DK
Kontrolfrekvensvejledning 2009
Table of Provisions (56)
Statutory Text (56 Articles)
Kontrolfrekvensvejledning 2009
(Vejledning om kontrolfrekvenser for fødevareområdet)
Afsnit I
Formål og anvendelse
Kontrolfrekvenser for brancher af fødevarevirksomheder fastsættes i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.
Kontrolomfanget i fødevarevirksomheder bestemmes ud fra en risiko- og behovsorienteret vurdering.
Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres og målrettes mod brancher og virksomheder, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst.
Risikovurdering er foretaget for de enkelte brancher.
Forskelle i risici mellem forskellige brancher kommer til udtryk ved differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol.
Den individuelle behovsorientering foretages på virksomhedsniveau.
Her vil forskelle mellem virksomhedernes formåen i forhold til overholdelse af fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for virksomheder, der har opnået elitestatus, eller mere kontrol i form af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger.
Vejledningens formål er at sikre, at fødevareregionerne følger ensartede principper for fastsættelsen af kontrollen i fødevarevirksomheder mv., der enten er autoriserede eller registrerede eller har registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen.
Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af omfanget af ordinær kontrol i fødevarevirksomheder mv., herunder fastsættelse og tildeling af standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol samt retningslinjer for kontrolplanlægning.
Desuden beskriver vejledningen de kontrolaktiviteter, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol efter standard- og elitefrekvenserne.
Det drejer sig bl.a. om
Vejledningen omfatter udover den generelle del
Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning.
–
Stikprøvekontrol i elitevirksomheder.
–
Opfølgende kontrolbesøg efter af anmærkninger.
–
Standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder (bilag 1)
–
Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder (bilag 2)
–
Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v. (bilag 3)
–
Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og engros kødvirksomheder (bilag 4)
–
Kodeks for tilsynsførendes tidsanvendelse og fakturering ved gebyrbelagt kontrol (bilag 5)
Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen
Forliget om fødevarekontrollen fra maj 2007 har som mål, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne.
Forligets målsætning er formuleret i en række tiltag, som indebærer, at kontrolindsatsen i højere grad skal fokuseres på de virksomheder, der udgør den største risiko, og de virksomheder, som mangler evne eller vilje til at overholde reglerne.
Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt.
Sådanne særlige forhold kan for eksempel være
Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement.
–
Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde.
–
Ekstraordinære kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start.
–
Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, for eksempel ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.
Afsnit II
Kontroltyper og -aktiviteter
Kapitel 1
1.1 Begreber og definitioner
Begreber og definitioner, der anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens afsnit 3.1, Definitioner der bruges i EU-lovgivningen og i dansk lovgivning.
1.2 Standard- og elitefrekvenser for kontrolbesøg
I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i alle brancher af fødevarevirksomheder.
1.3 Elitestatus
For brancher med standardfrekvenser på 1 eller derover findes særlige elitefrekvenser for virksomheder, der opnår elitestatus (elitevirksomheder).
Elitevirksomheder i nogle brancher kan efter ét år som elitevirksomhed opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jævnfør bilag 1.
Virksomheden opnår elitestatus når
Elitestatus bortfalder
I forbindelse med ejerskifte og flytning, kan virksomheden på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller virksomhed, jf. bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.
Virksomheden har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrolbesøg.
Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af virksomhedens eventuelle elitestatus.
Når virksomhedens elitestatus bortfalder gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen.
–
Virksomhedens seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger.
–
Virksomheden er registeret som 3. partscertificeret, og den ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jævnfør bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. 3. partscertificerede virksomheder, der får mere end 12 årlige kontrolbesøg, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder.
–
Når virksomheden får anmærkninger på en kontrolrapport.
–
Ved første kontrolbesøg efter et anmeldepligtigt ejerskifte bortset fra i en 3. partscertificeret virksomhed, hvis virksomheden dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret.
–
Når certificeringen ophører i en 3. partscertificeret virksomhed, medmindre virksomheden opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken.
1.4 Kontrolfrekvenser på særlige kontrolområder
På særlige kontrolområder findes kontrolfrekvenser, der skal overholdes uanset hvilken kontrolfrekvens, virksomheden får tildelt efter bilag 1.
Dette er for eksempel tilfældet inden for følgende kontrolområder
Disse kontrolfrekvenser er beskrevet i den relevante lovgivning på områderne.
–
Økologikontrol
–
Kontrol i forbindelse med importaktiviteter
–
Kontrol med specificeret risikomateriale (SRM)
–
Kontrol med handelsnormer for frugt og grønt
–
Kontrol med indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer (branche 913390).
1.5 Dokumentation af kontrolbesøg
Ved kontrolbesøg skal der som udgangspunkt udarbejdes en kontrolrapport som dokumentation for den gennemførte kontrol.
Udarbejdelse og offentliggørelse af kontrolrapporter i detail- og engrosvirksomheder er beskrevet i Vejledning om detailrapporten og om offentliggørelse af kontrolrapporter og Vejledning om engrosrapporten og om offentliggørelse af kontrolrapporter.
Disse vejledninger er bilag til Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Kapitel 2
2.1 Ordinære kontrolbesøg
Ordinære kontrolbesøg gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder.
I virksomheder, hvor der kræves skriftlige egenkontrolprogrammer, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit.
I virksomheder, hvor der ikke kræves skriftlige egenkontrolprogrammer, er tilsyn og overvågning, fysisk kontrol og dokumentkontrol de foretrukne kontrolmetoder.
Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolvejledningen.
Audit er en planlagt, systematisk gennemgang og kontrol af virksomhedens egenkontrolprogram, handlinger og egenkontrolresultater.
Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit, som er et bilag til Kontrolvejledningen.
Omfanget af ordinær kontrol er nærmere beskrevet i afsnit IV om kontrolplanlægning.
Ordinær kontrol i den enkelte virksomhed gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1.
Kontrolbesøg fordeles over året, så virksomheden kontrolleres med passende intervaller.
Som udgangspunkt skal det første ordinære kontrolbesøg i en virksomhed gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til virksomhedens standardfrekvens dog senest inden for 6 måneder.
Eksempelvis bør en restaurant med standardfrekvens 3 have det første ordinære kontrolbesøg inden for 4 måneder.
Dette gælder
Der gælder særlige forhold for
Kontrol i sæsonvirksomheder skal gennemføres, når virksomheden har åbent.
Det er derfor vigtigt, at få oplysninger om åbningsperioder.
Årets første ordinære kontrolbesøg bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning.
Ordinære kontrolbesøg registreres på kontrolrapporten med kontroltypen ”Ordinær kontrol”.
–
For nyetablerede registrerede virksomheder.
–
Ved ejerskifte.
–
Virksomheder, der i forbindelse med ejerskifte eller flytning viderefører kontrolhistorikken fra tidligere ejer eller virksomhed.
Disse virksomheder skal have det første ordinære kontrolbesøg inden 2 måneder.
–
Nyetablerede autoriserede virksomheder, som skal have et autorisationsbesøg inden virksomheden påbegynder sine aktiviteter, jævnfør autorisationsvejledningen.
Kapitel 3
3.1 Stikprøvekontrol i elitevirksomheder
Der skal årligt udføres en stikprøvekontrol i 10% af elitevirksomhederne.
Stikprøvekontrollen er et supplement til den ordinære kontrol efter elitefrekvenserne.
Udvælgelsen af virksomheder til stikprøvekontrol skal foretages af regionen dels ud fra et kendskab til virksomhederne og dels vilkårligt blandt elitevirksomheder i alle risikogrupper og brancher.
Stikprøvekontrol i elitevirksomheder forberedes og gennemføres som ordinære kontrolbesøg, men kan normalt ikke erstatte kontrolbesøg efter elitefrekvenserne.
Kontrolbesøg i forbindelse med stikprøvekontrol i elitevirksomheder registreres på kontrolrapporten med kontroltypen ”Ordinær kontrol”.
Kapitel 4
4.1 Ekstra kontrolbesøg
I nogle tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrolbesøg med samme kontrolomfang og –metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning.
Dette er tilfældet ved
I andre tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold for eksempel i forbindelse med
Ved disse kontrolbesøg benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, for eksempel audit eller fysisk kontrol.
Ekstra kontrolbesøg registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
–
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger
–
Forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder og
–
Bestilte kontrolbesøg.
–
Forbrugerklager (bortset fra ultralav- og lavrisiko virksomheder)
–
Smittesporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og
–
Tilbagetrækningssager.
4.2 Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger
Der gennemføres som udgangspunkt et opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger ved kontrollen i en virksomhed.
Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, bøder og politianmeldelser.
Det opfølgende kontrolbesøg skal gennemføres inden for rimelig tid efter at anmærkningen er givet eller en eventuel frist er udløbet og i rimelig tid inden det næste ordinære kontrolbesøg.
Der skal dog tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens kontrolfrekvens.
Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter det kontrolbesøg, der gav anledning til anmærkningen.
Der kan dog være forhold i en sag der medfører, at besøget først meningsfyldt kan gennemføres efter to måneder, for eksempel frister eller andre praktiske foranstaltninger.
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger har samme kontrolomfang og –metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV om kontrolplanlægning.
I virksomheder med mere end 12 årlige kontrolbesøg er retningslinjerne for opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger beskrevet i bilag 4 i afsnittet Planlægning af opfølgende kontrolbesøg i den enkelte virksomhed.
Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved ordinære kontrolbesøg.
Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol, kan foretages i forbindelse med anden kontrol.
Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis for eksempel ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation.
Opfølgning på anmærkninger kan i følgende tilfælde foretages på et ordinære kontrolbesøg
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger blandt andet har til formål at øge kontrolaktiviteten i virksomheden.
Det gælder også for engrosvirksomheder i risikogrupperne høj og særlig høj, som har standardfrekvens 5 eller 7.
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
–
Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med et planlagt ordinært kontrolbesøg.
–
Opfølgning på anmærkninger, der gives på et opfølgende kontrolbesøg, hvis der er planlagt et ordinært kontrolbesøg inden for 2 måneder.
4.3 Skærpet kontrol
Hvis regionen vurderer, at ét opfølgende kontrolbesøg ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at virksomheden får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode.
Det vil sige flere ekstra kontrolbesøg indenfor et givet tidsrum, jævnfør Kontrolvejledningens afsnit 3.4, Generel vejledning om kontrol.
Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved det første af de ekstra kontrolbesøg svare til kontrolomfang og -metode ved ordinære kontrolbesøg.
Ved de øvrige ekstra kontrolbesøg kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i virksomheden.
Skærpet kontrol registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
4.4 Opfølgende kontrolbesøg i øvrigt
Der kan være behov for at udføre opfølgende kontrolbesøg for eksempel i forbindelse med tilbagetrækningssager, ved smitteopsporing i forbindelse med udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller ved forbrugerklager i andre virksomheder end ultralav- og lavrisiko virksomheder.
I disse tilfælde kan den ekstra kontrol udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante.
Opfølgende kontrolbesøg registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
4.5 Bestilte kontrolbesøg
I følgende situationer kan virksomheder bestille et kontrolbesøg, der skal udføres inden for 2 måneder
Ved bestilte kontrolbesøg skal kontrolomfang og –metode svare til kontrolomfang og –metode ved ordinære kontrolbesøg.
Bestilte kontrolbesøg registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
–
Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor fødevareregionen ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, jævnfør afsnit 3.2.
–
Efter ejerskifte.
Dette er dog ikke tilfældet, hvis en virksomhed ansøger om fornyet autorisation i forbindelse med ejerskifte, da virksomheden i så fald skal have et autorisationsbesøg.
–
Efter at virksomheder er blevet registreret som certificeret, med henblik på at få tildelt elitestatus.
4.6 Ekstra kontrol ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder
I ultralav- og lavrisiko virksomheder skal der i forbindelse med relevante forbrugerklager udføres ekstra kontrolbesøg som supplement til den ordinære kontrol efter standard- og elitefrekvenserne.
Ved disse ekstra kontrolbesøg skal kontrolomfang og –metode svare til kontrolomfang og –metode ved ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder, jævnfør afsnit IV, Kontrolplanlægning.
Ved relevante forbrugerklager i øvrige virksomheder henvises til afsnit 3.4.
Ekstra kontrolbesøg ved forbrugerklager i ultralav- og lavrisiko virksomheder registreres på kontrolrapporten som ”Ekstra kontrol”.
Kapitel 5
5.1 Anden kontrol
De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg.
I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinære eller ekstra kontrolbesøg, gennemføres kontrolbesøget som anden kontrol.
Anden kontrol registreres på kontrolrapporten som ”Anden kontrol”.
Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi kontrolområderne kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens
Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi virksomhedens kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at det ikke altid kan nås indenfor den fastsatte kontrolfrekvens
Kontrolkampagner udføres som anden kontrol, med mindre kontrollen gennemføres i forbindelse med et ordinært eller et ekstra kontrolbesøg.
Anden kontrol kan normalt ikke erstatte ordinære kontrolbesøg.
–
Kontrol før og efter slagtning på slagterier.
–
Kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina, jævnfør Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.
–
Kontrol med specificeret risikomateriale.
–
Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jævnfør bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen).
–
Kontrol med økologiregler.
–
Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina.
–
Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, f.eks. kontrol med import af kosttilskud.
–
Kontrol med handelsnormer.
Afsnit III
Fastsættelse af frekvenser for ordinære kontrolbesøg
I bilag 2 placeres samtlige brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed i risikogrupper ud fra en konkret risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer.
Ud fra denne risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og eventuel elitefrekvenser for hver risikogruppe.
Disse frekvenser findes i bilag 1.
I fødevarevirksomheder med primærproduktion, primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, virksomheder i gruppen øvrige og virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier.
Kapitel 6
6.1 Individuel fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i den enkelte virksomhed
Fødevareregionen skal fastlægge antallet af ordinære kontrolbesøg for hver enkelt fødevarevirksomhed i regionens område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen.
Hvis virksomheden er tildelt flere brancher, skal kontrolfrekvensen for ordinære kontrolbesøg normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontrolbesøg – jf. dog undtagelsen i kapitel 7.1.
Er virksomheden tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche.
Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om virksomheden har elitestatus.
Hvis virksomheden har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere for virksomheder i nogle brancher, jævnfør bilag 1.
Virksomheder skal have mindst ét ordinært kontrolbesøg hvert år.
Virksomheder med en kontrolfrekvens under 1 skal dog have ordinære kontrolbesøg svarende til den tildelte frekvens (0,2 eller 0,5).
Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen i den enkelte virksomhed tages ikke hensyn til virksomhedens størrelse, produktionens omfang eller alsidighed.
Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af det enkelte kontrolbesøg.
I løbet af året kan det være nødvendigt at ændre det fastlagte antal ordinære kontrolbesøg for den enkelte virksomhed, hvis virksomheden ændrer branche eller den opnår eller mister elitestatus.
Det planlagte antal ordinære kontrolbesøg i virksomhedsbilledet i ScanJour skal løbende opdateres, så det hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen i virksomheden i det aktuelle kalenderår.
Kontrolfrekvensen kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret (nyetablerede virksomheder) eller har haft åbent (sæsonvirksomheder), jævnfør afsnit 5.2 og 5.3 samt bilag 3.
6.2 Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i sæsonvirksomheder
Kun nogle få sæsonvirksomheder har en selvstændig branche.
Det drejer sig om
De øvrige sæsonvirksomheder skal placeres i de brancher, der svarer til virksomhedens aktiviteter.
Kontrolfrekvensen for sæsonvirksomheder, der bliver indplaceret i en ”helårsbranche”, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til virksomhedens åbningsperiode.
Ved åbningsperioden forstås den samlede periode virksomheden har åbent i løbet af året.
Hvis for eksempel en virksomhed har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder.
For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes.
For sæsonvirksomheder, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen aldrig reduceres til mindre end 1.
Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i sæsonvirksomheder skal foretages efter retningslinjerne i bilag 3.
–
Restauranter, cafeterier, kantiner mv. i branche 553010, der har åbent 4-9 måneder om året, som registreres med branche 553010S.
–
Restauranter, cafeterier, kantiner mv. i branche 553010, der har åbent op til 4 måneder om året, som registreres med branche 553010S2.
–
Chokolade- og konfektureforretninger, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche 522420S.
6.3 Fastsættelse af ordinære kontrolbesøg i virksomheder, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året
Standardfrekvensen for virksomheder, der bliver etableret i løbet af året, kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, virksomheden har eksisteret.
Virksomheder, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller elitevirksomheder, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens.
Denne nye kontrolfrekvens kan eventuelt reduceres, så den står i rimelig forhold til den resterende del af året.
Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede virksomheder eller i virksomheder med ændret elitestatus skal foretages efter retningslinjerne i bilag 3.
Kapitel 7
7.1 Brancher
Hver virksomhed skal tildeles en hovedbranche og evt. en eller flere bibrancher.
Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer virksomheden, og virksomhedens evt. øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher.
Hvis en virksomhed har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen vælges i gruppen af brancher af virksomheder med behandling.
Hvis en virksomhed har flere brancher, hvoraf kun nogle kan opnå elitestatus, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der kan opnå elitestatus.
I engrosvirksomheder kan det være nødvendigt at tildele en virksomhed bibrancher som i følgende eksempler
Virksomheder, der opbevarer animalske frost- eller kølevarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, uanset om det er virksomhedens egne varer eller andre virksomheders varer, der opbevares.
Dette er dog ikke tilfældet ved oplagring af fødevarer, der udelukkende indgår i virksomhedens egen produktion.
I disse tilfælde er aktiviteten en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen.
Virksomhedens kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche som har den højeste kontrolfrekvens, jævnfør kapitel 6.1.
For engrosvirksomheder med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring af egne fødevarer produceret i virksomheden, og hvor frekvensen for bibranchen er højere ned for hovedbranchen, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra virksomhedens hovedbranche.
Detailvirksomheder med mere end én tilvirkningsafdeling opdeles i flere kontrolsteder, jævnfør Vejledning om detailrapporten og om offentliggørelse af kontrolrapporter.
Anvendelse af bibrancher i detailvirksomheder er begrænset til virksomheder for eksempel slagtere, som også har produktion af mad ud af huset (diner transportable).
Der er oprettet en særlig branchegruppe med bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.
I branchegruppen findes en branche til brug for fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug.
–
En virksomhed, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, der karakteriseres af hovedbranchen, for eksempel et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør.
–
En virksomhed, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og hvor aktiviteterne skal offentliggøres på særlige lister i forhold til EU, for eksempel fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed og frostlager mv.
I disse tilfælde skal virksomheden tildeles en eller flere bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af virksomhedens hovedbranche.
Afsnit IV
Kontrolplanlægning
Kapitel 8
Fødevareregionen skal sikre, at alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i alle virksomheder.
8.1 Kontrolplanlægning detail
I detailvirksomheder skal samtlige relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år, i ultralavrisiko virksomheder dog inden for 5 år.
Ved ordinære kontrolbesøg i detailvirksomheder skal, når det er relevant
Disse retningslinjer gælder både for virksomheder med standard- og elitefrekvens.
I virksomheder, der er undtaget fra kravet om skriftlig egenkontrol, skal lovgivningsområdet virksomhedens egenkontrol ikke kontrolleres.
Ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til anmærkninger.
Der ud over skal lovgivningsområderne behandling af fødevarer, virksomhedens egenkontrol og offentliggørelse af kontrolrapport kontrolleres.
Der kan være sammenfald i lovgivningsområderne.
–
Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne samt virksomhedens egenkontrol og offentliggørelse af kontrolrapport kontrolleres hver gang.
–
Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne kontrolleres mindst én gang om året, dog mindst én gang hvert andet år for virksomheder med frekvens 0,5.
–
Mindst ét af de øvrige lovgivningsområder kontrolleres hver gang.
8.2 Kontrolplanlægning i engrosvirksomheder og i detail med engrosvirksomhed
I engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed med standardfrekvens skal regionen planlægge kontrollen, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret inden for 1 år.
Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres indenfor 2 år i virksomheder med frekvens 0,5.
Ved ordinære kontrolbesøg i disse virksomheder skal, når det er relevant
På udvalgte lovgivningsområder kan kontrolfrekvensen sættes ned til én gang hvert andet år, hvis erfaringer med virksomheden viser, at lovgivningsområdet er under særlig god styring, og virksomheden eventuelt lever op til højere krav i egenkontrolprogrammet som følge af en 3. partscertificering.
I vurderingen af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på virksomhedens kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde og på omfanget af risici for fødevaresikkerheden.
For de virksomheder, som har en kontrolplan, skal frekvensen fremgå af kontrolplanen.
I engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed med elitefrekvens skal regionen planlægge kontrollen, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret inden for 2 år uanset kontrolfrekvens.
Ved ordinære kontrolbesøg i disse virksomheder skal, når det er relevant
Ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger i engrosvirksomheder og i detail med engrosvirksomhed skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til anmærkninger.
Der ud over skal der foretages kontrol af andre relevante lovgivningsområder i et omfang, der svarer til et ordinært kontrolbesøg.
–
Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne samt virksomhedens egenkontrol kontrolleres hver gang.
–
Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne samt virksomhedens egenkontrol kontrolleres hver gang.
–
Alle lovgivningsområder indenfor hygiejne kontrolleres mindst én gang om året, dog mindst én gang hvert andet år for virksomheder med frekvens 0,5.
8.3 Særlig kontrolplanlægning i kødvirksomheder
Der findes supplerende retningslinjer for planlægning af kontrollen i slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.
Det er beskrevet i bilag 4.
8.4 Kontrolplanlægning i virksomheder, der er registeret som 3. partscertificerede
Kontrollen i 3. partscertificerede virksomheder planlægges som i øvrige virksomheder i samme branche.
Ved ordinær kontrol i 3.partscertificerede virksomheder skal resultatet af den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jævnfør Vejledning om audit.
Det kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved det aktuelle kontrolbesøg.
8.5 Tidsforbrug på kontrolbesøg
Den tid, der anvendes på de enkelte kontrolbesøg, fastlægges med udgangspunkt i en konkret faglig vurdering og en ressourcemæssig prioritering.
I den konkrete faglige vurdering indgår bl.a. en vurdering af virksomhedens egenkontrol, virksomhedens størrelse og hvilke relevante lovgivningsområder, der skal kontrolleres.
Dette gøres ud fra erfaringer fra tidligere kontrolbesøg og prøveresultater samt kendskab til virksomhedens aktiviteter.
Som udgangspunkt gennemføres kontrolbesøg af én tilsynsførende.
Kontrolbesøg kan efter en konkret vurdering gennemføres af flere tilsynsførende, hvis det er fagligt begrundet.
Eksempler på begrundelser er
Gennemførelse af kontrolbesøg med flere tilsynsførende skal generelt ske på en måde, der ikke unødigt belaster virksomheden økonomisk.
Der kan ikke opkræves gebyr for tilsynsførende, der medvirker ved kontrolbesøg i forbindelse med kompetenceudvikling eller oplæring.
–
Det er nødvendigt for at sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres efter de fastsatte retningslinier i kapitel 8.1 og 8.2.
–
Krævende kontrolopgaver i for eksempel store og komplekse virksomheder, i virksomheder med særlige aktiviteter eller særlige problemstillinger, og hvor der eventuelt er behov for konkret vejledning, eller hvor særlige kompetencer hos de tilsynsførende er nødvendige for at gennemføre kontrollen.
Afsnit V
Ikrafttræden
Vejledningen træder i kraft den 1. marts 2009.
Samtidig ophæves Kontrolfrekvensvejledning 2009 af 19. januar 2009.
Bilag 1
Standard- og elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder 2009
I skemaerne er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinære kontrolbesøg i brancher af fødevarevirksomheder.
Brancherne er i skemaet opdelt i virksomhedsgrupperne
Engrosvirksomheder med behandling, Engrosvirksomheder uden behandling, Detail med engrosvirksomhed, Detailvirksomheder, Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.
Udfor hver branche af detail og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er indsat oplysning om risikogruppe vurderingen i bilag 2.
For engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed er risikogrupperne
SH (særlig høj), H (høj), MI (middel), MO (moderat) og L (lav).
For detailvirksomheder er risikogrupperne
H (høj), MI (middel), MO (moderat), L (lav) og UL (ultralav).
Virksomheder i de øvrige branchegrupper er så vidt muligt placeret i risikogrupper.
Engrosvirksomheder med behandling
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe jf. bilag 2
Standard
Elite
Elite 2
Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer
246300
MI
3
1
-
Bryggerier
159600
MI
3
1
-
Brødfabrikker
f.eks. rug- og franskbrød, boller mv.
158110
MI
3
1
-
Chokolade- og sukkervarefabrikker
158400
MI
3
1
-
Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord
0501C
MI
3
1
-
Fabriksfartøjer
0501A
MI
3
1
-
Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik
f.eks. slagtning, udskæring og filetering af fisk
152010A
H
5
2
1
Fiskevirksomheder, hel- og halvkonserves
f.eks. konservering af fisk, krebs- og bløddyr ved varmebehandling, frysning, tørring, i saltlage eller på dåse
152010
H
5
2
1
Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning
152020
H
5
2
1
Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. lande
151200
H
5
2
1
Frugt og grøntsager, behandling
f.eks. skrælning/snitning af frugt og grønt, produktion af saft, juice, marmelade, pommes frites, snacks, chips mv., f.eks. køl, frost og konserves
153A
MI
3
1
-
Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring
0501B
MI
3
1
-
Frysehuse med indfrysning af andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk.
631200H
MO
1
0,5
-
Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer
631200J
SH
7
3
2
Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød, EU og eksport til 3. lande
631200C
SH
7
3
2
Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning
631200E
SH
7
3
2
Gelatinevirksomheder
1513L
H
5
2
1
Hakket kød, EU og eksport til 3. lande
1513E
SH
7
3
2
Hakket kød, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke
1513F
SH
7
3
2
Honning
F.eks. honningcentraler
Biavlere er primærproducenter
158900C
MI
3
1
-
Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum
F.eks. hudcentraler og garverier, som foretager behandling af huderne, så råvaren skilles fra resten af huden
1513R
H
5
2
1
Industrigasser
241100
MI
3
1
-
Isværker
631200G
L
0,5
-
-
Kager med fløde/creme
Virksomheder med produktion af smørrebrød og sandwich placeres i branche: 15A, Sammensatte produkter
158200A
H
5
2
1
Kager og kiks
F.eks. formkager, småkager, wienerbrød mv.
158200
MI
3
1
-
Kollagenvirksomheder
1513M
H
5
2
1
Konsumis, ikke mælkebaseret is
155200B
MI
3
1
-
Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is
Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill. kg. mælk pr. år.
155200A
H
5
2
1
Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is
Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill. kg. mælk pr. år eller mere.
155200
H
5
2
1
Kosttilskud og særlig ernæring
F.eks. kosttilskud med eller uden tilsatte næringsstoffer
158910
MI
3
1
-
Kreaturslagterier, EU og eksport til 3. lande
Omfatter bl.a. slagtning af kvæg, heste, får og geder
151120
H
5
2
1
Krydderier, smagspræparater mv.
F.eks. eddike, soja, blanding af krydderier mv.
Aromastoffer placeres i branche 246300, Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer
158700
MI
3
1
-
Kødproduktvirksomheder, EU og eksport til 3. lande
Omfatter også produktino af kødekstrakt (pasta, granulat mv.) og bouillon, som er fremstillet ud fra uforarbejdede animalske råvarer
1513B
SH
7
3
2
Kødproduktvirksomheder, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke
Omfatter også produktion af kødekstrakt (pasta, granulat mv.) og bouillon, som er fremstillet ud fra uforarbejdede animalske råvarer
1513J
SH
7
3
2
Maltfabrikker
159700
MI
3
1
-
Margarinefabrikker mv.
154300
MI
3
1
-
Maskinsepareret kød, EU og eksport 3. lande
1513N
H
5
2
1
Mejerier, mindre
Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves
Virksomheder, der producerer på grundlag af under 2 mill. kg. mælk pr. år.
155110B
H
5
2
1
Mejerier, større
Alle former for mejerier, f.eks. konsummælk, smør, ost og mælkekonserves
Virksomheder, der producerer på grundlag af 2 mill. kg. mælk pr. år eller mere
155110
H
5
2
1
Mineralvandsfabrikker mv.
F.eks. sodavand, naturligt mineralvand og andre læskedrikke
Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand placeres i branche 410000
Produktion af juice placeres i branche 153A, Frugt og grøntsager, behandling
159800
MI
3
1
-
Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter
F.eks. mel, gryn, kerner, morgenmadscerealier, kartoffelmel mv.
156A
MI
3
1
-
Nødder og nøddeprodukter
158900B
MI
3
1
-
Olier og fedtstoffer, animalske
F.eks. smeltet fedt og fedtegrever
154B
MI
3
1
-
Olier og fedtstoffer, vegetabilske
F.eks. oliemøller, olieraffinering
154A
MI
3
1
-
Opskæringsvirksomheder, EU og eksport til 3. lande
Opskæring alle dyrearter
1513A
H
5
2
1
Opskæringsvirksomheder, hjemmemarked
Opskæring alle dyrearter
Anvender rundt identifikationsmærke
1513D
H
5
2
1
Osteudskæringsvirksomheder
Omfatter også rensning af ost før evt. pakning herunder paraffinering
155110A
MO
1
0,5
-
Pastaprodukter og lignende varer
F.eks. frisk og tørret pasta
158500
MI
3
1
-
Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade, dressing, ketchup mv.
F.eks. pålægssalater
Produktion af snittet, grøn salat placeres i branche 153A, Frugt og grøntsager, behandling
158900D
H
5
2
1
Sammensatte produkter
Virksomheder, der modtager animalske produkter i forarbejdet stand og blander disse med vegetabilske fødevarer
F.eks. produktion af pizza, forårsruller, smørrebrød, sandwich, risengrød, ris à la mande, færdigretter mv., når de animalske ingredienser er modtaget i forarbejdet stand
Virksomheder, der modtager animalske produkter i uforarbejdet stand, skal placeres i den relevante animalske branche
Salatfabrikker med produktion af pålægssalater placeres i branche 158900D
Virksomheder, der har karakter af fiskevarevirksomhed, placeres i branche 152010, Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves
15A
H
5
2
1
Slagterier, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke
Slagtning af alle dyrearter
151A
H
5
2
1
Slagterier, opdrættet vildt, EU og eksport til 3. lande
Omfatter ikke virksomheder, der håndterer vildtlevende vildt. Disse placeres i branche 151C, Vildthåndteringsvirksomheder.
151B
H
5
2
1
Spiritus og vin mv.
159A
MI
3
1
-
Sukkerfabrikker og –raffinaderier
F.eks. fremstilling af sukker og sirup
158300
MI
3
1
-
Svineslagterier, EU og eksport til 3. lande
15111,
H
5
2
1
Tarmvirksomheder EU og eksport til 3. lande
Virksomheder, der renser, slater, tørrer eller varmebehandler maver, blærer og tarme
151130
H
5
2
1
Te og kaffe
158600
MI
3
1
-
Tilberedt kød, EU og eksport til 3. lande
1513P
H
5
2
1
Tilberedt kød, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke
1513Q
H
5
2
1
Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre
Konditionering (fjerne sand, mudder el. slim), vask, sortering, indpakning og emballering
511710B
H
5
2
1
Toskallede bløddyr, renseanlæg
Mikrobiologisk rensning
0501D
H
5
2
1
Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg
Udsanding
0501E
MI
3
1
-
Vildthåndteringsvirksomheder, vildtlevende vildt, EU og eksport til 3. lande
Slagterier, der slagter opdrtættet vildt, placeres i branche 151B, slagterier, opdrættet vildt
151C
H
5
2
1
Ægproduktvirksomheder
158900A
H
5
2
1
Engrosvirksomheder uden behandling
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe jf. bilag 2
Standard
Elite
Elite 2
Agenturhandel med fødevarer
En agent ejer ikke varen, men formidler handel mellem sælger og køber
En virksomhed, der ejer varen, registreres som kontorvirksomhed eller andet
511790
-
Efter behov
-
-
Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, autoriseret (køl, frost og evt. tørvarer)
Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.
Indpakkede fødevarer og evt. uindpakket frisk frugt og grønt
F.eks. grossister, der leverer diverse fødevarer til detailvirksomheder
Hvis virksomheden oplagrer og sælger kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- og bibranche.
Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.
513C
MI
3
1
-
Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, registreret
(helkonserves og tørvarer mv.)
Oplagring og transport af diverse fødevaregrupper, som ikke karakteriseres af specifikke engrosbrancher.
Indpakkede fødevarer og evt. uindpakket frisk frugt og grønt
Kornlagre, hvor korn oplagres i bulk
F.eks. grossister, der leverer varer til detailvirksomheder
Hvis virksomheden oplagrer og sælger frugt og grønt suppleres med branche vedrørende dette
Foretages indpakning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher vedrørende indpakning.
Omfatter ikke: Specialiseret engroshandel med vin- og spiritus, som placeres i branche 5134C
513B
MO
1
0,5
-
Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt. engroshandel
Eventuelt emballering,
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
513810C
MI
3
1
-
Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel
Virksomheder med indpakning,
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
513810B
H
5
2
1
Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel
Eventuelt emballering,
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513810
SH
7
3
2
Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning
Virksomheder, med indpakning, herunder glacering
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
Glacering er en indpakning. Foretages desuden indfrysning tildeles en branche i gruppen med behandling
513810A
SH
7
3
2
Fiskeauktioner
511710
MO
1
0,5
-
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning
Eventuelt emballering
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200H
MI
3
1
-
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
Eventuelt emballering
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200A
SH
7
3
2
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning
Eventuelt emballering,
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200D
SH
7
3
2
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
Virksomheder med indpakning
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200G
SH
7
3
2
Frugt og grøntsager, engroshandel
F.eks. sortering, indpakning, emballering og oplagring
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513100
MO
1
0,5
-
Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum
F.eks. hudcentraler og garverier, som ikke foretager nogen behandling af huderne, men kun oplagring
513200P
MI
3
1
-
Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer, registreret
Engroshandel uden lager og uden transport
Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche
513F
MO
1
0,5
-
Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer, registreret
Engroshandel uden lager og uden transport
Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche
513E
MO
1
0,5
-
Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer, registreret
Engroshandel uden lager og uden transport
Kontorvirksomheder med salg af vin, spiritus mv. placeres i branche 5134C, vin og spiritus, engroshandel, registreret
Hvis virksomheden f.eks. transporterer fødevarer fra eksternt lager til kunder, skal den også tildeles en transport-branche
513H
MO
1
0,5
-
Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande
Undtagen fjerkræ, som har egen branche
Virksomheder med indpakning
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200L
H
5
2
1
Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
Undtagen fjerkræ, som har egen branche
Evt. emballering
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
Virksomheder, som kun her helkonserves, placeres i anden branche
513200J
MI
3
1
-
Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning
Evt. emballering,
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200K
MI
3
1
-
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
Undtagen fjerkræ, som har egen branche
Evt. emballering
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200
SH
7
3
2
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
Anvender rundt identifikationsmærke, hvis der skal foretages identifikationsmærkning
Evt. emballering,
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200B
SH
7
3
2
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande
Undtagen fjerkræ, som har egen branche
Virksomheder med indpakning
Virksomheder, som kun har helkonserves, placeres i anden branche
513200E
SH
7
3
2
Lagre med frost og lagerhoteller, animalske fødevarer, autoriseret, undtagen lagre med fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher (frostlagre og lagerhoteller med køl/frost)
Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt, skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.
Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher
513200F
SH
7
3
2
Lagre med køl, animalske fødevarer, autoriseret, undtagen lagre med fisk, fjerkræ og kød, der har egne brancher (køl og evt. helkonserves/tørvarer)
Hvis virksomheden oplagrer kød (inkl. vildt), fjerkræ, fisk, frugt og grønt skal den tildeles en eller flere af disse brancher som hoved- eller bibranche.
Branchen omfatter også virksomheder, der modner ost, som ikke er en behandling.
Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer, skal der suppleres med relevante brancher
Branchen omfatter ikke lagerhoteller
513200M
MI
3
1
-
Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, autoriseret
(køl, frost)
Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher
631200A
MO
1
0,5
-
Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, registreret
(tørvarer, helkonserves m.v.)
Hvis virksomheden foretager indpakning/aftapning af fødevarer skal der suppleres med relevante brancher
531200B
MO
1
0,5
-
Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel.
Pakning omfatter aftapning, indpakning, herunder paraffinering af oste og emballering
513300B
MO
1
0,5
-
Pakning og tapning (indpakning og emballering( i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel
Pakning omfatter aftapning, indpakning og emballering
Undtagen fisk, fjerkrækød, kød, mejeriprodukter, æg, frugt og grøntsager, der har egne brancher
513D
MO
1
0,5
-
Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere
Kortvarig opbevaring af kølet, fersk fisk, hvor der evt. kan ske kvalitets- og størrelsessortering
511710A
MO
1
0,5
-
Samlecentraler, upasteuriseret mælk, uden handel
511710C
MO
1
0,5
-
Transportvirksomhed, engros, autoriseret
Virksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, f.eks. frost- eller kølevogne
Speditører, der formidler kontakt mellem virksomheder, der ønsker transport og transportører, skal ikke autoriseres/registreres
602410A
MO
1
0,5
-
Transportvirksomhed, engros, registreret
Virksomheder med transport af emballerede, ikke letfordærvelige fødevarer
Speditører, der formidler kontakt mellem virksomheder, der ønsker transport og transportører, skal ikke autoriseres/registreres
602410B
L
0,5
-
-
Vildtdepot
513200N
L
0,5
-
-
Vin og spiritus, engroshandel, registreret
Engroshandel med vin og spiritus mv., herunder kontorvirksomheder og virksomheder med eget lager
Hvis virksomheder aftapper vin skal den også til dels branche 513D, pakning og tapning
5134C
L
0,5
-
-
Ægpakkerier
513300A
MO
1
0,5
-
Detail med engrosvirksomhed
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe jf. bilag 2
Standard
Elite
Elite 2
Catering med levering til detailvirksomheder
Produktion af serveringsklar med til detailvirksomheder, herunder til afdelingskøkkener på hospitaler og institutioner, diner transportable samt til fly, tog m.m.
Omfatter f.eks. centralkøkkener på hospitaler og i institutioner
555200A
H
5
2
1
Distributionsterminaler/-centre og ferskvareterminaler
Kortvarig oplagring af færdigpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav samt uindpakket frugt og grønt
Samling af varer til f.eks. vognmand eller rute
Levering til detailforretninger
For eksempel detailkædernes distributionsterminaler (Aldi, Netto, COOP m.v.)
Branchen omfatter ikke engroshandel, men kun kortvarig opbevaring i forbindelse med distribution.
Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.
531200F
MO
1
0,5
-
Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer
Supermarkeder med salgslokaler, hvor kunderne er detailvirksomheder
Opbevaring og slag af indpakkede køle- og frostvarer, varer uden temperaturkrav og uindpakket frugt og grønt
Engrossupermarkeder skal ikke have bibranche for aktiviteten opbevaring af køle- og frostvarer, herunder animalske fødevarer
Hvis der foretages indpakning af fødevarer, skal denne aktivitet tildeles en særskilt branche.
Hvis der foretages behandling af fødevarer skal denne aktivitet tildeles en passende engrosbranche f.eks. branche 1513F, Hakket kød, hjemmemarked som bibranche
513A
MO
1
0,5
-
Kvindemælkscentraler
158800
MI
3
1
-
Detailvirksomheder
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe jf. bilag 2
Standard
Elite
Elite 2
Anden detailhandel end butikshandel
Ikke-letfordærvelige fødevarer
Virksomheder uden lager eller med et ubetydelig lager i Danmark
F.eks.
Nethandel og postordresalg
Homeparties
Formidling af fødevarer, herunder kødformidling, skolemadsordninger mv.
Virksomheder med nethandel og postordresalg, som har lager i Danmark, placeres i brancher afhængig af virksomhedens vareudvalg, f.eks.
Vin - i branche 522500, Vinforretninger.
Kosttilskud – i branchen 523A eller 523B, Apoteker, materialister, helsekost mv. afhængig af, om de sælger ikke-letfordærvelige eller letfordærvelige fødevarer
526300
UL
0,2
-
-
Apoteker, materialister, helsekostforretninger, mv., ikke-letfordærvelige fødevarer
F.eks. kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring
Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.
Virksomheder med salg af letfordærvelige fødevarer placeres i branche 523B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.
523A
UL
0,2
-
-
Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer.
F.eks. kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring
Branchen omfatter også alternative behandlere med butikssalg, sportsforretninger, cykelforretninger, fitnesscentre mv.
Virksomheder med salg af ikke-letfordærvelige fødevarer placeres i branche 523A, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer.
523B
MO
1
0,5
-
Automater og automatvirksomheder, ikke letfordærvelige fødevarer
Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater
F.eks. slik, chokolade, chips og sodavand
526300B
UL
0,2
-
-
Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer
Automater, der drives af en virksomhed, der ikke i forvejen er en fødevarevirksomhed, og virksomheder, der driver automater
F.eks. sandwich, færdigretter og is
526300A
MO
1
0,5
-
Bagerforretninger/-afdelinger
Omfatter også konditori med servering af kaffe og te
158120
MI
2
1
-
Børneinstitutioner, f.eks.
Registrerede vuggestuer, børnehaver og fritidshjem
Autoriserede skoleboder og skolekantiner
Branchen omfatter ikke
Registrerede skoleboder, som placeres i branche 5552C, skoleboder med behandling i mindre omfang.
Virksomheder med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster, som placeres i branche 553010C.
5552B
MO
1
0,5
-
Catering og diner transportable (mad ud af huset)
Hvis en slagter, restaurant, delikatesseforretning eller lignende også har salg af serveringsklar mad ud af huset, skal virksomheden tildeles branche ”Catering og diner transportable” som bibranche.
555200
H
3
2
1
Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling.
Forretninger uden behandling og evt. med færdigpakket is placeres i branche 521120, Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer bortset fra færdigpakket is
522420
MO
1
0,5
-
Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året
Sæson-iskiosker
522420S
MO
1
0,5
-
Dagligvareforretninger, ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is.
F.eks. forhandling af krydderier, slik, chokolade, tørret frugt, pasta, kilde- og sodavand og færdigpakket is
Forhandling af færdigpakket is i byggemarkeder o.lign.
Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser – jf. hygiejnevejledningen have aktiviteter som fx
Salg evt. ved selvbetjening af slush-ice og læskedrikke
Pakning og aftapning af ikke-letfordærvelige fødevarer
Virksomheder med let fordærvelige fødevarer udover det nævnte placeres i andre brancher, f.eks. 521110, Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer
Virksomheder, der er karakteriseret ved at sælge kosttilskud, fødevarer til særlig ernæring m.v. placeres i branche 523A eller 523B, Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv. med letfordærvelige henholdsvis ikke-letfordærvelige fødevarer
521120
L
0,5
-
-
Dagligevarforretninger, letfordærvelige fødevarer
F.eks. minimarked, tankstation og supermarked uden behandling, brødudsalg, gårdbutikker
Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser – jf. hygiejnevejledningen have aktiviteter som fx
Bake-off af brød og kager uden animalsk indhold.
Salg af konsumis, soft-ice, slush-ice og læskedrikke evt. ved selvbetjening
Bake-off af fødevarer med animalsk indhold f.eks. pølsehorn, pizzaslices og lign. Placeres i en restaurantbranche.
521110
MO
1
0,5
-
Detailforretninger med behandling, øvrige
Detailforretninger med behandling, f.eks. mjød- og ølbryggeri, snapselaug, museumsmølle og lignende, der ikke logisk kan placeres i de øvrige brancher som bager, slagter, fiskeforretning, restaurant eller lignende.
522790
MO
1
0,5
-
Fisk- og vildtforretninger/-afdelinger og fiskebiler med behandling
Virksomheder med bl.a. filetering, flåning og stegning
522300
MI
2
1
-
Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid
Virksomheder med fast vært, og som kun har produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt
Virksomheder med produktion af mad ud af huset (med eller uden transport) tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche
553090
MI
2
1
-
Frugt- og grøntforretninger
522100A
MO
1
0,5
-
Frugt og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.lign.
522100
MI
2
1
-
Detailvirksomheder
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe jf. bilag 2
Standard
Elite
Elite 2
Hospitals- og institutionskøkkener
Hospitals- og institutionskøkkener, der serverer fra eget serveringsområde
Små institutionskøkkener, der fremstiller mad til flere serveringssteder, beliggende indenfor samme geografiske enhed, som ikke er selvstændigt registreret eller autoriseret f.eks. på børnehjem, små efterskoler mv.
Omfatter ikke afdelingskøkkener og levebo miljøer, som skal være selvstændigt registreret eller autoriseret
Virksomheder, der producerer og leverer mad til selvstændigt autoriserede/registrerede afdelingskøkkener og levebo miljøer, som ikke har eget serveringsområde, placeres i branche 555200A, Catering med levering til detailvirksomheder
Virksomheder, der producerer og leverer serveringsklar mad til f.eks. pensionister eller børnehavebørn, og som ikke har eget serveringsområde, placeres typisk i branche 555200, Catering og diner transportable
5551A
H
3
2
1
Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang.
Omfatter f.eks.
Fremstilling af brændte mandler eller udskæring af frugt og grønt
Salg af ikke-letfordærvelige fødevarer fra stader og boder
5262A
L
0,5
-
-
Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer, uden behandling, kun salg.
Omfatter f.eks.
Biler med fisk, slagtervarer, ost m.v.
Salg af letfordærvelige fødevarer fra stader og boder
Virksomheder med behandling placeres under de varespecifikke brancher.
5262B
MO
1
0,5
-
Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling
Virksomheder med produktion af mad ud af huset tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche”.
522710
MI
2
1
-
Restauranter, kantiner mv.
Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse omfattet af autorisationsbekendtgørelsen uanset antal spisegæster
Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anrettekøkkener mv. med mere end 12 faste spisegæster
Branchen omfatter ikke
Skolekantiner, som placeres i branche 5552B, Børneinstitutioner
Forsamlingshuse og selskabslokaler med fast vært og produktion og servering højst 2-3 gange ugentligt, som placeres i branche 553090
553010
H
3
2
1
Restauranter, kantiner mv. - begrænset
Virksomheder med begrænset vareudvalg/behandling i mindre omfang, herunder
Modtager råvarer i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand, og foretager den endelige/afsluttende varmebehandling.
Samler måltidet, dvs. varmebehandler en færdigformet eller udskåren bøf, varmebehandler kartofler (pommes frites eller skrabede kartofler) og andet tilbehør
Udskærer ikke-letfordærvelige fødevarer
Benytter færdigsnittet salat
Virksomheder i branchen kan være
Restauranter, cafeterier og forsamlingshuse
Kantiner, afdelings-, bofællesskabs- og anrettekøkkener med mere end 12 faste spisegæster mv.
Pølsevogne, tankstationer med pølsevognssortiment, værtshuse med uindpakkede parisertoast, virksomheder med bake-off af brød og kager med animalsk indhold f.eks. pølsehorn, pizzaslices og lign.
Ved ”Behandling i mindre omfang” forstås enklere former for tilvirkning f.eks. varmebehandling af fødevarer, modtaget i serveringsklar eller næsten serveringsklar stand herunder varmebehandling af ferske varer af animalsk oprindelse, f.eks. hamburgers, kyllinger, fiskefilet o.l., der leveres i frossen stand.
553020
MO
1
0,5
-
Restauranter, kantiner mv. – åbent 4-9 måneder
Virksomheder i branche 553010, der højst har åbent 4-9 måneder om året (sæsonrestaurant)
553010S
MI
2
1
-
Restauranter, kantiner mv. – åbent under 4 måneder
Virksomheder i branche 553010, der har åbent under 4 måneder om året (sæsonrestaurant)
553010S2
MO
1
0,5
-
Servering i tog, fly og busser
Personbefordrings-virksomheder med behandling og salg af fødevarer i tog, fly og busser samt besætninger på skibe
Restauranter på færger registreres stadig som restauranter
553010B
MO
1
0,5
-
Skoleboder, registreret
Kun skoleboder, der skal registreres i henhold til autorisationsbekendtgørelsen
Brancher omfatter skoleboder, der i mindre omfang behandler og sælger f.eks.
Indpakkede parisertoasts og lignende, som opvarmes i mikroovn og udleveres i den ubrudte indpakning
Skrællede gulerødder
Mælk og brød
Branchen omfatter ikke autoriserede skoleboder, som placeres i branche 5552B, Børneinstitutioner
5552C
L
0,5
-
-
Slagterforretninger/-afdelinger
Omfatter også virksomheder med saltning og røgning af kød for private
Virksomheder med diner transportable tildeles branche 555200, ”Catering og diner transportable” som bibranche
522200
MI
2
1
-
Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/-afdelinger
Fremstilling af smørrebrød, sandwich, foccacia boller med fyld mv.
Fremstilling af pålægsvarer m.v.
522200A
MI
2
1
-
Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer
602410G
UL
0,2
-
-
Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer
Omfatter også
Varmholdelse af opvarmning i transportemballagen under transporten
Transport af kølede og frosne fødevarer
602410D
MO
1
0,5
-
Vinforretninger
Omfatter også vinforretninger med begrænset salg af ikke let fordærvelige fødevarer, f.eks. diverse specialiteter og uindpakket chokolade.
522500
UL
0,2
-
-
Virksomhed med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster.
F.eks. kantinevirksomhed, pensionater, levebo miljøer, institutioner – jf. autorisationsbekendtgørelsens § 13.
553010C
MO
1
0,5
-
Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling
Virksomheder i branchen kan i begrænset omfang sælge
Indpakkede parisertoasts og færdigretter, som opvarmes i mikroovn og udleveres til gæsten i den ubrudte indpakning.
Isterninger
Virksomheder i branchen kan på særlige betingelser – jf. hygiejnevejledningen forhandle f.eks.
Slush-ice og læskedrikke
554010
UL
0,2
-
-
Fødevarevirksomheder med primærproduktion
Branchenr. i ScanJour.
Risikogruppe
Standard
Elite
Elite 2
Biavlere, registreret
012520
-
Efter behov
-
-
Indvindingsanlæg, kildevand og naturligt mineralvand
410000
-
0,5
-
-
Mælkeproducenter med branchekode og kvalitetsrådgivning
012110
-
0,05
-
-
Mælkeproducenter uden branchekode og kvalitetsrådgivning
012110A
-
0,33
-
-
Slagtning på gården af strudsefugle, hjortedyr og bison
Med henblik på slagtemæssig behandling på slagteri
151D
MO
1
0,5
-
Spirevirksomheder
153B
H
5
2
1
Tankkølefartøjer
050100
MO
1
0,5
-
Virksomheder med strygning af rogn til konsum
Kun strygning af rogn fra fisk i akvakulturbrug ved ferske vande eller på søterritorier
0502A
MO
1
0,5
-
Øvrige registrerede primærproducenter
F.eks. bær- og svampesamlere, aftapning af birkesaft o.lign.
011300A
-
Efter behov
-
-
Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe
Standard
Elite
Elite 2
Primærproducent med salg til forbruger, aktiviteten registreret
Staldørssalg af æg, mælk, kød af fjerkræ, opdrættede kaniner, opdrættet fjervildt, fisk og krebsdyr men ikke toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, jf. autorisationsbekendtgørelsen.
Jægere kan levere vildt direkte til visse detailbutikker samt vildt eller kød af vildt til den endelige forbruger uden at være særligt registreret
Gårdbutikker placeres under dagligvareforretning
5263B
L
0,5
-
-
Øvrige
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe
Standard
Elite
Elite 2
Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer (Registreret)
Indførsel, oplagring og formidling
Der er fastsat kontrolfrekvens med aktiviteten i gældende vejledning på området
913390
-
*
-
-
Grænsekontrolsteder, fødevarer (hygiejnelovgivning)
631200D
-
1
1
-
Virksomheder, der er undtaget fra kravet om autorisation og registrering, – jf. autorisationsbekendtgørelsens § 14.
F.eks.
Markeder og festivaler
Visse institutioner med dagtilbud til børn efter skolestart
Visse foreninger, religiøse organisationer o.l.
Ubetydelig markedsføring af ikke-letfordærvelige fødevarer mv.
Marked / festival mv. betragtes som én virksomhed, hvorpå regionen kan registrere kontrol med lejlighedsvise virksomheder, som ikke er registrerede eller har anmeldte aktiviteter.
923300
-
Efter behov
-
-
Slagtebusser
Slagtning eller slagtemæssig behandling som assistance til primærproducenters hjemmeslagtning af egne dyr
511790A
MO
1
0,5
-
Vinpaneler
Jævnfør § 6 i bekendtgørelse nr. 582 af 06.06.07 om tilvirkning af vin.
1593A
-
Efter behov
-
-
Virksomheder under etablering
Branchen benyttes til foreløbig registrering indtil den endelige branche kan fastlægges. Den endelige branche skal fastlægges – senest ved ibrugtagning af virksomheden
98A
-
-
-
-
Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe
Standard
Elite
Elite 2
Fremstilling af andre materialer og genstande af f.eks.
Glas, keramik, porcelæn, silikoner, gummi, papir og pap, metal og legeringer
Maskiner og maskindele
(Engros med behandling)
26A
L
0,5
-
-
Fremstilling af brugsklare plastprodukter, herunder flerlagsmaterialer med lag, der ikke er af plast, f.eks.
Plastemballage som poser, beholdere og flasker
Andre færdige plastprodukter som køkkengrej, bordplader og plastslanger
(Engros med behandling)
2522A
MO
1
0,5
-
Fremstilling af halvfabrikata til materialer og genstande, f.eks.
Lakker, glasur, trykfarver, voksarter, lim, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater
(Engros med behandling)
2430A
MO
1
0,5
-
Engroshandel, materialer og genstande, halvfabrikata, brugsklare produkter, produktions- og transportudstyr, samhandel (fra EU-lande samt fra Island og Norge) og indenrigshandel f.eks.
Halvfabrikata til materialer og genstande
Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater
Brugsklare materialer og genstande
Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger
Folier og anden emballage
Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas
Produktions- og transportudstyr
Produktionsmaskiner, inkl. maskindele fremstillet af metal og legeringer
Tankbiler
(Engros uden behandling
51B
-
Efter behov
-
-
Engroshandel, materialer og genstande, halvfabrikata og brugsklare produkter, import (fra 3.-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.
Halvfabrikata til materialer og genstande
Lakker, voksarter, trykfarver, lim, glasur, ionbyttere, råglas, metaller og legeringer, plastgranulater
Brugsklare materialer og genstande
Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger
Folier og anden emballage
Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas
(Engros uden behandling)
51A
MO
1
0,5
-
Engroshandel, produktions- og transportudstyr af metal og legeringer import (fra 3.-lande, herunder fra Schweiz, Færøerne og Grønland) f.eks.
Produktionsmaskiner, inkl. maskindele fremstillet af metal og legeringer
Tankbiler
(Engros uden behandling)
5188
-
Efter behov
-
-
Kontorvirksomhed, materialer og genstande
Engroshandel uden lager og uden transport
(Engros uden behandling)
515A
MO
1
0,5
-
Detailvirksomhed med indførsel af materialer og genstande, halvfabrikata og brugsklare produkter
Halvfabrikata til materialer og genstande
Lakker, lim, råglas
Brugsklare materialer og genstande
Poser, beholdere, flasker, køkkengrej, bordplader og plastslanger
Folier og emballage
Andre produkter fremstillet af f.eks. silikoner, papir og pap, plast, gummi, porcelæn, glas
(Detail)
5244A
L
0,5
-
-
Detailvirksomhed med produktion af brugsklare materialer og genstande, f.eks.
Keramik, glas, porcelæn, træ, metal og legeringer
F.eks.: Keramikere, glaspustere, kurveflettere.
(Detail)
2625
UL
0,2
-
-
Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter
Branchenr. i ScanJour
Risikogruppe
Standard
Elite
Elite 2
Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug.
Alle fødevarevirksomheder uanset branchegruppe, som leverer bi-/restprodukter til foderbrug, tildeles denne branche som bibranche.
513100
-
Efter behov
-
-
Bilag 2
Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder
Standardfrekvenser for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg i samtlige brancher af detail- og engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er fastsat ud et behovs- og risikovurderingssystem, hvorved brancher af virksomheder er opdelt i risikogrupper.
Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg.
De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer.
Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens virksomheder og brancher imellem.
Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af virksomhedernes størrelse.
Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint.
Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkrete branche (en korrektionsfaktor).
Endelig er der oprettet en særlig mulighed for regulering af kontrolindsatsen i brancher, hvor kontrollen ønskes prioriteret i en periode.
De syv risikofaktorer er
–
Mikrobiologiske risici forbundet med typen af fødevarer og anvendelse af slutproduktet.
–
Mikrobiologiske risici forbundet med arten af produktion af fødevarer, herunder typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden.
–
Processer, der reducerer mikrobiologiske risici.
–
Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød en gros virksomheder
–
Risici for kemiske stoffer i fødevarer fra primærproducentleddet.
–
Risici for kemiske stoffer i fødevarer som følge af håndtering i fødevarevirksomheder.
–
Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse.
Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer, og evt. korrektionsfaktor samt i nogle tilfælde reguleringsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens.
Der er seks risikogrupper, hvoraf de fire (lav, moderat, middel og høj) er fælles for detail- og engrosvirksomheder.
Risikogruppen ultralav omfatter kun detailvirksomheder mens risikogruppen særlig høj omfatter engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed.
Risikogrupper, de tilhørende standardfrekvenser og det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe fremgår af følgende skemaer
Detailvirksomheder
Risikogrupper
Samlet antal risikopoint
Standardfrekvens
Høj (H)
71-
3
Middel (MI)
36-70
2
Moderat (MO)
21-35
-
Lav (L)
16-20
0,5
Ultralav (UL)
0-15
0,2
Engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed
Risikogrupper
Samlet antal risikopoint
Standardfrekvens
Særlig høj (SH)
91-
7
Høj (H)
71-90
5
Middel (MI)
36-70
3
Moderat (MO)
21-35
1
Lav (L)
16-20
0,5
Bilaget indeholder ingen risikovurdering for brancher i grupperne
Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Virksomheder med materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter.
Risikofaktor 1
Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse.
Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader virksomheder.
Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles detail- og engrosvirksomheder ens.
Fødevaretype
Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre typer, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre.
Derudover kan forskellige håndteringsprocesser i virksomheder bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare.
På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne - høj, middel og lav
Risikokategori
Defineres som
Fødevaretyper
Eksempler på slutprodukter fra virksomheden
Høj
Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse
Rå animalske produkter
Fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af vildt og opdrættet vildt, hakket/tilberedt kød (stadig fersk kød), fisk, toskallede bløddyr, krebsdyr, mælk, æg.
Middel
Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse, men som har gennemgået behandlingsprocesser, der reducerer mængden heraf. Her er dog risiko for rekontamination.
Animalske produkter, som her gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici
Kødprodukter, pasteuriseret mælk, mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves.
Lav
Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men hvor egenskaber ved fødevaren normalt ikke vil fremme væksten af disse.
Fødevarer, der har gennemgået en behandlingsproces, og hvor egenskaber ved fødevaren reducerer mængden af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Rå vegetabilske produkter
Frugt og grønt, sukker, kornprodukter (f.eks. mel og gryn), honning, nødder.
Risikoreducerede vegetabilske produkter
Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe.
Konserverede animalske og vegetabilske produkter
Helkonserves, UHT-mælkeprodukter.
Slutproduktanvendelse
Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges.
Slutproduktet kan enten være spiseklart – dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling – eller ikke-spiseklart.
Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises.
Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af
–
om fødevarer, der forlader virksomheder i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og
–
om slutproduktet er spiseklart eller ej
Pointskema for risikofaktor 1
Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse
Fødevaretype der forlader virksomheder
Og
Slutprodukt
Point
Højrisiko fødevare
Og
Spiseklart
20
Middelrisiko fødevare
Og
Spiseklart
15
Højrisiko fødevare
Og
Ikke-spiseklart
10
Middelrisiko fødevare
Og
Ikke-spiseklart
5
Lavrisiko fødevare
Og
Spiseklart og ikke-spiseklart
0
Risikofaktor 2
Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden
Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i virksomheder i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne.
Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer.
Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om virksomheden håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer.
Virksomheder i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end virksomheder, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, f.eks. i forbindelse med oplagring, transport og salg.
Med hensyn til håndtering og evt. behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af
–
hvilken fødevaretype, der håndteres i virksomheder i branchen og
–
type og omfang af håndtering og evt. behandling af fødevarer i virksomheder i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej
Pointskema for risikofaktor 2
Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt. behandling i virksomheden.
Fødevaretype der behandles/håndteres i virksomheden
og
behandling og håndtering i virksomheden
m.h.p.
slutprodukt
Point
Høj
Og
Behandling eller håndtering
m.h.p.
Spiseklar
20
Middel
Og
Behandling eller håndtering
m.h.p.
Spiseklar
15
Lav
Og
Behandling eller håndtering
m.h.p.
Spiseklar
Høj, middel og lav
Og
Behandling eller håndtering
m.h.p.
Ikke-spiseklar
10
Høj, middel og lav
Og
Udelukkende lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevare. Eventuelt behandling af ikke let fordærvelige fødevarer i mindre omfang.
5
Risikofaktor 3
Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer.
Med denne risikofaktor vurderes, om der i virksomheder i branchen foregår behandling af høj- og middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
De risikoreducerende processer kan være f.eks. kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende.
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, f.eks.
PAH ved røgning – jf. risikofaktor 6.
Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle virksomhedens produkter gennemgår en risikoreduktion.
F.eks. vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushi-restaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk.
Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af
–
om alle fødevarer i virksomheder i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg.
Pointskema for risikofaktor 3
Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer.
Point
Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende (proces(ser) inden salg
-10
Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg
0
Risikofaktor 4
Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder.
Det er væsentligt for at undgå fødevarebårne sygdomme fremkaldt af patogene mikroorganismer, at forbrugerne håndterer og behandler fødevarer på hygiejnisk korrekt måde.
I praksis viser de registrerede tilfælde af fødevarebårne sygdomme, at forbrugerne ikke altid gør det.
Et samtidigt svigt i fødevarevirksomheders systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme.
Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros virksomheder, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere.
Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros virksomheder.
Ved risikofaktor 4 vurderes
–
om virksomheder i branchen er kød engrosvirskomheder.
Pointskema for risikofaktor 4
Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød en gros virksomheder
Point
Virksomheden er en kød en gros virksomhed med eller uden behandling (slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.)
30
Virksomheden er ikke en kød en gros virksomhed med eller uden behandling
0
Risikofaktor 5
Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer.
Når fødevarevirksomheder modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner.
Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan f.eks. være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (f.eks. pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (f.eks. lecitiner, solanin eller mykotoksiner).
Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal fødevarevirksomheder også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier.
Virksomhederne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret.
Det kan f.eks. sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv.
Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt.
For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint.
Ved risikofaktor 5 vurderes
–
om virksomheder i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet.
Pointskema for risikofaktor 5
Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer
Point
Virksomheden modtager fødevarer fra primærproducentleddet
5
Virksomheden modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet
0
Risikofaktor 6
Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder.
Håndtering af fødevarer i fødevarevirksomheder indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer.
Det drejer sig f.eks. om
–
rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende falder i forbindelse med rengøring.
Det samme gælder smøremidler el.lign. fra maskiner og inventar, f.eks. oliedryp fra skinner eller glidestænger,
–
forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der f.eks. bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer,
–
overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og
–
procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, f.eks. ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse af acrylamid.
Eller det kan være kemiske stoffer, f.eks.
PAH, som afsættes i fødevarer under røgning.
Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher.
Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint.
Ved risikofaktor 6 vurderes,
–
hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i virksomheder i branchen.
Brancherne tildeles risikopoint afhængt af antallet af disse øvrige risici.
Pointskema for risikofaktor 6
Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder
Point
Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende
Forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,
Overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,
Procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)
15
Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende
Forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,
Overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,
Procesforureninger (via stegning, røgning og tørring mv.)
10
Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende
Forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande,
Overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl,
Procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.)
5
Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt smøremidler
0
Risikofaktor 7
Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse og kompleksitet
Virksomhedens størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, virksomheden producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko.
Det vil som regel være sådan, at fødevarevirksomheder med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end fødevarevirksomheder med et begrænset produktionsapparat.
Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget.
En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis virksomhedens systemer svigter, end en lille produktion.
Desuden er fødevareproduktion i store virksomheder forbundet med flere andre risici end små virksomheder.
Som eksempler kan nævnes at virksomheder med et stort produktionsapparat
–
er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange.
Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af f.eks. svigt i fødevaresikkerheden.
–
som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i.
Til sammenligning er små virksomheder ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige.
–
tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store virksomheders egenkontrolsystemer.
Som risikofaktor fastsættes fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af virksomhedernes produktionsapparat i meget standardiseret form.
Denne standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engrosvirksomheder uden behandling på den ene side og brancher af engros virksomheder med behandling på den anden side.
Ved risikofaktor 7 vurderes,
–
om virksomheder i branchen er engrosvirksomheder med behandling eller ej.
Pointskema for risikofaktor 7
Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse.
Point
Alle brancher af engrosvirksomheder med behandling
30
Alle brancher af detail med engrosvirksomhed med behandling
30
Alle brancher af engrosvirksomheder uden behandling
10
Alle brancher af detail med engrosvirksomhed uden behandling
10
Alle brancher af detailvirksomheder
10
Korrektionsfaktorer
Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet.
Det kan f.eks. være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher f.eks. brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer.
Det kan også være aktuelt i brancher af sæsonvirksomheder, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode.
Regulering for særlig indsats
Der er en særlig mulighed for regulering af kontrolindsatsen i brancher, hvor kontrollen ønskes prioriteret i en periode.
Sådanne brancher kan tildeles supplerende point således, at branchen skifter risikogruppe og standardfrekvensen for virksomheder i branchen hæves.
Risikogrupper
91- = Særlig høj (SH) – frekv. 7
71-90 = Høj (H) – frekv. Detail 3, frekv. engros 5
36-70 = Middel (MI) frekv. Detail: 2, frekv. engros 3
21-35 = Moderat (MO) – frekv. 1
16-20 = Lav (L) – frekv. 0,5
0-15 = Ultralav (UL) – frekv. 0,2
Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt
Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi
Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi
Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros
Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter
Risikofaktor 6: Håndtering og kemi
Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag
Korrektionsfaktor
Regulering for særlig kontrolindsats
2008 SUM
2008 Risikogruppe
Detail
526300
Anden detailhandel end butikshandel
0
5
0
0
0
0
10
0
15
UL
523A
Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikke-letfordærvelige fødevarer
0
5
0
0
0
0
10
0
15
UL
523B
Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer
15
5
0
0
5
0
10
0
35
MO
526300B
Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer
0
5
0
0
0
0
10
0
15
UL
526300A
Automater og automatvirksomheder, let-fordærvelige fødevarer
15
5
0
0
0
0
10
0
30
MO
158120
Bagerforretninger/-afdelinger
15
15
0
0
5
10
10
0
55
MI
5552B
Børneinstitutioner, f.eks. registrerede vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og autoriserede skoleboder, skolekantiner
15
20
0
0
0
5
10
-15
35
MO
555200
Catering og diner transportable
20
20
0
0
5
15
10
10
80
H
522420
Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling
15
15
0
0
0
10
10
-15
35
MO
522420S
Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året. Sæson-iskiosker.
15
15
0
0
0
10
10
-15
35
MO
521120
Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is.
0
5
0
0
0
5
10
0
20
L
521110
Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer
15
5
0
0
0
5
10
0
35
MO
522790
Detailforretninger med behandling, øvrige
0
10
0
0
5
10
10
0
35
MO
522300
Fisk- og vildtforretninger/-afdelinger og fiskebiler med behandling
20
20
0
0
5
15
10
0
70
MI
553090
Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid
20
20
0
0
5
15
10
0
70
MI
522100A
Frugt- og grøntforretninger
0
15
0
0
5
5
10
0
35
MO
522100
Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l.
15
15
0
0
5
5
10
0
50
MI
5551A
Hospitals- og institutionskøkkener
20
20
0
0
5
15
10
10
80
H
5262A
Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang
0
5
0
0
0
5
10
20
L
5262B
Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg
15
5
0
0
5
5
10
-5
35
MO
522710
Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling
15
15
0
0
0
5
10
0
45
MI
553010
Restauranter, kantiner mv.
20
20
0
0
5
15
10
10
80
H
553020
Restauranter, kantiner mv. – begrænset
15
15
0
0
0
10
10
-15
35
MO
553010S
Restauranter, kantiner mv., der har åbent 4-9 måneder om året (sæsonrestaurant 4-9 mdr.)
20
20
0
0
5
15
10
0
70
MI
553010S2
Restauranter, kantiner mv., der har åbent under 4 måneder om året (sæsonrestaurant under 4 mdr.)
20
20
0
0
5
15
10
-35
35
MO
553010B
Servering i tog, fly og busser
15
5
0
0
0
0
10
0
30
MO
5552C
Skoleboder, registreret
15
5
0
0
0
0
10
-10
20
L
522200
Slagterforretninger/-afdelinger
20
20
0
0
0
15
10
0
65
MI
522200A
Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/-afdelinger
20
20
0
0
0
15
10
0
65
MI
602410G
Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer
0
5
0
0
0
0
10
15
UL
602410D
Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer
15
5
0
0
0
0
10
30
MO
522500
Vinforretninger
0
5
0
0
0
0
10
0
15
UL
553010C
Virksomhed med servering for en lukket kreds af højst 12 spisegæster
20
20
0
0
5
15
10
-35
35
MO
554010
Værtshuse, bodegaer mv. uden betaling
0
5
0
0
0
0
10
0
15
UL
Detail med engrosvirksomhed
555200A
Catering med levering til detailvirksomheder
20
20
0
0
5
15
30
0
90
H
631200F
Distributionsterminaler/-centre
15
5
0
0
0
0
10
0
30
MO
513A
Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer
15
5
0
0
0
0
10
0
30
MO
158800
Kvindemælkscentraler
15
20
-10
0
5
0
30
0
60
MI
Engros med behandling
246300
Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer
0
0
0
0
0
0
30
35
65
MI
159600
Bryggerier
0
10
0
0
5
15
30
0
60
MI
158110
Brødfabrikker
0
10
0
0
0
15
30
0
55
MI
158400
Chokolade- og sukkervarefabrikker
15
15
-10
0
0
10
30
0
60
MI
0501C
Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord
15
20
-10
0
5
5
30
0
65
MI
0501A
Fabriksfartøjer
15
20
-10
0
5
5
30
0
65
MI
152010A
Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik
20
20
0
0
5
15
30
0
90
H
152010
Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves
20
20
-10
0
5
15
30
0
80
H
152020
Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning
20
20
0
0
5
15
30
0
90
H
151200
Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
153A
Frugt og grøntsager, behandling
5
10
0
0
5
15
30
0
65
MI
0501B
Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring
10
10
0
0
5
5
30
0
60
MI
631200H
Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk
10
10
0
0
0
5
30
-20
35
MO
631200J
Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer
10
10
0
30
0
5
30
0
65
150
SH
631200K
Frysehuse med indfrysning, fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
30
0
65
150
SH
631200L
Frysehuse med indfrysning, fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
30
0
65
150
SH
631200C
Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
30
5
65
150
SH
631200E
Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
30
0
65
150
SH
1513L
Gelatinevirksomheder
15
15
-10
30
0
5
30
0
85
H
1513E
Hakket kød, EU og eksport til 3. lande
20
20
0
30
0
5
30
0
105
SH
1513F
Hakket kød, hjemmemarked
20
20
0
30
0
5
30
0
105
SH
158900C
Honning
0
10
0
0
5
5
30
0
50
MI
1513R
Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum
15
15
-10
30
0
5
30
0
85
H
241100
Industrigasser
0
0
0
0
0
10
30
0
40
MI
631200G
Isværker
0
10
0
0
0
0
30
-20
20
L
158200A
Kager med fløde/creme
15
20
0
0
0
10
30
0
75
H
158200
Kager og kiks
0
10
0
0
0
15
30
0
55
MI
1513M
Kollagenvirksomheder
15
15
-10
30
0
5
30
0
85
H
155200B
Konsumis, ikke mækebaseret is
0
10
0
0
0
15
30
0
55
MI
155200A
Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is
15
15
0
0
0
15
30
0
75
H
155200
Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is
15
15
0
0
0
15
30
0
75
H
158910
Kosttilskud og særlig ernæring
0
0
0
0
0
0
30
35
65
MI
151120
Kreaturslagterier, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
158700
Krydderier, smagspræparater mv.
0
10
0
0
5
15
30
0
60
MI
1513B
Kødproduktvirksomheder, EU og eksport til 3. lande
15
20
-10
30
0
15
30
0
100
SH
1513J
Kødproduktvirksomheder, hjemmemarked
15
20
-10
30
0
15
30
0
100
SH
159700
Maltfabrikker
0
10
0
0
5
15
30
0
60
MI
154300
Margarinefabrikker mv.
0
10
0
0
0
15
30
0
55
MI
1513N
Maskinsepareret kød, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
30
0
75
H
155110B
Mejerier, mindre
15
20
-10
0
5
15
30
0
75
H
155110
Mejerier, større
15
20
-10
0
5
15
30
0
75
H
159800
Mineralvandsfabrikker mv.
0
10
0
0
0
15
30
0
55
MI
156A
Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter
0
10
0
0
5
15
30
0
60
MI
158900B
Nødder og nøddeprodukter
0
10
0
0
5
10
30
0
55
MI
154B
Olier og fedtstoffer, animalske
0
10
-10
0
0
15
30
0
45
MI
154A
Olier og fedtstoffer, vegetabilske
0
10
-10
0
5
15
30
0
50
MI
1513A
Opskæringsvirksomheder, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
30
0
85
H
1513D
Opskæringsvirksomheder, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
30
0
85
H
155110A
Osteudskæringsvirksomheder
15
15
0
0
0
5
30
-30
35
MO
158500
Pastaprodukter og lignende varer
0
10
0
0
0
10
30
0
50
MI
158900D
Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv.
15
20
0
0
5
10
30
0
80
H
15A
Sammensatte produkter
15
15
0
0
5
15
30
0
80
H
151A
Slagterier, hjemmemarked
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
151B
Slagterier, opdrættet vildt, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
159A
Spiritus og vin mv.
0
10
0
0
5
10
30
0
55
MI
158300
Sukkerfabrikker og –raffinaderier
0
10
0
0
5
10
30
0
55
MI
151110
Svineslagterier, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
151130
Tarmvirksomheder EU og eksport til 3. lande
10
10
-10
30
0
5
30
0
75
H
158600
Te og kaffe
0
10
0
0
5
15
30
0
60
MI
1513P
Tilberedt kød, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
30
0
85
H
1513Q
Tilberedt kød, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
30
0
85
H
511710B
Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre
20
20
0
0
5
5
30
0
80
H
0501D
Toskallede bløddyr, renseanlæg
20
20
0
0
5
5
30
0
80
H
0501E
Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg
20
20
0
0
5
0
30
-20
55
MI
151C
Vildthåndteringsvirksomheder, vildtlevende vildt, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
5
5
30
0
90
H
158900A
Ægproduktvirksomheder
15
20
-10
0
5
15
30
0
75
H
Engros uden behandling
513C
Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, autoriseret
15
5
0
0
5
0
10
+10
45
MI
513B
Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, registreret
0
5
0
0
5
0
10
+10
30
MO
513810C
Fisk og fiskevarer, kølelagre, evt. engroshandel
10
10
0
0
0
0
10
0
30
60
MI
513810B
Fisk og fiskevarer, kølelagre, evt. engroshandel, indpakning
15
15
0
0
0
5
10
0
30
75
H
513810
Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel
10
10
0
0
0
0
10
0
65
95
SH
513810A
Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning
15
15
0
0
0
5
10
0
65
110
SH
511710
Fiskeauktioner
10
10
0
0
5
5
10
-5
35
MO
513200H
Fjerkrækød og fjerkræprodukter, kølelagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
10
0
65
MI
513200A
Fjerkrækød of fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
10
0
65
130
SH
513200D
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
10
0
65
130
SH
513200G
Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande
15
15
0
30
0
5
10
0
65
140
SH
513100
Frugt og grøntsager, engroshandel
0
10
0
0
5
10
10
0
35
MO
513200P
Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum
10
10
0
30
0
5
10
0
65
MI
513F
Kontorvirksomheder, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer, registreret
0
5
0
30
0
0
10
-15
30
MO
513E
Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer, registreret
0
5
0
0
5
0
10
+10
30
MO
513H
Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer, registreret
0
5
0
0
0
0
10
+10
25
MO
513200L
Kød og kødprodukter, kølelagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande
15
15
0
30
0
5
10
0
75
H
513200J
Kød og kødprodukter, kølelagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
10
0
65
MI
513200K
Kød og kødprodukter, kølelagre, evt. engroshandel, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
10
0
65
MI
513200
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, EU og eksport til 3. lande
10
10
0
30
0
5
10
0
65
130
SH
513200B
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, engroshandel, hjemmemarked
10
10
0
30
0
5
10
0
65
130
SH
5132000E
Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel, indpakning, EU og eksport til 3. lande
15
15
0
30
0
5
10
0
65
140
SH
513200F
Lagre med frost og lagerhoteller, animalske fødevarer, autoriseret, undt. Fisk, fjerkræ, kød, (frostlagre og lagerhoteller med køl/frost)
15
5
0
0
5
0
10
0
65
100
SH
513200M
Lagre med kød, animalske fødevarer, autoriseret, undt. Fisk, fjerkræ, kød (køl og evt. helkonserves/tørvarer)
15
5
0
0
5
0
10
+10
45
MI
631200A
Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, autoriseret (køl, frost)
15
5
0
0
0
0
10
0
30
MO
631200B
Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, registeret (tørvarer, helkonserves m.v.)
0
5
0
0
5
0
10
+15
35
MO
513300B
Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel
0
10
0
0
0
5
10
0
25
MO
513D
Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel
0
10
0
0
0
5
10
0
25
MO
511710A
Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere
10
10
0
0
5
0
10
0
35
MO
511710C
Samlecentraler, upasteuriseret mælk, uden handel
10
10
0
0
5
0
10
0
35
MO
602410A
Transportvirksomhed, en gros, autoriseret
20
5
0
0
0
5
10
-5
35
MO
602410B
Transportvirksomhed, en gros, registreret
0
5
0
0
0
0
10
5
20
L
513200N
Vildtdepot
0
5
0
0
5
0
10
0
20
L
5134C
Vin og spiritus, engroshandel, registreret
0
5
0
0
5
0
10
0
20
L
513300A
Ægpakkerier
10
10
0
0
5
0
10
0
35
MO
Bilag 3
Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder m.v.
Nedenstående vejledende tabel kan benyttes til fastsættelse af antal planlagte ordinære kontrolbesøg efter standard- og elitefrekvenserne for
–
Sæsonvirksomheder og
–
Virksomheder, der etableres eller skifter ejer i løbet af året.
Der er enkelte steder indsat intervaller for frekvensen.
I disse tilfælde skal der ved fastsættelse af frekvensen for den enkelte virksomhed tages hensyn til virksomhedens åbningsperiode.
Vejledende frekvenser for sæsonvirksomheder og for virksomheder, der etableres i løbet af året.
Frekvens for branchen ifølge vejledningens bilag 1
Åbningsperiode
10-11 måneder
Åbningsperiode
7-9 måneder
Åbningsperiode
4-6 måneder
Åbningsperiode
Under 4 måneder
7
6-7
5-6
3-4
1-2*
5
4-5
3-4
2-3
1-2*
3
3
2
2
1*
2
2
2
1
1*
1
1
1
1
1*
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
1)
Ordinært kontrolbesøg efter standard- og/eller elitefrekvens kan dog undlades i virksomheder, der er etableret efter den 30. september.
Virksomheder der opnår elitestatus i løbet af året
Hvis en virksomhed opnår elitestatus, tildeles virksomheden straks elitefrekvens.
Uanset hvornår på året virksomheden opnår elitestatus, skal virksomheden have et antal ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, som mindst svarer til virksomhedens elitefrekvens.
Engrosvirksomheder i risikogrupperne høj og særlig høj skal dog uanset antal ordinære kontrolbesøg i første halvår mindst have ét ordinært kontrolbesøg i andet halvår, for at sikre, at kontrolbesøgene er jævnt fordelt over året.
Det betyder, at det samlede antal ordinære kontrolbesøg kan blive højere end elitefrekvensen.
Eksempel 1
Hvis en restaurant (standardfrekvens 3/elitefrekvens 2) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, skal virksomheden ikke have yderligere ordinære kontrolbesøg i andet halvår, da virksomheden er en detailvirksomhed.
Eksempel 2
Hvis et frostlager med animalske fødevarer (standardfrekvens 7/elitefrekvens 3) opnår elitestatus i juni måned efter at have fået 2 eller 3 ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, skal virksomheden have yderligere et ordinært kontrolbesøg i andet halvår.
Det er for at sikre en ligelige fordeling af kontrolbesøgene over året og for eventuelt at efterleve elitefrekvensen på 3.
Virksomheder der får elite-2-frekvens i løbet af året
Hvis en virksomhed har haft elitestatus i 12 måneder, tildeles virksomheden elite-2-frekvens ved næste kontrolbesøg i virksomheden.
Uanset hvornår på året virksomheden får reduceret elitefrekvens, skal virksomheden have et antal ordinære kontrolbesøg, som mindst svarer til virksomhedens elite-2-frekvens.
Virksomheder der mister elitestatus i løbet af året
Hvis en virksomhed mister elitestatus i løbet af året, skal virksomheden i den resterende del af året have et antal ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, som står i rimelig forhold til den tid, virksomheden er standardvirksomhed.
Til at vurdere dette antal ordinære kontrolbesøg kan skemaet ovenfor anvendes.
Virksomheden skal dog ikke have flere ordinære kontrolbesøg end standardfrekvensen.
Eksempel 3
Hvis en restaurant (standardfrekvens 3/elitefrekvens 2) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 1 ordinært kontrolbesøg i den resterende del af året.
Hvis perioden som standardvirksomhed (åbningsperioden) er 4-6 måneder skal en virksomhed med frekvens 3 ellers have 2 ordinære kontrolbesøg jf. ovennævnte skema, men det vil betyde en samlet årlig kontrolfrekvens, som er højere end standardfrekvensen.
Eksempel 4
Hvis et frostlager med animalske fødevarer (standardfrekvens 7/elitefrekvens 3) mister elitestatus den 1. august efter at have fået 2 ordinære kontrolbesøg efter elitefrekvensen, skal virksomheden have yderligere 3-4 ordinære kontrolbesøg i den resterende del af året.
Hvis perioden som standardvirksomhed (åbningsperioden) er 4-6 måneder skal en virksomhed med frekvens 7 have 3-4 ordinære kontrolbesøg jf. ovennævnte skema.
I eksemplerne ovenfor skal antal ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour ændres således
Eksempel 1
Ændres fra 3 til 2
Eksempel 2
Ændres fra 7 til 3 hvis virksomheden har fået 2 ordinære kontrolbesøg i 1. halvår
Ændres fra 7 til 4 hvis virksomheden har fået 3 ordinære kontrolbesøg i 1. halvår
Eksempel 3
Ændres fra 2 til 3
Eksempel 4
Ændres fra 3 til 6 eller 7
Opdatering af feltet "Planlagt ordinær kontrol" i virksomhedsbilledet i ScanJour
Feltet ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour skal vise det samlede antal ordinære kontrolbesøg efter standard- og elitefrekvenserne, som er planlagt i virksomheden i det pågældende kalenderår.
Eventuel supplerende ordinær kontrol som fx 10% stikprøvekontrol og ejerskiftebesøg i elitevirksomheder skal ikke medregnes i ”Planlagt ordinær kontrol”.
Når kontrolfrekvensen for en virksomhed ændres i løbet af året, skal feltet ”Planlagt ordinær kontrol” opdateres hver gang.
Når virksomheder bliver etableret eller skifter ejer i løbet af året, skal feltet udfyldes med det antal ordinære kontrolbesøg, som er planlagt, i forhold til hvor stor en del af året, virksomheden eksisterer (åbningsperioden).
Hvis en virksomhed opnår elitestatus efter at have fået et antal ordinære kontrolbesøg efter standardfrekvensen, der er højere end elitefrekvensen, og der ikke skal udføres flere ordinære kontrolbesøg i virksomheden, registreres antallet af allerede udførte ordinære kontrolbesøg i ”Planlagt ordinær kontrol”.
”Planlagt ordinær kontrol” vil da være højere end elitefrekvensen.
Bilag 4
Kontrolplanlægning i kødvirksomheder
Kapitel 1
Formål og anvendelse
Kontrolplanlægning skal sikre, at alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for en given periode.
Denne periode er afhængig af virksomhedens branche og status.
For slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling stilles desuden yderligere krav til kontrolplanlægningen for at bidrage til en systematisk og gennemsigtig planlægning af kontrolaktiviteterne.
Disse krav gælder også USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.
Til brug for kontrolplanlægningen skal kontrolafdelingerne udarbejde kontrolplaner for disse kødvirksomheder.
Kontrolplanerne skal bidrage til, at kontrollen planlægges på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde.
Til brug for udarbejdelse af kontrolplaner er der udviklet en Excel projektmappe som skal anvendes.
Projektmappen ligger på Fødevarestyrelsens Intranet under Faglige værktøjer > Tilsyn, kontrol > Kontrolfrekvensvejledningen 2009.
Projektmappen er ændret væsentligt i forhold til 2008 og understøtter kravene i dette bilag.
Begreber og definitioner
Virksomheder omfattet af dette bilag
Dette bilag vedrører slagterier og en gros kødvirksomheder med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød.
Virksomhederne benævnes fremover kødvirksomheder i dette bilag.
Kontrolplan
En kontrolplan er en detaljeret plan for, hvordan kontrollen er planlagt for kalenderåret på de enkelte lovgivningsområder.
Kravene til kontrolplaner er beskrevet i kapitel 2 i dette bilag.
Lovgivningsområder
På kontrolrapporten er de regler, der skal kontrolleres, inddelt i fjorten lovgivningsområder.
Det er denne inddeling af de lovgivningsområder, der bliver brugt i forbindelse med kontrolplanlægning.
Nogle lovgivningsområder indeholder mange regler.
Det fremgår overordnet af Kontrolvejledningens bilag 3, hvilke regler der er placeret i hvert lovgivningsområde.
Kontrolemner
Kontrolemner er eksempler på konkrete forhold, der skal kontrolleres i virksomhederne i det omfang, det er relevant.
Kontrolemnerne og angivelse af hvilke regler, der er knyttet til de enkelte kontrolemner, fremgår af arket ”Afgrænsning – regler” i projektmappen.
Ordinære kontrolbesøg
Ordinære kontrolbesøg i fødevarevirksomheder gennemføres som audit i kombination med andre kontrolmetoder, jævnfør kapitel 2.1 i Kontrolfrekvensvejledningen.
Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit.
Ordinære kontrolbesøg afgrænses til én dags varighed, som er beskrevet i notat om afgrænsning af tilsyn på engrosvirksomheder.
Ordinære kontrolbesøg registreres på kontrolrapporten med kontroltypen ”Ordinær kontrol”.
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger har samme kontrolomfang og –metode som ordinære kontrolbesøg, og omfatter flere lovgivningsområder.
Virksomheder med mere end 12 årlige kontrolbesøg skal kun have opfølgende kontrolbesøg som opfølgning på anmærkninger ved de ordinære kontrolbesøg.
Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol, kan foretages i forbindelse med anden kontrol.
I øvrigt skal de generelle retningslinjer for gennemførelse af opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger følges, jævnfør kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledingen.
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger registreres på kontrolrapporten med kontroltypen ”Ekstra kontrol”.
Anden kontrol
I nogle virksomheder er der krav om daglige eller ugentlige tilsyn, fordi særlige kontrolemner skal kontrolleres oftere end ved de ordinære kontrolbesøg, for eksempel kontrolleres kontrolemnerne Præsentation af slagtedyr til kontrol før slagtning og SRM-kontrol eller kontrol med særlige USA-krav.
Tilsyn omfatter for eksempel dokumentkontrol, implementeringskontrol eller effektkontrol eller kombinationer heraf.
I nogle tilfælde kan resultatet af de daglige tilsyn betyde, at det vil være nødvendigt at gennemgå egenkontrolprocedurerne.
Tilsynet kan derfor komme til at ligne en egentlig audit.
Disse tilsyn registreres på kontrolrapporten som ”Anden kontrol”.
Kontrolrapport
Der udarbejdes kun én kontrolrapport for hver dag, der gennemføres kontrolbesøg, jævnfør Vejledning om engrosrapporten og om offentliggørelse af kontrolrapporter.
Øvrige relevante definitioner findes i Kontrolvejlednings bilag 3.1.
Kapitel 2
Kontrolplanlægning
For kødvirksomheder gælder både
–
De generelle krav til fastsættelse af antal kontrolbesøg, jævnfør kapitel 5-6 i Kontrolfrekvensvejledningen,
–
De generelle krav til kontrolplanlægning jævnfør kapitel 7 i Kontrolfrekvensvejledningen, og
–
De særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde, som beskrives i dette bilag.
Generelle krav til kontrolplanlægning
For hver enkelt virksomhed fastsættes frekvensen for ordinære kontrolbesøg i alle typer fødevarevirksomheder ud fra standard- eller elitefrekvensen for virksomhedens hoved- eller bibrancher jævnfør kapitel 5-6 i Kontrolfrekvensvejledningen.
De generelle krav til kontrolplanlægning i virksomheder er beskrevet i kapitel 7 i Kontrolfrekvensvejledningen og medfører blandt andet, at kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret inden for 1 år - dog inden for 2 år i elitevirksomheder.
Ved ordinære kontrolbesøg skal egenkontrol og mindst ét af de tre hygiejneområder kontrolleres hver gang.
Særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovgivningsområde
For kødvirksomheder gælder særlige krav til kontrolplanlægning pr. lovigvningsområde.
Ud fra virksomhedens kontrolfrekvens og tidligere kontrolresultater på de enkelte lovgivningsområder, skal kontrolbehovet vurderes for hvert lovgivningsområde.
Efterfølgende fastsættes, hvor ofte lovgivningsområderne skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg.
Vurdering af kontrolbehov pr. lovgivningsområde
Kontrolbehovet pr. lovgivningsområde vurderes ved årets start på baggrund af det foregående års kontrolresultater.
Samtlige kontrolresultater indgår i vurderingen – det vil sige både kontrolresultater fra ordinære og opfølgende kontrolbesøg samt resultater fra anden kontrol (for eksempel daglige og ugentlige tilsyn).
Behovet for kontrol af hvert lovgivningsområde vurderes som enten normalt eller højere efter disse retningslinjer
Normalt
Hvis der ikke har været givet sanktioner på lovgivningsområdet det foregående kalenderår – det vil sige udelukkende kontrolresultat 1 eller 2.
Højere
Hvis der har været givet sanktioner på lovgivningsområdet det foregående kalenderår – det vil sige kontrolresultat 3 og 4.
Hvis en virksomhed får eller mister elitestatus i løbet af året, skal kontrolbehovet vurderes på ny.
For elitevirksomheder skal kontrolbehovet vurderes som normalt for alle lovgivningsområder.
I nyetablerede virksomheder, der ikke har en kontrolhistorik, vurderes behovet som udgangspunkt som normalt.
Kontrolfrekvens pr. lovgivningsområde
Kontrolfrekvenserne for de enkelte lovgivningsområder fastlægges individuelt ud fra en vurdering af kontrolbehovet bortset fra de områder, hvor regelsæt, instrukser eller lignende fastlægger kontrolfrekvenserne.
Frekvensen for kontrol af de enkelte lovgivningsområder ved ordinære kontrolbesøg afhænger af vurderingen af kontrolbehovet på lovgivningsområdet.
Der er dog en generel regel om, at egenkontrol og mindst ét af hygiejneområderne kontrolleres hver gang.
Kontrolbehov
Antal gange lovgivningsområdet skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg
Normalt
Mindst 1 gang for alle lovgivningsområder
- Dog skal egenkontrol og et af hygiejneområderne kontrolleres hver gang
Højere
Mindst 3 gange hvis lovgivningsområdet vedrører hygiejne
Mindst 2 gange for de øvrige lovgivningsområder
Den endelige fastsættelse af kontrolbehovet fastsættes ud fra en konkret faglig vurdering.
Planlægning af kontrol i USA- og Kina-godkendte virksomheder
I USA-godkendte virksomheder skal der i forbindelse med ordinær kontrol kontrolleres mindst ét USA-krav, jævnfør Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.
I USA- og Kina-godkendte virksomheder er kontrolbehovet i forbindelse med anden kontrol (daglige og ugentlige tilsyn) ligeledes fastsat i Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande.
I disse virksomheder skal kontrolplanlægningen derfor suppleres med oplysninger om hvilke kontrolemner, der skal indgå i den daglige eller ugentlige kontrol.
For anden kontrol i USA- og Kina-godkendte virksomheder er det derfor ikke tilstrækkeligt kun at angive lovgivningsområdet.
Planlægning af ordinære kontrolbesøg i elitevirksomheder
For elitevirksomheder gælder de generelle krav til kontrolplanlægning.
Det betyder
–
At de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne skal kontrolleres mindst én gang om året, dog mindst ét af de tre hygiejneområder hver gang,
–
At egenkontrol skal kontrolleres hver gang, og
–
At alle andre lovgivningsområder skal kontrolleres mindst en gang hvert 2. år.
Kontrolplaner skal ændres i virksomheder, der får eller mister elitestatus i løbet af året, således at kontrolomfanget tilpasses virksomhedens nye kontrolfrekvens.
Både virksomhedens kontrolfrekvens og kontrolfrekvensen for lovgivningsområder skal tilpasses, så den står i rimeligt forhold til den resterende del af året, jævnfør bilag 3.
Planlægning af ordinære kontrolbesøg i 3. partscertificerede virksomheder
Kontrollen i 3. partscertificerede kødvirksomheder planlægges som i øvrige fødevarevirksomheder.
Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede virksomheder skal resultatet af den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jævnfør ”Vejledning om audit”.
Det kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved det aktuelle kontrolbesøg.
Planlægning af opfølgende kontrolbesøg i den enkelte virksomhed
Opfølgende kontrolbesøg skal være behovsorienterede og skal som udgangspunkt gennemføres efter anmærkninger ved de ordinære kontrolbesøg.
Opfølgning på anmærkninger ved andre kontrolbesøg kan ske i forbindelse med anden kontrol (for eksempel daglige eller ugentlige tilsyn).
Ved opfølgende kontrolbesøg skal følgende lovgivningsområder kontrolleres
–
Det eller de lovgivningsområde(r), hvor anmærkningen/anmærkningerne blev givet,
–
Mindst ét af de tre hygiejneområder ud fra en konkret vurdering,
–
Virksomhedens egenkontrol,
–
Mindst ét af de øvrige lovgivningsområder yd fra en konkret vurdering, og
–
Mindst ét USA- eller Kina-krav i USA- eller Kina-godkendte virksomheder ud fra en konkret vurdering.
Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan ikke erstatte ordinære kontrolbesøg og lovgivningsområder kontrolleret ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan heller ikke erstatte kontrol af lovgivningsområdet ved ordinære kontrolbesøg.
I øvrigt henvises til de generelle retningslinjer i for gennemførelse af opfølgende kontrolbesøg, jævnfør kapitel 3.2 i Kontrolfrekvensvejledningen.
Kapitel 3
Kontrolplaner
En kontrolplan er en detaljeret plan for, hvordan kontrollen er planlagt for kalenderåret i hver enkelt kødvirksomhed.
Kontrolplaner skal anvendes til
–
Planlægning af ordinære kontrolbesøg, herunder at de ordinære kontrolbesøg bliver fordelt jævnt over året.
–
Angivelse af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved daglig kontrol.
–
Angivelse af hvilke kontrolemner, der skal kontrolleres i USA- og Kina-godkendte virksomheder.
Kontrolplaner kan for eksempel anvendes til
–
Planlægning af den daglige eller ugentlige kontrol.
–
Styring af at eventuelle opfølgende kontrolbesøg bliver planlagt hensigtsmæssigt i forhold til næste ordinære kontrolbesøg i virksomheder.
–
Planlægning af hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved et opfølgende kontrolbesøg.
Der er en række formkrav til kontrolplanernes indhold og opbygning, og der er derfor lavet en skabelon for kontrolplanen, som skal anvendes i kontrolafdelingerne.
Kontrolplaner skal være nedskrevet
Der skal udarbejdes en nedskrevet kontrolplan for hver kødvirksomhed.
Kontrolplaner skal følge systematikken i dette bilag, da en fælles systematik/inddeling giver et ensartet sammenligningsgrundlag og en fælles referenceramme.
Kontrolplaner skal være dækkende
Kontrolplanerne skal omfatte alle lovgivningsområder, der skal kontrolleres på den enkelte virksomhed.
Kravet tager udgangspunkt i kontrolværdien om at ”komme hele vejen rundt”.
Kontrolplanerne indeholder en oversigt/idekatalog over de kontrolemner, der generelt er relevante under de enkelte lovgivningsområder.
Kontrolplanerne skal sikre, at både de generelle og de særlige krav til kontrolplanlægning på slagterier og i engros kødvirksomheder efterleves.
Kontrolplaner skal indeholde antal planlagte ordinære kontrolbesøg
For virksomheden skal angives antal planlagte ordinære kontrolbesøg, jævnfør ”Planlagt ordinær kontrol” i virksomhedsbilledet i ScanJour.
Kontrolplaner skal indeholde oversigt over virksomhedens brancher
For virksomheden skal angives hvilke brancher, virksomheden har fået tilknyttet ud fra virksomhedens aktiviteter.
Kontrolplaner skal indeholde behovsvurdering
Ud for de enkelte lovgivningsområder skal det angives, om kontrolbehovet er vurderet som normalt eller højere ud fra virksomhedens kontrolhistorik på lovgivningsområdet.
Kontrolplaner skal indeholde kontrolfrekvenser pr lovgivningsområde
Kontrolplaner skal indeholde en angivelse af, hvor mange gange de enkelte lovgivningsområder skal kontrolleres ved ordinære kontrolbesøg.
Planerne skal desuden indeholde en angivelse af de lovgivningsområder, hvor der skal udføres anden kontrol og frekvensen for denne anden kontrol (for eksempel daglig eller ugentlig).
Kontrolplaner skal indeholde daglig eller ugentlig kontrol af USA- og Kina-krav
For USA- og Kina-godkendte kødvirksomheder skal det fremgå, hvilke kontrolemner der indgår i den daglige eller ugentlige kontrol.
Relevante kontrolemner skal markeres med et X eller lignende markering.
Kontrolplaner skal indeholde oplysninger om kontrolemner
For hvert lovgivningsområde vises de kontrolemner, der overordnet skønnes relevante for virksomheden ud fra dens tildeling af hoved- og bibrancher.
Visning af kontrolemnerne skal understøtte, at kontrollen bliver dækkende inden for hvert lovgivningsområde.
Kontrolemnerne i kontrolplanerne vedrører udelukkende de aktiviteter, der er specifikt relateret til kødvirksomheder.
Hvis virksomheden har aktiviteter, der ikke er omfattet af dette bilag, for eksempel vegetabilske produkter eller lignende, vil yderligere kontrolemner være relevante.
Der er ikke krav om, at hverken planlagt eller gennemført kontrol dokumenteres på kontrolemneniveau i kontrolplanerne.
Dokumentation af gennemført kontrol dokumenteres på kontrolrapporten.
Kontrolplaner kan indeholde oplysninger om opfølgende kontrol
Kontrolplanerne kan anvendes til planlægning af, hvornår opfølgende kontrolbesøg skal udføres, og hvilke lovgivningsområder der skal kontrolleres i forbindelse med eventuelle opfølgende kontrolbesøg i kødvirksomheder, der får anmærkninger ved den ordinære kontrol.
Kontrolplaner skal vedligeholdes
I forbindelse med ændringer i virksomhedens aktiviteter skal det vurderes, om kontrolplanen for virksomheden skal ændres/opdateres.
Desuden skal det regelmæssigt sikres, at kontrolplanen følges.
Der er ingen formkrav for denne opfølgning eller dokumentation af opfølgning.
Excel-projektmappe
Der er udarbejdet en Excel-projektmappe, som indeholder materiale, der er relevant for kontrolplanlægningen.
Projektmappen er opdelt i faneblade (regneark), som bl.a. indeholder
–
En vejledning til anvendelse af Excel-projektmappen
–
En oversigt over de 32 forskellige brancher af kødvirksomheder, som er omfattet af kravet om kontrolplaner samt relevante lovgivningsområder og kontrolemner for brancherne.
–
En afgrænsning af hvilke regler, der hører under hvert enkelt kontrolemne.
–
En identifikation af virksomheden herunder valg af relevante brancher for at sikre at relevante kontrolemner vises i kontrolplanen.
–
En kontrolplan.
–
Det kan vælges at få vist 53 faneblade til daglig kontrolplanlægning (et faneblad pr uge).
Disse ark er frivillige at få vist og anvende.
Skabelon for kontrolplan
Skabelonen til virksomhedens kontrolplan sikrer, at formkravene til kontrolplanen bliver overholdt.
Den er opbygget med en vertikal inddeling i lovgivningsområder, som svarer til kontrolrapportens inddeling.
Under hvert lovgivningsområde er vist de kontrolemner, der generelt skønnes relevante for den pågældende virksomhed.
Der er desuden en horisontal inddeling med kolonner til registrering af vurdering af kontrolbehovet og kontrolfrekvensen pr. lovgivningsområde, planlagte ordinære kontrolbesøg, daglig/ugentlig/månedlig kontrol og mulighed for at indsætte opfølgende kontrolbesøg.
Der er desuden mulighed for at vælge månedlig, ugentlig eller daglig planlægning af kontrollen.
Disse muligheder er yderligere beskrevet i vejledningen i Excel-projektmappen og er frivillige at benytte.
Reaktionspligt trods kontrolplan
Kontrolplanerne er et redskab til planlægning af kontrollen i kødvirksomheder.
Det er dog vigtigt at understrege, at den tilsynsførende har pligt til at reagere på konstaterede overtrædelser, som er væsentlige for fødevaresikkerheden, uanset hvad formålet med tilstedeværelsen på en fødevarevirksomhed er og uanset hvilke emner, der i øvrigt måtte være fastlagt i kontrolplanen for virksomheden for det enkelte kontrolbesøg.
Reaktionspligten gælder således også ved tilstedeværelse i forbindelse med kontrol med slagtedyr før og efter slagtning, ved certifikatudstedelse og lignende.
Vedligeholdelse af kontrolplaner
Ajourføring af skabeloner til kontrolplaner, herunder oversigten over regler knyttet til de enkelte kontrolområder, foretages af Mørkhøj én gang årligt i samspil med erfa- og arbejdsgrupper (f.eks. chefembedsdyrlæger).
Kontrolafdelingerne har selv ansvaret for løbende at holde sig opdateret med ny lovgivning.
Bilag 5
Kodeks for tilsynsførendes tidsanvendelse og fakturering ved gebyrbelagt kontrol 2009
Ved udførelse af gebyrbelagt kontrol skal følgende principper anvendes
–
Gebyrbelagt kontrol skal dækkes af gebyret.
–
Man skal altid holde øje med tiden – både når man er til stede i virksomheden, og når man er hjemme på kontoret.
–
Husk at starte stopuret, når du træder ind i virksomheden – og stop det først, når du er ude af virksomheden igen.
–
Virksomhedens skal betale for hele tilstedetiden ved kontrolbesøg.
–
Nogle opgaver skal, så vidt det overhovedet er muligt, udføres i tilstedetiden hos virksomheden.
Gebyrbelagt kontrol skal dækkes af gebyret
–
Når man udfører gebyrbelagt kontrol, skal man altid have for øje, at man skal tjene sin løn hjem.
Virksomhederne skal faktureres det beløb, som det koster os at udføre kontrollen, inklusive overhead.
–
Det er et grundlæggende princip, at virksomhederne altid skal betale de fulde omkostninger forbundet med kontrollen uanset virksomhedens størrelse, kontrolfrekvens, vilje til at efterleve reglerne, eller om der bruges særlig lang tid til kontrol i virksomheden.
Man skal altid holde øje med tiden - både når man er til stede i virksomheden, og når man er hjemme på kontoret
–
Tilstedetiden er fakturerbar.
Indtægten fra tilstedetiden skal også dække den øvrige tid, vi bruger på kontrollen samt kørsel mv.
Der er altså en begrænset mængde tid til rådighed hjemme på kontoret pr. mængde tilstedetid.
–
I budgettet (budgetmodellen) er der for de enkelte brancher og virksomhedstyper fastsat normer for tilstedetid og tid til for- og efterbehandling.
Det vigtigste er forholdet mellem de to typer tid.
Henlægges der for en virksomhed eller virksomhedstype mere tid tilstede i virksomheden, bliver der forholdsvis mere tid til forberedelse og efterbehandling hjemme på kontoret.
For eksempel er forholdet mellem tilstedetid og forberedelse/efterbehandling for de animalske engrosvirksomheder 0,58:1, for de vegetabilske engrosvirksomheder 1:1 og for biproduktvirksomheder 1:3.
–
Hvis der ud fra en faglig vurdering er behov for det, kan normtiderne for de enkelte dele af et tilsyn fraviges, men forholdet mellem tilstedetid og kontortid skal være uændret for afdelingens gebyrordninger som helhed, da budgettet ellers overskrides.
–
Når man planlægger udførelsen af sine kontrolbesøg, er det således vigtigt at have overblik over omfanget af tid, man kan bruge på kontoret, og den tid man skal fakturere virksomheden for at holde budgettet.
Økonomien skal indgå i planlægning og skemalægning.
Husk at starte stopuret, når du træder ind i virksomheden - og stop det først, når du er ude af virksomheden igen
–
I forbindelse med et kontrolbesøg skal man altid nedskrive start- og sluttidspunkt for tiden i virksomheden, således at virksomheden ved fakturering hverken kommer til at betale for lidt eller for meget.
Man bør ikke ”sjusse” sig frem til den anvendte tid.
–
Den tid det tager at gennemgå kontrolbesøget med virksomheden, skal altid indgå i opgørelsen over tilstedetid og således faktureres virksomheden.
Virksomheden skal betale for hele tilstedetiden ved kontrolbesøg
–
Når der afregnes efter tilstedetidssats pr. påbegyndt kvarter, skal virksomheden altid faktureres i henhold til reglerne herfor.
Er der fx anvendt 19 minutters tilstedetid, skal virksomheden faktureres for 2 kvarter.
–
Der skal altid faktureres et grundgebyr i forbindelse med kontrolbesøg, hvor der faktureres efter tilstedetidssats.
–
Er virksomheden længe om at finde papirer frem mv., således at tilstedetiden bliver forholdsvis lang, skal virksomheden betale for dette tidsforbrug.
Der må ikke gives ”mængderabat”.
Nogle opgaver skal, så vidt det overhovedet er muligt, udføres i tilstedetiden hos virksomheden
Følgende opgaver skal bl.a. udføres i tilstedetiden i virksomheden
–
Gennemførelse af den planlagte kontrol herunder audit, tilsyn m.v.
–
Udarbejdelse af kontrolrapport, udskrivning af kontrolrapport m.v.
–
Gennemgang af kontrolrapporten med virksomheden m.v.
–
Udfyldelse af prøveudtagningsrapport.
–
Ajourføring af kontrolplaner for visse kødvirksomheder m.m. (opfølgning på planlagt kontrol).