Skrivelse om ændring af lov om social service(Kontinuitet I anbringelsen m.v.)\n(Til samtlige kommuner og regioner m.fl.)

Skrivelse om ændring af lov om social service(Kontinuitet I anbringelsen m.v.)

(Til samtlige kommuner og regioner m.fl.)

Folketinget har den 21. april 2009 vedtaget L 116 – Forslag til lov om kontinuitet i anbringelsen mv.

Formålet med lovforslaget er at skabe bedre kontinuitet og stabilitet for anbragte børn og unge.

De nye bestemmelser skal understøtte kommunernes mulighed for at sikre, at de anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse.

Lovforslaget skal medvirke til, at især de mindre børn, der er anbragt udenfor hjemmet, sikres mere stabile og trygge rammer i deres første leveår, hvor de helt centrale kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer grundlægges.

Samtidig skal lovforslaget medvirke til, at anbragte børn og unge, der har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet og anbringelsesstedets omsorgspersoner, ikke skal kunne hjemgives, hvis det er af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Lovforslaget skal endvidere medvirke til at gøre overgangen mellem anbringelse og hjemtagelse mere glidende og samtidig give kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre, at hjemgivelsen bliver så optimal for barnet og den unge som muligt gennem et planlagt og veltilrettelagt forløb for barnet eller den unge.

Herudover ønsker regeringen en yderligere styrkelse af indsatsen over for den gruppe børn, der følger med deres mor på krisecenter.

Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen vedlægges til orientering.

Lovforslaget med bemærkninger og bilag i øvrigt kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk – ’Dokumenter’/’Lovforslag fordelt på ministerområde’/’Velfærdsministeriet’/’vedtagne forslag’/’L 116’.

Loven indeholder fire elementer

1.

Børn og unge-udvalget får mulighed for i særlige tilfælde at anbringe 0-1 årige børn i op til tre år uden krav om genbehandling af sagen.

2.

Kommunalbestyrelsen får pligt til altid at træffe afgørelse forud for en hjemgivelse og fastsætte en hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, når et barn eller en ung hjemgives fra en anbringelse.

3.

De kommunale myndigheder (børn og unge-udvalget) får mulighed for at videreføre en anbringelse uden tidsbegrænsning, hvis et barn eller en ung er blevet særligt knyttet til anbringelsesstedet og har været anbragt over tre år.

4.

Målgruppen for den nuværende forpligtelse til at tilbyde psykologbehandling til børn, der følger med deres mor på krisecenter, udvides til at omfatte alle børn – uanset alder.

1.

Anbringelse i op til tre år uden genbehandling

Børn og unge-udvalget gives mulighed for i særlige tilfælde at træffe afgørelse om, at en anbringelse af et barn under 1 år uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58, skal gælde i tre år, hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i hele denne periode.

Det betyder, at sagen ikke følger de normale frister for genbehandling i § 62, stk. 1 og 2.

Anbringelsesgrundlaget skal således ikke prøves under den 3-årige periode, medmindre forældrene begærer hjemgivelse, og der er sket væsentlige ændringer af forhold hos forældrene, anbringelsesstedet eller barnet.

Forholdene hos forældremyndighedsindehaveren skal være ændret på en lang række parametre, for at der kan være tale om, at forholdene er væsentligt ændrede.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke med en forlænget genbehandlingsfrist kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler, jf. servicelovens § 168 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I forbindelse med anvendelse af bestemmelsen er det generelt vigtigt, at kommunen fortsat overholder gældende regler, som bl.a. forpligter dem til at tilbyde at lave en handleplan for støtten til forældrene jf. § 140 stk., 8, tilbyde forældrene en støtteperson jf. § 54 og til at sørge for, at barnet har samvær og kontakt med forældrene, jf. § 71.

2.

Kommunalbestyrelsens pligt til at træffe afgørelse forud for en hjemgivelse og fastsætte en hjemgivelsesperiode

Loven er en præcisering af den gældende bestemmelse om ophør af anbringelse i den gældende § 68, stk. 2, at et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, ikke kan hjemgives til forældrene, uden kommunalbestyrelsen forinden har truffet en afgørelse herom.

Dertil kommer, at efter den nye bestemmelse skal kommunalbestyrelsen altid træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode i forbindelse med en hjemgivelse.

Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder, og kun i særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal fastsættes en hjemgivelsesperiode.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode skal træffes inden 7 dage efter forældrenes anmodning om hjemgivelse.

Kompetencen til at fastsætte en hjemgivelsesperiode flyttes således fra børn og unge-udvalget til kommunalbestyrelsen, som dermed får det formelle ansvar for at fuldbyrde afgørelser om hjemgivelsesperioder.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om fastsættelse af en hjemgivelsesperiode kan påklages til Det Sociale Nævn efter de almindelige regler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven, jf. servicelovens § 166.

Er der ikke i fornødent omfang taget hensyn til barnets eller den unges bedste, kan Det Sociale Nævn pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en ny afgørelse om hjemgivelse.

Forældremyndighedsindehaveren skal fortsat gives tilbud om en støtteperson i en hjemgivelsesperiode.

Forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, tilbydes dog ikke advokatbistand, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om en hjemgivelsesperiode, da det alene er i sager, der behandles ved børn og unge-udvalget, at forældremyndighedsindehaveren eller den unge skal tilbydes advokatbistand.

3.

Videreførelse af en anbringelse

En eksisterende anbringelse kan videreføres uden tidsbegrænsning, hvis barnet eller den unge har været anbragt i mindst tre år, og efter denne periode har opnået så stærk en tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere såvel som længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Afgørelsen kan træffes, uanset om barnet eller den unge har været anbragt frivilligt eller tvangsmæssigt efter hhv. § 52 eller § 58, og uanset om barnet stadig har et støttebehov.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at en anbringelse af hensynet til barnets sundhed og udvikling bør videreføres, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling til børn og unge-udvalget om, at der skal træffes en afgørelse om videreførelse af anbringelsen, uanset om forældrene anmoder om at få barnet eller den unge hjemgivet.

Indstillingen til børn unge-udvalget om videreførelse af en anbringelse uden tidsbegrænsning, skal indeholde følgende punkter for at sikre, at sagen er oplyst bedst muligt ved udvalgets behandling af sagen

For en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, gælder alle de normale regler under en anbringelse.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen således fortsat skal føre tilsyn med barnet og herunder revidere handleplanen og vurdere, om der er grundlag for at ændre indsatsen.

Desuden gælder de almindelige regler for samvær og kontakt, ligesom forældremyndighedsindehaveren fortsat skal have tilbudt en støtteperson.

De almindelige regler om genbehandling efter § 62 følges således ikke dvs. at anbringelsesgrundlaget ikke tages op til genbehandling uden, at der er klaget i sagen, eller at kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke længere er grundlag for en videreført anbringelse.

Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældrene af barnet eller den unge, hvis der ikke foreligger væsentlig ændrede forhold.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene for barnet/ den unge eller forældremyndighedsindehaveren har ændret sig væsentligt, skal kommunalbestyrelsen realitetsbehandle forældrenes anmodning om hjemgivelse.

I så fald skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne undersøgelser, med henblik på at træffe afgørelse om hjemgivelse eller, hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for hjemgivelse, forelægge sagen for børn og unge-udvalget.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene ikke er væsentligt ændrede, kan forældremyndighedsindehaveren indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for Det Sociale Nævn, jf. servicelovens § 166, stk. 1, og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

En videreført anbringelse på grund af barnet eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet vil betyde, at der som udgangspunkt ikke kan træffes afgørelse om ændring af anbringelsesstedet, da anbringelsesgrundlaget herved ikke længere vil være til stede.

Kommunalbestyrelsen skal orientere børn og unge-udvalget, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn, hvis anbringelse har været videreført efter § 68 a.

Der kan ikke fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter § 68 a.

1)

en revideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50,

2)

en revideret handleplan, jf. § 140,

3)

en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet, og

4)

barnets eller den unges holdning til videreførelsen af anbringelsen

4.

Psykologhjælp til alle børn der følger med mor på krisecenter – uanset alder

Kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde psykologbehandling til alle børn, der følger med deres mor på krisecenter.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde psykologbehandling af et barn på krisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet, for eksempel hvis barnet allerede er i et andet behandlingsforløb, og iværksættelse af psykologbehandlingen vil forstyrre dette.

Dato for ikrafttræden

1.

Loven om kontinuitet i anbringelsen træder i kraft 1. juli 2009.

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2009

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Kontinuitet i anbringelsen m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som ændret senest ved lov nr. 1346 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer

1.

I § 48, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »myndigheden«.

2.

I § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 56« til: »§§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a«.

3.

I § 54 ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60« til: »§ 52, stk. 3, nr. 8«.

4.

§§ 60 og 61 ophæves.

5.

I § 62 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5.

Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter § 58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i denne periode.

De samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6.

I § 62, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til

»Stk. 1-5«.

7.

I § 64, stk. 1, ændres »§§ 51, 58 og 63« til: »§§ 51, 58 og 63, § 68, stk. 3, og § 68 a«.

8.

I § 65, stk. 1, indsættes efter »handleplaner, jf. §§ 68 eller 70,«: »eller ikke har hjemgivet barnet eller den unge med den fornødne hjemgivelsesperiode, jf. § 68, stk. 2 og 3,«.

9.

I § 65, stk. 1, indsættes efter litra d som nyt litra

»e)

at der skal træffes en ny afgørelse om hjemgivelse, som i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste med hensyn til spørgsmålet om hjemgivelsesperioden og hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 68, stk. 2 og 3,«.

Litra e og f bliver herefter litra f og g.

10.

I § 65, stk. 4, ændres »§§ 51, 58, 60 og 63« til: »§§ 51, 58, 63 og 68 a«.

11.

Overskriften til § 68 affattes således

»Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser«.

12.

§ 68, stk. 1, affattes således

»Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog § 76.«

13.

I § 68 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2.

Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4.

I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.

Stk. 3.

I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage fra anmodningen fremsættes.

Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en hjemgivelsesperiode.

Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til

1)

muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge,

2)

forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5, 6 eller 7, og

3)

kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 eller § 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.

Stk. 5.

Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

14.

§ 68, stk. 2, 1. pkt.

, der bliver stk. 6, 1. pkt., ophæves.

15.

I § 68, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes to steder efter »§ 58«: »eller § 68 a«.

16.

I § 68 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 6, som nye stykker

»Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældrene om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter

1)

§ 58 med en længere genbehandlingsfrist efter § 62, stk. 5, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældrene, anbringelsesstedet, barnet eller den unge, eller

2)

§ 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge.

Stk. 8.

Afvises begæringen om hjemgivelse ikke, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse.

Stk. 9.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme begæringen om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 10-12.

17.

I § 68, stk. 3, der bliver stk. 10, udgår »efter stk. 2«.

18.

§ 68, stk. 5, der bliver stk. 12, affattes således

»Stk. 12.

Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter § 76.

Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.«

19.

Efter § 68 indsættes

Ȥ 68 a.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 8, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62.

Stk. 2.

For et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.

Stk. 3.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller § 58, stk. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 4.

Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder

1)

en revideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50,

2)

en revideret handleplan, jf. § 140,

3)

en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og

4)

barnets eller den unges holdning til videreførelse af anbringelsen.«

20.

I § 69, stk. 5, 1. pkt ., udgår »eller § 60«.

21.

I § 69, stk. 5 , indsættes tre steder efter »§ 58«: »eller § 68 a«.

22.

I § 71, stk. 1, 4. pkt., ændres »lov om forældremyndighed og samvær« til: »forældreansvarsloven«.

23.

§ 72 stk. 1, nr. 3 , ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

24.

I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 5, der bliver nr. 4, som nyt nummer

»5)

videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,«.

25.

§ 74, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

26.

I § 74, stk. 1 , indsættes efter nr. 5, som bliver nr. 4, som nyt nummer

»5)

videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,«.

27.

I § 74, stk. 4, 1. pkt ., ændres »60, 62 og 63« til: »62, 63, 68 a«.

28.

I § 75, stk. 1 , ændres »60 og 63« til: »63, 68 a«.

29.

I § 109, stk. 5, udgår »der er fyldt 6 år, og«.

30.

I § 140, stk. 1, 1. pkt ., ændres »efter § 52, § 58 eller § 76« til: », jf. § 52 og § 76«.

31.

§ 159 affattes således

Ȥ 159.

Velfærdsministeren kan fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8.

Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 8, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a.«

32.

I § 195 a, stk. 2, ændres »folketingsåret 2008-09« til: »folketingsåret 2009-10«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.