Legislator Case Law & Legislation
C20090915509 DK

Cirkulære om organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2009 9155 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører

CIR H#LOKDOK12 2009 9155 Historic

Generelle bemærkninger

1.

Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) har den 18. marts 2009 indgået medfølgende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

2.

Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende fællesoverenskomst for CO II, LC og OC det samlede overenskomstgrundlag.

3.

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. oktober 2008.

Den hidtidige organisationsaftale er aftalt forlænget frem til og med 30. september 2008.

4.

I forbindelse med aftalefornyelsen er der aftalt følgende væsentlige ændringer med virkning fra 1. oktober 2008

Basislønningerne på lønniveau II, III og IV er forhøjet med 5.200 kr. årligt.

Til lønniveau I er tilføjet et 3. løntrin på 215.200 kr.

For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse.

Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.

De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status.

Ikrafttræden

Dette cirkulære har virkning fra 1. oktober 2008.

Samtidigt ophæves Finansministeriets cirkulære af 23. november 2005 (Fmst. nr. 056-05) om organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

CIR H#LOKDOK12 2009 9155 Historic

Organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører

§ 1.

Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter uddannede skov- og landskabsingeniører og finder anvendelse ved ansættelse i staten og ved selvejende tilskudsinstitutioner, hvor det efter lovgivningen er en betingelse for tilskud, at alle personalegrupper skal følge de statslige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 2.

Hvis der oprettes andre stillinger i staten, som forudsætter en uddannelse som skov- og landskabsingeniør, og som ikke er omfattet af nedenstående basislønbestemmelse, henføres de ansatte til denne organisationsaftale.

Forinden stillingen besættes, aftales basislønnen mellem vedkommende ministerium og CO II eller mellem de lokale parter efter bemyndigelse.

Stk.3.

Personer med en anden relevant uddannelse kan ansættes efter organisationsaftalen.

Cirkulærebemærkning til § 1

Organisationsaftalens dækningsområde er staten samt de selvejende institutioner, hvor Finansministeriet efter lovgivningen på det enkelte skoleområde eller for den enkelte institution, fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper og ikke kun enkelte personalegrupper.

Uden for dækningsområdet er derfor fortsat en række institutioner, herunder frie grund- og kostskoler, private gymnasier, produktionsskoler og folkehøjskoler.

§ 2.

Lønsystemet

Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.

Stk. 2.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.

Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn samt et centralt aftalt undervisningstillæg for lærerstillinger ved skov- og landskabsingeniøruddannelsen.

Stk. 3.

Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 4.

Alle basislønninger og det centralt aftalte tillæg er anført i grundbeløb pr. år (1. oktober 1997-niveau).

§ 3.

Basislønninger

Lønniveau I

Skov- og landskabsingeniører i begyndelsesstillinger og uddannelsesstillinger

1. år

205.200 kr.

2. år

210.200 kr.

3. år

215.200 kr.

Lønniveau II

Skovfogeder, naturvejledere samt projektledere og lærere ved Skov og Landskab

245.200 kr.

Lønniveau III

Distriktsfuldmægtige samt maskinstationsledere, salgsledere og indkøbsledere (driftsregionerne) i Skov- og Naturstyrelsen

260.200 kr.

Lønniveau IV

Afdelingsledere og fagkonsulenter ved Skov og Landskab samt maskinkonsulenten i Skov- og Naturstyrelsen

320.200 kr.

Centralt aftalte tillæg

Til lærerstillinger ved skov- og landskabsingeniøruddannelsen ved Skov og Landskab ydes et undervisningstillæg på

10.000 kr.

§ 4.

Pension

Pensionsbidraget udgør 18 pct. af de pensionsgivende løndele.

Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden, anses 1/3 del for at være den ansattes eget bidrag.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.

Stk. 2 .

Pensionsbidraget indbetales til den i PFA Pension etablerede pensionsordning for tjenestemandslignende ansatte under COII.

Cirkulærebemærkning til § 4

Ved OK 08 er det aftalt som ændring til rammeaftalen om nye lønsystemer, at der lokalt kan aftales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn.

§ 5.

Arbejdstid

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Stk. 2 .

Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.

Stk. 3.

Der kan dog ikke ydes godtgørelse for overarbejde til ansatte, der henføres til lønniveau II eller højere.

Der vil i stedet kunne ydes godtgørelse for merarbejde efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 6.

Deltid

Før der sker nyansættelser på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

§ 7.

Merudgiftsdækkende ydelser og naturalydelser

For lejeboliger anvendes de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

Stk. 2.

Der ydes godtgørelse for kontorhold, våbenhold og hundehold mv. efter de til enhver tid gældende regler for tilsvarende tjenestemænd.

§ 8.

Ikrafttræden

Organisationsaftalen får virkning fra 1. oktober 2008 og kan af parterne opsiges skriftlig med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.

Samtidig ophæves organisationsaftale af 13. oktober 2005.

København den 18. marts 2009

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Peter Ibsen

Skovfogedernes CO II Forening

Henrik Jørgensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

T. T. Lind

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →