Vejledning om ikke-automatiske vægte. Undersøgelse af vægtes funktion ved excentrisk belastning. Måleteknisk Vejledning (MV 04.11-19, udg. 4)

Vejledning om ikke-automatiske vægte. Undersøgelse af vægtes funktion ved excentrisk belastning. Måleteknisk Vejledning (MV 04.11-19, udg. 4)

1.

FORMÅL

Denne prøvningsmetode kan benyttes til at undersøge de almindeligst forekommende vægttypers funktion ved excentrisk belastning.

Prøvningsmetoden er baseret på de tekniske bestemmelser i EN45501:1992/AC:1993.

2.

HENVISNINGER

EN45501:1992/AC:1993, pkt.

A.4.7.

Welmec guide 2, pkt. 3.1.13.2 og 3.1.46

2.1 Ophævede bestemmelser der kan anvendes ved reverifikation

3.

GENERELT

3.1 Bestemmelserne I EN 45501 bruges som hovedregel (selv om de måletekniske bestemmelser, som pågældende vægt er godkendt efter, afviger fra bestemmelserne i EN45501) se dog pkt. 3.2.

3.2 Hvis der er særlige tekniske grunde kan ophævede bestemmelser anvendes ved reverifikation i stedet for EN45501.

3.3 Normalernes samlede sande masse bestemt ved referencebetingelserne for konventionel masse må ikke afvige mere end fejlvisningstolerancerne divideret med tre fra deres samlede nominelle masse.

3.4 Normalernes samlede tyngdepunkt skal befinde sig nær ved den lodrette linje, der går igennem belastningsområdets centrale punkt.

4.

PRØVNING, GENERELLE ANVISNINGER

4.1 Bestemmelse af uafrundet visning

Når den anvendte delingsværdi i vægtvisningen ikke overstiger 0,2 gange verifikationsskaladelingen bruges den aflæste visning.

Hvis den anvendte delingsværdi i vægtvisningen er større end 0,2 gange verifikationsskaladelingen skal den uafrundede visning bestemmes med vippepunktsmetoden.

4.2 Vippepunktsmetoden

Vægtens uafrundede visning kan bestemmes med vippepunktsmetoden.

Den er beskrevet i næste afsnit.

Ved en belastning B noteres visningen I.

Tillægslodder med den nominelle masse lig 0,1 eller 0,2 gange delingsværdien d tilføjes indtil visningen netop er forøget med en deling.

Tillægsloddernes samlede masse a noteres.

Den uafrundede visning P beregnes med formlen P=I+0,5·d-a.

4.3 Automatisk nulindtræk

Automatisk nulindtræk frakobles inden prøven starter, hvis det er muligt.

I modsat fald bringes vægten uden for nulindtrækområdet med en lille belastning, der udgør vægtens nullast under vejeprøven.

Belastningen skal være indre end Min, f.eks. 10 delinger for vægte i klasse (III), der ikke anvendes til at fastsætte transporttariffer.

4.4 Korrektion for visningsfejl ved nullast

Alle visningsfejl korrigeres for visningsfejlen ved nullast som vægten har før belastningen tilføjes.

4.4.1 Korrektion for negativ visningsfejl ved nullast kan udføres ved at tilføje en belastning svarende til den absolutte værdi af fejlvisningen før belastningen tilføjes.

4.4.2 Korrektion for visningsfejl ved nullast kan udføres som beskrevet i næste afsnit når vægten er digital og har manuel nulstillingsindretning.

En belastning svarende til det halve af delingsværdien placeres på vejeladet.

Nulstillingsindretningen justeres indtil visningen befinder sig i vippepunktet, hvos visningen skifter mellem nul og en deling.

Belastningen fjernes fra vejeladet.

4.5 Hvis vægten er konstrueret så den kan belastes på forskellige måler kan det være nødvendigt at udføre mere end en af de i afsnit 5 og 6 anførte prøver.

5.

PRØVNING, ANVISNINGER FOR FORSKELLIGE KATEGORIER AF VÆGTE

5.1 Vægte til frithængende last

Der udføres ingen prøve med excentrisk belastning.

5.2 Vægte med specialvejelad (beholdervægte osv.)

Prøven udføres ikke med beholdervægte der vejer væsker.

5.2.1 Prøven udføres med belastningen (max+maksimal additiv tara) divideret med 10.

5.2.2 Prøven udføres på følgende måde

1.

Visningsfejlen bestemmes.

2.

Vægten belastes med afprøvningslasten, der fordeles over et af vejeladets lejepunkter.

3.

Visningsfejlen bestemmes.

4.

Punkt 1. til og med 3. gentages ved successivt at belaste de øvrige lejepunkter.

5.3 Vægte med maximalt 4 lejepunkter

5.3.1 Prøven udføres med belastningen (Max+maksimal additiv tara) divideret med 3.

5.3.2 Afprøvningslasten fordeles over vejeladets fjerdedelssegmenter, som er områder på vejeladet omkring hvert af de fire lejepunkter.

Fjerdedelssegmenterne bestemmes ved at dele vejeladet op i to lige store områder, der hver især deles op i to lige store områder.

Opdelingen skal foretages på en måde der medfører at et lejepunkt belastes mere end de øvrige lejepunkter.

5.3.3 Prøven udføres på følgende måde

1.

Visningsfejlen bestemmes.

2.

Vægten belastes med afprøvningslasten, der fordeles over et af fjerdedelssegmenterne.

3.

Visningsfejlen bestemmes.

4.

Punkt 1 til og med 3. gentages ved successivt at belaste de øvrige fjerdedelssegmenter.

5.4 Vægte med mere end 4 lejepunkter

5.4.1 Prøven udføres med belastningen (Max+maksimal additiv tara) divideret med (antal lejepunkter-1).

5.4.2 Afprøvningslasten fordeles over vejeladets segmenter, som er områder på vejeladet omkring hvert af lejepunkterne.

Segmenterne bestemmes ved at dele vejeladet op i lige store områder der omfatter et enkelt lejepunkt.

Opdelingen skal foretages på en måde der medfører at et lejepunktbelastes mere end de øvrige lejepunkter

5.4.3 Hvis denne metode ikke kan anvendes, fordi to lejepunkter ligger så tæt ved hinanden, at lasten ikke kan placeres over kun ét lejepunkt, gennemføres prøven med den dobbelte last fordelt på det dobbelte areal.

Arealet placeres så aksen, der forbinder de to lejepunkter, deler arealet op i to lige store områder.

Det tilstræbes at begge lejepunkter belastes lige meget.

5.4.4 Prøven udføres på følgende måde

1.

Visningsfejlen bestemmes.

2.

Vægten belastes med afprøvningslasten, der fordeles over et af segmenterne.

3.

Visningsfejlen bestemmes.

4.

Punkt 1. til og med 3. gentages ved successivt at belaste de øvrige segmenter.

5.5 Vægte til rullende last

For vægte, der både anvendes til rullende last og til andre formål, udføres nedenstående prøvning som supplement til prøven i punkt 5.3. eller 5.4. (afhængigt af antal lejepunkter).

For vægte, der kun anvendes til vejning af rullende last, udføres nedenstående prøvning i stedet for prøven i punkt 5.3. eller 5.4. (afhængigt af antal lejepunkter).

5.5.1 Køretøj, der bruges til prøvningen, har en største akselafstand mindre end eller lig med vejeladets længde ganget med 2 og divideret med (antal lejepunkter+1).

5.5.1.1 Prøven udføres med den tungeste, mest koncentrerede belastning, som vægten kan veje.

Afprøvningslasten må ikke være større end 0,8 gange (Max+maksimal additiv tara).

5.5.1.2 Prøven udføres på følgende måde

1.

Køretøjet køres ind på vejeladet med tungeste aksel forrest og bringes til standsning når bagerste hjulpar netop er inde på vejeladet.

2.

Den uafrundede vægtvisning bestemmes.

3.

Køretøjet placeres midt på vejeladet.

4.

Den uafrundede vægtvisning bestemmes.

5.

Køretøjet køres frem til position hvor forreste hjulpar netop stadig er på vejeladet.

6.

Den uafrundede vægtvisning bestemmes.

7.

Køretøj køres af vejeladet og endevendes.

8.

Punkt 1. til og med 6. udføres.

5.5.2 Køretøj, der bruges til prøvningen, har en største akselafstand større end vejeladets længde ganget med 2 og divideret med (antal lejepunkter+1).

5.5.2.1 Prøven i punkt 5.5.1.1 og 5.5.1.2 suppleres med prøven i punkt 5.3 eller 5.4 (afhængigt af antal lejepunkter).

5.5.2.2 Prøven kan eventuelt gennemføres med reduceret belastning

5.5.2.3 Hvis prøven gennemføres med reduceret belastning, reduceres tolerancen med samme faktor som belastningen reduceres med.

5.5.2.4 Den reducerede tolerance må ikke være mindre end 0,3 gange e.

5.5.2.5 Prøvning med reduceret belastning er vejledende, dvs. at kravet kan betragtes som værende opfyldt, hvis prøvning med reduceret belastning viser, at de tilsvarende reducerede tolerancer er opfyldt.

Er dette ikke tilfældet, må vægten ikke kasseres på dette grundlag.

I stedet skal en prøvning med fuld belastning gennemføres.

6.

PRØVNING, SUPPLERENDE ANVISNINGE RFOR SÆRLIGE TYPER VEJELAD

6.1 Ikke mobilt vejeudstyr

6.1.1 Stationære pallevægte.

Afprøvningslasten placeres på en standardpalle og vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

6.1.2 Skinnevægte (glidestangsvægte).

Afprøvningslasten placeres på en standard skinnevogn.

Vægten prøves som en vægt beregnet til rullende last.

6.1.3 Flere underparter (akseltrykvægte, to brovægtsunderparter o.s.v.).

Underpart belastes en af gangen og vægten prøves som vægte med ikke-opdelt vejelad.

Belastningen bestemmes ved at erstatte vægtens Max med underpartens maksimale belastning og ved at erstatte vægtens maksimale additive tara med underpartens maksimale belastning divideret med Max ganget med maksimal additiv tara.

6.2.

Mobilt vejeudstyr monteret på køretøj med gummihjul

6.2.1 Platformvægt monteret på køretøj.

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

6.2.2 Vægt med to eller flere lejepunkter integreret med løfteudstyr.

Afprøvningslasten placeres i standardcontainer der er sænket når lasten flyttes.

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

6.2.3 Køretøjer til transport af stykgods og dyr.

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

6.2.4 Køretøjer med tank.

6.2.4.1 Tank med ét rum.

Prøven kan udføres på følgende måder

6.2.4.1.1 Vægten kan prøves med afprøvningslast i form af vand med vægten 33 % af Max.

Køretøjer skråstilles i de fire sædvanlige retninger til 10 % eller til største godkendte skråstilling.

6.2.4.1.2 Vægten kan prøves med afprøvningslast der placeres ovenpå tanken.

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

6.2.4.1.3 Vægten kan prøves med afprøvningslast der belaster en vejecelle ad gangen.

Vægten prøves som en beholdervægt der ikke vejer væsker med ikke-opdelt vejelad.

6.2.4.2 Tank med flere rum.

Vægten prøves ved at fylde et rum og tømme de øvrige rum.

Alle rum fyldes et ad gangen.

7.

KRAV

7.1 Afprøvningslast er lodnormaler

7.1.1 Nedenstående tabeller angiver verifikationstolerancerne for fejlvisninger.

Denne Måletekniske Vejledning ophæver Måleteknisk Direktiv MDIR 04.11-19, udg. 3 af 1. november 2004.

–

Almindelige bestemmelser for justering 1. januar 1953, revideret 1. juni 1969.

–

TDIR 24.11.1-01, udg. 1, bilag 2

–

MDIR 34.11-01, udg. 3, pkt. 20

–

OIML R76-1, Edition 1992, pkt.

A.4.7

–

OIML R76-1, Edition 1992 Amendment 1 1994, pkt. 10

Klasse (I)

Belastning (m)

0≤m≤50000e

50000e≤m≤200000e

200000e<m

Tolerancer

±0,5e

±1,0e

±1,5e

Klasse (II)

Belastning (m)

0≤m≤5000e

5000e≤m≤20000e

20000e<m

Tolerancer

±0,5e

±1,0e

±1,5e

Klasse (III)

Belastning (m)

0≤m≤500e

500e≤m≤2000e

2000e<m

Tolerancer

±0,5e

±1,0e

±1,5e

Klasse (IIII)

Belastning (m)

0≤m≤50e

50e≤m≤200e

200e<m

Tolerancer

±0,5e

±1,0e

±1,5e

Ved prøvning udført med rullende belastning (ukalibreret last) - pkt. 5.5 - må den største afvigelse mellem 2 af vejeresultaterne ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne last