Skrivelse om Nedsættelse af anskaffelsessummen på fast ejendom med tab efter afskrivningsloven

Skrivelse om Nedsættelse af anskaffelsessummen på fast ejendom med tab efter afskrivningsloven – genoptagelse - styresignal

Genoptagelse af skatteansættelser da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle vedrørende fortolkningen af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 3.

1.

Tidligere praksis

Ifølge tidligere praksis for opgørelse af anskaffelsessummen efter § 5, stk. 4, nr. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven, skulle anskaffelsessummen for en fast ejendom bl.a. nedsættes med "tab efter afskrivningslovens § 21".

Det var opfattelsen, at nedsættelsen skulle foretages, uanset om tabet rent faktisk var fradraget ved indkomstopgørelsen eller ej.

Skatteministeriet tog ved landsretten bekræftende til genmæle vedrørende fortolkningen af den nævnte bestemmelse, jf. Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2005.255.LSR.

Sagen vedrørte indkomståret 2000 og drejede sig om, hvorvidt anskaffelsessummen også skal nedsættes med tab efter afskrivningslovens § 21 i de situationer, hvor et sådant tab som følge af bestemmelsen i stk. 5 om salg mellem interesseforbundne parter, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige avance.

2.

Ny praksis

Som følge af, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, ændres praksis.

Anskaffelsessummen for en fast ejendom skal herefter kun nedsættes med tab efter afskrivningslovens § 21, stk. 5, i det omfang tabet rent faktisk er fradraget ved indkomstopgørelsen.

SKAT finder samtidig, at denne praksis kan udstrækkes til at gælde alle tab efter afskrivningslovens § 21.

3.

Hvilke ansættelser kan genoptages?

I det omfang der er sket beskatning på grundlag af praksis før ændringen, kan der efter anmodning ske genoptagelse af avancebeskatningen.

4.

Frister og kompetencer

4.1 Generelt om frister for genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27, stk. 1 og 2

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse af skatteansættelser, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af de pågældende indkomstår (ordinær ansættelsesfrist).

Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 6.

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis (ekstraordinær ansættelsesfrist).

Praksisændringen er sket som følge af, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle ved landsretten (første underkendende afgørelse af SKATs praksis) i sagen, der vedrører indkomståret 2000.

For personer med indkomstår svarende til kalenderåret kan der således i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ske genoptagelse fra og med 2000.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal den skattepligtiges anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i § 26.

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

Nærværende styresignal bortfalder således 6 måneder efter offentliggørelsesdatoen.

4.2 Kompetent myndighed

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal indgives til SKAT (et skattecenter), jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3.