DK
Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2009
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2009
1.
Skattefri Indkomst
I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager statsforvaltningen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag
.
Indkomst
En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, der er rimelige.
Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst.
Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte.
Skattefri indkomst
Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelige skattepligtig parts indkomst.
På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.
En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).
1)
Se Familiestyrelsens vejledning af 11. december 2008 om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2009 og vejledning af 11. december 2008 om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009 .
2.
Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst
Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de 2 omregningsmodeller, som Arbejdsdirektoratet bruger ved omregningen af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurderingen af retten til dagpenge.
Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse.
Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.
Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.
Omregningsmodeller
Særligt om sømænd
Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart (typisk på en indenlandsk færge), eller om sømanden sejler uden for begrænset fart (typisk på et containerskib)
.
Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan statsforvaltningen spørge skattecentret.
Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst.
Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget.
Baggrunden for det er, at kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri.
Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark.
Hvis sømanden ikke modtager et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget.
Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.
Arbejdsmarkedsbidrag
Efter Arbejdsdirektoratets omregningsmodeller bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.
Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget.
Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Skatteforhold
I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler.
Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag.
Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.
Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst.
Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag.
En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke kunne opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.
Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret.
Der henvises til punktet ”Skatteforhold” i Familiestyrelsens vejledninger om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2009
.
Se bilag 1 til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregningen af dagpengesatsen for lønmodtager . Det gældende bilag for 2009 er indsat i bekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 1155 af 4. december 2008 om ændring af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere .
Omregningsmodel A (punkt 2 i bilag 1)
En skattefri indkomst omregnes efter modellen i punkt 2 i bilag 1 til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse.
Omregningsmodel B (punkt 1 i bilag 1)
Anvendes kun for sømænd, der sejler uden for begrænset fart.
2)
Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”i begrænset fart” anvendes af Arbejdsdirektoratet, Dansk Internationalt Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til et særligt sømandsskattefradrag.
Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.
3)
Se note 1.
3.
Eksempler på omregning af skattefri indkomst
Eksempel 1 – omregningsmodel A, skattefri indkomst
Eksempel 2 – omregningsmodel B, sømand uden for begrænset fart
En part (der ikke er sømand, som sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr.
Efter punkt 2 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag
De første 42.900 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 42.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 185.410 kr. (228.310 kr. minus 42.900 kr.) ganges med 1,64 og svarer til brutto 304.072 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 121.690 kr. (350.000 kr. minus 228.310 kr.) ganges med 2,5 og svarer til brutto 304.225 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,5 benyttes for al indkomst, der overstiger 228.310 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 651.197 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 651.197 kr . skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 707.822 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.
En sømand, der sejler uden for begrænset fart, har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg.
Efter punkt 1 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag
De første 99.800 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 99.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 150.741 kr. (250.541 kr. minus 99.800 kr.) ganges med 1,64 og svarer til brutto 247.215 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 99.459 kr. (350.000 kr. minus 250.541 kr.) ganges med 2,5 og svarer til brutto 248.647 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,5 benyttes for al indkomst, der overstiger 250.541 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 595.662 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 595.662 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 647.458 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.