Cirkulære om udøvelse af kødkontrol\n(Til fødevareregionerne)

Cirkulære om udøvelse af kødkontrol

(Til fødevareregionerne)

§ 1.

Dette cirkulære fastsætter reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning, inspektion af vildtlevende vildt på vildthåndteringsvirksomheder samt kompetencekrav for kontrolpersonalet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (kontrolforordningen for animalske fødevarer).

§ 2.

Embedsdyrlægen har det overordnede ansvar for udøvelse af kødkontrollen, jf. artikel 5, stk. 1.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsfunktionærer, der arbejder under dennes tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap.

I, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og bilag 9 i dette cirkulære.

Stk. 3.

Fødevareregionen kan udpege personer, der er ansat af slagteriet, til at bistå ved den offentlige kontrol af fjerkræ og kaniner, såfremt de har gennemført en uddannelse, der svarer til den, tilsynsfunktionærer har gennemgået, eller såfremt de er uddannet til at udføre de specifikke opgaver..

Stk. 4.

Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan fødevareregionen indtil 31. december 2009 udpege personale ansat af slagteriet til at bistå med kontrollen med fjerkræ og kaniner.

Udpegningen er betinget af, at personerne har gennemført en uddannelse, som af fødevareregionen vurderes at være tilstrækkelig for den pågældende kontrolopgave.

Stk. 5.

Trikinkontrol kan udøves af personer godkendt af embedsdyrlægen hertil (trikinsøgere), som arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar, og som har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus og bestået den afsluttende prøve, jf. bilag I, afs.

III, kap.

III, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 6.

Kontrollen hos fjerkræproducenter varetages af embedsdyrlæger eller tilsynsfunktionærer efter vurdering af fødevareregionen.

Stk. 7.

Uanset stk. 6 skal vurdering af om der forekommer smitsomme fjerkræsygdomme, herunder zoonoser, eller om der foreligger overtrædelser af dyreværnsloven, foretages af en embedsdyrlæge.

1)

Cirkulæret indeholder visse bestemmelser fra artikel 4 og 5, artikel 19, stk. 9 og 10, samt bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelse af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1021/2008 af 17. oktober 2008.

I følge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

Embedsdyrlæger, der er udpegede inden 1. januar 2006 skal have passende viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs.

III, kap.

IV, del A, punkt 2 og 7, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Fødevareregionen fører kontrol med at embedsdyrlægerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

Område

Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

Krav til laboratorier

Tilsyn i fjerkræbesætninger

Tilsyn i fjerkræbesætninger

Kontrol af slagtedyrs renhed

Inspektion før slagtningen (levende syn)

Inspektion efter slagtningen

Særlige undersøgelser

Udvidede undersøgelser

Efterkontrol

Lys til inspektion før og efter slagtning

Laboratoriemæssig undersøgelse

Almindelige bedømmelsesregler

Ikrafttræden m.m.

§ 4.

Forinden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik, jf. kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 5.

Tilsynsfunktionærer, som er udpeget inden den 1. januar 2006, skal have tilstrækkelig viden om de emner der er nævnt i bilag I, afs.

III, kap.

IV, del B, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Fødevareregionen fører kontrol med, at tilsynsfunktionærerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

§ 6.

Fødevareregionen kan kræve, at embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer gennemgår fornyet kursus i praktisk kødkontrol, og at trikinsøgere gennemgår fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

§ 7.

Embedsdyrlægen på vildthåndteringsvirksomheder skal kontrollere, at nedlagt storvildt, der indleveres til virksomheden, er ledsaget af

1)

en erklæring udstedt og underskrevet af en uddannet person, der har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt uddannelse i overensstemmelse med bilag III, afs.

IV, kap. 1, pkt. 4, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og som viser, at der ikke er konstateret unormale forhold ved dyret forud for nedlæggelsen eller ved den uddannede persons undersøgelse af dyret efter nedlæggelsen, eller

2)

alle organer undtagen mave og tarme.

§ 8.

Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller på dennes ansvar, jf. artikel 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker der anvendes i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3.

Skemaet i bilag 7 skal anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Stk. 4.

Embedsdyrlægen skal føre en til enhver tid ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stk. 5.

Stempler, klicheer, matricer og masters der anvendes til sundhedsmærkning skal opbevares under embedsdyrlægens tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.

Stk. 6.

Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Stk. 7.

Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

§ 9.

Laboratoriemæssige undersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse, herunder trikinkontrol, skal foregå på et laboratorium, der er akkrediteret, jf. artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).

Stk. 2.

Fødevareregionen kan bemyndige embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage laboratoriemæssige undersøgelser af slagtedyr.

Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorium, Fødevareregion Øst.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan laboratorieundersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse indtil 31. december 2009 foregå på et af fødevareregionen godkendt laboratorium, såfremt laboratoriet

1)

dokumenterer, at det har iværksat og er i gang med de i stk. 1 nævnte akkrediteringsprocedurer og

2)

dokumenterer, at der er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser, laboratoriet gennemfører.

§ 10.

Tilsyn med fjerkræ på bedriften skal foregå i overensstemmelse med bilag 4.

Stk. 2.

Resultatet af kontrollen i fjerkræbesætninger skal registreres på kontrolrapporten.

Kopi af kontrolrapporten sendes til embedsdyrlægen på det fjerkræslagteri, hvortil fjerkræet sendes til slagtning.

§ 11.

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret informationer om fødevarekæden, jf. bilag I, afs.

II, kap.

II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen skal tage hensyn til resultatet af kontrollen med fødevarekædeoplysninger, jf. stk. 1, i forbindelse med inspektion før og efter slagtning.

Stk. 3.

Embedsdyrlægen kan tillade at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan slagtedyr, bortset fra fjerkræ, svin, kalve og heste, indtil 31. december 2009 sendes til slagtning uden informationer om fødevarekæden.

§ 12.

Embedsdyrlægen skal kontrollere, at de af virksomhederne fastsatte procedurer sikrer, at dyrenes huder, skind eller pels er i en sådan tilstand, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning, jf. bilag I, afs.

II, kap. 3, punkt 3, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 13.

Dyrene skal underkastes levende syn i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

II, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Levende syn af svin kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3.

Levende syn af fjerkræ og kaniner kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

V, del A, og kap.

VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 4.

Levende syn af opdrættet vildt kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VII, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 5.

Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale.

Såfremt der på slagteriet er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene, kan kendemærkningen undlades.

Kendemærkningen kan endvidere undlades, såfremt der er etableret permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.

Stk. 6.

Syge dyr eller mistænkte dyr skal anbringes i særlige folde beregnet hertil.

For små slagterier træffes særlig aftale med fødevareregionen om, hvordan der forholdes i de enkelte tilfælde, jf. bilag III, afs.

I, kap.

II, pkt. 1, litra b, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 7.

Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder modtagne transporter, suspekte og afviste dyr, samt sanktioner vedrørende indtransporten.

Registreringerne skal sikre sammenhængende oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner.

§ 14.

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt, jf. bilag I, afs.

I, kap.

II, del C, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Formodede overtrædelser af bestemmelser i dyreværnsloven og af bestemmelser, udstedt i medfør af denne lov, skal anmeldes til politiet med kopi til fødevareregionen.

§ 15.

Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres umiddelbart efter slagtningen i overensstemmelse med bilag I, afs.

I, kap.

II, del D, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, jf. §§ 16-22.

§ 16.

For kvæg under seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 17.

For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 18.

For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 19.

For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 20.

For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Slagtesvin, der er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer og holdt indendørs siden fravænningen, behøver kun at underkastes besigtigelse for så vidt angår den rutinemæssige kontrol af de mandibulære lymfeknuder, hjertesækken og hjertet.

Stk. 3.

Uanset stk. 2, skal inspektionen for slagtesvin, der eksporteres til tredjelande, foretages som beskrevet i stk. 1.

§ 21.

For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

V, del B, og kap.

VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 22.

For opdrættet vildt og vildtlevende vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VII, del B, og kap.

VIII, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 23.

Ved indsnit i lymfeknuder, hvor dette er krævet eller skønnes nødvendigt i medfør af §§ 16-20, foretages systematisk talrige indsnit, og knuderne besigtiges.

§ 24.

Såfremt embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse udsættes til den følgende dag.

Stk. 2.

Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, på ny underkastes en inspektion.

§ 25.

Resultatet af inspektion efter slagtning skal registreres.

§ 26.

Antallet af slagtedyr, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 stykker ungkvæg eller 300 spædekalve eller 400 får og lam eller 200 svin, jf. dog stk. 2 og 3.

De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 2.

På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, kan én embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 55, to embedsdyrlæger af indtil 120, tre embedsdyrlæger af indtil 195, fire embedsdyrlæger af indtil 255, fem embedsdyrlæger af indtil 325, seks embedsdyrlæger af indtil 360, og syv embedsdyrlæger af indtil 420 slagtesvin pr. time.

Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke inspicerer mere end 400 slagtesvin pr. døgn.

De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 3.

På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, og hvor sygdomsregistrering m.v. foretages elektronisk efter et af fødevareregionen godkendt system, kan én embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 60, to embedsdyrlæger af indtil 130, tre embedsdyrlæger af indtil 210, fire embedsdyrlæger af indtil 280, fem embedsdyrlæger af indtil 350, seks embedsdyrlæger af indtil 400, og syv embedsdyrlæger af indtil 460 slagtesvin pr. time.

Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke inspicerer mere end 450 slagtesvin pr. døgn.

De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.

§ 27.

Ud over de i §§ 16-22 nævnte undersøgelser skal der systematisk foretages undersøgelse i overensstemmelse med kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

IX, særligt for

1)

Cysticercose

Forårsaget af Cysticercus cellulosae hos svin.

Undersøgelse af de frilagte muskel-flader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

2)

Snive hos hovdyr

Omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen samt dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen.

3)

Trikinose

Undersøgelse af svin og heste samt andre arter, der er modtagelige for trikinose.

4)

Tuberkulose

Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organ-forandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning.

Ligeledes undersøges skeletsystemet og de bløde hjernehinder.

Stk. 2.

Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.

Stk. 3.

Ved mistanke om tuberkulose hos svin incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cer-vicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi caudales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf.

Et prof. og lnn. poplitaei.

Stk. 4.

Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. poplitaei.

Stk. 5.

Uanset stk. 1, nr. 3, kan det for slagtesvin, som er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer og holdt indendørs siden fravænningen, i overensstemmelse med bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, undlades at undersøge for trikinose, medmindre svinene er leveret til et slagteri, der eksporterer svin til tredjelande, jf. § 4a i bekendtgørelse om eksport til 3. lande.

§ 28.

Ved fund af oksetinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver.

Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst.

Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.

§ 29.

Ved fund, som kan være et led i en generaliseret spredning (pyæmi), skal alle organer nøje undersøges, herunder grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer.

Stk. 2.

Herefter skal hele columnas forløb fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgang) samt vækstlinier i øvrige knogler undersøges.

Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (knoglenydannelser, bylddannelser (apostemer), scleroseringer og bindevævsnydannelser).

Der skal ske løsning af mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår.

Stk. 3.

Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen.

§ 30.

Der skal foretages efterkontrol af alle slagtekroppe, hvor der ved den rutinemæssige undersøgelse er konstateret unormale forhold, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund (afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden o.l.) kan foretages af slagteriet på slagtelinien eller på anden særlig plads.

Det forudsætter, at virksomheden har beskrevet og følger egenkontrol-procedurer, der af embedsdyrlægen er vurderet og fundet tilstrækkelige.

Tilsvarende principper kan anvendes for udrensning af levere for ormeknuder o.l.

Embedsdyrlægen skal føre stikprøvekontrol med udrensningen.

§ 31.

Inspektion skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning svarende til seneste udgave af Dansk standard DS 700.

Stk. 2.

Belysningen skal vise eller fremhæve detaljer ved at lade baggrunden blive ensartet lys ved hjælp af spejling af et storfladearmatur, mens detaljerne ses mørkere.

Belysningsformen kan være storfladearmatur med ensartet luminans, om muligt placeret så hele baggrunden i objektet spejler armaturet ensartet.

Stk. 3.

Belysningen skal tydeligt afsløre eventuelle forskelle, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver.

Stk. 4.

Belysningsstyrken på synsobjektet skal være mindst 500 lux.

§ 32.

I tilfælde, hvor der ved undersøgelsen før eller efter slagtning er konstateret tegn på en akut infektiøs lidelse, som ellers ville betinge total kassation, men hvor embedsdyrlægen skønner, at der kan være tale om en lokal lidelse, således at den inficerede del af slagtekroppen kan udrenses og den resterende del kan godkendes til menneskeføde, skal der foretages en laboratoriemæssig under-søgelse af slagtekroppen, før der tages endelig stilling til bedømmelsen af slagtekroppen, jf. bilag I, afs.

I, kap.

II, del D, pkt. 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2.

Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages i henhold til bilag 6.

Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metode-samling.

Stk. 3.

Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratoriemæssige undersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

§ 33.

Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved konsum af kød eller andre produkter fra dyret, skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om dyret er egnet til menneskeføde.

Stk. 2.

Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til bilag 7.

Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.

Stk. 3.

I andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Kan en supplerende laboratoriemæssig undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende dyr ikke godkendes til menneskeføde.

§ 34.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg skal materiale straks indsendes til typebestemmelse på Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet.

Ved udbredt tuberkulose skal det inden indsendelse aftales med Fødevareinstituttet hvilket materiale, der ønskes indsendt.

Stk. 2.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos svin, som er påvist uden for hovedet og fordøjelseskanalen (herunder leveren) med tilhørende lymfeknuder, eller som må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal materiale indsendes til typebestemmelse på Fødevareinstituttet.

Stk. 3.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos andre dyr skal materiale indsendes til typebestemmelse på Fødevareinstituttet.

§ 35.

Ubetinget godkendelse (UG) kan anvendes over for kød, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.

Stk. 2.

Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande, f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand.

Stk. 3.

Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer i forbindelse med udrensning af regionale lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand.

Stk. 4.

Godkendelse til udbening (GU) anvendes ved lidelser, hvor skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til menneskeføde, mens knogler og led kasseres, jf. § 36.

Stk. 5.

Godkendelse til forarbejdning (GF), det vil sige anvendelse til fremstilling af kødprodukter, anvendes ved begrænset udbredelse af muskelforandringer i form af PSE og DFD.

Stk. 6.

Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus, kan anvendes for kød af kvæg med indtil 10 levende eller døde tinter.

Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

§ 36.

Bedømmelsen af de enkelte lidelser skal foretages i overensstemmelse med bilag 2, for fjerkræ dog bilag 5.

§ 37.

Ved godkendelse til udbening (GU) fjernes alle synlige patologiske forandringer i efterkontrollen.

Det sikres, at slagtekroppen på begge halvdele er forsynet med entydig mærkning.

Såfremt de tilhørende organer ønskes bevaret for mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning.

Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Stk. 2.

Udbening skal ske i henhold til et egenkontrolprogram, som embedsdyrlægen har vurderet og fundet tilstrækkeligt.

Embedsdyrlægen skal instruere det personale, der foretager udbening.

Stk. 3.

Såfremt der ved slagteriets egenkontrol ikke findes yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre.

Der skal af slagteriet foretages registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 4.

I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer i henhold til de generelle bedømmelsesregler.

Embedsdyrlægen skal foretage registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 5.

Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

§ 38.

Ved totalkassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

§ 39.

Dette cirkulære træder i kraft den 16. januar 2009.

Stk. 2.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 9724 af 26. juli 2007 om udøvelse af kødkontrol.

Bilag 1

Bedømmelsesregler

De patologiske forandringer/sygdomme for andre dyr end fjerkræ er anført i bilag 2 efter følgende inddeling

Generelle fund

1.1 – 1.11

Topografisk inddeling

2.1 – 2.16

Ætiologisk inddeling

3.1 – 3.8

Observationer ved levende syn

4

Diverse

5

Kommercielle koder

6

De patologiske forandringer/sygdomme for fjerkræ er anført i bilag 5.

Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen i øvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende ved det levende syn.

Forkortelser

UG = Ubetinget godkendelse

TK = Total kassation

LK = Lokal kassation, herunder af regionale lymfeknuder

GU = Godkendelse til udbening

GF = Godkendelse til forarbejdning

BG = Betinget godkendelse

Ordforklaringer

Pyæmi: opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier.

Komplikationer: Ved lidelser, der er af lokal natur, kan der i visse tilfælde være udviklet komplikationer.

Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.

Komplikationer kan være kliniske tegn observeret ved inspektion før slagtning, så som feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning kan være fund af forandringer i parenkymatøse organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder udbredte ødemer).

Bilag 2

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Vurdering/

kommentarer

Sygdoms-kode nr.

1

Generelle fund

1.1

Feber eller andre kliniske

X

Der skal tages særlige forholdsregler under slagtningen for at undgå risiko for

Forstyrret almenbefindende

101

tegn på akutte

smittespredning til mennesker og dyr.

generaliserede

Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme

infektiøse sygdomme

skal bestemmelser for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges.

Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller

ydre påvirkninger.

1.2

Ophidsede (uvane, herunder ”kuller”),

Slagtningen bør udsættes, og fornyet undersøgelse foretages før slagtning jf. bilag 3 i dette

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

102

svækkede eller stærkt udmattede

cirkulære og bilag I, afsnit I, kapitel II, C i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

dyr,uden tegn på akutte lidelser

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven, § 20, Såfremt dyret slagtes, skal

krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

1.3

Selvdøde og moribunde dyr,

X

Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles, men skal henvises direkte til destruktion.

Død ved ankomst

111

herunder dyr døde som følge af

Dødende

112

ulykkestilfælde

Afvist fra slagtning

113

Død i stald

114

Aflivet v. levende syn

Aflivet v. levende syn

117

Lammet på vogn

Lammet på vogn

118

1.4

Anæmi, hydræmi,

X

I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en

Anæmisk udseende

121

vattersot eller

afgørende faktor. Afmagring i patologisk anatomisk

Vattersot

123

afmagring (serøs fedtatrofi)

betydning indebærer serøs atrofi af fedtvæv, fortrinsvis fedt omkring koronarkar, led

Væskeansamlinger

124

og i knoglemarven

Afmagret

131

1.5

Septikæmi, pyæmi,

X

Ved pyæmi se dog under de specifikke lokalisationer

Pyæmi, blodforgiftning

141

toxinæmi eller viræmi

1.6

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens

X

Ved forsinket exviceration udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis

Dårlig afblødning

181

eller ufuldstændig afblødning

ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande kan der evt. foretages LK.

Såfremt der foreligger oplysning om, at afvigelsen er fodringsbetinget, kan kødet godkendes til dyrefoder, jf. dog ikterus, ketonæmi, urinøs lugt.

Abnorm lugt/smag/farve/konsistens, væskedrivende

151

Ved abnorm lugt eller farve, kan slagtekroppen tilbageholdes i 24 timer føre endelig bedømmelse, evt. vha. kogeprøve.

Ved observation af ketoselugt, skal slagtekroppen tilbageholdes i min. 24 timer og der skal udføres

Forsinket exviceration

152

kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en tilfældigt udvalgt slagtekrop, jf. bilag 3. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.

1.7

Kønslugt

a

Kød med organoleptisk

X

Kødet kan kasseres som kat. 3 materiale

Kønslugt

487

afvigelse i form af udtalt kønslugt

b

Kød af orner til avlsbrug samt af kryptorkide

X

Kødet skal ornestemples for hermafroditiske svin, jf. dog også 1.6

Tvekønnet

488

svin og hermafroditiske/han-pseudohermafroditiske svin.

c

Kød af ukastrerede svin

X

Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer over 80 kg., skal ornestemples. Dog kan

ornestempling undlades, såfremt det ved undersøgelse ved skatolmetoden eller ved koge- eller stegeprøve er fundet, at kødet ikke har tydelig kønslig lugt.Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer 80 kg. eller derunder, skal ornestemples, hvis der ved undersøgelse med skatolmetoden konstateres skatolværdier over 0.25 ppm, eller det ved koge- eller stegeprøve er fundet, at kødet har tydelig kønslig lugt.Slagteaffald fra ukastrerede svin kan undlades ornestemplet.

1.8

Nylig overstået fødsel eller kastning

X

Ved komplikationer TK.Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født

Nylig fødsel/kastning

451

1.9

Fostre (herunder udskårne eller ufuldbårne dyr) og nyfødte dyr

X

Embedsdyrlægen kan tillade udtagning af foetalblod til teknisk brug. Dyr, der er slagtet inden 7 dage efter fødslen TK.

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

Se i øvrigt vejledning vedr. vurdering af om kvæg er i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden

455

1.10

Nødslagtede dyr ( = i øvrigt sunde og raske dyr, som har været udsat for en ulykke)

Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder palpering og indsnit samt laboratorieundersøgelser, når det findes nødvendigt, jf. kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit I, kapitel II, D

Nødslagtet

115

samt bilag I, afsnit II, kap. V, pkt. 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer.

1.11

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.

Forsøgsdyr (Konsum)

185

kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker.

1.12

Ikke identificerbar

X

Hvis et dyr ikke kan identificeres (manglende øremærker, manglende tatovering m.v.), selvom alle muligheder (leverandør, slagtedyr) er

Ikke identificerbar

For kvæg jf. de særlige regler om oksekødsmærkning

119

forsøgt, skal dyret afvises fra slagtning eller TK, hvis det er slagtet i opklaringsperioden.

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

X

Navleinfektion, akut

611

X

Navleinfektion (stald)

613

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse

X

Akut hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.

201

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv

X

X

Jf. dog 1.1 og 1.2.

Kronisk hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.

202

samt i de dertil hørende hinder

c

Kronisk hjerneabsces

X

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer uden komplikationer, som led i pyæmi GU.

Byld i hjernen

203

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

a

Pericarditis

1

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

2

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

3

Traumatisk pericarditis, ledsaget af

X

Hjertesækbetændelse, Fremmedlegeme

223

ekssudatansamlinger, cirkulationsforstyrrelser afmagring eller andre komplikationer

4

Kronisk fibrøs pericarditis

X

X

Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs

224

b

Endocarditis.

1

Tromboserende endocarditis (ulcerativ eller verucøs)

X

Hjerteklapbetændelse, akut

230

2

Afhelet endocarditis

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjerteklapbetændelse, afhelet

231

c

Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)

X

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

241

d

Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis

X

Opmærksomhed skal specielt henledes på a. pulmonalis og v. cava caudalis hos kvæg.

Inficeret blodprop

242

e

Parasitrelateret trombose

X

X

Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i muskulaturen kasseres de pågældende dele. I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkulationsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK.

Blodprop fra parasitter

243

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

X

Ved tilfælde med almenlidelse og andre komplikationer, jf. bl.a. 1.1, bedømmes i overensstemmelse hermed.

Sinuitis/Rhinitis (Næsehulebetændelse)

250

b

Atrofisk rhinitis

X

X

Ved ukompliceret conchaatrofi godkendes også hovedet.

Atrofisk rhinitis (Nysesyge)

251

c

Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk lungebetændelse

271

d

Fibrinonekrotiserende bronchopneumoni (ondartet lungesyge) hos svin

Jf. 1.1.

1

Perakutte tilfælde uanset udbredelsens størrelse og akutte

X

Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

Akut lungebetændelse (o. 25 %) (rød hepatisation) SVIN

258

tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer

2

Akutte tilfælde med mindre end 25 % udbredelse og andre tilfælde

X

X

Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

Akut lungebetændelse (u. 25 %) (grå hepatitation) SVIN

259

e

Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni,

X

X

Ved en udbredelse i mere end 25 % af lungevævet, eller ved komplikationer TK.

Akut/subakut lungebetændelse/fejlsynkning, lungenekrose(o. 25 %)

260

bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose)

Akut/subakut lungebetændelse(u. 25 %)

261

f

Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

X

X

Lungebylder (aerogene)

273

g

Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk oprindelse

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer uden komplikationer GU.

Lungebylder (pyæmiske)

274

h

Tracheitis og bronchitis

X

X

Betændelse i luftrør

275

i

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger

X

X

Lunger kan kasseres som kat. 3 materiale

Atelektase

281

samt aspiration af blod,

Lungeemfysem

282

skoldevand eller foder i

Pigmenteret lunge

283

forbindelse med

Slagteblødning i lunge

284

slagtningen

Aspiration af blod m.v.

285

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis

X

Ved en udbredelse af fibrinøs eller serofibrinøs pleuritis på mindre end 25 % af lungernes eller brystvæggenes overflader og uden komplikationer dog UG og LK af afficerede områder.

Akut lungehindebetændelse o. 25 %

287

Akut lungehindebetændelse u. 25 %

288

b

Kronisk fibrøs pleuritis

X

X

Kronisk lungehindebetændelse

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

Diarre

318

a

Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr

X

X

Ved komplikationer TK.

Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk

320

b

Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk enteritis

X

Akut mave/tarmbetændelse, fibrinøs m.v.

321

c

Gastritis eller enteritis hos spæde dyr

X

Mave/tarmbetændelse hos spæde dyr

322

d

Kronisk gastritis eller enteritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

Geosediment

335

Mavesår/løbesår

336

e

Kronisk fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk enteritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk tarmbetændelse

326

f

Forstoppelse og lejeforandringer

1

Akutte tilfælde af ileus,

X

Akut tarmlejeforandring

332

torsion, invagination

Løbedrejning h. side

333

eller inkarceration

Løbedrejning v. side

340

Løbeatoni

334

2

Stortarms- eller blindtarmsforstoppelse

X

X

Ved komplikationer TK.

Forstoppelse af stortarm og blindtarm, hest

339

hos hest, og

Navlebrok

361

broktilstande hos alle dyr

Lyskebrok

362

Pungbrok

363

g

Vindkolik og trommesyge

X

X

Ved komplikationer TK.

Vindkolik/trommesyge

365

h

Mesenterialemfysem (hos svin)

X

X

Mesenterialemfysem (SVIN)

367

i

Universel tarmblødning (hos svin)

X

X

Ved komplikationer TK.

Universel tarmblødning (SVIN)

368

j

Rectalprolaps

X

X

Ved komplikationer TK. Jf. 2.6.b).

Rektalprolaps/tarmfremfald

331

k

Rektal striktur

Rektal striktur/ballongris

337

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen

X

X

Akut bughindebetændelse lokal

351

c

Kronisk peritonitis,

X

X

Kronisk bughindebetændelse

352

herunder lokale, afgrænsede og kroniske

Kronisk bughindebetændelse/fremmedlegeme

354

abscesser

Byld i bughinde

355

2.8

Sygdomme i leveren

a

Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse og galdesten

X

X

Kapillærektasier/galdegangscyster/galdesten

380

b

Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose)

X

X

Lokale fedtinfiltrationer

373

c

Diffus fedtinfiltration

X

X

Ved komplikationer TK.

Fedtlever

374

d

Hepatitis, herunder nekroser

1

Diffuse, multifokale eller zonalt udbredte akutte og subakutte tilfælde

X

Akut, udbredt leverbetændelse

Ved zonalt udbredte forandringer ses øget lobulær tegning

371

2

Enkelte akutte eller subakutte levernekroser

X

X

Akut, lokal leverbetændelse

372

3

Kroniske, herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk levernekrose

379

e

Levercirrose (end-stage lever)

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk leverbetændelse/skrumpelever

378

f

Leverabscesser

1

Akutte og subakutte leverabscesser

X

X

Ved multipel forekomst eller som led i en pyæmi dog TK.

Akutte leverbylder

376

2

Kroniske leverabscesser

X

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Kroniske leverbylder

375

3

Miliære levernekroser hos kalve

X

Jf. 3.3.h

Små levernekroser (KALVE)

388

Ormeknuder i lever/leverpletter

385

2.9

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur

X

X

Ved komplikationer TK.

Milttorsion, aseptisk miltnekrose, miltruptur

342

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Miltbetændelse

343

c

Traumatisk lienitis (splenitis)

X

Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden komplikationer UG og LK.

Miltbetændelse, fremmedlegeme

344

2.10

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas

X

X

Bugspytkirtelbetændelse

347

b

Konkrement-ansamlinger

X

X

Bugspytkirtelsten

348

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer,

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten

416

cystedannelse,

Nyrecyster

417

hydronefrose og

Hydronefrose

415

pigmentation (herunder slagteblødninger)

Oksens sorte nyre

413

b

Akut infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis

X

Der skelnes mellem infektiøs og noninfektiøs nefritis ved dyrkning på blodagar, jf. Fødevarestyrelsens metodesamling

Akut nyrebetændelse

402

c

Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis)

X

X

Ved komplikationer TK. Ved dissemineret interstitiel nefritis hos spædkalve TK.

Nyrebetændelse, kronisk

412

d

Leuko-lymfocytær pyelonefritis hos svin

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse m. pus

419

e

Amyloidose

X

X

Ved komplikationer TK.

Oksens lyse nyre

414

f

Nefrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyredegeneration

408

g

Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrenekrose

410

h

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Nyrebetændelse/blodforgiftning

406

i

Infektiøs, ascenderende pyelonefritis

X

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebækkenbetændelse

411

j

Urocystitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

421

k

Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner

X

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

418

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

a

Børbetændelse

1

Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti­serende og septisk endometritis

X

Akut børbetændelse

431

2

Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller tilstedeværelse af

X

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændelse/ildelugtende foster

432

macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre

b

Tilbageholdt efterbyrd

X

X

Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.1.

Tilbageholdt efterbyrd

437

c

Ufuldbyrdet forløsning

X

X

Ved komplikationer TK.

Ufuldbyrdet forløsning

438

d

Uterusprolaps,

X

X

Ved komplikationer TK.

Børprolaps/drejning

442

uterustorsion og ruptur

Børsprængning

443

af uterus

Børmisdannelse

444

e

Børvattersot

X

X

Ved komplikationer TK.

Børvattersot

445

f

Vagina

1

Vaginal ruptur

X

X

Ved komplikationer TK.

Skederuptur

Skederuptur

446

2

Vaginitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Skedebetændelse

Skedebetændelse

447

3

Vaginal prolaps

X

X

Ved komplikationer TK.

Skedeprolaps

Skedeprolaps

448

g

Orchitis og epididymitis

X

X

Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.1.

Betændelse i testikler og bitestikler

481

Halvorne

485

Urorne

486

2.13

Sygdomme i yveret

a

Mastitis

1

Septisk eller akut nekrotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

470

2

Akut, kataralsk eller purulent mastitis

X

X

Ved komplikationer TK.

Akut yverbetændelse

471

3

Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs masttis

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

b

Pigmentation af mælkekirtlerne hos svin

X

X

Pigmenteret yvervæv

473

c

Yverødem

X

X

Yverødem

475

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Knoglefrakturer

1

Åbne frakturer, ældre end 6 timer

X

Friskt, åbent knoglebrud > 6 timer

501

2

Inficerede frakturer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede processer, evt. opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Inficeret knoglebrud

503

3

Ikke inficerede, akutte eller helende og helede

X

X

Friskt, åbent/dækket knoglebrud < 6 timer

508

frakturer

Gammelt knoglebrud

502

Frisk halebrud

504

Helet halebrud

505

Frisk ribbensbrud

506

Helet ribbensbrud

507

b

Osteomyelitis

X

X

Halebid, lokalt, afgrænset

600

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede processer, evt. opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU

Halebid/haleinfektion

601

1

Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, blodforgiftning, akut

511

2

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

512

3

Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning

X

X

Lokal knoglemarvsbetændelse

513

c

Mellemørebetændelse

X

X

Mellemørebetændelse

521

d

Pigmentaflejringer i knogler og periost

X

X

GU. Enten lokal udrensning eller kassation af samtlige knogler afhængigt af pigmentationens udbredelse.

Pigment i benhinde og knogler

524

e

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

1

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

2

Ikke infektiøs eller kronisk infektiøs ledbetændelse

X

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

f

Artrose

X

X

Slidgigt

533

Hofteskred/ledskred

542

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

X

Hvis ikke en af de specifikke diagnoser (muskelnekrose i baglår eller tryknekrose i

Muskelnekroser

573

muskulatur) stemmer overens med den aktuelle observation, anvendes den generelle diagnose

Aseptisk muskelnekrose i baglår

574

(muskelnekroser).

Tryknekrose muskulatur

575

b

Muskelforandringerne PSE og DFD

1

Hos svin ved højgradig forandring af hele muskulaturen

X

Højgradig PSE/DFD

551

2

Hos svin ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig forandring

X

X

Kan efter udbening godkendes helt eller delvis til forarbejdning (GF). Den endelige bedømmelse kan foretages efter 24 timer. Dele med højgradig

Lavgradig PSE/DFD

552

forandring LK. Dele med lavgradig forandring GF. Uforandrede dele UG.

c

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve

X

Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK.

Afvigende kødtekstur

553

Afvigende kødfarve

554

d

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG og LK.

Muskelbetændelse

555

e

Muskelatrofi

X

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar

X

X

Ved komplikationer TK.

Sår, betændte

603

b

Kontusioner og lacerationer

X

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.

Trykning/udrivning

602

c

Forbrændinger og røgskader

Akutte brandsår skal betragtes som en akut lidelse. Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet

og røgforgiftning med udvikling af lungeødem, organforandringer, pseudomembranøs tracheobronchitis, bronchopneumoni evt. efter latenstid. Opmærksomheden henledes på undersøgelse for rester af A/K. Hvis oplysning om behandling med A/K ikke kan fremskaffes, foretages undersøgelse herfor.

1

Akutte brandsår af overfladisk karakter

X

X

Ved komplikationer TK

Friske forbrændinger af 1. grad

604

2

Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad)

X

X

Ved større udbredelse (mere end ca. 5 % af huden) TK

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

605

d

Hagludslæt hos svin (hypotrichosis cystica)

X

X

Hagludslæt hos svin

606

e

Kronisk dermatitis, herunder eksem

X

X

Ved skab se 3.1.k). Ved ringorm se 3.1.l).

Kronisk hudbetændelse, eksem

661

f

Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)

X

X

Ved komplikationer TK. Ved rødsyge se 3.3.i).

Forfrysning/ætsning

671

g

Forkalkning af doglappen hos kvæg

X

X

Forkalkning i doglap hos kvæg

666

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

Insektbid

667

a

Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)

X

Trikiner, mistanke om

565

b

Oksetinter

1

Ved fund af mere end 10 levende eller døde tinter

X

Oksetinter, flere end 10

560

2

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter

Ved fund af 10 eller færre døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand) – UG med LKVed fund af 10 eller færre levende eller døde tinter:UG af maver, tarme og talgBG af krop og organer efter bortskæring af tinter, Krop og organer skal underkastes frysning ved en

Oksetinter 10 eller derunder (u. 2 år)

561

temperatur ikke over minus 10 grader C i mindst 10 døgn. Krop og organer undersøges i henhold til § 28. Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladet ved undersøgelsen.

Oksetinter 10 eller færre (o. 2 år)

562

c

Svinetinter (Cysticercus cellulosae)

X

Svinetinter

564

d

Parafilaria bovicola

X

X

Parafilaria

681

e

Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer

X

X

Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse.

C. tenuicollis

353

(Echinococcus spp.) og kvæser (Coenurus

Echinokokker

566

cerebralis)

Kvæser

567

f

Kroniske parasitrelaterede

X

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

Ormeknuder i tarm

568

fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)

g

Lunge- og mave-tarmstrongylose samt

X

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

291

bændelorm og andre parasitter i

Tarmstrongylose

327

fordøjelseskanalen

Bændelorm m.v.

328

h

Subserøse strongyluslarver hos heste

X

X

Subserøse strongyluslarver hos heste

329

i

Ikter

X

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.

Ikter

377

j

Bremselarver

1

Hos kvæg

X

X

Bremselarver, kvæg

633

2

Hos heste

X

X

Bremselarver, heste

330

3

Hos får

X

X

Bremselarver, får

252

k

Skab

1

Sarkoptesskab hos svin

X

X

Sarcoptesskab hos svin

634

2

Psoroptesskab hos får

X

X

Psoroptesskab hos får

635

3

Skab hos andre dyr

X

X

Skab, kvæg

631

l

Ringorm (dermatophytose)

X

X

Ringorm

641

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

X

Se 2.14.d). Såfremt fuldstændig udrensning ikke er mulig TK.

Sarcocystose/sarcosporidier

563

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)

X

X

Tarmcoccidiose

323

c

Piroplasmose (babesiose)

X

X

Piroplasmose

245

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

820

b

Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei)

X

Miltbrandsemfysem, mistanke om

821

c

Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.)

X

Malignt ødem, mistanke om

822

d

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

823

e

Tuberkulose

1

Generaliseret tuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Generaliseret TB

825

2

Portogen tuberkulose i leveren hos svin

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Portogen TB hos svin

826

3

Serosatuberkulose

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Serosa TB

827

4

Lokal, velafgrænset

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Lokal TB

828

tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude

5

Kaseøs lymfadenitis i Lnn. mandibulares eller mesenteriales hos svin

X

X

Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.

Kaseøs lymfadenitis hos svin

829

f

Paratuberkulose (Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis)

X

X

TK ved 1.4.

Para TB

324

g

Actinomykose,

actinobacillose og botryomykose (Actinomyces bovis, Actinobacillus lignieresii og Staphylococcus aureus)

1

Ved generalisering

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.

Generaliseret Actinomykose, Actinobacillose og Botryomykose

143

2

Ved lokal overgriben/metastasering

X

X

TK ved 1.4.

Actinomykose, Actinobacillose, Botryomykose)

142

Actinomykose, kvæg (trætunge)

301

Actinomykose, svin

607

h

Salmonellose

X

Jf. 2.6 og 2.8.f).3).

Salmonellose

835

i

Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae)

1

Akut rødsyge med hud-, led- eller endocardieforandringer

X

Akut Rødsyge

608

2

Kronisk ledbetændelse

X

X

Ved komplikationer TK.

Rødsygeledbetændelse

534

j

Snive (Malleus) (Burkholderia mallei)

X

Snive

839

k

Kværke (Streptococcus equi subsp. equi)

1

Akutte tilfælde

X

Akut Kværke

840

2

Kroniske, afgrænsede abscesser i lymfeknuder

X

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk, afgrænset Kværke

841

l

Brucellose (Brucella spp.)

1

Akutte tilfælde

X

Akut kalvekastning, mistanke om

844

2

Kroniske tilfælde

X

X

Kronisk kalvekastning, mistanke om

845

m

Bovin genital campylobacteriosis (vibriosis) (Campylobacter fetus subsp. venerealis)

X

X

Vibriose hos Kvæg, mistanke om

850

n

Kalvedifteroid (Fusobacterium necrophorum)

X

Kalvedifteritis mistanke om

852

o

Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus)

X

X

TK ved 1.1 eller 1.4.

Ondartet Klovsyge hos får, mistanke om

855

p

Leptospirose (Leptospira interrogans)

1

Akut

X

Akut Leptospirose, mistanke om

857

2

Kronisk, lokaliseret

X

X

Kronisk, lokaliseret Leptospirose, mistanke om

858

q

Oksens ondartede lungesyge (Mycoplasma mycoides)

X

Oksens ondartede Lungesyge, mistanke om

860

3.4

Virusinfektioner

a

Vesiculære lidelser

1

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

870

2

Swine Vesicular Disease

X

SVD, mistanke om

871

3

Fårekopper

X

Fårekopper, mistanke om

872

b

1

Kvægpest (rinderpest)

X

Kvægpest, mistanke om

873

2

Oksens ondartede katarrhfeber

X

Ondartet katarrhfeber hos kvæg, mistanke om

874

c

Svinesygdomme

1

Klassisk svinepest

X

Klassisk Svinepest, mistanke om

875

2

Afrikansk svinepest

X

Afrikansk Svinepest, mistanke om

876

3

Smitsom svinelammelse (Teschen Disease)

Ved komplikationer TK.

Smitsom svinelammelse, mistanke om

877

4

Aujeszky's sygdom

Ved komplikationer TK.

Aujeszky’s sygdom, mistanke om

878

d

Hestesygdomme

1

Virus arteritis

X

X

Virusarteritis, mistanke om

879

2

Infektiøs anæmi hos hest (akut eller kronisk)

X

Infektiøs anæmi hos hest, mistanke om

880

e

Rabies

X

Rabies, mistanke om

881

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Malign. Svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK.

Godartet svulst

fx Schwanomer

891

c

Uspecificerede neoplasmer

X

X

Ved komplikationer TK.

Uspecificeret svulst

Uspecificeret

892

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Kronisk indigestion hos kvæg (Acetonæmi)

X

Ketose

807

b

Hæmoglobinuri hos hest

X

Hæmoglobinuri hos hest

424

c

Hæmoglobinuri hos kalv ("Bronzekalve")

X

UG ved ikke kendelig misfarvning.

Hæmoglobinuri hos kalv

425

d

Kælvningsfeber

X

Kælvningsfeber

808

e

Eklampsi

X

Eklampsi

809

f

"Fedtlever" hos kvæg (rejsesyge- eller graviditetstoksikose)

X

X

Ved komplikationer TK.

Rejsesyge hos kvæg

810

g

Puerperal hæmoglobinuri hos kvæg

X

Puerperal hæmoglobinuri hos kvæg

426

h

Græstetani

X

Græstetani

811

i

Akut vomacidose (roeforgiftning)

X

Akut forædning

319

j

Ikterus

1

Infektiøs eller toksisk

X

Infektiøs/toksisk gulsot

381

2

Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

X

Leverlidelsesbetinget gulsot

382

3

Fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger (benbrud, milttorsion eller lign.)

A

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning

X

Fysiologisk, neonatal gulsot, udover 24 timer

383

B

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning

X

X

Fysiologisk, neonatal gulsot, under 24 timer

384

k

Pletvis melanose hos kalv

X

X

Såfremt fuldstændig udrensning ikke er mulig TK.

Pletvis melanose

812

l

Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi

X

X

Ved komplikationer TK.

Stivsyge

803

Manglende knogleudvikling

814

m

Forgiftninger

X

Forgiftning

815

n

Botulisme

X

Botulisme

819

3.7

Dyr, som mistænkes

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr

Medicinrester

816

for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene

indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratoriemæssige undersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel III, pkt. 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratoriemæssige undersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester der

overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer - TK

3.8

Mykotoksiner

a

Porcin nefropathi (mugnefrose)

X

X

LK af nyrer og lever.Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

Mugnyre

409

b

Aflatoxikose.

X

Aflatoxikose

817

c

Zearalenontoxikose

X

Zearalenontoxikose

818

4

Observationer ved det levende syn

a

Transporterklæring

Transporterklæring

116

b

CNS-symptomer – observeret i stald

Det bør overvejes, om der kan være tale om BSE/TSE

CNS-symptomer (stald)

212

c

Klovlidelse

Klovlidelse

509

d

Forvoksede klove

Forvoksede klove

510

e

Halthed, venstre forben

Halthed, v. forben

535

f

Halthed, højre forben

Halthed, h. forben

536

g

Halthed, venstre bagben

Halthed, v. bagben

537

h

Halthed, højre bagben

Halthed, h. bagben

538

i

Tyk has, venstre bagben, medialt og lateralt

Tyk has, v. bagben

539

j

Tyk has, højre bagben, medialt og lateralt

Tyk has, h. bagben,

540

k

Trykning, forknæ

Trykning, forknæ

541

5

Diverse

Cirkulationsforstyrrelser

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, f.eks. petecchier

Cirkulationsforstyrrelser

120

Mager

Mager

132

Opkneben

Opkneben

133

Misdannelser

Misdannelser

191

Pattetråd

Pattetråd

476

Blodøre

Blodøre

610

Blomkålsøre

Blomkålsøre

614

Skuldersår

Skuldersår (SVIN)

615

Hasetrykning

Hasetrykning

625

Hoftetrykning

Hoftetrykning

626

Trykning nakke

Trykning nakke

627

Trykning ryg

Trykning ryg

628

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

629

Ar i tungen

Ar i tungen

300

Byld hoved, ej kass. af hoved

Byld hoved, ej kass. af hoved

585

Byld hoved, kass. af hoved

Byld hoved, kass. af hoved

569

Byld, hals

Byld, hals

570

Byld i bryst/bov, højre

Byld i bryst/bov, højre

571

Byld i bryst/bov, venstre

Byld i bryst/bov, venstre

576

Byld i bug/lyske

Byld i bug/lyske

577

Byld i bughulen

Byld i bughulen

578

Byld i bagpart/lår, højre

Byld i bækken

579

Byld i bagpart/lår, højre

Byld i bagpart/lår, højre

580

Byld i bagpart/lår, venstre

Byld i bagpart/lår, venstre

581

Byld i bryst/bov

Byld i bryst/bov

586

Byld i bagpart/lår

Byld i bagpart/lår

588

Byld på ryggen

Byld på ryggen

582

Operationsar

Operationsar

583

Byld ben/tå

Byld ben/tå

584

Injektionsskade

Injektionsskade

668

Sår/slag u. transport, kvæg (stald)

Sår/slag u. transport, kvæg (stald)

901

Bidsår/slag, svin

Bidsår/slag, svin

902

Ej stukket

Ej stukket

910

Fejlstukket

Fejlstukket

911

Slagtefejl

Slagtefejl

912

6

Kommercielle koder

Forurening, gødning

Forurening, gødning, generelt

930

Forurening, gødning, højre bag

Forurening, gødning, højre bag

931

Forurening, gødning, venstre bag

Forurening, gødning, venstre bag

932

Forurening, gødning, højre for

Forurening, gødning, højre for

933

Forurening, gødning, venstre for

Forurening, gødning, venstre for

934

Forurening, gødning, pluks

Forurening, gødning, pluks

936

Forurening, gødning, mave/tarm

Forurening, gødning, mave/tarm

937

Forurening, gødning, bækken

Forurening, gødning, bækken

938

Forurening, gødning, hoved

Forurening, gødning, hoved

939

Forurening, gødning, brystindgang

Forurening, gødning, brystindgang

940

Forurening, gødn. hale

Forurening, gødn. hale

947

Forurening, gødn. lever

Forurening, gødn. lever

948

Forurening, gødn. tunge

Forurening, gødn. tunge

949

Forurening gødn. hjerte

Forurening, gødn. hjerte

950

Forurening, opkast

Forurening, opkast

952

Nedfald pluks

Nedfald pluks

951

Forurening, galde

Forurening, galde

941

Forurening, olie

Forurening, olie

942

Forurening, pus, krop

Forurening, pus, krop

943

Forurening, pus, pluks

Forurening, pus, pluks

944

Forurening, pus, mave/tarm

Forurening, pus, mave/tarm

945

Forurening, andet

Forurening, andet

946

Betinget godkendt

Betinget godkendt

992

Rundstemplet

Rundstemplet

993

Aflivet ved skydning

Aflivet ved skydning

989

GU

GU

990

GF

GF

991

BU

BU

994

Kasseret

Kasseret

995

Kogeprøve/tilbageholdt

Kogeprøve/tilbageholdt

996

Misfarvet hud/spæk

Misfarvet hud/spæk

997

TSE/BSE

Hvis den hurtige laboratorietest for TSE /BSE giver positiv eller inkonklusiv reaktion skal alle dele af

TSE/BSE, positiv eller inkonklusiv hurtigtest

304

dyret, herunder huden, bortskaffes som specificeret risikomateriale (kategori 1 materiale).

Annuller

Annuller

999

Bilag 3

Vejledning til visse punkter i cirkulæret

1. Vedr. pyæmi

Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Ved pyæmi er der således tale om en tilstand, hvor der skal være sket generaliseret hæmatogen spredning. Det er derfor vigtigt at der foretages en pyæmiundersøgelse, jf. § 29 for at afgøre, om der er tale om en pyæmisk tilstand.

Ved purulente processer uden et erkendeligt primær fokus i andre lokalisationer (organer, knoglemarv m.m.) bør der være tegn på en hæmatogent spredt forekomst af processerne. Der bør yderligere ske en gennemskæring af processerne med henblik på at undersøge, om der er pus i processerne. Det bemærkes, at der i lungerne hos svin er risiko for forveksling af forekomst af fibroplasier.

Akut pyæmi er kendetegnet ved, at processerne ikke er makroskopisk afgrænselige til omgivelserne. (F.eks. ved akutte processer i lungerne med hæmoragi og netop erkendbart fast centrum).

Kronisk pyæmi er kendetegnet ved, at processerne er makroskopisk afgrænselige ved bindevævsdannelse til omgivelserne.

Det skal bemærkes, at kroniske processer beliggende i eller op til chondroidt væv eventuelt ikke er afgrænselige. For at kunne afgøre dette, er det en forudsætning, at der foretages en gennemsavning af det afficerede område. Disse processer vil ofte være makroskopisk afgrænsede ved bindevævsdannelse mod det osteoide væv, mens der ikke er mulighed for erkendbare afgrænsninger i det chondroide væv.

Specielt skal man være opmærksom på fænomenet lokal spredning. Ved lokal spredning er der tale om spredning til andre lokalisationer, uden at der har været tale om en generaliseret spredning i organismen. Dette kan specielt ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet.

Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på en lokal spredning.

Ved indsnit som led i pyæmiundersøgelse bør opmærksomheden være henledt på injektionsskader pga. risiko for restkoncentrationer.

2. Vedr. ophidsede, svækkede eller stærkt udmattede dyr, jf. bilag 2, pkt. 1.2

Formålet med kødkontrollen er beskrevet i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. III, del B, pkt. 2, del C og del D, pkt. 1. I del B, pkt. 2, er beskrevet inspektion før slagtning, der bl.a. vedrører kontrol med dyreværnsmæssige forhold og kontrol med zoonoser og alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og kontrol med forhold i øvrigt, der kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Del C beskriver kontrollen med dyreværnsmæssige forhold, herunder bl.a. beskyttelse af dyrene på slagtetidspunktet. I del D, pkt. 1, er beskrevet inspektionen efter slagtning, som især skal fokusere på påvisning af zoonoser og smitsomme husdyrsygdomme.

Det fremgår af bilag I, afs. I, kap. III, pkt. 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, at dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af håndtering og spisning af kød og generelt dyr, der viser kliniske tegn på systemiske sygdomme eller kraftig afmagring, ikke må slagtes til konsum. Dyrene skal altså aflives og henvises til destruktion. Såfremt der er tale om en anmeldepligtige sygdomme og infektioner hos dyr, skal fødevareregionens beredskabscenter kontaktes.

For dyr der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed skal slagtningen udsættes, jf. bilag I, afs. I, kap. III, pkt. 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Dyrene skal underkastes en grundig inspektion før slagtning, så der kan stilles en diagnose. Er der mistanke om en anmeldepligtig sygdom som beskrevet i infektionsloven, skal fødevareregionens beredskabscenter kontaktes.

Det fremgår implicit af ovenstående og bilag I, afs. I, kap. III, del D, at udmattede og ophidsede dyr skal hvile inden slagtningen kan påbegyndes, med mindre anden afgørelse træffes af embedsdyrlægen. Det er denne bestemmelse, der henvises til i kødkontrolcirkulærets bilag 2, pkt. 1.2.

Af § 22 i bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr fremgår, at dyr, der har pådraget sig lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, samt ikke fravænnede dyr, skal slagtes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal de holdes for sig og slagtes hurtigst muligt og i hvert fald inden for to timer. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.

Bestemmelsen i kontrolforordningen for animalske fødevarer om at embedsdyrlægen træffer afgørelse, går imidlertid forud for bestemmelsen i § 22 om beskyttelse af dyr ved slagtning og aflivning.

Ved levende syn af svækkede eller stærkt udmattede dyr, skal nedenfor beskrevne punkter 1-3 således iagttages af embedsdyrlægen. Embedsdyrlægen skal naturligvis overveje de ovenfor beskrevne pkt. 4 og 5 i bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer

1)

Dyr, som har feber eller andre kliniske tegn på akutte, generaliserede infektiøse sygdomme, skal aflives og henvises til destruktion, jf. kødkontrolcirkulærets bilag 2, pkt. 1.1. Såfremt der er mistanke om eller diagnosticeret en anmeldepligtig sygdom, kontaktes fødevareregionens beredskabscenter.

2)

Tilskadekomne dyr, som ikke er stand til at gå, skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.

3)

Svækkede eller stærkt udmattede dyr, hvor der ikke ved det levende syn kan konstateres et af ovenstående forhold, skal isoleres og holdes under observation i op til 2 timer. Eventuel transport af dyret må ikke medføre nogen form for unødig lidelse.

a)

Kan der herefter ikke konstateres nogen bedring i tilstanden, skal dyret aflives af dyreværnsmæssige årsager, jf. dyreværnslovens § 20, og henvises til destruktion.

b)

Kan der konstateres en fremadskridende bedring, udsættes slagtning yderligere i op til 24 timer, hvorefter endelig beslutning træffes.

3.

Vedr. skelnen mellem benigne og maligne tumorer, jf. bilag 2, pkt. 3.5

Egenskab

Benign

Malign

Differentiering

God

Ofte dårlig

Invasiv vækst

Ingen

Ofte i omkringliggende væv

Væksthastighed

Ofte lav

Ofte høj

Metastaser

Aldrig

Ofte

Effekt på vært

Ofte ingen

Ofte påvirket

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.

4.

Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller mistanke herom.

Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen observeres ketoselugt, tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer, og der udføres efterfølgende kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en godkendt slagtekrop.

Der udtages kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra slagtekroppene til kogeprøven – både fra det mistænkte dyr og en blindprøve.

Det skal være samme slags prøvemateriale fra begge dyr.

Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt.

Efter opvarmning lægges et længdesnit i kødet.

Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes med ”blindprøven”.

I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.

Bilag 4

Tilsyn og smittebegrænsende foranstaltninger ved levende syn på bedriften – fjerkræ

A.

Smittebegrænsende foranstaltninger

1)

Ved tilsynet skal kontrolpersonalet iagttage alle nødvendige forholdsregler for at undgå smitteoverførsel mellem ejendommene.

2)

Tilsynene skal tilrettelægges således, at olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræts- og formeringsbesætninger besøges først, derefter opdræt og dyr til konsum.

Til sidst skal besøges besætninger, hvor der tidligere er konstateret Salmonella.

I den enkelte besætning skal tilsynet udføres efter dyrenes alder, således at de yngste dyr tilses først og de ældste sidst.

3)

Der skal gå 24 timer efter besøg i en hvilken som helst husdyrbesætning inden tilsyn hos olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræts- og formeringsflokke.

Desuden skal der gå 24 timer inden tilsyn i anden fjerkræbesætning i følgende situationer

a)

Efter tilsyn i svine-, kvæg- eller fjerkræbesætninger, hvor der er konstateret smitte med den multiresistente type af Salmonella Typhimurium DT 104.

b)

Efter tilsyn i fjerkræbesætninger, hvor der er konstateret eller er mistanke om alvorlige smitsomme fjerkræsygdomme.

4)

Hvis den tilsynsførende i forbindelse med udlandsophold har besøgt animalske produktioner eller har haft kontakt til fjerkræ, skal der gå mindst 48 timer inden et tilsyn gennemføres.

5)

Den tilsynsførende skal inden besøget advisere producenten, således at denne kan vejlede den tilsynsførende om særlige hygiejneregler på ejendommen.

6)

Den tilsynsførende skal være omhyggelig med hygiejnen, og overholde de etablerede hygiejnebarrierer.

Dette indebærer, at der altid skal anvendes engangsfodtøj og engangsovertrækstøj.

Efter anvendelse efterlades begge dele på stedet.

Der skal endvidere foretages håndvask før og efter besøget i fjerkræhuset.

7)

Kontrolpersonale, der lider af en sygdom, som kan overføres til fjerkræ, må ikke føre tilsyn i fjerkræbesætninger.

8)

Hvis den tilsynsførende holder hobby-fjerkræ, eller har større hold af stuefugle skal ovenstående karantænebestemmelser og hygiejneregler ligeledes overholdes imellem kontakt til eget fjerkræ/fugle og tilsyn i fjerkræbesætninger.

9)

Ved udbrud af smitsomme fjerkræsygdomme, kan Fødevarestyrelsen påbyde tilsynspersonalet et skærpet beredskab i forbindelse med tilsyn, jf. lov om hold af dyr.

B.

Tilsyn – hvad skal kontrolleres

1)

Den tilsynsførende skal kontrollere,

a)

at husene er indrettet hensigtsmæssigt, om der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til sikring mod skadedyr og om ventilationsforholdene kan sikre passende temperatur, luftfugtighed og lavt indhold af ammoniak,

b)

at strøelsens beskaffenhed er tør og løs i overfladen,

c)

at der er ryddeligt i produktionsområderne og på udenomsarealerne,

d)

om der forefindes smittebegrænsende foranstaltninger, såsom forholdsregler ved besøgende, hygiejnebarrierer og advarselsskilte,

e)

at der dagligt indsamles og fjernes døde dyr,

f)

at producenten har udtaget og indsendt de lovmæssigt fastsatte prøver til undersøgelse for Aviær influenza, Salmonella og evt. andre zoonoser,

g)

om der foreligger dokumentation for overholdelse af eventuelle tomgangsperioder, herunder at rengøring og desinfektion er foretaget,

h)

at der ikke forekommer tegn på alvorlige sygdomme i fjerkræflokken, som kan have betydning for afgørelsen af om dyrene vil være egnet til konsum efter slagtning,

i)

at eventuelle foretagne behandlinger af flokken med lægemidler er registreret, herunder at gældende tilbageholdelsestider er overholdt, om nødvendigt ved henvendelse til den praktiserende dyrlæge,

j)

at registreringer af foderleverandør og type svarer til de faktiske forhold på stedet og at foderleverandøren er godkendt til at levere foder til pågældende fjerkrætype samt at levering af slutfoder er sket i tilstrækkelig tid til at tilbageholdelsestider (normalt 5 døgn) kan overholdes,

k)

om der er risiko for forurening af vandet med sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra gødning m.m., hvis ejendommen har egen boring eller brønd, der anvendes som drikkevand til fjerkræet,

l)

om der er tegn på dyrevelfærdsproblemer, såsom nedsat bevægelsesfrihed, manglende mulighed for at komme til foder og vand, for høje temperaturer eller ammoniak i luften m.m.,

m)

at dyr, som er uegnede til videre opfedning fjernes og aflives eller sættes i sygestald, når det vurderes at disse har en reel mulighed for at komme sig igen,

n)

at der findes dokumentation for at dyr sættes i sygestald, hvis en sådan forefindes på ejendommen, og eventuelt aflives, hvis de ikke er i bedring efter et par dage, samt

o)

at der foreligger et egenkontrolprogram og at dette følges, blandt andet ved at sammenligne kopi af indsendte produktionsoplysninger med producentens dokumentation, de faktiske forhold samt resultater fra inspektion før og efter slagtning, jf. dog nr. 2.

2)

Såfremt der forekommer tegn på alvorlige sygdomme i flokken, jf. nr. 1, litra h, skal den tilsynsførende meddele forbud mod at dyrene sendes til slagtning før de er blevet tilset af en dyrlæge fra fødevareregionen, med henblik på at afgøre hvilken sygdom der er tale om og hvilke forholdsregler der skal tages.

3)

Såfremt dyrlægen finder tegn på alvorlige smitsomme sygdomme, herunder Newcastle disease, aviær influenza, fjerkrækolera, Gumboro, klinisk udbrud af Salmonella eller andre sygdomme der betinger, at slagtning ikke kan foretages, skal dyrlægen meddele forbud mod at dyrene sendes til slagtning og foretage det fornødne.

Er der tale om anmeldepligtige sygdomme skal dyrlægen sørge for, at besætningen sættes under offentligt tilsyn efter reglerne i gældende bestemmelser om den pågældende sygdom.

4)

Er der tale om en ny producent skal egenkontrolprogrammet gennemgås med henblik på fødevareregionens godkendelse eller registrering hvis der foreligger en branchekode.

Bilag 5

Bedømmelsesregler - fjerkræ

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på fjerkræets almene sundhedstilstand

X

Død, indtrådt som følge af anden årsag end slagtning

X

Almen tilsmudsning eller infektion

X

Betydelige læsioner og blodudtrædninger

X

Udtalte maskinelle læsioner – herunder forskoldninger

X

Mangelfuld afblødning

X

Restkoncentrationer, der overstiger de for stoffer tilladte tolerancer, samt restkoncentrationer af forbudte stoffer

X

Unormal farve, lugt og smag

X

Begyndende forrådnelse

X

Afvigende konsistens

X

Kakeksi

X

Hydræmiascites

X

Gulsot

X

Systemiske infektionssygdomme og kroniske lokalisationer af humanpatogene mikroorganismer

X

Systemiske mykoser og lokale læsioner i organer, som må formodes at indeholde humanpatogene smitstoffer eller toksiner

X

Udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne samt systemiske parasitoser

X

Ondartede eller multiple svulster

X

Forgiftning

X

Alle organer mangler

X

Bilag 6

Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr, samt en kort beskrivelse af bedømmelsen af laboratorieresultaterne

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

Der skal udtages

1)

Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie.

2)

Den ubeskadigede milt.

3)

Eventuelt supplerende materiale.

4)

En nyre til undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

5)

Verifikationsmateriale: den anden nyre, mindst 100 g ren muskulatur (f.eks. mellemgulvspille eller skank).

Materialet mærkes med tilstrækkelig identifikation, nedfryses straks og opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar indtil undersøgelsen er endeligt afsluttet.

Ad 5) Materialet skal benyttes til verifikation og eventuel kvantificering af positive eller tvivlsomme resultater ved den første undersøgelse for antibiotika/kemoterapeutika.

For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden.

Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget godkendt laboratorium, skal prøven anbringes på køl ved 0-5 °C, med mindre undersøgelsen indledes inden 1 time efter prøveudtagning.

Forsendelse til eksternt laboratorium

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0-5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøvens/dyrets identitet.

Prøverne og tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet i kølet, men ikke frosset stand (f.eks. i isolerende materiale med fryseelement(er) ilagt, uden direkte kontakt med prøverne).

Op til weekends og helligdage kontaktes laboratoriet inden indsendelse af prøver.

Følgebrev

Af medfølgende følgebrev skal så vidt muligt fremgå

1)

Dyreart, se nedenfor

2)

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer

3)

Slagtedato

4)

Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinær-kontrolnr., CHR-nr, CKR-nr. for kvæg, leverandør- nr. m.v.)

5)

Eventuelle symptomer før slagtning (ved nødslagtning skal kopi af slagteattest medfølge med oplysning om symptomer og evt. behandling med antibiotika/kemoterapeutika)

6)

Kødkontrolfund samt ønske til undersøgelse (BU, pH-undersøgelse, kun A/K).

Som dyreart anføres en af følgende betegnelser

1)

Svin, so eller orne

2)

kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr

3)

lam eller får

4)

ged

5)

unghest (under 2 år) eller hest

Bedømmelse

Ved ringe forekomst forstås 5-10 kolonier pr. plade.

Ved rigelig forekomst forstås flere end 10 kolonier pr. plade.

Ved TK forstås total kassation.

Ved G forstås, at den bakteriologiske undersøgelse ikke forhindrer godkendelse.

Specifik infektion

1)

Forekomst af flere end 3-4 patogene bakterier i muskelprøven

TK.

2)

Rigelig forekomst af patogene bakterier i milt

TK.

3)

Ringe forekomst af patogene bakterier i milt

G, men kassation af lunger, lever og nyrer.

4)

Forekomst af clostridier (mere end én) i muskel eller milt

TK.

Uspecifik infektion

1)

Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i muskel

TK.

2)

Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i milt

G, men kassation af lunger, lever og nyrer.

pH bestemmelse i muskulatur

pH-måling foretages som supplerende parameter efter embedsdyrlægens vurdering.

pH bestemmelse må tidligst foretages 24 timer efter slagtningen.

Målingen foretages med justeret pH-meter.

pH-måling kan foretages enten på slagtegangen med et spyd-pH-meter i de store muskelgrupper eller på laboratoriet.

pH værdier større end 6,5 kan betyde reduceret holdbarhed af slagtekroppen.

Endelig bedømmelse af slagtekroppen

Såfremt de laboratoriemæssige undersøgelser ikke i sig selv betinger kassation af slagtekrop eller organer, foretages fornyet grundig inspektion inden den endelige bedømmelse af kødet.

Embedsdyrlægen skal her lægge vægt på kødets udseende, lugt og friskhedstilstand, specielt hvis en pH-måling viser forhøjet pH.

Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale

Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet.

Det frosne materiale sendes dybfrosset.

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet.

Bilag 7

Procedure for udtagning, forsendelse og bedømmelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

1)

Begge nyrer udtages fra slagtekroppen.

Den ene nyre anvendes til screeningsundersøgelse, og den anden nyre nedfryses til verifikation.

2)

Såfremt der er påvist injektionssted udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750 - 1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet.

3)

Til verifikation udtages tillige supplerende materiale på mindst 100 g ren muskulatur f.eks. fra mellemgulvpille eller skank.

Verifikationsmaterialet opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar.

På prøveudtagningsskemaet skal der noteres, hvilken muskulatur, der er udtaget.

Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget laboratorium, skal prøverne køles ned til 0-5 °C, hvis undersøgelsen ikke indledes inden 1 time efter prøvetagning.

Undersøgelsesmetoden er beskrevet i Fødevarestyrelsens Mikrobiologiske og Kemiske Metodesamling.

Forsendelse til eksternt laboratorium

A.

Nyren og evt. injektionssted

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0–5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med dyrets identitet.

Prøve med tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet.

Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer.

Prøverne sendes kølet (f. eks i isoleret emballage med køleelement).

B.

Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale

Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet.

Det frosne materiale sendes dybfrosset.

Op til week-ends og helligdage kontaktes laboratoriet.

C. Følgebrev

Af medfølgende følgebrev skal fremgå

1)

Dyreart, se nedenfor.

2)

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

3)

Slagtedato.

4)

Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR nr, CKR nr. for kvæg, leverandørnummer m.v.

Ved nødslagtning medsendes kopi af slagteattest med evt. oplysninger om diagnose og/eller behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Som dyreart anføres en af følgende betegnelser

1)

Svin, so eller orne

2)

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr

3)

Lam eller får

4)

Ged

5)

Unghest (under 2 år) eller hest

Ved senere fremsendelse af verifikationsmateriale, skal kopi af det oprindelige følgebrev medsendes for identifikation af prøven.

Bedømmelse

A.

Procedure når resultatet meddeles kontrollen på slagtestedet

1)

Hvis screeningsprøven (4-plademetoden) er negativ, forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivelse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale.

2)

Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika under grænseværdien (MRL) forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivelse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale.

3)

Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika over grænseværdien, eller hvis prøven indeholder et ikke tilladt stof, skal slagtekroppen med tilhørende organer og evt. resterende verifikationsmateriale kasseres.

Bilag 8

Rekvisition af sundhedsmærket materiale

Undertegnede embedsdyrlæge ved

(Virksomhedens navn og adresse)

(Virksomhedens autorisationsnummer)

Anmoder om tilsendelse af

(Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor)

1.

Fersk Kød

(45 x 65)

Nylon

APR-Tekstplade (håndstempel)

Telos Bloktype

Brænde-stempel Messing

Brænde-stempel Stål

(45 mm rundt)

2.

Andet

Plombetang

(Antal)

(Embedstempel)

(Sted)

(Dato)

(Embedsdyrlægens underskrift)

Bilag 9

Tilsynsfunktionærers deltagelse i det levende syn og efterkontrollen

1)

Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen med rent praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen.

2)

Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen ved inspektion af slagtedyrene efter slagtningen og i efterkontrollen, når embedsdyrlægen er i stand til at føre en regelmæssig kontrol med tilsynsfunktionærernes arbejde, og når de har fået den fornødne oplæring og instruktion i efterkontrollen.

3)

Resulterer den i nr. 2 nævnte inspektion i mistanke om behov for total kassation, holdes slagtekroppen og tilhørende organer tilbage til embedsdyrlægens endelige afgørelse.

4)

Embedsdyrlægen skal dagligt foretage kontrol af et passende antal slagtekroppe før og efter udrensningen for at sikre, at de ved den rutinemæssige båndkontrol og i efterkontrollen foretagne kødkontrolmæssige bedømmelse er korrekte, og at kontrollen med udrensningen er foretaget korrekt.

Embedsdyrlægen skal registrere resultatet af denne kontrol.

5)

Chefembedsdyrlægen fastsætter på det enkelte slagteri kontrolbemandingen, herunder fordelingen af embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer, i forhold til mængden af de i nr. 1 og 2 nævnte arbejdsopgaver.