 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger

1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år, og

3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 år.«

20. § 36, stk. 4 - 6 , ophæves.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændring

28. I § 91 udgår »bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1,«.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændring

2. § 13, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale, jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteret beslutte, at oplysningerne skal være indlagt, senest samtidig med, at jobsamtalen afholdes.«

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

2. § 13, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale, jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteret beslutte, at oplysningerne skal være indlagt, senest samtidig med at jobsamtalen afholdes.«

3. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3 . Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 1 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. § 14, stk. 1 , affattes således (fra lovforslag L 185)

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 3 uger efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.«

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

12. § 22, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.«

13. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4 . For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

16. § 28, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

18. § 30, stk. 2 , ophæves.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændringer

14. § 27, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3 . Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.

Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der efter § 22 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobplanen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

17. § 29, stk. 3, 1. pkt ., affattes således

»Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

-

en person altid vil have ret til en jobplan hvis personen beder om det,

-

tilbud, der ikke kræver jobplan, altid skal afgives skriftligt, og

-

det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.