DK
Vejledning til bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige
Table of Provisions (33)
Statutory Text (33 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige
I bekendtgørelse nr. 1350 af 14. december 2009 er der fastsat regler om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler.
Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Til § 1
Kommunerne skal fra januar 2010 være med til at finansiere a-dagpenge og befordringsgodtgørelse, som udbetales til et ledigt medlem af en a-kasse.
Efter lov om forpligtende samarbejder har en række kommuner delegeret udførelsen af beskæftigelsesopgaven til en række jobcentrekommuner.
Opgørelse af bidrag og betalingsafviklingen skal imidlertid ske i relation til de 98 kommuner.
Finansieringsbidragene skal beregnes automatisk på baggrund af den faktiske aktiveringsindsats og udbetalte a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
Afregningen til staten skal ske en gang om måneden.
Aktiveringsydelsen afskaffes samtidig med overgangen til kommunernes medfinansiering.
Der udbetales aktiveringsydelse sidste gang for uge 53 i 2009.
A-dagpengeudgiften omfatter derfor fra uge 1 i 2010 såvel a-dagpenge under ledighed som a-dagpenge under aktivering.
A-kasserne har pligt til at levere oplysninger om udbetalte a-dagpenge og befordringsgodtgørelse til brug for opgørelsen af den kommunale medfinansiering.
Kommunerne har ansvaret for at levere aktiveringsoplysninger og at foretage beregningen af kommunernes bidrag.
Til § 2
§ 2, stk.1 og 2.
Opgørelsen af bidraget skal ske på individniveau, og det er den kommune, der er den lediges opholdskommune, der skal være med til at finansiere a-dagpengene og befordringsgodtgørelsen til den ledige.
Med hensyn til definitionen af opholdskommune henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 4.
Kommunen skal bidrage til befordringsgodtgørelse, der udbetales af a-kassen til ledige medlemmer.
Det vil sige befordringsgodtgørelse, der udbetales til ledige a-dagpengemodtagere, der deltager i vejledning og opkvalificering, er i virksomhedspraktik eller som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse.
§ 2, stk. 3.
Kommunen skal ikke bidrage til a-dagpenge, som udbetales efter forordning (EØF) 1408/71.
Det vil sige a-dagpenge, der udbetales af en dansk a-kasse til en person, der bor i et andet EØS-land, eller a-dagpenge, der udbetales til en person, der søger arbejde i et andet medlemsland med eksport af dagpenge i op til 3 måneder med blanket E303.
Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 11 og § 22.
§ 2, stk. 4.
Kommunerne skal ikke bidrage til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse, der er udbetalt fejlagtigt.
Kommunen skal heller ikke bidrage til udbetalinger, der er sket med rette, men hvor a-kassen mister refusionen på grund af fejl i a-kassens sagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 16.
Definitioner
Til § 3
§ 3 stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter § 46, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (a-loven) ændre en a-dagpengemåned.
Det vil ske, når der er få bankdage mellem næstsidste søndag i en måned og den sidste bankdag i måneden.
Det kan fx være på grund af helligdage i forbindelse med påske eller jul.
Oplysninger om sådanne ændringer lægges på Arbejdsdirektoratets hjemmeside 6 måneder før kalenderårets start.
§ 3, stk. 4.
I § 82 a, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at bidraget til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse skal betales af den lediges opholdskommune, jf. reglerne i kap. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
(Retssikkerhedsloven)
En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det fremgår af § 9, stk. 2 i retssikkerhedsloven.
Som udgangspunkt er det CPR registreringen af en persons bopæl, der afgør fastlæggelsen af hvilken kommune, der er vedkommendes opholdskommune.
Der kan dog i konkrete situationer opstå tvivl.
Kan to kommuner ikke blive enige om, hvilken kommune der er opholdskommune, skal spørgsmålet efter retssikkerhedsloven afgøres af det sociale nævn.
Indtil tvisten er afgjort, er folkeregisterkommunen ansvarlig for betalingen af bidraget til udgifterne til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse, og det sociale nævns afgørelse kan føre til, at der skal ske en udligning (evt. manuelt) mellem de to kommuner.
Kapitel 2
Den bidragspligtige kommune
Til § 4
Det er den kommune, der er den lediges opholdskommune om mandagen i a-dagpengeugen, der skal bidrage til a-dagpengene.
Med hensyn til befordringsgodtgørelse er den bidragspligtige kommune den kommune, der er den lediges opholdskommune den første mandag i a-dagpengemåneden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, stk. 4.
Hvis den ledige flytter fra en kommune til en anden
Det vil altid være den lediges opholdskommune om mandagen i a-dagpengeugen, der er bestemmende for hvilken kommune, der skal bidrage til a-dagpenge for den pågældende a-dagpengeuge.
Kommunens ansvar
Til § 5
§ 5, stk. 1.
Fra 2011 er det endvidere kommunens ansvar at afgøre, om den ledige er nået til det tidspunkt, hvor der er ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I løbet af 2010 bliver der fastsat nærmere regler herom.
§ 5, stk. 2.
Kommunen har ansvaret for at samle data og beregne bidraget, og kommunen er også ansvarlig for, at kommunens data er korrekte.
Med hensyn til data, der kommer fra a-kasserne, er det derimod den enkelte a-kasses ansvar, at data er korrekte.
§ 5, stk. 5.
For kommunens dokumentation, regnskabsmateriale, beregningsgrundlag, opgørelser m.v. gælder generelt de samme opbevaringskrav som fastsat i Indenrigs- og Socialministeriets ”Budget og regnskabssystem for kommuner”.
Opbevaringsperioden heri er fastsat til 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører.
Da der jf. bekendtgørelsens § 21 kan ske efterreguleringer i op til 260 uger efter den a-dagpengeuge, hvor a-dagpengeudbetalingen fandt sted, skal regnskabsmaterialet, beregningsgrundlag og opgørelser dog opbevares mindst 260 uger efter den a-dagpengeuge som udbetalingen eller reguleringen vedrører.
§ 5, stk. 6.
Det er kommunens ansvar at sikre datagrundlaget inden skift af databehandler og sikre, at den nye databehandler på dette grundlag kan foretage efterreguleringer i op til 260 uger som følge af ændrede indberetninger vedrørende perioden forud for databehandlerskiftet.
Digital løsning
Til § 6
§ 6, stk. 1.
Opgørelsen af kommunens bidrag skal baseres på en digital løsning.
Den digitale løsning skal sikre, at der er en ensartet opgørelse på tværs af kommunerne, og at opgørelsen sker i overensstemmelse lovgivningen på området.
Opgørelsen af bidraget skal ikke foretages af sagsbehandlere men af den digitale løsning.
De konkrete oplysninger kommer fra hver kommunes fagsystem, og den digitale løsning kobler dem med oplysningerne fra a-kasserne.
§ 6, stk. 2.
Kravene til revisors erklæring svarer til det krav der stilles i § 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.
Hvis en kommune skifter databehandler, skal den nye databehandler opfylde betingelserne i § 6, stk. 2, før den nye løsning kan sættes i drift.
Kravene om revisorerklæring gælder for såvel kommuner, der anvender eksterne databehandlere til opgørelsen af kommunens bidrag, som for kommuner, der selv forestår opgørelsen af bidraget.
Kapitel 3
Kommunernes bidrag til a-dagpengene
Til § 7
Kommunernes bidrag er baseret på en opgørelse på individniveau af den enkelte uge med a-dagpenge ud fra et time-for-time princip.
Time-for-time princippet betyder, at alle aktive timer kun medfører et kommunalt bidrag på 25 pct. af a-dagpengeudgiften.
Passive timer medfører et bidrag på 50 pct. af a-dagpengeudgiften.
Mens antallet af timer med a-dagpenge i en uge og antallet af timer i et aktiveringsforløb (aktive timer) kan hentes fra a-kassernes og kommunens fagsystemer, kan opgørelsen af passive timer kun opgøres som en reststørrelse
Antal passive timer i en uge = samlet timetal i samme uge minus aktive timer.
Efter opgørelsen af bidraget for hver enkelt person for hver enkelt given uge summeres bidraget for alle uger og for alle personer med a-dagpenge, der har opholdskommune i kommunen i den givne a-dagpengemåned.
Denne sum udgør kommunens samlede bidrag til a-dagpengene i den pågældende a-dagpengemåned.
I tabellen nedenfor er et eksempel på en beregning af kommunens bidrag for en person ud fra følgende oplysninger fra a-kassen og kommunen
På baggrund af disse oplysninger kan beregningerne i de efterfølgende kolonner foretages
Det samlede bidrag kan herefter opgøres som
Fra 3. januar 2011 gælder dog, at bidraget for passive timer med ret og pligt er 100 pct.
Der vil senere blive fastsat nærmere regler herom.
Ved opgørelsen af a-dagpengene og aktiveringsindsatsen for en konkret uge gælder følgende
a)
A-dagpengene vedrører uge 08/2010 - 11/2010, det vil sige en 4 ugers a-dagpengemåned.
b)
De første to uger med a-dagpenge er 08/2010 og 09/2010.
De ligger i karensperioden (karensuge 17 og 18).
c)
Der er udbetalt 3.625 kr. i a-dagpenge (før skat, men efter ATP og SP) i hver af ugerne.
Det er personens individuelle a-dagpengesats.
d)
Der er udbetalt a-dagpenge for 37 timer i hver uge.
e)
Der er 27 timers aktivering i hver uge.
år-uge
(a)
Karens-
uge
A-dag-
penge
(c)
Timer
med
a-dag-
penge
(d)
Timer
med
aktivering
(e)
Aktiveringsgrad
(f) = (e)/(d)
0 pct.
bidrag
(g)
25 pct.
bidrag
(h) = (f) x
(c) x 0,25
50 pct.
bidrag
(i) = ((d) - (e))/(d) * (c) * 0,5
2010-08
17
3.625
37
27
27 / 37
3.625
0
0
2010-09
18
3.625
37
27
27 / 37
3.625
0
0
2010-10
19
3.625
37
27
27 / 37
0
661,32
489,86
2010-11
20
3.625
37
27
27 / 37
0
661,32
489,86
Samlet kommunal medfinansiering i dagpengemåneden
0
1.322,64
979,73
–
Kommunal medfinansiering: 2.302,36 kr.
–
1.322,64 kr. for timer med aktivering
–
979,72 kr. for timer uden aktivering
–
Statens finansieringsandel 12.197,63 kr.
–
7.250,00 kr. for a-dagpenge i karensperioden
–
3.967,91 for timer med aktivering
–
979,72 for timer uden aktivering
–
Der kan ikke medtages timer i en uge til aktivering efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med mindre der samtidig er afholdt en a-dagpengeudgift.
–
Timetal for aktivering i en konkret uge må ikke overstige det samlede timetal, som a-dagpengeudgiften er baseret på for den pågældende uge.
Karensperioder
Til § 8
Udbetalte a-dagpenge
Karensperioden skal opgøres på grundlag af antal uger med udbetalte a-dagpenge.
Det gælder uanset a-dagpengebeløbets størrelse.
Hvis en ledig på grund af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. har fået en karantæne, og derfor ikke har fået udbetalt a-dagpenge i en uge, indgår den uge ikke som en uge med udbetalte a-dagpenge.
Hovedregel og indfasningsordning
Hovedreglen er, at kommunen ikke skal bidrage til finansieringen af a-dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger regnet fra den første dag i a-dagpengeperioden.
Der er dog en indfasningsordning fra 2010 - 2012.
Indfasningsordningen betyder, at kommunerne i 2010 ikke skal betale bidrag for de første 18 uger med a-dagpenge.
Det gælder fra den første mandag i uge 1, dvs. den 4. januar 2010.
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 35, stk. 3, skal der ved afgørelsen af, hvornår karensperioden er forløbet også medregnes perioder med dagpenge og aktiveringsydelse efter seneste indplacering før 4. januar 2010.
Efter indfasningsordningen skal kommunerne fra uge 1 i 2011 ikke betale bidrag for de første 12 uger med a-dagpenge.
Reglen gælder fra mandag i uge 1, det vil sige fra 3. januar 2011.
Fra 2012 skal der ikke betales bidrag for de første 8 uger.
Det gælder fra mandag i uge 1, det vil sige fra 2. januar 2012.
Fra 2013 gælder hovedreglen om, at kommunerne ikke skal betale bidrag for de første 4 uger med a-dagpenge.
Reglen gælder fra mandag i uge 1, det vil sige 31. december 2012.
Når antallet af uger i overgangsordningen sættes ned, skal der ske en omregning af forbruget af karensperioden for alle ledige a-dagpengemodtagere.
Det betyder, at ledige, der har modtaget a-dagpenge i
er ude over karensperioden, og kommunerne skal bidrage til a-dagpengene.
Ny karensperiode når den ledige opnår ret til en ny a- dagpengeperiode
Når en ledig opnår ret til at påbegynde en ny periode med a-dagpenge efter a-lovens § 55, stk. 1, starter karensperioden efter disse regler også forfra.
Fastlæggelsen af karensperioden
Kommunes databehandler afgør, om karensperioden er forløbet.
Det sker på baggrund af oplysninger fra a-kassen.
For ledige, der bliver indplaceret 1. januar 2010 og senere, skal a-kassen indberette oplysning om datoen for seneste indplacering og datoen for næstsidste indplacering i a-dagpengesystemet, jf. § 11, stk. 2, nr. 11 og nr. 12.
Hvis indplaceringsdatoen på et senere tidspunkt ændres, kan den kommunale databehandler på det grundlag afgøre, om der er tale om en ny indplacering i dagpengeperioden, eller om der er tale om, at a-kassen har rettet en fejlagtig indplacering.
For ledige, der senest er indplaceret før 1. januar 2010, skal a-kassen derudover oplyse om antallet af a-dagpengeuger før 2010 med a-dagpenge eller aktiveringsydelse efter seneste indplacering.
Det fremgår af § 11, stk. 3.
Oplysningen skal følge med ved hver indberetning, indtil den ledige bliver indplaceret på ny 1. januar 2010 eller senere.
Udbetaling af andre ydelser end a-dagpenge
Hvis den ledige får udbetalt feriedagpenge, uddannelsesydelse eller efterløn i en hel a-dagpengeuge, vil den uge ikke forbruge af karensperioden.
Udbetaling af a-dagpenge til ledige omfattet af artikel 69 og 71 i forordning(EØF)1408/71.
Udbetalingen af a-dagpenge til ledige omfattet af artikel 69 og 71 i forordning(EØF)1408/71 påvirker ikke karensperioden.
–
12 uger eller mere pr. 3. januar 2011,
–
8 uger eller mere pr. 2. januar 2012 eller
–
4 uger eller mere pr. 31. december 2012
Kommunens bidrag til befordringsgodtgørelse
Til § 9
Bestemmelsen omfatter befordringsgodtgørelse, der udbetales til ledige medlemmer af en a-kasse.
Det vil sige befordringsgodtgørelse til ledige a-dagpengemodtagere, der deltager i vejledning og opkvalificering, er i virksomhedspraktik eller ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og til ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse.
Bemærk
Der er ingen karensperiode i forhold til befordringsgodtgørelse.
Kapitel 4
Oplysninger til brug for beregningen af kommunens bidrag
Til § 10
§ 10, stk. 2.
Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne.
Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Oplysninger fra a-kasserne om udbetalte dagpenge og befordringsgodtgørelse
Til § 11
§ 11, stk. 1 og 2.
A-kasserne udbetaler fra uge 1 2010 a-dagpenge for såvel perioder med egentlig ledighed som perioder under aktivering.
Det skyldes, at aktiveringsydelse erstattes af a-dagpenge fra det tidspunkt.
Af § 2, stk.3, i bekendtgørelsen fremgår, at kommunerne ikke skal bidrage til a-dagpenge til personer omfattet af artikel 69 og 71 i forordning (EØF)1408/71.
A-kasserne kan dog ikke udskille de a-dagpenge, der udbetales til en person, der har bopæl uden for Danmark.
Derfor indberetter a-kasserne alle a-dagpengeudbetalinger.
Når disse oplysninger af kommunens databehandler matches med oplysninger fra CPR frasorteres udbetalinger af a-dagpenge til personer med bopæl uden for Danmark.
Se i øvrigt vejledningen til § 22, stk.2.
Kommunens databehandler afgør på baggrund af a-kassens oplysninger, om udbetalingen af a-dagpenge er inden for eller uden for karensperioden.
Se nærmere herom i § 8 og vejledningen til § 8.
§ 11, stk. 3.
For alle ledige, der senest er indplaceret før 1. januar 2010 skal a-kassen indberette antallet af uger efter indplaceringen med a-dagpenge eller aktiveringsydelse før 2010.
På det grundlag kan kommunens databehandler afgøre, om karensperioden er forløbet eller ej.
Den oplysning vil følge med hver gang a-kassen indberetter uger med a-dagpenge.
Når den ledige efter 1. januar 2010 bliver indplaceret på ny, jf. a-lovens § 55, stk. 1, skal indberetningen følge § 11, stk. 2.
Til § 13.
§ 13, stk. 1.
A-kasserne skal indberette oplysninger på individ- og ugebasis om udbetalte a-dagpenge (før skat, men efter fradrag af ATP og SP) og befordringsgodtgørelse (før skat).
Data skal udtrækkes fra samme datagrundlag som indberetningen til SKB.
Indberetningen skal opfylde regnskabslovens krav til dokumentation og transaktionsspor.
Det betyder bl.a., at det indberettede a-dagpengebeløb (før skat, men efter fradrag for ATP og SP) for en given a-dagpengemodtager i en given uge skal modsvare den gennem SKB foretagne udbetaling (efter skat) for vedkommende ledighedsuge, samt at den nævnte indberetningsoplysning for en given person entydigt kan identificeres ved opslag i A-kassens system til opgørelse af a-dagpenge m.v.
Det indberettede beløb for befordringsgodtgørelse for en a-dagpengemåned skal modsvare den eller de gennem SKB foretagne udbetalinger (efter skat) af befordringsgodtgørelse i de enkelte a-dagpengeuger.
Indberetningen skal ske til KDM EDI-postkassen (tidligere AT&T postkasse-serveren).
Det er en funktion, der er etableret i samarbejde mellem a-kasserne og beskæftigelsesmyndighederne.
§ 13, stk. 2.
Alle kommunernes databehandlere skal have adgang til alle data vedr. alle a-kasser i KDM EDI-postkassen.
Det skyldes, at databehandleren skal have mulighed for at regulere ændringer og fejl i forhold til tidligere bidragsbetalinger mv.
Dette gælder tilsvarende for kommuner som vælger selv at forestå opgørelsen af bidrag.
Efterregulering af a-kassernes indberetninger
Til § 16.
§ 16, stk.1.
A-kassen indberetter efterreguleringer efter erstatningsprincippet.
Det betyder, at når a-kassen indberetter efterreguleringen, skal a-kassen indberette den (nye) samlede a-dagpengeudgift for a-dagpengeugen eller befordringsgodtgørelse for a-dagpengemåneden.
§ 16, stk. 4.
Der skal også ske en efterregulering i de tilfælde, hvor der ikke sker rettelser i a-kassens udbetalingssystemer.
Det er typisk i situationer, hvor kravet ikke kan kræves tilbagebetalt af den ledige.
Der bliver etableret en teknisk løsning hertil via Arbejdsdirektoratet.
Oplysninger om aktiveringsforløb fra kommunen
Til § 18
§ 18, stk.1.
Indtil kommunen overgår til kommunale fagsystemer, indberetter Arbejdsmarkedsstyrelsen oplysningerne til kommunens databehandler for de kommuner som anvender Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen.
§ 18, stk. 2, nr. 6 (CPR. nr)
Der må kun indberettes cpr. nr. med forsørgelsestypen: dagpengemodtager som defineret i webservice-samarbejdet mellem staten og kommunerne.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil kun videregive aktiveringsoplysninger for cpr. numre med den nævnte forsørgelsestype.
§ 18, stk. 2, nr. 7 (GUID)
GUID er en forkortelse af den engelske term Globally Unique Identifier, som er en identifikationsoplysning (nøgle) i et datasæt.
Denne nøgle gælder på tværs af de 3 fagsystemer (Arbejdsmarkedsportalen, KMD Opera og MediaLogic’s Workbase), der anvendes af kommunerne til registrering af aktiveringsoplysninger for de forsikrede.
Nøglen er aftalt anvendt i registreringen i de 3 systemer som led i webservice-samarbejdet mellem staten og kommunerne på beskæftigelsesområdet.
§ 18, stk. 2 nr. 8 og 9.
(Start og sluttidspunkt)
I fagsystemerne (Jobplanmodul, KMD Opera og Workbase) registreres aktiveringsforløb med oplysninger om
Registreringen af ovennævnte forhold (1 og 2) skal overholde følgende krav til sammenhæng mellem begreberne: forløbets samlede timetal = den beregnede varighed i uger * det registrede gennemsnitlige timetal i aktivering pr. uge.
Varighed
Varigheden skal beregnes ud fra forløbets start- og sluttidspunkt som antal hverdage, dvs. alle dage i forløbet (inklusive start- og slutdage) bortset fra lørdage og søndage.
Starter forløbet på en lørdag tælles lørdag og søndag med.
Starter forløbet en søndag tælles søndag med.
Det således opgjorte antal hverdage i forløbet omregnes til uger ved at dividere med 5.
§ 18, stk. 2, nr. 10 og 11 (timer og minutter).
Efter § 18, stk.2, nr. 10 og 11 skal kommunerne indberette det ugentlige gennemsnitlige time- og minuttal.
Flere aktiveringsforløb i samme uge
Hvis en ledig i en given uge har mere end et aktiveringsforløb lægges de aktive timer i de pågældende forløb sammen ved bidragsberegningen, men aktiveringsforløbene indberettes særskilt (med hver sin GUID m.v.).
Indberetning af det gennemsnitlige ugentlige timetal i aktivering
I kommunernes fagsystemer indberettes et timetal for den gennemsnitlige ugentlige aktivering.
Dette gælder også for kommuner, som (fortsat) anvender Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen.
Dette timetal anvendes ved beregningen af kommunens medfinansiering.
Når aktiveringsforløbet varer længere end 1 uge
Hvis et aktiveringsforløb varer mere end 1 uge indberettes i fagsystemet det gennemsnitlige ugentlige aktiveringstimetal.
Når aktiveringsforløbet er kortere end 1 uge
Hvis et aktiveringsforløb varer mindre end 1 uge skal det faktiske aktiveringstimetal i ugen opregnes til en ugenorm forinden timetallet registreres i det kommunale fagsystem eller i Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen.
Eksempel 1
Hvis en aktivitet har en periode under 1 uges varighed fx på 2 dage, så skal det gennemsnitlige ugentlige timetal svare til aktivering i en hel uge.
Hvis en forsikret ledig er aktiveret på et kursus i 2 dage på hver 5 timer angives perioden til 2 dage, (f.eks. mandag – tirsdag).
Af hensyn til beregningsreglerne i systemerne, der beregner kommunens medfinansiering skal timetallet imidlertid i fagsystemet indberettes som 25 timer (5 hverdage af 5 timer) gennemsnitligt pr. uge.
Opgørelse af aktive timer i den enkelte a-dagpengeuge
På grundlag af kommunens registreringer i fagsystemerne af
for et aktiveringsforløb opgøres det aktive ugentlige timetal på følgende måde
Et eksempel på opgørelse af aktive timer
I eksemplet er forudsat
Der vil herefter være 10 aktive timer i den a-dagpengeuge, hvor aktiviteten påbegyndes og 25 aktive timer i hver af de følgende 3 a-dagpengeuger, hvor aktiveringsforløbet finder sted.
1)
Starttidspunkt og sluttidspunkt og
2)
gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge.
1)
aktiveringsforløbets start- og sluttidspunkt og
2)
gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge
1)
det ugentlige timetal for den enkelte berørte a-dagpengeuge i forløbet findes ud fra antal ”hverdage” i den pågældende uge – hverdage er defineret som de 5 kalenderdage pr. uge (der tages ikke hensyn til hellig- og fridage) og ugen løber som en a-dagpengeuge fra mandag – søndag.
2)
antal hverdage i startugen omfatter også lørdage og søndage, hvis aktiviteten starter på en lørdag
3)
antal hverdage i startugen omfatter også søndag, hvis aktiviteten starter på en søndag.
1)
at der for aktiviteten er indberettet et gennemsnitligt antal aktiveringstimer på 25 timer pr. uge i kommunens fagsystem
2)
Aktiveringsforløbet varer fra 6. maj 2010 - 30. maj 2010.
Cpr. nr.
Timer pr. uge (fagsystemet)
Berørte a-dagpengeuger (dato for start af uge)
Startdato for aktiveringsforløbet
Slutdato for aktiveringsforløbet
Antal hverdage i
a-dagpenge-
ugen
Aktive timer (beregnet)
201244-xxxx
25
03-05-2010
06-05-2010
2
10
201244-xxxx
25
10-05-2010
5
25
201244-xxxx
25
17-05-2010
5
25
201244-xxxx
25
24-05-2010
30-05-2010
5
25
Efterregulering af kommunens indberetninger
Til § 20
Efterregulering af en kommunes indberetninger kan skyldes ændringer i aktiveringsoplysningerne eller fx ændringer som følge af en tvist mellem to kommuner om, hvilken kommune der er den lediges opholdskommune.
Efterregulering som følge af ændringer i aktiveringsoplysninger sker ved registrering af eksempelvis ændrede start- og slutdatoer eller timetal pr. uge i det kommunale fagsystem.
Efterreguleringen mellem 2 kommuner kan ske manuelt.
Kapitel 5
Opgørelse af kommunens bidrag
Til § 22
§ 22, stk.1.
Der henvises til bemærkningerne til § 8 vedr. opgørelsen af karensperioden mv.
§ 22, stk.2.
Kommunens databehandler indhenter oplysninger om den lediges bopæl i CPR.
Hvis den ledige ikke har bopæl i Danmark, kan databehandleren se det af statuskoderne fra CPR.
Hvis den ledige ikke har bopæl i Danmark, skal en kommune ikke bidrage til a-dagpengene, jf. § 2, stk. 3.
Sådanne udbetalinger skal sorteres fra hos kommunens databehandler.
§ 22, stk. 5.
Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne.
Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Overførsel af kommunens bidrag
Til § 23
§ 23, stk. 3.
Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne.
Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Kapitel 6
Regnskabsregistrering i Arbejdsmarkedsstyrelsen
Til § 24
§ 24, stk. 3.
Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne.
Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Regnskabsopfølgning i Arbejdsmarkedsstyrelsen
Til § 25
§ 25, stk. 3.
Der er udarbejdet standard snitfladebeskriver for alle oplysninger, der skal gives fra a-kasserne og kommunerne.
Disse skal anvendes ved al udveksling af data i forbindelse med kommunernes medfinansiering af a-dagpenge og befordringsgodtgørelse.
De gældende snitfladebeskrivelser kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Bogføring i kommunen
Til § 26
Sumpostering i kommunens økonomisystem, jf. bestemmelsen, er tilstrækkelig, fordi der ikke er tale om udbetaling til en borger.
Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen vælger at registrere på cpr. nr.
Kapitel 8
Overgangsordning
Til § 32
Hvis kommunens databehandler endnu ikke har etableret fuldt funktionsdygtig digital løsning eller hvis det nødvendige datagrundlag fra fx. en eller flere af a-kasserne ikke kan leveres, når reglerne om kommunernes bidrag til udgifterne til a-dagpenge og befordringsgodtgørelse træder i kraft i januar 2010, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen i en overgangsperiode beregne det kommunale bidrag til a-dagpengeudgifterne som månedlige a-conto betalinger.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i overgangsperioden gennemføre denne a-conto afregning vederlagsfrit for de kommuner, hvis databehandler endnu ikke har etableret en fuldt funktionsdygtig digital løsning eller ikke har fået adgang til det nødvendige datagrundlag fra a-kasserne.
Til § 33
A-conto bidraget vil i overgangsperioden blive beregnet af Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af en række datakilder som i videst mulig udtrækning ligner, men ikke er identiske med, de datakilder, der vil blive anvendt i de permanente digitale løsninger, jf. § 6.
§ 33, stk. 2.
Overgangsordningen benytter samme regler, som vil gælde i den permanente løsning.
Det gælder reglerne om bidragets størrelse, karensperioder og om hvilken kommune, der skal bidrage til den enkelte lediges a-dagpenge.
§ 33, stk. 3.
Udgifterne til befordringsgodtgørelse indgår ikke ved beregning af a-conto bidraget.
Det skyldes, at oplysningerne om udbetalt befordringsgodtgørelse ikke indgår i det datasæt med oplysninger om a-dagpengebeløb fra Register for Arbejdsmarkedet (RAM).
§ 33, stk. 4.
Uger med aktiveringsydelse indgår ikke ved opgørelsen af karensperioden ved beregning af a-conto bidraget.
Det skyldes, at oplysningerne om udbetalt aktiveringsydelse ikke indgår i det datasæt med oplysninger om a-dagpengebeløb fra RAM.
§ 33, stk. 6.
A-conto-bidrag for en a-dagpengemåned vil blive trukket på kommunens konto i OBS den første bankdag i den anden måned efter den måned, hvor a-dagpengeperioden sluttede.
Det vil sige, at for den a-dagpengemåned, der slutter i januar, vil a-conto bidraget blive trukket på kommunens konto i OBS på den første bankdag i marts.
Til § 34
§ 34, stk. 1 og 2.
Kommunerne er, uanset om overgangsordningen iværksættes, forpligtet til fra 1. januar 2010 at sikre, at det nødvendige datagrundlag for en efterfølgende korrekt genberegning og efterregulering af medfinansieringsbidraget kan finde sted.
Denne genberegning og efterregulering til og med den dagpengeperiode, der ophører næstsidste søndag i juni 2010, skal være foretaget senest den 1. juli 2010.
Kapitel 9
Ikrafttræden mv.
Til § 35
§ 35, Stk. 1.
Ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 1 betyder, at befordringsgodtgørelse, der udbetales af en a-kasse fra 1. januar 2010, er omfattet af medfinansieringen.
Det gælder, selvom transporten er foregået i 2009.
§ 35, stk. 5-6.
A-kassernes første leverance af data vedr. 2010 skal senest ske torsdag den 25. februar 2010.
Data skal omfatte data for a-dagpengeugerne 1-7 i 2010.
På samme måde skal kommunerne også først aflevere oplysninger om aktiveringsforløb 25. februar 2010 for a-dagpengeugerne 1-7/2010.