Skrivelse om særligt tilrettelagte forløb i form af ”hjemmeaktivering” \nTil samtlige jobcentre, beskæftigelsesregioner, driftsregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om særligt tilrettelagte forløb i form af ”hjemmeaktivering”
Til samtlige jobcentre, beskæftigelsesregioner, driftsregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen er blevet opmærksom på, at en kommune gennemfører et projekt for borgere på kontanthjælp i matchgruppe 4 og 5, der ikke har ressourcer til at indgå i aktiveringstilbud uden for hjemmet.
De pågældende aktiveres derfor i deres hjem, og jobcenteret har oplyst, at aktivering sker 25 timer om ugen.
Gradvist sker aktiveringen sideløbende i eget hjem og uden for eget hjem for at ende med aktivering uden for eget hjem.
Kommunen har været af den opfattelse, at der var tale om opkvalificering og vejledning i form af et særligt tilrettelagt forløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den var berettiget til at få refunderet 65 % af kontanthjælpen.
Styrelsen har over for kommunen præciseret, at aktiviteter i et særligt tilrettelagt forløb forudsætter, at der er kontrol med, at den ledige møder frem og er aktiv i tilbuddet i de fastsatte timer.
Denne kontrol er endvidere en forudsætning for, at det er muligt at påse, om den ledige overholder sine forpligtelser, eller om der er grundlag for en sanktion.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor over for kommunen oplyst, at det er styrelsens vurdering, at kontanthjælpen til disse personer ikke kan refunderes med 65 %.