Vejledning om bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for flerdimensionale måleinstrumenter Måleteknisk Vejledning (MV 01.31-01, udg. 2)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Vejledning om bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for flerdimensionale måleinstrumenter Måleteknisk Vejledning (MV 01.31-01, udg. 2)
1.
Bekendtgørelsen omfatter det måleudstyr, der anvendes til måling af kantlængden (længde, højde og bredde) af den mindste ”kasse” (parallelepipedum), som kan omslutte et produkt når måleresultatet skal anvendes til at fastsætte prisen for forsendelse af produktet.
NB
Hvis en kunde deklarerer fragten ud fra sin egen dimensionsmåler, men betalingen alligevel fastsættes ud fra fragtmandens dimensionsmåler, så falder fragtmandens dimensionsmåler ind under bekendtgørelsen, mens kundens ikke gør det.
2.
Bekendtgørelsen angår
3.
Bestemmelser for nye målere
Bekendtgørelsen træder i kraft 30. oktober 2006.
Den indfører måleinstrumentdirektivets (MID) krav i dansk lovgivning.
Instrumenter, som efter 30. oktober 2006 markedsføres/tages i brug til de anvendelser, som bekendtgørelsen dækker, skal leve op til bekendtgørelsens bestemmelser.
Dette medfører
3.1 Fabrikantens pligter
Fabrikanten skal overensstemmelseserklære og overensstemmelsesmærke (CE-mærkning bestående af CE+M+år (2 cifre) + notificeret organs nummer (4 cifre)) de flerdimensionale måleinstrumenter førend de må markedsføres og sælges.
Dette indebærer at fabrikanten skal
3.1.1 deklarere egenskaber for sine måleinstrumenter
3.1.2 Producere sine måleinstrumenter
3.1.3 vælge overensstemmelsesmodul (+D eller B+F eller G eller H1)
3.1.4 udstede skriftlig overensstemmelseserklæring (om at det flerdimensionale måleinstrument overholder samtlige relevante EU-direktiver) og påføre CE-mærkning
3.1.5 markedsføre sine måleinstrumenter
3.2 Instrumentejerens pligter
Instrumentejeren skal købe og installere flerdimensionale måleinstrumenter, som er egnede til nøjagtig måling under de givne anvendelsesforhold og føre kontrol med måleinstrumenternes tilstand efter at de er taget i brug.
Dette indebærer at instrumentejeren skal
3.2.1 med udgangspunkt i de af fabrikanten deklarerede værdier (se punkt 3.1.1) vælge måleinstrumenter, der er beregnet til de anvendelsesforhold som måleinstrumenterne bliver udsat for
Det afgørende for valget er de maksimum og minimumstemperaturer, som måleinstrumentet skal fungere i.
Indendørs temperatur opfattes således som temperaturer, der altid ligger inden for området +5 °C til +30 °C.
Men hvis måleinstrumentet er opstillet i uopvarmede lokaler vil omgivelsestemperaturen typisk kunne ligge uden for dette område.
Udendørs placering kan også give meget forskellige temperaturbetingelser for måleinstrumenterne.
Der skal fx mulighed for solindfald skal tages i betragtning.
Ud over solindfalds indflydelse på temperaturen skal der tages højde for, at sollys kan forstyrre selve målingen.
Det skal også specificeres, om det drejer sig om et miljø, hvori der kan forekomme kondens, fx flerdimensionsmålere opstillet i kølehuse eller brugt til frostvarer.
Bemærk at hvis forsendelserne er wrappet eller omsnøret i film eller plastik, skal instrumentet være egnet til denne type forsendelser.
3.2.2 have rutiner til at sikre, at det flerdimensionale måleinstrument til stadighed overholder brugstolerancerne samt sørge for, at måleinstrumentet reverificeres mindst hvert 4. år (se afsnit 4)
4.
Bestemmelser for måleudstyr i brug
Bekendtgørelsen lægger ansvaret for, at måleudstyret aldrig overskrider brugstolerancerne på instrumentejeren.
Som led heri skal instrumentejeren lade måleudstyret (periodisk) reverificere mindst hvert 4. år.
5.
Mulighed for fortsat anvendelse af i brug værende måleudstyr
Måleudstyr, som lovligt er taget i brug før 30. oktober 2006, er fortsat lovlige at anvende. dette gælder uagtet at disse måleinstrumenter ikke er typegodkendte eller verificerede eller på anden måde har været underlagt (metrologisk) myndighedskontrol.
Bekendtgørelsens bestemmelser for instrumenter i brug gælder ikke for disse instrumenter.
Denne Måleteknisk Vejledning ophæver Måleteknisk Direktiv MDIR 01.31-01, udg. 1 af 12. juni 2007.
–
Eksempler på anvendelsesområder, som er dækket af denne bekendtgørelse
–
Pakker til post eller fragtmandsforsendelse
–
Flyfragt
–
Opbevaringsafgift
–
Bekendtgørelsen gælder ikke , hvor dimensionsmålingen ikke danner grundlag for en betaling fx
–
dimensionsmåling til lagerlogistik (optimering af plads i et lager)
–
stuvning af køretøjer eller containere
–
elektronisk fragtoplysning (EDI)
–
Udstyrsleverandører er i denne bekendtgørelse dem, der markedsfører, sælger eller leverer måleudstyr, der anvendes til måling af kantlængden (længde, højde og bredde) af den mindste ”kasse” (parallelepipedum), som kan omslutte et produkt når måleresultatet skal anvendes til at fastsætte prisen for forsendelse af produktet.
Udstyrsleverandører kan være producenter af måleudstyret (herunder fabrikanter i MID-direktivets betydning), importører eller forhandlere.
En fabrikant er i MID-direktivets forstand en, som har ansvaret for, at et måleinstrument, der skal markedsføres i henhold til MID-direktivet, er i overensstemmelse med MID-direktivet.
Fabrikanten markedsfører måleinstrumentet under eget navn eller tager det i brug til eget formål.
Det behøver altså ikke at være den, som fremstiller måleinstrumentet.
Såfremt fabrikanten ikke er hjemmehørende i EU, skal han have en godkendt repræsentant i EU.
–
Instrumentejere er i bekendtgørelsen virksomheder eller enkeltpersoner, som ejer eller har rådighed over måleudstyr, og som anvender måleudstyret til de formål, som er dækket af bekendtgørelsen.
–
Forbrugere er i bekendtgørelsen virksomheder eller enkeltpersoner, som er den part i transaktionen, som ikke har rådighed over udstyret.
–
Notificerede organer er i bekendtgørelsen 3.die parts organer, som er bemyndigede til at udføre de opgaver, der er beskrevet i rammebekendtgørelsen for det modul (B, D, D1, E, E1, F, F1, G, H eller H1), som organets bemyndigelse omfatter.
Notificerede organer kan arbejde for fabrikanter i alle lande - også i lande uden for Europa.
–
Bemyndigede laboratorier er i bekendtgørelsen laboratorier, som er bemyndigede til at foretage reverifikation af måleudstyr, som har været repareret samt periodisk reverifikation.
Bemyndigede laboratoriers arbejde udføres som rekvireret arbejde for udstyrsleverandører eller instrumentejere.
–
klimatisk miljø (temperaturområde, fugtighed, placering åbent eller lukket)
–
mekanisk miljø
–
elektromagnetisk miljø
–
strømforsyning og påvirkende størrelser, som kan påvirke målerens nøjagtighed
–
driftsbetingelser
1)
For mekaniske eller elektromekaniske instrumenter kan desuden vælges B+E eller D1, E1, F1 eller H
–
hvis modul B er valgt, så vælge notificeret organ og få det til at lave typeafprøvning
–
hvis modul F er valgt, så vælge notificeret organ og få det til at lave produktverifikation
–
hvis modul D er valgt, så vælge notificeret organ og få det til at godkende kvalitetsstyringssystem for produktionen og til løbende at overvåge dette
–
hvis modul G er valgt, så vælge notificeret organ og få det til at lave enhedsverifikation
–
hvis modul H1 er valgt, så vælge notificeret organ og få det til at godkende det totale kvalitetsstyringssystem og til løbende at overvåge dette samt til at lave en konstruktionsundersøgelse
–
Klimatisk miljø.
Ved indkøb af flerdimensionale måleinstrumenter er det vigtigt, at man beskriver det temperaturinterval, som måleinstrumentet skal kunne fungere i.
MID-direktivet arbejder med øvre og nedre temperaturer, som anført i tabellen nedenfor.
Temperaturgrænser
Øvre tempe-raturgrænse
30 °C
40 °C
55 °C
70 °C
Nedre tempe-raturgrænse
5 °C
-10 °C
-25 °C
-40 °C
–
Mekanisk miljø.
I henhold til direktivet, skal fabrikanten specificere hvilke mekaniske påvirkninger som måleinstrumentet kan tåle.
–
Elektromagnetisk miljø.
EMC-klasse skal vælges ud fra det miljø, som målerne anvendes i.
Klasse E1 kan vælges for målere, som anvendes på steder, hvor strømforsyningen er det offentlige 230/240 V net, fx i supermarkeder.
Klasse E2 er øvrige anvendelser.
–
Driftsbetingelser.
Endvidere skal det specificeres hvilke driftsbetingelser, som måleinstrumentet skal bruges til.
Ex
–
hastighed med hvilken forsendelsen passerer måleren
–
dimensioner (og evt. facon) som måleren er egnet til at måle