Orientering om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (Redaktionel ændring som følge af lovændring vedr. løntilskud til private arbejdsgivere)\nTil Jobcentrene m.fl.
Statutory Text (2 Articles)
Orientering om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (Redaktionel ændring som følge af lovændring vedr. løntilskud til private arbejdsgivere)
Til Jobcentrene m.fl.
Ang. ændringsbekendtgørelse nr.17 af 12. januar 2009.
Der vedlægges i korrekturskrift ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den offentliggøres snarest og kan derefter findes på Retsinformation www.retsinfo.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk .
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2009 og har virkning fra 31. december 2008.
Sidstnævnte dato er ikrafttrædelsesdato for lov nr. 1396 af 27. december 2008 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er baggrunden for udsendelsen af ændringsbekendtgørelsen.
Der henvises til styrelsens orienteringer af 12. november 2008 og 18. december 2008, hvor vi oplyste om lovforslagets indhold, fremsættelse og vedtagelse.
Ændringsbekendtgørelsen afspejler de nye regler om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere om, at der generelt kræves 6 måneders forudgående ledighed, for at der kan gives tilbud om ansættelse af dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Det er ikke længere muligt at komme i privat løntilskud, hvis man har særlig risiko for langvarig ledighed uanset forudgående ledighed.
For god ordens skyld præciseres, at lovændringen ikke har konsekvenser for de særlige løntilskudsordninger for henholdsvis personer over 55 år og langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere.
Med venlig hilsen