DK
Vejledning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Vejledning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
2.1.
Udtrykkelig ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
2.2.
Gyldig opholdstilladelse
2.3.
Opholdsgrundlaget skal fortsat være til stede
2.4.
Tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6
2.5.
Supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c
3.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3
3.1.
Beregning
3.2.
Grundlaget for ophold
3.3.
Varigt vs. midlertidigt ophold – ansøgninger indgivet før den 28. februar 2002
3.4.
Samme grundlag – ansøgninger indgivet efter den 28. februar 2002
4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4
4.1.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 5
4.2.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6
5.
Hvad indebærer de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og 11 c
6.
Krav om gennemført introduktionsprogram eller lignende (udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, og bekendtgørelsens kapitel 2)
6.1.
Kun relevant for voksne udlændinge omfattet af integrationsloven
6.2.
Udlændinge, der har boet i flere kommuner i integrationsperioden
6.3.
Integrationsprogram efter integrationsloven
6.3.1.
Hvornår anses et introduktionsprogram for gennemført? (85 pct.-reglen)
6.3.1.1.
Udlændinge, der ikke får tilbudt danskuddannelse og/eller beskæftigelsesrettede aktiviteter
6.3.1.2.
Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, men alligevel tilbydes beskæftigelsesrettede aktiviteter
6.3.1.3.
Hvis den første opholdskommune for sent tilbyder udlændingen et introduktionsprogram
6.3.1.4.
Udlændinge, der ved flytning til en anden kommune ikke får tilbudt et introduktionsprogram
6.4.
Andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram
6.4.1.
Hvornår anses et andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsforløb, for gennemført?
6.5.
Dispensation fra kravet om gennemført introduktionsforløb eller lignende (bekendtgørelsens § 6)
6.5.1.
Dispensationsgrundene
6.5.1.1.
Manglende tid (bekendtgørelsens § 6, nr. 1)
6.5.1.2.
Manglende evne (bekendtgørelsens § 6, nr. 2)
6.5.1.3.
Manglende behov (bekendtgørelsens § 6, nr. 3)
6.5.1.4.
Fejl hos kommunalbestyrelsen
7.
Krav om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
7.1.
Kun relevant for voksne udlændinge omfattet af integrationsloven
7.2.
Kun relevant for udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
7.3.
Udlændinge, der har boet i flere kommuner efter integrationsperiodens udløb
7.4.
Hvornår anses de fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for gennemført? (85 pct.-reglen)
7.5.
Dispensation fra kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (bekendtgørelsens § 8)
8.
Danskprøve
9.
Integrationseksamen
9.1.
Integrationseksamens sprogprøvekrav
9.1.1.
Personkreds
9.2.
Integrationseksamens beskæftigelseskrav
9.2.1.
Ordinær beskæftigelse
9.2.2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed
9.2.3.
Tidsperioden for ordinær beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed
9.3.
Hel eller delvis fravigelse af kravet om integrationseksamen
9.3.1.
Særlige grunde
10.
Forfalden gæld til offentlige myndigheder – udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 5
10.1.
Kun de typer af gæld, der er anført i bekendtgørelsens § 13
10.2.
Gældens størrelse
10.3.
Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset udlændingen har forfalden gæld til det offentlige
10.3.1.
Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last
10.3.2.
Henstand
11.
Integrationskontrakt
11.1.
Karensperioden ved manglende underskrivelse
11.2.
Særlige grunde
12.
Særligt om familiesammenførte børn, der bliver 18 år
13.
Kriminalitet til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse
13.1.
Kriminalitet – udlændingelovens § 11, stk. 7
13.2.
Kriminalitet – udlændingelovens § 11, stk. 8
13.2.1.
Karenstid
13.2.1.1.
Domme til frihedsstraf
13.2.1.2.
Anden strafferetlig retsfølge
13.2.2.
Karakteren af det strafbare forhold
13.2.3.
Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden ikke er udløbet
14.
Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
14.1.
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52, stk.1. led, og stk. 2
14.1.1.
Gennemført introduktionsprogram el.lign.
14.1.2.
Udlændingen har ikke gennemført et introduktionsprogram el.lign.
14.1.3.
Integrationskontrakt og erklæring om integration og aktivt medborgerskab
14.1.4.
Hvilke oplysninger baserer kommunalbestyrelsen sin udtalelse på?
14.1.5.
Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse?
14.2.
Udtalelse vedrørende fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
14.2.1.
Udlændingen har gennemført hver af de fastlagte aktiviteter
14.2.2.
Udlændingen har ikke gennemført hver af de fastlagte aktiviteter
14.3.
Hvilke kommunalbestyrelser henholdsvis jobcentre anmodes om en status?
14.4.
Klagevejledning
14.5.
Fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister
14.6.
Oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder
14.7.
Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, i kommunen
14.7.1.
Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse
14.7.2.
Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse?
14.8.
Udtalelse fra SKAT, hvis udlændingen har forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter
14.9.
Er Udlændingeservice bundet af de indhentede udtalelser og udskrifter?
14.10.
Grundlaget for Udlændingeservices afgørelse
14.10.1.
Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed
14.10.2.
Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
14.10.3.
Betingelsen om, at udlændingen ikke må være idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v.
14.10.4.
Betingelsen om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder
14.11.
Ansøgers oplysningspligt
14.12.
Indbringelse af kommunalbestyrelsens udtalelser efter bekendtgørelsens §§ 16 og 19 for beskæftigelsesankenævnet
14.13.
Indbringelse af kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter bekendtgørelsens § 17 for beskæftigelsesankenævnet
15.
Retsvirkning af afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
15.1.
Forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse
15.2.
Ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
Bilag 1
Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Bilag 2
Oversigt over reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til meddelese af opholdstilladelse første gang
Bilag 3
Visse bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008
Bilag 4
Visse bestemmelser i integrationsloven, jf. 1593 af 14. december 2007
Bilag 5
Visse bestemmelser fra andre relevante love
1.
Indledning
Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er senest blevet ændret ved lov nr. 485 af 17. juni 2008.
Denne vejledning tager derfor udgangspunkt i udlændingeloven, således som denne er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008.
Bestemmelserne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er optrykt som bilag til vejledningen.
Vejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i forarbejderne til de ændringer af udlændingeloven, der omhandler meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, samt udlændingemyndighedernes praksis på området.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 12, fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler for anvendelsen af § 11, stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller jobcentrets status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er optrykt uddrag af udlændinge- og integrationslovgivningen som bilag til vejledningen.
Denne vejledning indeholder en gennemgang af reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som de fremgår af lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 og bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009), som integrationsministeren har fastsat i medfør af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelser.
Vejledningen berører kun i begrænset omfang tidligere regelsæt.
Vejledningen retter sig dermed hovedsageligt mod udlændinge, der er omfattet af de senest fastsatte regler.
Bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009) finder anvendelse i sager, hvor udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse fra og med den 1. april 2006, søger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Søger udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse fra og med den 28. februar 2002 og ind til den 1. april 2006, om tidsubegrænset opholdstilladelse, finder bekendtgørelse nr. 8. af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse anvendelse.
Disse regler er berørt i vejledningen i begrænset omfang.
Søger udlændinge, der har søgt om opholdstilladelse før den 28. februar 2002, om tidsubegrænset opholdstilladelse finder bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse anvendelse.
Disse regler er ikke omtalt i vejledningen (Se i stedet vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse).
Som bilag 2 er optrykt en vejledende oversigt over reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til, hvornår udlændingen er meddelt opholdstilladelse første gang.
Reglerne i udlændingeloven og i ovennævnte bekendtgørelser om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder ikke anvendelse i sager, hvor udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, jf. bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2008 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, søger om tidsubegrænset ophold.
I disse sager finder EU-rettens regler herom og reglerne i den nævnte bekendtgørelse anvendelse.
Disse regler er ikke omtalt i vejledningen.
2.
Overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 3-6.
I det følgende redegøres for de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som gælder, uanset om den tidsubegrænsede opholdstilladelse meddeles i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 3, 4, 5 eller 6.
2.1.
Udtrykkelig ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
Opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter en udtrykkelig ansøgning herom.
Ansøgning om opholdstilladelse eller om forlængelse heraf er således ikke i sig selv tilstrækkelig.
Udlændingeservice vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse vejlede udlændingen om udlændingelovens regler for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
2.2.
Gyldig opholdstilladelse
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen er i besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er nægtet forlænget, inddraget eller bortfaldet.
Det betyder, at en udlænding ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingemyndighederne har besluttet, at den pågældendes opholdstilladelse ikke skal forlænges, skal inddrages eller er bortfaldet.
Hvis Udlændingeservice er begyndt at behandle en inddragelses- eller bortfaldssag, skal denne afgøres endeligt, før udlændingens sag om tidsubegrænset opholdstilladelse kan behandles.
2.3.
Opholdsgrundlaget skal fortsat være til stede
Det er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Uanset om udlændingen har en gyldig opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2.2., skal udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse påse, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Er dette ikke tilfældet, kan den tidsbegrænsede opholdstilladelse nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, eller inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal inddrages, skal de hensyn, der er angivet i udlændingelovens § 26, stk. 1, tages i betragtning, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Tilsvarende gælder ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2.
Ved opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, (ægtefællesammenføring) skal det hensyn, der er angivet i udlændingelovens § 19, stk. 8, ligeledes tages i betragtning.
Medfører hensynene i udlændingelovens § 19, stk. 8, og § 26, stk. 1, at der ikke skal ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, meddeles udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
2.4.
Tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
Der henvises til afsnit 13.
Selvom en udlænding ikke har boet lovligt her i landet på samme grundlag i 7 år, kan den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4 til stk. 6.
Der henvises til afsnit 4.
2.5.
Supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c
Det er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6, at den supplerende betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, er opfyldt.
En udlænding må således ikke være dømt for at have begået kriminalitet, der udelukker den pågældende fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Denne bestemmelse er undtagelsesfri.
Der henvises til afsnit 13.1.
Medmindre særlige grunde taler derfor, er det endvidere en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6, at den supplerende betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 8, er opfyldt.
En udlænding, der er idømt en frihedsstraf, kan således som udgangspunkt ikke gives tidsubegrænset opholdstilladelse, før end udløbet af en nærmere fastsat karenstid.
Der henvises til afsnit 13.2.
Medmindre særlige grunde taler derimod, er det tillige en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6, at de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 9, og § 11 c, er opfyldt.
En udlænding skal således som udgangspunkt have gennemført et introduktionsprogram og fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter, bestået integrationseksamen, underskrevet integrationskontrakt og erklæring og må ikke have gæld til det offentlige.
Der henvises til afsnit 6-12.
3.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
Opfylder en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2, har den pågældende et retskrav på at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende tillige opfylder de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9, og § 11 c, jf. herved afsnit 5-13.
De supplerende betingelser kan dog fraviges ved særlige grunde.
Den supplerende betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, er dog undtagelsesfri.
Der henvises til afsnit 13.1.
Der kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, førend den pågældende udlænding har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år på samme grundlag.
Ved beregningen af syv års perioden finder reglerne i udlændingelovens § 27 anvendelse, jf. nedenfor.
3.1.
Beregning
Tidspunktet, der danner udgangspunkt for beregningen af, hvor længe en udlænding har haft lovligt ophold i landet fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1 og 2.
Hovedreglen er, at tidsrummet regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
For udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, beregnes tidsrummet dog altid fra tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 3, afbrydes beregningen af tidsrummene, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, medmindre den pågældende opholdstilladelse forlænges eller afgørelsen om bortfald eller inddragelse omgøres.
En afbrydelse af beregningen betyder, at beregningen starter forfra.
Har en udlænding således først haft en opholdstilladelse i 5 år, som er bortfaldet, og derefter får en ny opholdstilladelse, så vil kun den tid, hvor udlændingen har haft den nye opholdstilladelse, tælle med.
Ophold med opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 4.
3.2.
Grundlaget for ophold
Kravene til den opholdstilladelse, som udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af, blev ændret med ikrafttræden den 28. februar 2002.
For udlændinge, der indgav ansøgning om opholdstilladelse før den 28. februar 2002, skal opholdstilladelsen være meddelt med henblik på varigt ophold i hele perioden, jf. afsnit 3.3., mens opholdstilladelsen for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, i stedet skal have været meddelt på samme grundlag i hele perioden, jf. afsnit 3.4.
I forhold til mulighederne for at få tidsubegrænset ophold efter den nugældende lovgivning sondres der således ikke mellem udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, og udlændinge, der har opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
3.3.
Varigt vs. midlertidigt ophold – ansøgninger indgivet før den 28. februar 2002
Efter udlændingelovens dagældende § 11, stk. 3, skal udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse før den 28. januar 2002, have haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på varigt ophold i hele den periode, som ligger til grund for opfyldelsen af kravet til opholdets varighed.
En udlænding, der alene har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold kan derfor som udgangspunkt ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de regler, som gælder for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse før den 28. februar 2002, se dog nedenfor.
Det fremgår af den dagældende udlændingelovs § 11, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilladelse efter §§ 7-9 gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet.
Hvorvidt en opholdstilladelse er meddelt med henblik på varigt eller midlertidigt ophold fremgår af meddelelsen om opholdstilladelse.
Se mere herom i Vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afsnit 3.1. og 3.2.
En udlænding, der i det fornødne tidsrum har haft opholdstilladelse med henblik på varigt ophold som først ægtefællesammenført og efterfølgende som flygtning, vil således kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
En udlænding, der først har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold som studerende og efterfølgende opholdstilladelse med henblik på varigt ophold som ægtefællesammenført, vil derimod først kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har haft ophold i Danmark i det fornødne tidsrum som ægtefællesammenført.
Hvis en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse før den 28. februar 2002, opfylder betingelserne i de nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end udlændingen opfylder betingelserne i de gamle regler, fordi udlændingen har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, så vil den pågældende blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til den dagældende udlændingelovs § 11, stk. 4 (nu § 11, stk. 6) (væsentlige hensyn afgørende taler derfor).
De nye regler er beskrevet umiddelbart neden for i afsnit 3.4.
3.4.
Samme grundlag – ansøgninger indgivet efter den 28. februar 2002
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, skal udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 28. januar 2002 eller senere, have haft opholdstilladelse i Danmark på samme grundlag i hele den periode, som ligger til grund for opfyldelsen af kravet til opholdets varighed.
Det forhold, at en udlænding under hele sit ophold i Danmark har haft opholdstilladelse efter samme paragraf i udlændingeloven vil ikke alene være tilstrækkeligt for at opfylde kravet om, at opholdstilladelse skal have været på samme grundlag i hele perioden.
Det afgørende er således ikke hvilken bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter opholdstilladelsen er meddelt.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der således meddeles opholdstilladelse på en række forskellige grundlag, herunder til børn over 15 år med henvisning til herboende forældre, forældre over 60 år, studerende, au pairs, praktikanter, m.v.
Tilsvarende gælder, når opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er meddelt på grundlag af ægteskab med flere forskellige herboende personer.
Kravet om, at udlændingen skal have haft opholdstilladelsen på samme grundlag i hele perioden, refererer således til det formål eller den fysiske person, som opholdstilladelsen blev givet på baggrund af, og ikke til den pågældende bestemmelse.
Endvidere vil det forhold, at en udlænding har haft opholdstilladelse efter to eller flere forskellige bestemmelser, ikke på forhånd udelukke, at det pågældende kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af den samlede periode.
Der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6, i tilfælde, hvor en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 eller §§ 9 b-9 e inddrages eller nægtes forlænget, og hvor der efterfølgende meddeles opholdstilladelse i medfør udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, fordi udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed, og beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, såfremt udlændingen på baggrund af begge opholdsgrundlag tilsammen har haft opholdstilladelse her i landet i syv år.
Der kan endvidere meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6, i tilfælde, hvor en udlænding – efter først at have haft opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c – efterfølgende meddeles opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse i medfør af udlændingelovens § 9 a.
Det vil i sådanne tilfælde være en betingelse, at udlændingen på baggrund af begge opholdsgrundlag har haft opholdstilladelse her i landet i syv år, ligesom det vil være en betingelse, at det studium, der dannede grundlag for den første opholdstilladelse, har en forbindelse til den beskæftigelse, der senere danner grundlag for den efterfølgende opholdstilladelse.
Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen har opnået væsentlig tilknytning til Danmark.
Der vil efter omstændighederne kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6 i tilfælde, hvor en udlænding – efter først at have haft opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse i medfør af udlændingelovens § 9 a – skifter arbejde og efterfølgende meddeles opholdstilladelse på grundlag af det nye arbejde ligeledes i medfør af udlændingelovens § 9 a.
Det vil i sådanne tilfælde være en betingelse, at udlændingen på baggrund af begge opholdsgrundlag har haft opholdstilladelse her i landet i syv år.
Det vil endvidere være en betingelse, at de to beskæftigelser har en vis forbindelse til hinanden.
Denne betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvor en udlænding får andet arbejde inden for en tilstødende branche.
Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen har opnået væsentlig tilknytning til Danmark.
Når en ægtefællesammenført udlænding til en herboende person, der udstationeres i udlandet, af den grund opholder sig i udlandet i en periode af en sådan varighed, at udlændingens opholdstilladelse bortfalder – og udlændingen herefter på grundlag af det samme ægteskab meddeles opholdstilladelse på ny – vil den pågældende kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6, syv år efter opnåelsen af den første opholdstilladelse.
Det bemærkes, at det forhold, at en udlænding efter reglerne om dansk indfødsret eventuelt vil kunne opnå dansk indfødsret på et tidligere tidspunkt, end den pågældende kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter de ovenfor beskrevne regler, ikke i sig selv vil medføre, at den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6.
Efter praksis vil en udlænding, som kunne have haft opholdstilladelse på samme grundlag i hele perioden, uanset at udlændingen i hele eller dele af perioden havde opholdstilladelse på andre grundlag, blive stillet, som havde udlændingen haft opholdstilladelse på samme grundlag i hele perioden.
Dette vil f.eks. være tilfældet for en udlænding, der har været ægtefællesammenført til mere end en ægtefælle i perioden, men som i hele perioden har været i beskæftigelse inden for et fag, hvortil der kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.
En udlænding, der ikke har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7-9 e i hele perioden, kan efter omstændighederne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter henholdsvis fem og tre års lovligt ophold her i landet, jf. afsnit 4 og 4.1., såfremt den pågældende er omfattet af de ovenfor beskrevne undtagelsesmuligheder fra det tidsmæssige krav i udlændingelovens § 11, stk. 3.
4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4
Velintegrerede udlændinge kan i visse tilfælde meddeles opholdstilladelse, uanset at de ikke opfylder kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, 1. pkt., om at have boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 4, kan en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen
Det er ikke en betingelse, at opholdstilladelsen er meddelt med mulighed for varigt ophold.
En udlænding skal således have været i beskæftigelse de sidste tre år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse op til ansøgningstidspunktet, og det skal endvidere kunne antages, at udlændingen vil være i beskæftigelse i mindst et år efter tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Beskæftigelsens skal have været af et ikke ubetydeligt omfang, jf. bekendtgørelsens § 2.
Der skal være tale om beskæftigelse af et omfang, at denne kan siges at være udtryk for, at udlændingen er velintegreret, og har medvirket til, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Det skal bemærkes, at de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c, jf. herved afsnit 5-13., skal være opfyldt, herunder integrationseksamens beskæftigelseskrav, hvorefter en udlænding skal have haft 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark.
Der vil normalt ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der ikke opfylder kravet om at have boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, hvis ikke udlændingen i de sidste tre år inden meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, har været beskæftiget i et omfang, der mindst svarer til integrationseksamens beskæftigelseskrav.
Dette gør sig gældende, selv om udlændingen ikke isoleret set er omfattet af integrationseksamens beskæftigelseskrav.
Vurderingen af, om en udlænding har en væsentlig tilknytning til det danske samfund, foretages med udgangspunkt i, om udlændingen kan antages at have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund gennem f.eks. arbejde, foreningsliv eller uddannelsesforløb.
En udlænding kan i visse tilfælde have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund gennem sin beskæftigelse alene.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingens beskæftigelse indebærer en stor grad af kontakt til det danske samfund i form af arbejdets karakter, herunder møder, kontakt til offentlige myndigheder, organisationer og andre virksomheder, eller i form af arbejdspladsens karakter, herunder antallet af medarbejdere og lignende.
Beskæftigelsen vil ikke altid i sig selv indebære, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingens beskæftigelse består i et lønmodtagerforhold i en virksomhed, der er ejet af den pågældendes familie eller et medlem af den pågældendes bekendtskabskreds, og hvor der (næsten) udelukkende er ansat personer fra den pågældendes familie eller bekendtskabskreds, eller hvis udlændingen i øvrigt er beskæftiget ved en virksomhed, der ud fra en generel betragtning ikke rummer integrationsfremmende aspekter.
I situationer, hvor udlændingens beskæftigelse ikke i sig selv indebærer, at den pågældende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, vil det være en betingelse, at udlændingen på anden vis end gennem sin beskæftigelse har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen – ved siden af sin beskæftigelse – er aktiv i foreningslivet, f.eks. som sportsleder e. lign., eller som medlem af en boligforenings bestyrelse eller en skoles forældrebestyrelse, eller i et politisk parti.
Det vil være en forudsætning for, at et sådant engagement kan tale for, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, at engagementet er af en karakter og varighed, som ud fra en generel betragtning kan siges at rumme integrationsfremmende aspekter.
Det vil endvidere kunne tale for, at udlændingen på anden vis end gennem sin beskæftigelse har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, hvis udlændingen har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb i Danmark.
De ydelser, som efter betingelsen om, at en udlænding ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år, svarer til de ydelser, der er til hinder for ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
De supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c, jf. herved afsnit 5-13., skal være opfyldt.
Der kan ved særlige grunde ske fravigelse af kravene.
Den supplerende betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, er dog undtagelsesfri.
Der er i denne situation ikke tale om et retskrav på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, men om en skønsmæssig afgørelse.
4.1.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 5
Efter udlændingelovens § 11, stk. 5, kan en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen i de sidste tre år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarked som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette, når udlændingen i de sidste tre år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og når udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Det er ikke en betingelse, at opholdstilladelsen er meddelt med mulighed for varigt ophold.
For en nærmere beskrivelse af de anførte betingelser henvises til det ovenfor anførte vedrørende betingelserne i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet.
Det vil altid bero på en helt konkret vurdering i den enkelte sag, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at der kan meddeles opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold her i landet.
Det kan f.eks. komme på tale i et tilfælde, hvor udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse her i landet i en årrække og i den periode opnåede en væsentlig tilknytning til Danmark, herunder i form af fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes helt undtagelsesvist og alene i situationer, hvor det vil forekomme åbenbart urimeligt ikke at meddele den pågældende tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold og i stedet at henvise den pågældende til først at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet.
De supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c, jf. herved afsnit 5-13, skal være opfyldt.
Der kan ved særlige grunde ske fravigelse af kravene.
Den supplerende betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, er dog undtagelsesfri.
Der er i denne situation ikke tale om et retskrav på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, men om en skønsmæssig afgørelse.
4.2.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6
Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, kan der, uanset at tidskravene i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, ikke er opfyldt, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Der er i denne situation ikke tale om et retskrav på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, men om en skønsmæssig afgørelse.
Der stilles som udgangspunkt krav om, at de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og 11 c, er opfyldt.
Disse er gennemgået nærmere i afsnit 5-13.
Efter udlændingemyndighedernes praksis kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen på et tidligere tidspunkt end efter syv år til følgende grupper af udlændinge
Udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, kan efter et års ophold gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7-8, og stk. 9, nr. 3 (danskprøvekrav) og nr. 5 (ingen forfalden gæld), er opfyldt.
Udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, efter et års ophold gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7-8, og stk. 9, nr. 3 og 5, er opfyldt.
Udlændinge, der har danske forældre og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, kan efter to års ophold gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7-8, og stk. 9, nr. 3 og 5, er opfyldt, og udlændingen har et stærkt tilhørsforhold til Danmark.
Udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som desuden har danske forældre eller bedsteforældre og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, kan efter et års ophold gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7-8, og stk. 9, nr. 3 (danskprøvekrav) og nr. 5 (ingen forfalden gæld), er opfyldt.
Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter den 1. juli 2006 vil den pågældende dog være omfattet af kravet om integrationseksamen (skærpet danskprøvekrav og beskæftigelseskrav).
Disse udlændinge vil derfor tidligst kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter ophold i ophold i 2 år og 6 måneder.
Visse udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført barn, se afsnit 12.
5.
Hvad indebærer de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og 11 c
Efter udlændingelovens § 11, stk. 7, kan en udlænding ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
Denne bestemmelse er således undtagelsesfri.
Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum, jf. udlændingelovens § 11, stk. 8.
Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 9, betinget af, at den pågældende udlænding
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
De særlige grunde til at gøre undtagelse fra betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 8 og stk. 9, og § 11 c, er omtalt nærmere under de enkelte afsnit om disse bestemmelser.
De enkelte betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 8, stk. 9 og 11 c, og mulighederne for at gøre undtagelse herfra vurderes hver for sig.
Hvis det f.eks. lægges til grund, at der foreligger særlige grunde til, at manglende gennemførelse af et tilbudt introduktionsprogram i den konkrete situation ikke skal medføre, at der ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har dette ikke i sig selv betydning for vurderingen af, om der ligeledes kan gøres undtagelse fra betingelserne vedrørende f.eks. kriminalitet og forfalden gæld til offentlige myndigheder.
6.
Krav om gennemført introduktionsprogram eller lignende (udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, og bekendtgørelsens kapitel 2)
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, er betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller – hvis dette ikke er tilfældet – har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
De nærmere regler om, hvorledes udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, skal administreres, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 2 (§§ 5 og 6).
6.1.
Kun relevant for voksne udlændinge omfattet af integrationsloven
Kravet om gennemført introduktionsprogram eller lignende forløb gælder alene for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som skal tilbydes et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16.
Introduktionsprogram tilbydes udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret er fyldt 18 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 1.
Herudover følger det af integrationslovens § 16, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde mindreårige udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse enten som flygtninge efter udlændingelovens § 7 eller som uledsagede asylansøgere efter § 9 c, stk. 3, et introduktionsprogram.
Bestemmelsen i § 16, stk. 6, anvendes ikke for mindreårige, medmindre de er meget tæt på 18-års-alderen.
For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, finder kravet om gennemført introduktionsprogram eller lignende forløb ikke anvendelse.
6.2.
Udlændinge, der har boet i flere kommuner i integrationsperioden
Har udlændingen fået tilbudt et introduktionsprogram eller et andet program, der kan sidestilles hermed, i flere kommuner, skal udlændingen i hver af de pågældende kommuner have gennemført de dele af introduktionsprogrammet eller det andet forløb, som udlændingen har fået tilbudt i hver af de pågældende kommuner, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Hvis en udlænding flytter fra Slagelse Kommune til Sorø Kommune og tilbage til Slagelse Kommune igen, skal de tre delforløb således ikke kun samlet, men også isoleret set være gennemført.
6.3.
Integrationsprogram efter integrationsloven
Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens ansvar er fyldt 18 år, tilbydes et introduktionsprogram tilrettelagt af den ansvarlige kommunalbestyrelse.
Det følger af integrationslovens § 16, stk. 2, at et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. integrationslovens §§ 21 og 22, samt tilbud efter integrationslovens § 23 (beskæftigelsesrettede aktiviteter).
6.3.1.
Hvornår anses et introduktionsprogram for gennemført? (85 pct.-reglen)
Introduktionsforløbet anses for gennemført, når udlændingen har deltaget i 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Introduktionsforløbet anses således ikke for gennemført, hvis udlændingen eksempelvis har deltaget 100 pct. i nogle af de tilbudte aktiviteter og 80 pct. i andre, heller ikke selv om dette måtte give en samlet deltagelsesprocent i introduktionsprogrammet på over 85 pct.
Har udlændingen deltaget i mindst 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, skal introduktionsprogrammet anses for gennemført.
Årsagerne til et eventuelt fravær på 15 pct. eller derunder er uden betydning.
Ved opgørelse af fraværet skal kommunalbestyrelsen medregne enhver form for fravær, herunder såvel fravær, der har medført nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse efter integrationslovens regler herom som andet fravær.
Det kan således ikke tillægges betydning, at kommunalbestyrelsen har undladt at træffe afgørelse om nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse efter integrationslovens regler herom.
Er der mindre end 85 pct.s deltagelse i en eller flere af de aktiviteter, der indgår i introduktionsprogrammet, er introduktionsprogrammet ikke gennemført, uanset om kommunalbestyrelsen har undladt at træffe afgørelse om nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse.
Om dispensation, se afsnit 6.5.
Særligt med hensyn til danskuddannelse bemærkes det, at det ikke er en betingelse for at anse introduktionsprogrammet for gennemført, at udlændingen tillige har bestået den afsluttende prøve.
Kravet om gennemført introduktionsprogram må dog ikke forveksles med sprogprøvekravet efter bekendtgørelsens § 9, se herom afsnit 9.
Der henvises endvidere til afsnit 6.5.1.3 om dispensation.
85 pct.-reglen finder også anvendelse i tilfælde, hvor udlændingen har været bosat i flere kommuner i introduktionsperioden.
Det betyder, at der stilles krav om 85 pct.s deltagelse i hver af de tilbudte aktiviteter i hver kommune.
Hvis udlændingen flytter fra Slagelse Kommune til Sorø Kommune og tilbage til Slagelse Kommune, skal kravet om 85 pct.s deltagelse således være opfyldt under det første ophold i Slagelse, under opholdet i Sorø og under det andet ophold i Slagelse.
For så vidt angår ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c, råder kommunalbestyrelsen normalt ikke over præcise oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen er mødt på arbejde, da der er tale om et privat ansættelsesforhold mellem udlændingen og en arbejdsgiver.
Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse basere vurderingen af, om udlændingen har gennemført ansættelsesforløbet, på de oplysninger, som kommunen har modtaget fra arbejdsgiveren om forløbet af ansættelsesforholdet.
Er det ikke på dette grundlag muligt at vurdere omfanget af udlændingens deltagelse, må aktiviteten betragtes som gennemført, medmindre ansættelsesforholdet er bragt til ophør som følge af forsømmelighed fra udlændingens side.
6.3.1.1.
Udlændinge, der ikke får tilbudt danskuddannelse og/eller beskæftigelsesrettede aktiviteter
Både udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og udlændinge, der ikke gør det, skal som udgangspunkt tilbydes danskuddannelse, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, jf. §§ 21 og 22.
Det følger dog af integrationslovens § 21, stk. 3, at kommunen helt eller delvis kan undlade at tilbyde en udlænding danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Ganske særlige grunde kan foreligge, hvis udlændingen pga. særlige forhold ikke er i stand til at følge danskuddannelsen.
Det kan f.eks. være, når der er tale om ældre personer, fysisk eller psykisk handicappede, torturofre og stærkt traumatiserede flygtninge.
Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal som udgangspunkt have tilbudt beskæftigelsesrettede aktiviteter, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, jf. § 23.
Det følger dog af integrationslovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan undlade at tilbyde en sådan udlænding beskæftigelsesrettede aktiviteter, når ganske særlige grunde taler derfor.
Det kan f.eks. være, når der er tale om ældre personer, fysisk eller psykisk handicappede, torturofre og stærkt traumatiserede flygtninge.
Danskuddannelse og beskæftigelsesrettede aktiviteter indgår kun i introduktionsprogrammet, i den udstrækning udlændingen har fået tilbud herom.
Har en udlænding, der modtager introduktionsydelse, fået tilbud om beskæftigelsesrettede aktiviteter, men ikke om danskuddannelse, anses introduktionsprogrammet således for gennemført, hvis udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Har udlændingen hverken fået tilbudt danskuddannelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter, må programmet betragtes som gennemført.
Dette gælder dog kun, i den udstrækning kommunalbestyrelsen ikke har tilbudt et andet forløb, der kan træde i stedet for danskuddannelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Har kommunalbestyrelsen tilbudt et sådant andet forløb, skal det gennemføres.
Vedrørende udlændinge omfattet af integrationslovens § 16, stk. 7 – dvs. udlændinge, der i stedet for et introduktionsprogram tilbydes hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – henvises til afsnit 6.4.
6.3.1.2.
Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, men alligevel tilbydes beskæftigelsesrettede aktiviteter
Det følger af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan – men ikke skal – tilbyde udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Vælger udlændingen at tage imod tilbuddet, indgår det i den pågældendes introduktionsprogram med deraf følgende pligt til at gennemføre forløbet, dvs. deltage i mindst 85 pct. heraf.
Gennemfører udlændingen ikke forløbet, kan introduktionsprogrammet som helhed derfor ikke betragtes som gennemført.
6.3.1.3.
Hvis den første opholdskommune for sent tilbyder udlændingen et introduktionsprogram
Et introduktionsprogram har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, og det skal påbegyndes senest en måned efter dette tidspunkt, jf. integrationslovens § 16, stk. 4 og 5.
Hvis udlændingens første opholdskommune senere end en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for vedkommende, tilbyder den pågældende et introduktionsprogram, bliver programmet kortere end normalt, da det ikke kan vare længere end til den 3-årige introduktionsperiodes udløb.
Uanset dette er introduktionsprogrammet imidlertid tilbudt, hvorfor det skal anses som gennemført, blot udlændingen har deltaget i 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. stk. 3.
Om den situation, hvor udlændingen slet intet introduktionsprogram (eller andet tilsvarende program) har fået tilbudt, henvises til afsnit 6.5.1.4.
6.3.1.4.
Udlændinge, der ved flytning til en anden kommune ikke får tilbudt et introduktionsprogram
Efter integrationslovens § 18, stk. 1, kan en udlænding, der flytter til en anden kommune inden for den 3-årige introduktionsperiode, fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i tilflytningskommunen, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.
Dette skal kommunalbestyrelsen gøre, hvis flytningen er af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor, jf. integrationslovens § 18, stk. 2.
Det fremgår af integrationslovens § 51, stk. 3, at såfremt en udlænding flytter til en anden kommune, meddeler den kommune, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke navn, personlige data og opholdsgrundlag til tilflytningskommunen.
Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding er flyttet, godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, gælder kravet om gennemførelse af et introduktionsprogram både for de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen blev tilbudt i den oprindelige kommune, og for de dele af introduktionsprogrammet, som udlændingen har fået tilbudt i den kommune, hvortil den pågældende er flyttet.
Udlændingen skal i hver af de pågældende kommuner have gennemført de dele af introduktionsprogrammet, som er tilbudt i hver af de pågældende kommuner, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Det forventes i praksis af udlændingen, at vedkommende har et medansvar for gennemførelsen af introduktionsprogrammet i tilflytningskommunen, eftersom udlændingen efter at have påbegyndt introduktionsprogrammet i én kommune må være vidende om, at der er tale om et treårigt forløb.
Hvis udlændingen skifter opholdskommune, og tilflytningskommunen undlader at tilbyde udlændingen et introduktionsprogram, må der derfor normalt påhvile udlændingen en forpligtelse til at rette henvendelse til kommunen med henblik på at få forholdet bragt i orden.
Undlader udlændingen at gøre dette, skal den pågældendes flytning sidestilles med en afbrydelse af det introduktionsforløb, vedkommende fulgte i fraflytningskommunen; og medmindre udlændingen allerede på tidspunktet for flytningen havde deltaget i 85 pct. af hver af dette introduktionsprograms aktiviteter, kan introduktionsforløbet ikke anses som gennemført.
Flytningen kan dog ikke betragtes som en afbrydelse af programmet i fraflytningskommunen, hvis udlændingen på tidspunktet for flytningen har været så langt henne i sit introduktionsprogram, at det ikke har været påfaldende for vedkommende ikke at være blevet kontaktet af tilflytningskommunen.
I sidstnævnte tilfælde skal udlændingen alene stilles til regnskab for det introduktionsprogram, som vedkommende har fået tilbudt i fraflytningskommunen (og mulige foregående opholds- eller bopælskommuner), og har udlændingen deltaget i 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, skal programmet anses som gennemført, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. stk. 3.
Hvis udlændingen skifter opholdskommune, og tilflytningskommunen med rette nægter at overtage integrationsansvaret, skal flytningen betragtes som en afbrydelse af det introduktionsprogram, som udlændingen har påbegyndt i fraflytningskommunen, og introduktionsprogrammet kan i så fald ikke anses som gennemført, medmindre udlændingen allerede på tidspunktet for flytningen havde deltaget i 85 pct. af hver af introduktionsprogrammets aktiviteter.
Hvis udlændingen skifter opholdskommune, og tilflytningskommunen med urette nægter at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, kan den heraf forårsagede manglende videreførelse af introduktionsprogrammet i tilflytningskommunen ikke lægges udlændingen til last.
Det er derfor kun det introduktionsprogram, som udlændingen har fået tilbudt i fraflytningskommunen (og mulige foregående opholds- eller bopælskommuner), som har betydning; og har udlændingen deltaget i 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter, skal programmet anses som gennemført, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. stk. 3.
Hvis udlændingen skifter opholdskommune, skal vedkommende give meddelelse herom til enten til- eller fraflytningskommunen.
Det kan i den forbindelse ikke betragtes som tilstrækkeligt blot at meddele adresseændring til Folkeregistret.
Udlændingen skal give kommunalforvaltningen i enten til- eller fraflytningskommunen tydelig besked om flytningen, f.eks. ved at orientere sin sagsbehandler.
Spørgsmålet om kommunens overtagelse af ansvaret for introduktionsprogrammet får ikke praktisk relevans, hvis udlændingen på flytningstidspunktet allerede havde gennemført introduktionsprogrammet, medmindre udlændingen herefter, men inden den 3-årige introduktionsperiodes udløb bliver arbejdsløs og får behov for introduktionsydelse.
6.4.
Andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram
Det følger af udlændingelovens § 5, stk. 1, at udlændingen alternativt kan have gennemført et forløb, der kan sidestilles med et introduktionsforløb efter integrationsloven.
Et forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan både være et forløb tilbudt af kommunalbestyrelsen og et forløb, som udlændingen selv har sammensat.
Efter integrationslovens § 16, stk. 7, tilbyder kommunalbestyrelsen udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram, dvs. revalidering, skånejob og fleksjob.
Har udlændingen fulgt disse aktiviteter og tillige danskundervisning efter danskuddannelsesloven, kan den pågældende anses for at have gennemført et forløb, der kan sidestilles med et introduktionsforløb efter integrationsloven.
Afgørende for, om et andet forløb kan sidestilles med et introduktionsforløb, vil være, om forløbet er egnet til at give udlændingen de samme kvalifikationer som et almindeligt introduktionsforløb, og – hvis der ikke er tale om et tilbudt forløb, men om et forløb, som udlændingen selv har sammensat – om udlændingen konkret må antages at have opnået sådanne kvalifikationer.
Det er principielt underordnet, om det andet forløb – hvad enten det er tilbudt eller selvtilrettelagt – har samme omfang og tidsmæssige udstrækning som et almindeligt introduktionsforløb.
6.4.1.
Hvornår anses et andet forløb, der kan sidestilles med et introduktionsforløb, for gennemført?
Er et andet forløb i henseende til indhold og opbygning identisk eller næsten identisk med et introduktionsprogram efter integrationsloven, vil det være velbegrundet at anlægge samme bedømmelse af, hvornår programmet er gennemført, som ved det almindelige integrationsprogram.
Det indebærer, at et andet forløb i sådanne tilfælde ud fra en analogislutning fra bekendtgørelsens § 5, stk. 3, skal betragtes som gennemført, hvis udlændingen har deltaget i 85 pct. af hver af de aktiviteter, som forløbet har bestået af.
Det kan imidlertid tænkes, at et andet forløb afviger så stærkt fra et almindeligt introduktionsforløb, at en analog anvendelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, ikke giver mening, i det mindste ikke for samtlige aktiviteter i forløbet.
I så fald må det bero på en samlet afvejning af mere skønsmæssig karakter, om det alternative forløb har været egnet til at give (og hvis der er tale om et selvtilrettelagt forløb konkret har givet) udlændingen tilsvarende kvalifikationer og færdigheder, som vedkommende ville have opnået ved gennemførelse af et introduktionsprogram.
Det kan forekomme, at en udlænding ikke har deltaget tilstrækkeligt i et almindeligt introduktionsforløb til, at dette kan anses som gennemført, men har suppleret med et andet, selvtilrettelagt forløb og dermed sammenlagt opnået de samme kvalifikationer og færdigheder, som udlændingen ville have opnået, hvis vedkommende havde gennemført sit introduktionsprogram.
Da udlændingen i sådanne tilfælde ikke kan siges enten at have gennemført et almindeligt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, er betingelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, formelt set ikke opfyldt, men der vil være grundlag for at dispensere efter bekendtgørelsens § 6, nr. 3, jf. nedenfor.
6.5.
Dispensation fra kravet om gennemført introduktionsforløb eller lignende (bekendtgørelsens § 6)
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 9, at kravet om, at udlændingen skal have gennemført et introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, ikke skal stilles, hvis særlige grunde taler derimod.
Udlændingemyndighedernes dispensationsadgang reguleres nærmere i bekendtgørelsens § 6.
6.5.1.
Dispensationsgrundene
Spørgsmålet om dispensation bliver aktuelt i tilfælde, hvor udlændingen ikke har gennemført et introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, men hvor der samtidig foreligger særlige grunde, som tilsiger, at dette heller ikke bør forlanges.
Efter bekendtgørelsens § 6 stilles den betingelse, der er nævnt i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
De anførte grunde kan samles i tre hovedkategorier, nemlig manglende tid (§ 6, stk. 1), manglende evne (§ 6, stk. 2) og manglende behov (§ 6, stk. 3).
Det skal dog understreges, at hverken eksemplerne eller de kategorier, de kan henføres til, er udtryk for en udtømmende opregning, jf. ordet ”herunder”.
6.5.1.1.
Manglende tid (bekendtgørelsens § 6, nr. 1)
§ 6, stk. 2, nævner tilfælde, hvor udlændingen har været forhindret i at gennemføre introduktionsprogrammet som følge af andre relevante gøremål.
Særligt for så vidt angår påbegyndt arbejde eller uddannelse bemærkes det, at det følger af integrationslovens § 22, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte uddannelsesforløb.
Ved bedømmelsen af, om udlændingen har gennemført sin danskuddannelse, vil det herefter være afgørende, om den pågældende har deltaget i 85 pct. af den særskilt tilrettelagte undervisning.
Da kommunalbestyrelsen således i kraft af den særskilte tilrettelæggelse af danskuddannelsen allerede på forhånd har taget hensyn til udlændingens uddannelsesdeltagelse eller arbejdsvaretagelse, vil manglende deltagelse i danskuddannelse normalt ikke kunne begrundes med påbegyndt arbejde eller uddannelse.
Det kan dog stadig være relevant at dispensere under henvisning hertil.
Hvis en udlænding med kort varsel får arbejde, skifter arbejde eller får nye arbejdstider, kan det ikke udelukkes, at den pågældende i kortere periode er tvunget til at forsømme sin danskundervisning, indtil den særskilt tilrettelagte danskuddannelse er faldet på plads.
Der kan også være visse erhverv, som er forbundet med så langvarigt og uregelmæssigt fravær fra bopælen, at selv særskilt tilrettelagt undervisning ikke fuldt ud kan kompensere herfor.
Som eksempler kan nævnes erhverv som fisker, handelsrejsende og efter omstændighederne skifteholdsarbejder.
Endvidere kan dispensationsadgangen have relevans for udlændinge, hvis arbejde består i tilkaldevagttjeneste eller på anden måde er kendetegnet ved uforudsigelige og pludseligt skiftende møde- eller arbejdstider.
For personer under udannelse vil tilsvarende forhold gøre sig gældende, hvis udlændingen følger et studium eller er under oplæring i et fag, hvor selv ikke regelmæssig deltagelse i særskilt tilrettelagt undervisning er mulig med fravær på under 15 pct.
6.5.1.2.
Manglende evne (bekendtgørelsens § 6, nr. 2)
Generelt skal bedømmelsen af, om den manglende gennemførelse er rimeligt begrundet i manglende evne hos udlændingen, ske med udgangspunkt i, hvad udlændingen konkret må skønnes at kunne klare.
Konkrete forhold ved tilbuddet eller hos udlændingen selv kan således bevirke, at et tilbud ikke er rimeligt for den pågældende udlænding, og at manglende gennemførelse af tilbuddet derfor må anses for rimeligt begrundet.
F.eks. kan et aktiveringstilbud forudsætte fysiske eller psykiske ressourcer, som udlændingen ikke har, lige som transporttiden til den tilbudte aktivering skal være rimelig (som udgangspunkt højst 2 timer).
Også voldsoplevelser eller stærke traumer, der er indtruffet under opholdet i Danmark, kan være en særlig grund til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.
Det er ikke alene forhold hos udlændingen selv, men også forhold hos udlændingens nærmeste familie, som kan medføre, at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.
Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle eller faste samlever, udlændingens børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand.
Det bemærkes, at de nævnte grunde ofte vil være sammenfaldende med de særlige grunde, der kan tale for, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i integrationslovens § 21, stk. 3, undlader at tilbyde en udlænding danskuddannelse eller med hjemmel i integrationslovens § 23, stk. 4, undlader at tilbyde en udlænding beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Spørgsmålet om dispensation bliver derfor jævnligt ikke relevant, når de nævnte grunde synligt har foreligget fra det tidspunkt, da kommunen overtog integrationsansvaret, eftersom udlændinge, der hverken har fået tilbudt danskuddannelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter, skal anses for at have gennemført introduktionsprogrammet (medmindre de har fået tilbudt et andet forløb), jf. afsnit 6.3.1.2.
Det kan imidlertid forekomme, at kommunen af den ene eller anden grund ikke har været opmærksom på eller bekendt med, at de nævnte grunde har været til stede, hvad enten det måtte være fra introduktionsprogrammets begyndelse eller fra et senere tidspunkt under forløbet.
F.eks. vil følger efter torturoplevelser ikke nødvendigvis være kendte på et tidspunkt, hvor kommunen har mulighed for at afpasse introduktionsprogrammet herefter.
Ofte vil en kommune finde det formålstjenligt at give tilbud til en udlænding, om hvem kommunen ved, at vedkommende lider af følger efter tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom m.v., og om hvem kommunen derfor også ved, at der derfor er ringe udsigt til, at den pågældende kan gennemføre introduktionsprogrammet.
I sådanne tilfælde bør der dispenseres efter bekendtgørelsens § 6, nr. 2, hvis udlændingen ikke gennemfører programmet.
6.5.1.3.
Manglende behov (bekendtgørelsens § 6, nr. 3)
Hvis en udlænding allerede har de kvalifikationer, som et introduktionsprogram el.lign. (eller dele heraf) kan give, kan der meddeles dispensation ved manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet.
Der vil efter omstændighederne allerede være gjort op hermed på forhånd, f.eks. ved at udlændingen i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, ikke har fået tilbudt danskuddannelse, fordi vedkommende i forvejen behersker sproget.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en udlænding ikke har deltaget tilstrækkeligt i et almindeligt introduktionsforløb til, at dette kan anses som gennemført, men har suppleret med et andet, selvtilrettelagt forløb og dermed sammenlagt opnået de samme kvalifikationer og færdigheder, som udlændingen ville have opnået, hvis vedkommende havde gennemført sit introduktionsprogram.
Da udlændingen i sådanne tilfælde ikke kan siges enten at have gennemført et almindeligt introduktionsprogram i sin helhed eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, i sin helhed, er betingelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, formelt set ikke opfyldt, men der vil være grundlag for at dispensere efter bekendtgørelsens § 6, nr. 3, idet de to halvfærdige forløb tilsammen kan sidestilles med et introduktionsprogram efter integrationsloven.
Har en udlænding, som tilbydes danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, tilegnet sig sådanne danskfærdigheder, at vedkommende trods manglende gennemførelse af danskuddannelsesdelen af introduktionsprogrammet består en danskprøve svarende til det niveau, hvorpå den pågældende er indplaceret efter danskuddannelsesloven, er der grundlag for at dispensere efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
(Det er omvendt ikke en betingelse for, at introduktionsprogrammet er gennemført, at udlændingen har bestået en danskprøve – her kræves blot mindst 85 pct.s deltagelse, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3).
Har udlændingen opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det tilsvarende normalt ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationslovens § 23.
6.5.1.4.
Fejl hos kommunalbestyrelsen
Har udlændingen som følge af en fejl fra kommunalbestyrelsens side aldrig fået tilbudt et introduktionsprogram, skal der dispenseres fra betingelsen om, at udlændingen for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
Se i øvrigt afsnit 6.3.1.4 og 6.3.1.5 om de tilfælde, hvor et introduktionsprogram tilbydes for sent, og hvor en udlænding ikke får tilbudt et introduktionsprogram i forbindelse med flytning fra en kommune til en anden.
7.
Krav om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, er betinget af, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De nærmere regler om, hvorledes udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, skal administreres, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 3 (§§ 7 og 8).
7.1.
Kun relevant for voksne udlændinge omfattet af integrationsloven
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, har kun relevans for udlændinge, for hvem der er udarbejdet en integrationskontrakt.
7.2.
Kun relevant for udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 31a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indebærer, at integrationskontrakten suppleres med en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
7.3.
Udlændinge, der har boet i flere kommuner efter integrationsperiodens udløb
Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at udlændinge, der har fået tilbudt de i stk. 1 nævnte beskæftigelsesrettede aktiviteter i flere kommuner, skal have gennemført aktiviteterne i hver af de pågældende kommuner.
Hvis en udlænding flytter fra Slagelse Kommune til Sorø Kommune og tilbage til Slagelse Kommune igen, skal de tre forløb således ikke kun samlet, men også isoleret set være gennemført.
7.4.
Hvornår anses de fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for gennemført? (85 pct.-reglen)
Aktiviteterne anses for gennemført, når udlændingen har deltaget i 85 pct. af hver af dem, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.
Introduktionsforløbet anses således ikke for gennemført, hvis udlændingen eksempelvis har deltaget 100 pct. i nogle af de tilbudte aktiviteter og 80 pct. i andre, heller ikke selv om dette måtte give en samlet deltagelsesprocent i aktiviteterne på over 85 pct.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3.1 om, hvornår den tilsvarende regel i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, er opfyldt.
7.5.
Dispensation fra kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (bekendtgørelsens § 8)
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 9, at kravet om, at udlændingen skal have gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal stilles, hvis særlige grunde taler derimod.
Udlændingemyndighedernes dispensationsadgang reguleres nærmere i bekendtgørelsens § 8.
Aktiviteter fastlagt i henhold til § 31a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er, i lighed med aktiviteter, der tilbydes efter af integrationslovens § 23 og indgår i introduktionsprogrammet, beskæftigelsesrettede aktiviteter, og dispensationsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 8 enslydende med dispensationsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 om dispensation fra kravet om gennemført introduktionsforløb eller lignende.
Der henvises til afsnit 6.5.
8.
Danskprøve
Danskprøvekravet blev indført som selvstændigt krav med lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, som trådte i kraft den 28. februar 2002.
Danskprøvekravet er blevet afløst af kravet om integrationseksamen, jf. afsnit 9, der trådte i kraft den 29. november 2006 og gælder for alle udlændinge, der ikke har gennemført introduktionsprogram og/eller danskprøve forud for lovens ikrafttræden.
Det tidligere danskprøvekrav, som er beskrevet i § 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 8. af 9. januar 2006, vil således stadig være gældende for de udlændinge, som ikke er omfattet af integrationseksamen, men som er omfattet af danskprøvekravet.
Dette vil dreje sig om udlændinge, som har søgt og fået opholdstilladelse efter den 28. februar 2002, og som har gennemført et integrationsprogram og bestået en danskprøve før den 29. november 2006.
For disse udlændinge gælder nedenstående
Medmindre særlige grunde taler derimod, er det efter den tidligere udlændingelovs § 11, stk. 9, nr. 2, en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve.
Kravet er uddybet i bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse § 5 og § 6.
En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, kan således alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen i henhold til § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har været indplaceret på.
Er udlændingen ikke tilbudt deltagelse i danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, kan udlændingen alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen består den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen ville have været indplaceret på, jf. stk. 1 og § 6, stk. 3, og § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, og som ikke er tilbudt et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. bilaget til denne bekendtgørelse.
En udlænding, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau.
En liste over de prøver m.v., der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, fremgår af bilaget til bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9.
Integrationseksamen
Ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 9, ændret, således at tidsubegrænset opholdstilladelse fremover vil være betinget af, at udlændingen har bestået en godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, samt har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder – den såkaldte integrationseksamen.
Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2006 var meddelt opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler, og som inden den 29. november 2006 havde gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, og – hvis udlændingen har søgt om opholdstilladelse fra og med den 28. februar 2002 – inden den 29. november 2006 havde bestået en godkendt danskprøve.
Loven omfatter således alle udlændinge, der ikke inden lovforslagets fremsættelse den 29. november 2006 har opfyldt betingelserne om introduktionsprogram og danskprøve i det regelsæt, som udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter.
I det følgende gennemgås de to elementer i integrationseksamen, dvs. sprogprøvekravet og beskæftigelseskravet, samt i hvilket omfang disse krav kan fraviges.
9.1.
Integrationseksamens sprogprøvekrav
Sprogprøvekravet indebærer, at den enkelte udlænding skal have bestået
Prøve i Dansk 2, eller
Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2.
Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 er sprogprøver, som er godkendt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Danskprøverne har karakter af eksamen, og kan ikke erstattes af modultestene (standpunktsprøverne) mellem de enkelte moduler.
En oversigt over dansk- og engelskprøver, der har et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2 samt en oversigt over danskprøver, der har et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1 fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Engelskprøverne svarer til dem, der lægges til grund ved en vurdering af en ansøgning om greencard efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 640 af 25. juni 2008 om greencardordningens pointsystem.
9.1.1.
Personkreds
For udlændinge, der tilbydes danskuddannelse, er det uden betydning, hvilken danskuddannelse udlændingen indplaceres på.
Kravet gælder således alle udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, 2 eller 3.
En udlænding indplaceret på Danskuddannelse 1 skal således bestå Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Kravet gælder også for udlændinge, der ikke tilbydes danskuddannelse eller ikke er omfattet af integrationsloven (f.eks. religiøse forkyndere og arbejdstagere).
Det følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at det skærpede danskprøvekrav i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, ikke gælder for de udlændinge, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3.
For disse udlændinge finder de krav til dokumentation for sprogkundskaber, der er angivet i bilag 3, anvendelse.
Bilag 3 omhandler udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge med danske forældre, visse mindreårige udlændinge, samt svensk- eller norsktalende ansøgere.
9.2.
Integrationseksamens beskæftigelseskrav
Beskæftigelseskravet indebærer, at den enkelte udlænding skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder.
9.2.1.
Ordinær beskæftigelse
Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse i relation til kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud.
Da der i fleksjob som udgangspunkt er tale om ansættelse på nedsat tid, vil beskæftigelsesperioden dog skulle være længere end 2 år og 6 måneder for, at udlændingen opfylder beskæftigelseskravet, jf. nedenfor.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen som udgangspunkt skal have været ansat med en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 år og 6 måneder.
Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dog ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændingen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skal udlændingen dog efter omstændighederne anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse.
Det vil i praksis navnlig have betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.
Arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2 år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet.
Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. 3 år og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. 4 år og 6 måneder kunne være tilstrækkeligt for at opfylde kravet.
Det betyder eksempelvis, at en studerende, der er beskæftiget på fuld tid i juni-august og resten af året er beskæftiget 15 timer om ugen, jf. studiebekendtgørelsens § 14, vil opfylde kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse efter ca. 4 år og 6 måneders beskæftigelse, idet en sådan beskæftigelse på årsbasis svarer til gennemsnitligt 20 timer om ugen.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig.
Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder – eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder – vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning.
Ansættelsesperioden kan opgøres f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller lønsedler.
9.2.2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed
Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som beskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes således ikke, medmindre udlændingen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge.
Endvidere må der ikke være udbetalt kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til udlændingen, mens den selvstændige virksomhed er drevet.
Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, men minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra en selvstændig erhvervsdrivende bør der derfor som minimum være fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser.
I det omfang udlændingen efter afhændelse af virksomheden har modtaget dagpenge bør endvidere fremlægges den dokumentation, som beslutningen om at meddele udlændingen dagpenge blev truffet på grundlag af.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig.
Det er som udgangspunkt en betingelse for at anse sådan beskæftigelse som skattepligtig, at der er tale om beskæftigelse i mindst 3-4 timer dagligt.
For at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i relation til integrationseksamen, skal der være tale om beskæftigelse i mindst 37 timer om ugen.
9.2.3.
Tidsperioden for ordinær beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed
Kravet indebærer, at en udlænding for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i sammenlagt 2 år og 6 måneder inden for den tidsperiode, som danner grundlag for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen, dvs. inden for de seneste 7, 5 eller 3 år.
Beskæftigelsen skal derfor være gennemført i den tidsperiode, der lægges til grund ved vurderingen efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, og det er derfor ikke et krav, at udlændingen fortløbende skal have været i beskæftigelse i 2 år og 6 måneder, ligesom det ikke er et krav, at udlændingen fortsat er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse på tidspunktet for ansøgning om og meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, i modsætning til beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 4 og 5, jf. afsnit 4f.
9.3.
Hel eller delvis fravigelse af kravet om integrationseksamen
Kravet om integrationseksamen stilles ikke over for udlændinge, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for at oppebære folkepension eller er gået på førtidspension.
Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse stilles ikke i forhold til børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år.
Baggrunden herfor er, at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole fortsætter i uddannelsessystemet.
Der blev ikke efter de tidligere gældende regler stillet krav om, at børnene havde bestået et introduktionsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Derimod vil børnene fortsat være omfattet af kravet om en bestået sprogprøve.
Se bilag 3 i bekendtgørelsen.
Endvidere stilles beskæftigelseskravet ikke i sager, hvor udlændingen har opholdstilladelse som ægtefællesammenført, og udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.
Fristen med hensyn til alderskravet på 50 år regnes fra den første meddelte opholdstilladelse som familiesammenført.
En udlænding, der under ophold her i landet som familiesammenført fylder 50 år og derefter finder en ny ægtefælle og får opholdstilladelse på dette grundlag, er således ikke fritaget fra beskæftigelseskravet.
Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse stilles ikke i sager, hvor en udlænding i dag i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 6, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før 3 års ophold, fordi væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Der er tale om sager med udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge med danske forældre og visse mindreårige udlændinge.
Dvs. de udlændinge, der tilhører en af de i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. 1-4 nævnte persongrupper.
Der stilles dog krav om danskprøve for denne persongruppe.
Se bilag 3 i bekendtgørelsen.
Endelig stilles beskæftigelseskravet ikke over for udlændinge, der er mindreårige, på det tidspunkt, hvor de i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det kan eksempelvis være børn, der er omfattet af deres forældres opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 eller uledsagede flygtningebørn.
9.3.1.
Særlige grunde
Der er mulighed for at meddele en udlænding tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at udlændingen ikke har bestået integrationseksamen, hvis dette skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold.
10.
Forfalden gæld til offentlige myndigheder – udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 5
De nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 5, er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 5.
10.1.
Kun de typer af gæld, der er anført i bekendtgørelsens § 13
Det følger af bekendtgørelsens § 13, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3 til stk. 6, til en udlænding, der har forfalden gæld til offentlige myndigheder med hensyn til
Det bemærkes, at der ved skatter og afgifter i bekendtgørelsens § 13, forstås egentlige skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag m.v., og afgifter i relation til moms, told o.l.
Det er alene de skatter og afgifter, der efter Integrationsministeriets praksis er til hinder for opnåelse af dansk indfødsret ved naturalisation, som vil være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ved kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 19, jf. herved afsnit 14.7., og Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal den forståelse af skatter og afgifter, som anvendes ved Integrationsministeriets afgørelser om meddelelse af dansk indfødsret, derfor lægges til grund.
Det er alene de nævnte typer af gæld til offentlige myndigheder, der kan være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Andre typer af gæld til offentlige myndigheder, herunder f.eks. gæld med hensyn til tilbagebetalingspligtige ydelser efter integrationsloven eller med hensyn til anden forældrebetaling for dagtilbud end daginstitutionsbetaling efter lov om social service, er ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tilsvarende gælder for gæld til private.
10.2.
Gældens størrelse
Det har således ikke længere nogen betydning, om den forfaldne gæld overstiger 50.000 kr., ligesom det ikke vil være af betydning, om der er aftalt en afdragsordning, som overholdes.
Det afgørende for, om udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, er alene, om udlændingen har forfalden gæld til det offentlige – uanset gældens størrelse, og uanset om der er aftalt en afdragsordning.
Gælden er – i overensstemmelse med almindelig sprogbrug – forfalden, når det tidspunkt, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele heraf, f.eks. en rate, er overskredet.
Selve det forhold, at en udlænding har gæld til det offentlige, vil derimod ikke betyde, at den pågældende ikke kan blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
10.3.
Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset udlændingen har forfalden gæld til det offentlige
Uanset at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 13, kan den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor.
Har en kommune eftergivet udlændingens gæld til den pågældende kommune, vil der ikke blive spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at gøre undtagelse fra udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 5, er opfyldt, idet udlændingen i så fald ikke har forfalden gæld til den pågældende kommune.
10.3.1.
Særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last
Udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, graviditet, barsel, uforskyldt arbejdsløshed eller påbegyndt fuldtidsuddannelse, jf. bekendtgørelsens § 14.
Er alvorlig fysisk eller psykisk sygdom f.eks. den direkte årsag til, at udlændingen ikke har betalt gælden, er dette ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sygdommen har påført udlændingen udgifter til medicin, behandling, hjælpemidler m.v. af en sådan størrelsesorden, at udlændingen åbenbart ikke har haft mulighed for at betale gælden.
Særlige grunde kan endvidere efter omstændighederne foreligge, hvis udlændingen uforskyldt er blevet arbejdsløs.
Det vil normalt være en forudsætning, at nedgangen i indtægt som følge af den uforskyldte arbejdsløshed er den direkte årsag til, at udlændingen ikke har betalt gælden.
Særlige grunde kan endvidere foreligge, hvis udlændingen har påbegyndt en fuldtidsuddannelse.
Der skal være tale om en videregående uddannelse, der er omfattet af den koordinerede tilmelding, eller en anden videregående uddannelse, der kan sidestilles hermed, eller om en gymnasie-, hf-, hhx- eller htx-uddannelse.
Det må ligeledes kræves, at udlændingen er studieaktiv.
Medmindre helt særlige undskyldelige omstændigheder foreligger, vil det ikke kunne lægges til grund, at udlændingen er studieaktiv, hvis den pågældende er mere end et år bagud i sine studier i forhold til den normerede studietid.
Det må endvidere kræves, at deltagelsen i uddannelsen er den direkte årsag til, at udlændingen ikke har betalt gælden.
Det bemærkes, at også voldsoplevelser eller stærke traumer, der er indtruffet under opholdet i Danmark, kan være en særlig grund til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen har forfalden gæld.
Det bemærkes endvidere, at ikke alene særlige grunde hos udlændingen selv, men også særlige grunde hos udlændingens nærmeste familie kan medføre, at der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom udlændingen har forfalden gæld.
Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle/faste samlever, mindreårige børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand.
Opregningen af særlige grunde i bekendtgørelsens § 14, nr. 1, er ikke udtømmende, idet også andre særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, efter en konkret vurdering kan medføre, at manglende afvikling af udlændingens forfaldne gæld ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Selvforskyldt arbejdsløshed udgør ikke en særlig grund, der kan berettige en fravigelse af betingelserne.
Tilsvarende gælder for manglende anvisning af børnepasning.
Har udlændingen forfalden gæld til flere kommuner, og foreligger der alene for en del af den samlede forfaldne gæld særlige grunde til, at udlændingen ikke har betalt gælden, må der foretages en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt de pågældende gældsposters omfang og de særlige grundes karakter indebærer, at den manglende afvikling af gælden ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
10.3.2.
Henstand
Udlændingen kan ligeledes meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden eller andre rimelige grunde, jf. bekendtgørelsens § 14, nr. 2.
11.
Integrationskontrakt
Efter udlændingelovens § 11 c, 1. pkt., er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19.
Det følger af udlændingelovens § 11 c, 2. pkt., at hvis udlændingen ikke underskriver integrationskontrakten eller erklæringen, udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse.
Reglen om, at udlændingen skal have underskrevet integrationskontrakten og erklæringen, og om udsættelse af tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved manglende underskrivelse stilles ikke, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 11 c er gentaget i bekendtgørelsens § 15.
Kravet om underskrivelse en integrationskontrakt og underskrivelse af en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund gælder kun udlændinge, for hvem der er udarbejdet integrationskontrakt, jf. henvisningen integrationslovens § 11 c og bekendtgørelsens § 15 til integrationslovens § 19.
Betingelsen skal ikke opfyldes af andre udlændinge.
11.1.
Karensperioden ved manglende underskrivelse
Som anført ovenfor udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse, jf. bekendtgørelsens § 15, 2. pkt.
Karensperioden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse gælder, hvad enten udlændingen – hvis kontrakten og erklæringen var blevet underskrevet rettidigt – ville have fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter syv år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, efter fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, eller efter tre år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.
Kravet om, at en udlænding for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal underskrive integrationskontrakten, gælder, uanset om indholdet af kontrakten er aftalt med udlændingen eller fastsat af kommunalbestyrelsen, fordi der ikke har kunnet opnås enighed herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsens afgørelse om kontraktens indhold kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. nedenfor.
I de tilfælde, hvor indholdet af integrationskontrakten er fastsat af kommunalbestyrelsen, fordi der ikke har kunnet opnås enighed herom, og den pågældende derfor ikke har underskrevet kontrakten, men har indbragt kommunalbestyrelsens afgørelse om kontraktens indhold for beskæftigelsesankenævnet, vil karensperioden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afhænge af udfaldet af nævnets afgørelse.
Hvis nævnet stadfæster afgørelsen, skal karensperioden beregnes på grundlag af tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, som det normalt gælder, og tidspunkt for udlændingens eventuelle senere underskrift af kontrakten.
Der kan dog ske fradrag for den tid, der er forløbet fra nævnets afgørelse og til udlændingens underskrift, i det omfang forløbet af denne periode ikke kan tilregnes udlændingen.
Hvis nævnet imødekommer klagen, ses der bort fra det tidsrum, der er forløbet fra kommunalbestyrelsens oprindeligt udarbejdede kontrakt.
Vil udlændingen heller ikke underskrive den nye integrationskontrakt, løber der en ny karenstid fra tidspunktet for udarbejdelsen af den nye kontrakt.
11.2.
Særlige grunde
Bestemmelsen i udlændingelovens § 11 c, 3. pkt., indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er betinget af, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Ganske særlige omstændigheder vil foreligge i de tilfælde, hvor en udlænding af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive kontrakten og erklæringen.
I sådanne tilfælde må udlændingens accept på anden vis markeres.
Hvis udlændingen ikke accepterer, vil der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ganske særlige grunde vil endvidere foreligge i de tilfælde, hvor en udlænding er handicappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af kontrakten eller erklæringen.
I sådanne tilfælde anfører kommunalbestyrelsen dette i kontrakten som begrundelse for den manglende underskrift af kontrakten og erklæringen, og udlændingen undtages fra underskriftkravet.
12.
Særligt om familiesammenførte børn, der bliver 18 år
I det omfang opholdstilladelsen oprindeligt blev givet til et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan barnet først få tidsubegrænset opholdstilladelse, når det er fyldt 18 år.
Et barn, der har fået opholdstilladelse som flygtning kan derimod meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse samtidig med barnets forældre, uanset om barnet er blevet 18 år.
Både børn, der har været fritaget for opholdstilladelse, og børn, der har været fritaget for bevis for opholdstilladelse, betragtes som havende en egentlig opholdstilladelse.
Det betyder, at spørgsmålet om, hvilke betingelser barnet skal opfylde, i alle tilfælde skal afgøres ud fra, hvornår barnet er meddelt eller har ansøgt om opholdstilladelse.
Børn under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og som er indrejst i Danmark før det fyldte 18 år, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år, uanset længden af barnets ophold, hvis de af barnets forældre, der er bosiddende i Danmark, har tidsubegrænset opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år.
Har alene den ene herboende forælder tidsubegrænset opholdstilladelse, kan barnet kun meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis barnet har mere end 7 års ophold i Danmark ved det fyldte 18. år.
Hvis barnet har mindre end 7 års ophold ved det fyldte 18. år, og kun den ene af forældrene har tidsubegrænset opholdstilladelse, kan barnet meddeles forlængelse af den tidsbegrænsede opholdstilladelse op til den dag, hvor barnet har haft ophold i landet i 7 år, regnet fra barnets indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse, eller hvis barnet har søgt opholdstilladelse fra udlandet, fra barnets tilmelding til folkeregisteret, jf. udlændingelovens § 27.
Et barn, der bliver 18 år, kan herudover opfylde tidskravet til tidsubegrænset opholdstilladelse i § 11, stk. 4, 5 eller 6, på grundlag af barnets egne forhold, f.eks. hvis barnet er af dansk afstamning, eller hvis barnet har opnået beskæftigelse i et omfang, der giver mulighed for fravigelse af tidskravet efter udlændingelovens § 11, stk. 4 og 5.
Børn, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år, skal som udgangspunkt opfylde de samme supplerende betingelser som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark som voksne.
Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse stilles dog ikke i forhold til børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år.
Baggrunden herfor er, at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole fortsætter i uddannelsessystemet, jf. oven for i afsnit 9.3.
Hvis en udlænding, der er kommet til landet som familiesammenført barn, ikke kan meddelelse tidsubegrænset opholdstilladelse, når barnet bliver 18 år, f.eks. fordi forældrene ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse, men derimod opfylder tidskravet på baggrund af sine egne forhold, kan der ikke ske fravigelse af beskæftigelseskravet i integrationseksamen.
Der bliver endvidere ikke stillet krav om, at børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år, skal have gennemført et introduktionsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Derimod vil disse børn, hvis de har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, være omfattet af kravet om en bestået sprogprøve.
Det bemærkes, at Folkeskolens afgangsprøve i dansk er på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2, jf. bekendtgørelsens bilag 1, og vil derfor opfylde kravet til danskprøve, hvis der er opnået det fornødne karaktergennemsnit i danskdisciplinerne.
Danskprøvekravet for denne persongruppe er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 3.
Hvis en udlænding, der er kommet til landet som familiesammenført barn, ikke kan meddelelse tidsubegrænset opholdstilladelse, når barnet bliver 18 år, men derimod opfylder tidskravet på baggrund af sine egne forhold, vil den pågældende være omfattet af danskprøvekravet i bekendtgørelsens § 9 og ikke danskprøvekravet i bekendtgørelsens bilag 3.
Efter udlændingemyndighedernes praksis vil en udlænding, der meddeles opholdstilladelse som familiesammenført barn, og som indrejser i landet på grundlag af opholdstilladelsen på et tidspunkt, hvor udlændingen er blevet 18 år, være omfattet af kravet om gennemført introduktionsprogram, idet en sådan udlænding vil blive tilbudt et introduktionsprogram.
Det er således en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en sådan udlænding, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram.
Såfremt udlændingen ikke har gennemført sit integrationsprogram eller bestået den krævede danskprøve før den 29. november 2006, vil pågældende tillige være omfattet af kravet om integrationseksamen.
Børn, der meddeles familiesammenføringsopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9 c, stk. 1, behandles efter udlændingemyndighedernes praksis i denne henseende på samme måde, som børn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
13.
Kriminalitet til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse
Hvis en udlænding er dømt for at have begået kriminalitet, kan dette i visse tilfælde medføre, at udlændingen ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, og i andre tilfælde, at udlændingen først kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter udløbet af en karenstid, jf. udlændingelovens § 11, stk. 8.
Det er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at en udlænding ikke har begået kriminalitet.
Kravet gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere.
Reglerne fra 1999 er omtalt i vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
13.1.
Kriminalitet – udlændingelovens § 11, stk. 7
Med ikrafttræden den 28. februar 2002 blev kravet om, at en udlænding ikke må have begået kriminalitet, væsentligt skærpet med lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love.
Udlændingelovens § 11, stk. 7-8, § 11 a og § 11 b gælder for alle udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere.
Dette krav er uddybet i det følgende.
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 7, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
Denne bestemmelse er undtagelsesfri.
Der kan derfor ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis en udlænding er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel for overtrædelse af en af de i bestemmelsen nævnte straffebestemmelser.
Således vil udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel for narkotikakriminalitet, menneskesmugling, forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, visse almenfarlige forbrydelser eller personfarlig kriminalitet som f.eks. drab, grov vold og voldtægt, aldrig kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
13.2.
Kriminalitet – udlændingelovens § 11, stk. 8
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 8, at medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum.
13.2.1.
Karenstid
Udlændingelovens § 11 a indeholder bestemmelserne om, hvor længe en strafferetlig sanktion uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde udelukker en udlænding fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
13.2.1.1.
Domme til frihedsstraf
En betinget frihedsstraf er efter § 11 a, stk. 1, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Efter § 11 a, stk. 2, er ubetinget frihedsstraf uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afhængig af varigheden af den ubetingede frihedsstraf, som følger
Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Efter § 11 a, stk. 3, regnes tidsrummene i stk. 2 fra tidspunktet for en eventuel prøveløsladelse.
Det tidsrum, hvori udlændingen har været frihedsberøvet, herunder varetægtsfængsling, afsoning, eller undergivet anden strafferetlig retsfølge, medregnes efter udlændingelovens § 27, stk. 5, ikke i det tidsrum udlændingen skal have opholdt sig i landet, for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6.
Der er ikke i udlændingeloven åbnet mulighed for, at der ved beregningen af karensperioder efter § 11 a kan tages hensyn til, at afsoning af straf er udsat af Kriminalforsorgen under henvisning til overbelægning i fængslerne på tidspunktet for domsafsigelse.
Dette forhold kan derfor ikke indgå ved fastsættelsen af, hvornår udlændingen er blevet løsladt.
13.2.1.2.
Anden strafferetlig retsfølge
En anden strafferetlig retsfølge, herunder f.eks. anbringelsesdom eller behandlingsdom, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have haft medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum
Dom til ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
Dom til behandling i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Hvis retten efterfølgende foretager ændring af en af de stk. 4 nævnte retsfølger, så beregnes udstrækningen af tidsrummet efter § 11 a, stk. 5, fra den sidst idømte retsfølge.
Efter § 11 a, stk. 6, er dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Hvor udlændingen flere gange er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum efter § 11, stk. 7, ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
Efter udlændingelovens § 11 b er straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, dvs. hvor en udlænding er dømt for at indrejse her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.
13.2.2.
Karakteren af det strafbare forhold
Det strafbare forhold skal være pådømt her i landet.
Strafbare forhold pådømt i udlandet medfører ingen karenstid.
Det er kun de ovenfor nævnte strafferetlige retsfølger, der medfører en karenstid i forhold til muligheden for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Bødestraf, advarsler, tiltalefrafald m.v. medfører ingen karenstid.
Det er endvidere kun pådømte strafbare forhold, der medfører en karenstid i forhold til muligheden for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
En verserende straffesag, hvor der endnu ikke er sket pådømmelse, kan ikke begrunde udsættelse af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Er udlændingen idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v., der medfører en gældende karenstid, og har udlændingen anket dommen til en højere instans, sætter Udlændingeservice behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i bero, medmindre Udlændingeservice finder, at der foreligger særlige grunde til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse allerede på det foreliggende grundlag, og derfor beslutter at imødekomme ansøgningen, jf. herved nedenfor.
Udlændingeservice giver i givet fald udlændingen meddelelse om, at behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sættes i bero på afsigelse af den endelige dom.
Er udlændingen frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører en gældende karenstid på tidspunktet for afgørelsen af, om den pågældende opfylder betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om dommen er anket til en højere instans, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den tidsubegrænsede opholdstilladelse kan herefter ikke inddrages alene under henvisning til en eventuelt ændret dom ved en højere instans.
13.2.3.
Særlige grunde til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden ikke er udløbet
Uanset at karenstiden ikke er udløbet, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor – og udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det forudsættes, at der kun helt undtagelsesvist kan foreligge særlige grunde til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse inden udløbet af karenstiden.
Der skal således være tale om personlige eller familiemæssige forhold af tungtvejende karakter, der medfører, at det er åbenbart urimeligt at meddele udlændingen afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en udlænding som følge af misbrugsproblemer har modtaget en behandlingsdom for en mindre lovovertrædelse og efterfølgende er kommet ud af dette misbrugsproblem.
Tilsvarende vil kunne være tilfældet, hvis udlændingen på tidspunktet for lovovertrædelsen havde alvorlige psykiske problemer, som den pågældende efter modtaget behandling ikke længere lider af.
Dispensationsmuligheden gælder ikke ved lovovertrædelser som opregnet i udlændingelovens § 11, stk. 7.
14.
Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse træffes af Udlændingeservice med klageadgang til integrationsministeren, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1 og 2.
Til brug for Udlændingeservices afgørelse indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en række oplysninger og udtalelser om, hvorvidt udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7-9 og § 11 c, for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
14.1.
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52, stk.1. led, og stk. 2
Det følger af integrationslovens § 52, 1. led, at kommunalbestyrelsen til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse på anmodning fra Udlændingeservice afgiver en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.
Ifølge integrationslovens § 52, stk. 2, oplyser kommunalbestyrelsen endvidere på anmodning fra Udlændingeservice tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2 og 3.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 12, 1. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
Dette er gjort i bekendtgørelsens § 16.
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 16 om gennemførelse af integrationsprogram el.lign. samt underskrivelse af integrationskontrakt og erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund afgives uafhængigt af kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 19 om gæld til det offentlige, jf. herved afsnit 10.
14.1.1.
Gennemført introduktionsprogram el.lign.
Konstaterer kommunalbestyrelsen, at udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter i et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven, oplyser kommunalbestyrelsen blot, at udlændingen har gennemført introduktionsprogrammet – det er ikke fornødent at angive med hvilken deltagelse.
Konstaterer kommunalbestyrelsen, at en udlænding, som ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, oplyser kommunalbestyrelsen blot dette.
Det er ufornødent herudover at oplyse om forløbets art og indhold og om udstrækningen af udlændingens deltagelse.
Der henvises til afsnit 6.4.
14.1.2.
Udlændingen har ikke gennemført et introduktionsprogram el.lign.
Hvis udlændingen har fået tilbudt et introduktionsprogram, men hverken gennemført dette eller et andet tilbudt program, der kan sidestilles hermed, oplyser kommunalbestyrelsen til brug for Udlændingeservices stillingtagen til, om der kan dispenseres efter bekendtgørelsens § 6, i hvilken udstrækning udlændingen har deltaget i de enkelte aktiviteter, som det tilbudte introduktionsprogram er sammensat af, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 1.
Deltagelsen angives i procent af den højest mulige deltagelse, i den udstrækning disse oplysninger kan tilvejebringes.
Ellers foretager kommunalbestyrelsen et skøn over deltagelsens omtrentlige omfang.
Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 2, oplyser kommunalbestyrelsen endvidere, om der efter kommunalbestyrelsens opfattelse i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan have relevans for Udlændingeservices vurdering af, om der skal dispenseres fra betingelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, om, at udlændingen skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelsens § 6.
Der henvises herom til afsnit 6.5.
14.1.3.
Integrationskontrakt og erklæring om integration og aktivt medborgerskab
Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 4, skal det fremgå af kommunalbestyrelsens udtalelse, om udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Har udlændingen ikke underskrevet kontrakten eller erklæringen, skal kommunen oplyse, om der efter kommunalbestyrelsens opfattelse foreligger omstændigheder af betydning for Udlændingeservices vurdering af, om betingelsen herom ikke skal stilles, jf. bekendtgørelsens § 15, 3. pkt.
Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen har underskrevet kontrakten, oplyse, hvornår den blev udarbejdet, og hvornår den blev underskrevet af udlændingen.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere, hvis udlændingen har underskrevet erklæringen, oplyse, hvornår dette skete.
14.1.4.
Hvilke oplysninger baserer kommunalbestyrelsen sin udtalelse på?
Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 5, at kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 afgives på grundlag af de oplysninger, som kommunalbestyrelsen ligger inde med, om fornødent suppleret med oplysninger afgivet af udlændingen selv.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor det ikke kan fastslås med sikkerhed, om udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af en aktivitet omfattet af introduktionsprogrammet, må indhente udlændingens tilkendegivelse herom.
Dette kan i praksis foregå således, at kommunalbestyrelsen sender udlændingen en oversigt over de aktiviteter, hvorom der savnes præcise oplysninger, med anmodning om, at udlændingen ud for hver aktivitet, f.eks. ved afkrydsning, med størst mulig nøjagtighed angiver, om vedkommende har deltaget i mindst 85 pct. af den pågældende aktivitet.
Hvis det følger af kommunens egne oplysninger og af udlændingens opgivelser, at udlændingen har fulgt samtlige aktiviteter omfattet af introduktionsprogrammet med 85 pct. eller mere, lægges dette til grund af kommunen, som herefter meddeler udlændingemyndighederne, at introduktionsprogrammet efter integrationsloven er gennemført, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2, nr. 1.
Det vil typisk afhænge af sammensætningen af udlændingens introduktionsprogram, i hvilken udstrækning det er relevant for kommunen at anmode udlændingen om en redegørelse for omfanget af vedkommendes deltagelse i de enkelte aktiviteter.
For så vidt angår udlændingens deltagelse i danskuddannelse vil det normalt ikke være relevant at anmode om en udtalelse.
Det skyldes, at danskuddannelsesudbyderen (sprogcentret el.lign.) i medfør af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge løbende registrerer udlændingens tilstedeværelse i undervisningen og én gang månedligt indberetter herom til den henvisende myndighed.
Kommunalbestyrelsen kan således selv beregne udlændingens samlede deltagelse i danskuddannelsesforløbet, medmindre indberetningerne er bortkommet.
Med hensyn til udlændingens deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud er der ingen bestemmelser i integrationsloven, der pålægger kommunalbestyrelsen løbende at registrere udlændingens tilstedeværelse.
Det følger imidlertid af integrationslovens § 30, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og nedsættelsen sker forholdsmæssigt svarende til del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.
Kommunen vil derfor normalt have oplysninger om udlændingens fravær uden rimelig grund fra en aktivitet.
Antager dette fravær et sådan omfang, at det udgør mere en 15 pct. af den totale mulige deltagelse i en aktivitet, kan kommunalbestyrelsen allerede på dette grundlag fastslå, at aktiviteten ikke er gennemført.
Kan kommunalbestyrelsen på grundlag af sine egne oplysninger allerede på forhånd konstatere, at visse af aktiviteterne – og dermed hele introduktionsprogrammet – ikke er gennemført, skal kommunalbestyrelsen høre udlændingen herover, inden udtalelsen efter integrationslovens § 52 afgives, jf. forvaltningslovens § 19.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed anmode udlændingen om de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, hvorvidt udlændingens deltagelse i de øvrige aktiviteter har været mindst 85 pct.
For så vidt angår ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c, råder kommunalbestyrelsen normalt ikke over præcise oplysninger om, i hvilket omfang udlændingen er mødt på arbejde, da der er tale om et privat ansættelsesforhold mellem udlændingen og en arbejdsgiver.
Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse basere vurderingen af, om udlændingen har gennemført ansættelsesforløbet, på de oplysninger, som kommunen har modtaget fra arbejdsgiveren om forløbet af ansættelsesforholdet.
Er det ikke på dette grundlag muligt at vurdere omfanget af udlændingens deltagelse, må aktiviteten betragtes som gennemført, medmindre ansættelsesforholdet er bragt til ophør som følge af forsømmelighed fra udlændingens side.
14.1.5.
Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse?
Integrationslovens § 51 b, stk. 2 og 3 – som omhandler, hvilke oplysninger fra en udlændings integrationskontrakt m.v. fraflytningskommunen videregiver til tilflytningskommunen, når en udlænding inden for den treårige introduktionsperiode skifter bopæls- eller opholdskommune – trådte i kraft den 1. april 2006.
Bestemmelsen finder således ikke anvendelse for flytninger foretaget inden dette tidspunkt.
Afgørende for, hvor mange kommuner Udlændingeservice skal indhente en udtalelse efter bekendtgørelsens § 16 hos, er derfor, i hvilken udstrækning udlændingen har skiftet opholds- eller bopælskommune inden den 1. april 2006.
Har udlændingen ikke skiftet kommune inden den 1. april 2006, er det alene kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen har bopæl eller ophold på tidspunktet for Udlændingeservices indhentelse af udtalelsen efter bekendtgørelsens § 16, der skal anmodes om en udtalelse.
Er udlændingen imidlertid flyttet fra en kommune til en anden inden den 1. april 2006, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke tillige en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, hvori udlændingen havde bopæl eller ophold, inden udlændingen flyttede til den kommune, hvor vedkommende havde bopæl den 1. april 2006.
Er en udlænding f.eks. flyttet fra Slagelse Kommune til Sorø Kommune den 1. januar 2006 og fra Sorø Kommune til Ringsted Kommune den 1. januar 2007, vil Ringsted Kommune herefter ligge inde med sine egne og Sorø Kommunes oplysninger, men ikke med Slagelse Kommunes oplysninger.
Udlændingeservice vil derfor skulle indhente en udtalelse hos Ringsted Kommune og hos Slagelse Kommune, men ikke hos Sorø Kommune, der i medfør af integrationslovens § 51 b, stk. 2, vil have udarbejdet en status til Ringsted Kommune over udlændingens hidtidige deltagelse i introduktionsprogrammet, som vil indgå i grundlaget for Ringsted Kommunes udtalelse.
14.2.
Udtalelse vedrørende fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
Det følger af § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingeservice anmoder herom.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 12, 2. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette er gjort i bekendtgørelsens § 17.
14.2.1.
Udlændingen har gennemført hver af de fastlagte aktiviteter
Konstaterer kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret, at udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af hver af de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter, oplyser kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret blot dette – det er ikke fornødent at angive med hvilken deltagelse.
14.2.2.
Udlændingen har ikke gennemført hver af de fastlagte aktiviteter
Hvis udlændingen ikke har gennemført hver af de fastlagte aktiviteter, oplyser kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret til brug for Udlændingeservices stillingtagen til, om der kan dispenseres efter bekendtgørelsens § 8, og i hvilken udstrækning udlændingen har deltaget i de enkelte aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3, nr. 1.
Deltagelsen angives i procent af den højest mulige deltagelse, i den udstrækning disse oplysninger kan tilvejebringes.
Ellers foretager kommunalbestyrelsen et skøn over deltagelsens omtrentlige omfang.
Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 2, oplyser kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret endvidere, om der efter kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets opfattelse i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan have relevans for Udlændingeservices vurdering af, om der skal dispenseres fra betingelsen i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, om, at udlændingen skal have gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, jf. bekendtgørelsens § 8.
Der henvises herom til afsnit 7.5.
14.3.
Hvilke kommunalbestyrelser henholdsvis jobcentre anmodes om en status?
Udlændingeservices anmodning om en status efter § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats rettes til kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret i udlændingens opholds- eller bopælskommune.
Det kan eventuelt ske samtidig med, at styrelsen anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige, jf. integrationslovens § 52.
14.4.
Klagevejledning
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 og kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal indeholde en vejledning til udlændingen om muligheden for at indbringe udtalelsen for beskæftigelsesankenævnet, jf. herved afsnit 15.11 og 15.12.
Vejledning skal ske i det omfang, det følger af forvaltningslovens § 25.
14.5.
Fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 18.
Udtalelsen indhentes med henblik på, at Udlændingeservice kan få oplyst, om udlændingen under sit ophold her i landet er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af de bestemmelser, som er der nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 7, samt om udlændingen under sit ophold her i landet er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, og i givet fald, om dommen (eller dommene) indebærer en karenstid for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der overskrider tidspunktet for Udlændingeservices afgørelse om, hvorvidt udlændingen skal meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
De nærmere regler for beregningen af karenstider findes i udlændingelovens § 11 a, jf. herved afsnit 13.2.
14.6.
Oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens 19.
Udlændingeservice indhenter endvidere med samtykke fra udlændingens ægtefælle oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt ægtefællen har forfalden indkomstskattegæld til offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 20.
Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen ikke har forfalden gæld til offentlige myndigheder, lægger Udlændingeservice dette til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 10.
Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, og at udlændingen har hele eller en del af denne gæld i en eller flere kommuner, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, jf. afsnit 10.
Fremgår det af oplysningerne, at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, og at hele eller en del af denne gæld vedrører skatter og afgifter, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra SKAT, jf. afsnit 10.
Fremgår det af oplysningerne, at udlændingens ægtefælle har forfalden indkomstskattegæld til offentlige myndigheder, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra SKAT, jf. afsnit 10.
14.7.
Udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, i kommunen
Det følger af integrationslovens § 52, 2. led, at kommunalbestyrelsen til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afgiver en udtalelse på anmodning fra Udlændingeservice om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til det offentlige.
Bestemmelsen er optrykt som bilag til vejledningen.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en sådan udtalelse fra kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 19.
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 19 afgives uafhængigt af kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 16.
14.7.1.
Indholdet af kommunalbestyrelsens udtalelse
Kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, jf. herved afsnit 10, i kommunen, skal indeholde oplysninger om, hvorvidt udlændingens forfaldne gæld i den pågældende kommune er omfattet af bekendtgørelsens § 13.
Kommunalbestyrelsens udtalelse skal alene vedrøre udlændingens forfaldne gæld i den pågældende kommune.
Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om udlændingens eventuelle forfaldne gæld i andre kommuner.
Kommunalbestyrelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie eller i øvrigt er sket med rimelig grund.
Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger, jf. bekendtgørelsens 19.
Viser det sig, at udlændingen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgivelse af udtalelse ikke har eller ikke længere har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, i kommunen, skal kommunalbestyrelsens udtalelse alene oplyse, at dette ikke er tilfældet.
Udtalelsen skal ikke indeholde oplysninger om andre typer af forfalden gæld i kommunen, som udlændingen eventuelt måtte have.
Kommunalbestyrelsens udtalelse skal endelig indeholde en vejledning til udlændingen om muligheden for at indbringe udtalelsen for beskæftigelsesankenævnet, jf. herved afsnit 14.2.
Vejledning skal ske i det omfang, det følger af forvaltningslovens § 25.
14.7.2.
Hvilke kommunalbestyrelser anmodes om en udtalelse?
Udlændingeservices anmodning om en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, rettes til kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvortil udlændingen ifølge de indhentede oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister, jf. afsnit 10, har forfalden gæld.
14.8.
Udtalelse fra SKAT, hvis udlændingen har forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter
Fremgår det af de indhentede oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, og at hele eller en del af denne gæld vedrører skatter og afgifter, jf. bekendtgørelsens § 13, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse herom fra SKAT, jf. bekendtgørelsens § 19.
Udtalelsen skal indeholde de samme oplysninger som kommunalbestyrelsens udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som nævnt i bekendtgørelsens § 13, i den pågældende kommune, og skal afgives i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelsens § 19, jf. herved afsnit 14.7.
SKAT´s udtalelse afgives på grundlag af de i SKAT allerede foreliggende oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 19.
14.9.
Er Udlændingeservice bundet af de indhentede udtalelser og udskrifter?
Udlændingeservice lægger efter partshøring af udlændingen de indhentede udtalelser og udskrifter til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Partshøring vil ske i det omfang, dette følger af forvaltningslovens § 19, eller hvor der i øvrigt må antages at foreligge en pligt hertil.
Udlændingeservice kan dog undlade at lægge en indhentet udtalelse eller udskrift til grund, hvis grundlaget for udtalelsen eller udskriften er eller senere viser sig at være urigtigt, eller hvis udtalelsen eller udskriften ikke er afgivet i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsens udtalelser er ikke afgivet i overensstemmelse med reglerne herom, hvis udtalelserne ikke indeholder de oplysninger, som udtalelserne skal indeholde efter reglerne i bekendtgørelsens §§§ 16, 17, 19 og § 21.
Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens § 16 ikke indeholder en klar indstilling om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet forløb.
Såvel i de nævnte tilfælde som i andre tilfælde kan Udlændingeservice med udlændingens samtykke indhente en ny udtalelse eller udskrift, hvis dette anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Anser Udlændingeservice det ikke for påkrævet at indhente en ny udtalelse eller udskrift, kan Udlændingeservice som ovenfor nævnt undlade at lægge den allerede indhentede udtalelse eller udskrift til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Fremgår det af oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister, at udlændingen ikke har forfalden gæld til offentlige myndigheder, lægger Udlændingeservice dette til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
14.10.
Grundlaget for Udlændingeservices afgørelse
De indhentede udtalelser og udskrifter indgår i grundlaget for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 14.9.
De indhentede udtalelser og udskrifter sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen, der herved får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til udtalelserne og udskrifterne.
Partshøring er ufornøden, hvis Udlændingeservice beslutter at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen.
Går en udtalelse fra kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens § 19 udlændingen imod, sendes udtalelsen altid til udtalelse hos udlændingen.
Dette gælder, uanset om udtalelsen er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Udlændingens bemærkninger til de indhentede udtalelser og udskrifter indgår i grundlaget for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice oplyser i øvrigt sagen og kan i den forbindelse med udlændingens samtykke indhente yderligere oplysninger, hvis dette anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice kan i den forbindelse både indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen, Det Centrale Kriminalregister, Det Centrale Fordringsregister eller SKAT og yderligere oplysninger fra andre myndigheder eller andre personer end udlændingen selv.
De indhentede oplysninger indgår i grundlaget for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
De indhentede oplysninger sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen, der herved får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til oplysningerne.
Udlændingens bemærkninger indgår ligeledes i grundlaget for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice kan endelig indhente yderligere oplysninger fra udlændingen selv, jf. herved afsnit 14.11.
Udlændingeservice foretager herefter på grundlag af de indhentede udtalelser og udskrifter og eventuelle yderligere indhentede oplysninger samt udlændingens bemærkninger hertil en samlet vurdering af, hvorvidt udlændingen opfylder betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
14.10.1.
Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed
Fremgår det af kommunalbestyrelsens udtalelse, at udlændingen har gennemført et introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, lægger Udlændingeservice kommunalbestyrelsens udtalelse uprøvet til grund, medmindre den er åbenbart fejlagtig.
Har udlændingen ikke gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, kan Udlændingeservice anmode den pågældende udlænding om at redegøre for årsagen hertil, herunder om at uddybe de oplysninger eller bemærkninger, som vedkommende allerede måtte have afgivet i forbindelse med, at Udlændingeservices behandling af sagen.
Udlændingeservice tager herefter stilling til, om udlændingen på baggrund af de foreliggende oplysninger kan anses for at have gennemført et andet – selvtilrettelagt – forløb, der kan sidestilles med et introduktionsprogram efter integrationsloven.
Er dette ikke tilfældet, vurderer Udlændingeservice, om der er grundlag for at dispensere fra kravet om, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
Der henvises til bekendtgørelses §§ 5, 6 og 16 og til afsnit 6.
14.10.2.
Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
Fremgår det af kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til lovens § 31 a, lægger Udlændingeservice denne status uprøvet til grund, medmindre den er åbenbart fejlagtig.
Har udlændingen ikke gennemført aktiviteterne, kan Udlændingeservice anmode den pågældende udlænding om at redegøre for årsagen hertil, herunder om at uddybe de oplysninger eller bemærkninger, som vedkommende allerede måtte have afgivet i forbindelse med, at Udlændingeservices behandling af sagen.
Der henvises til bekendtgørelses §§ 7, 8 og 17 og til afsnit 7.
14.10.3.
Betingelsen om, at udlændingen ikke må være idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v.
For så vidt angår betingelsen om, at en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum, medmindre særlige grunde taler derfor, beregner Udlændingeservice på grundlag af den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, jf. afsnit 14.5., karenstiden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende udlænding, hvis denne har en eller flere domme som nævnt i udlændingelovens § 11 a, jf. herved afsnit 13.2.
Anser Udlændingeservice det for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke yderligere oplysninger vedrørende udlændingens strafferetlige forhold fra anklagemyndigheden.
Fremgår det således af den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, at udlændingen er idømt en strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, undersøger Udlændingeservice, om den strafferetlige retsfølge er idømt for en lovovertrædelse, der ellers ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Udlændingeservice indhenter i den forbindelse med udlændingens samtykke oplysninger herom fra anklagemyndigheden, hvis dette anses for påkrævet.
Er den endelige dom afsagt af en byret, indhentes de yderligere oplysninger fra den pågældende politimester.
Er den endelige dom afsagt af en af landsretterne, indhentes de yderligere oplysninger fra det pågældende statsadvokatur.
Oplysningerne indhentes fra den politimester eller den statsadvokatur, der har fungeret som anklager i den pågældende sag.
Er den endelige dom afsagt af Højesteret, indhentes de yderligere oplysninger fra Rigsadvokaten.
Udlændingeservice kan med udlændingens samtykke endvidere indhente andre yderligere oplysninger vedrørende udlændingens strafferetlige forhold, hvis dette efter en konkret vurdering anses for påkrævet til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
De indhentede oplysninger sendes om fornødent i partshøring hos udlændingen.
Er en eventuel karenstiden endnu ikke udløbet, kan Udlændingeservice anmode den pågældende udlænding om at begrunde, hvorfor dette ikke bør være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt udlændingen ikke har gjort dette i forbindelse med partshøringen over den indhentede udskrift fra Det Centrale Kriminalregister eller eventuelt indhentede oplysninger fra anklagemyndigheden, eller om at uddybe de bemærkninger, som udlændingen har afgivet i forbindelse med partshøringen.
Udlændingeservice vurderer herefter, om der foreligger særlige grunde til, at udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom karenstiden endnu ikke er udløbet.
Der henvises herved afsnit 13.2.
14.10.4.
Betingelsen om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder
For så vidt angår betingelsen om, at udlændingen, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke må have forfalden gæld til offentlige myndigheder lægger Udlændingeservice som udgangspunkt kommunalbestyrelsens eller kommunalbestyrelsernes udtalelse og/eller SKAT’s udtalelse herom til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog afsnit 14.9.
Har udlændingen forfalden gæld til offentlige myndigheder som anført i bekendtgørelsens § 13, kan Udlændingeservice anmode den pågældende udlænding om at begrunde den manglende afvikling af gælden, såfremt udlændingen ikke har gjort dette i forbindelse med, at Udlændingeservice har sendt kommunalbestyrelsens udtalelse til udtalelse hos udlændingen, eller om at uddybe de bemærkninger, som udlændingen har afgivet i forbindelse hermed.
Udlændingeservice vurderer herefter, om der foreligger særlige grunde til, at den manglende afvikling af gælden ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises herved til bekendtgørelsens § 14 og afsnit 10.3.1.
14.11.
Ansøgers oplysningspligt
Ifølge udlændingelovens § 11 d kan Udlændingeservice afvise en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
De oplysninger, som udlændingen skal afgive i forbindelse med sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fremgår af ansøgningsskemaet, som kan findes på www.nyidanmark.dk.
Udlændingen skal give samtykke til, at Udlændingeservice indhenter
Derudover følger det af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding bl.a. skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde.
Anmoder Udlændingeservice således en udlænding, der påberåber sig særlige grunde til, at en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er opfyldt, om at indsende dokumentation i form af lægeerklæring, ansættelsesaftale, uddannelsespapirer e.l. til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, har udlændingen pligt til at indsende de pågældende dokumenter.
Udlændingen vil i forbindelse med anmodningen om dokumentationen blive gjort opmærksom på, at det vil kunne have processuel skadevirkning for den pågældende, hvis den udbedte dokumentation ikke fremsendes til Udlændingeservice.
Tilsvarende har udlændingen pligt til at meddele andre oplysninger om den pågældendes forhold, som har betydning for, om ansøgningen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal imødekommes.
Dette betyder, at hvis udlændingen er bekendt med et forhold, som kan have betydning for sagens afgørelse, så har udlændingen pligt til at oplyse om forholdet, uanset at forholdet er til skade for udlændingen.
Ellers kan den tidsubegrænsede opholdstilladelse anses for opnået ved svig.
14.12.
Indbringelse af kommunalbestyrelsens udtalelser efter bekendtgørelsens §§ 16 og 19 for beskæftigelsesankenævnet
Det følger af integrationslovens § 53, stk. 5, at kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 – og dermed kommunalbestyrelsens udtalelse efter bekendtgørelsens §§ 16 og 19 – kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelse efter integrationslovens § 53, stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. integrationslovens § 53, stk. 6.
Indbringer udlændingen kommunalbestyrelsens udtalelse for beskæftigelsesankenævnet, sætter Udlændingeservice behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i bero herpå, medmindre Udlændingeservice beslutter at imødekomme ansøgningen.
Udlændingeservice giver udlændingen meddelelse om, at behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sættes i bero på beskæftigelsesankenævnets afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse.
Udlændingeservice lægger beskæftigelsesankenævnets afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
14.13.
Indbringelse af kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter bekendtgørelsens § 17 for beskæftigelsesankenævnet
Det følger af integrationslovens § 128, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter § 31 a, stk. 3, i samme lov – og dermed kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status efter bekendtgørelsens § 17 – kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelse efter § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 54 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indbringer udlændingen kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets status for beskæftigelsesankenævnet, sætter Udlændingeservice behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i bero herpå, medmindre Udlændingeservice beslutter at imødekomme ansøgningen.
Udlændingeservice giver i så fald udlændingen meddelelse om, at behandlingen af den pågældendes ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse sættes i bero på beskæftigelsesankenævnets afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse.
Udlændingeservice lægger beskæftigelsesankenævnets afgørelse vedrørende kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
15.
Retsvirkning af afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Opfylder en udlænding ikke de overordnede forudsætninger for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2., eller betingelserne herfor i udlændingelovens § 11, stk. 3-6, jf. herved afsnit 3-4, meddeles den pågældende afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice vil i forbindelse med afslaget på tidsubegrænset opholdstilladelse vejlede udlændingen om mulighederne for på ny at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 15.2.
Udlændingeservices afslag på meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.
15.1.
Forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse
En udlænding, der meddeles afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis opholdsgrundlaget fortsat er til stede.
Er opholdsgrundlaget ikke længere til stede, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget efter reglerne i udlændingelovens § 19, jf. § 11, stk. 2.
Se nærmere herom i afsnit 2.3.
15.2.
Ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
Meddeles en udlænding afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og meddeles den pågældende fortsat tidsbegrænset opholdstilladelse, kan den pågældende på ny søge om tidsubegrænset opholdstilladelse ved udløbet af den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse (eller forud for dette).
Der er ingen tidsfrister for, på hvilket tidspunkt en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan indgives.
Ændres udlændingens forhold inden udløbet af den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse på en sådan måde, at den pågældende mener at opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, kan den pågældende således ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom den fortsatte tidsbegrænsede opholdstilladelse endnu ikke er udløbet.
Det bemærkes i den forbindelse, at de almindelige regler for, hvornår ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser kan indgives, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 9, ikke finder anvendelse i denne situation.
Udlændingen skal ved en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fortsat opfylde de overordnede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2., og de supplerende betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 7, 8 og 9, samt § 11 c, jf. herved afsnit 5-12.
Til brug for behandlingen af en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan Udlændingeservice indhente nye udtalelser, udskrifter og oplysninger som nævnt i bekendtgørelsens §§ 16-21.
–
i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,
–
i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og
–
har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
1)
lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2)
udlændingelovens § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller
3)
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
1)
har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 12,
2)
har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 12,
3)
har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,
4)
har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og
5)
ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. stk. 12.
1)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse,
2)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes forhold hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller
3)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller andet forløb, der kan sidestilles hermed, er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer.
–
skatter og afgifter,
–
tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service,
–
børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
–
daginstitutionsbetaling efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud,
–
tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller
–
tilbagebetaling af boligindskudslån efter lov om individuel boligstøtte.
1)
lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2)
udlændingelovens § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller
3)
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
–
den fuldstændige udskrift fra Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 18,
–
oplysningerne fra Det Centrale Fordringsregister om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 19,
–
udtalelsen fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld som anført i bekendtgørelsens § 13, i kommunen,
–
udtalelsen fra SKAT om udlændingens forfaldne gæld vedrørende skatter og afgifter, jf. bekendtgørelsens § 19, og
Bilag 1
Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1376 af 18. december 2008 og ændringsbekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009
Kapitel 1
Definitioner m.v.
§ 1.
Ved beregningen af den periode, udlændingen skal have boet her i landet for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-5, jf. § 27, fratrækkes perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, medmindre udlændingen er udstationeret i udlandet for en virksomhed eller organisation eller for danske myndigheder, eller der er tale om kortvarige udlandsophold.
§ 2.
Ved fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, forstås, at beskæftigelsesforholdet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende har været af et ikke ubetydeligt omfang.
Stk. 2.
Udlændingen må antages fortsat at være fast tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse
1)
ved erklæring kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
2)
ved erklæring kan godtgøre at være selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller
3)
på anden måde ved erklæring kan godtgøre, at den pågældende forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedet i en periode på et år efter meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
§ 3.
Ved væsentlig tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, forstås navnlig, at
1)
udlændingen gennem karakteren af sin beskæftigelse har opnået en høj grad af kontakt til det danske samfund,
2)
udlændingen ved siden af sin beskæftigelse er aktiv i foreningslivet på en måde, der rummer integrationsfremmende aspekter, eller
3)
udlændingen ved siden af sin beskæftigelse har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb i Danmark.
§ 4.
Ved ordinær fuldtidsbeskæftigelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4, forstås lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Stk. 2.
Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomster eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Perioder med fravær som følge af ferie, barsel, omsorgsdage, sygdom mv. inden for rammerne af ansættelsesforholdet fratrækkes ikke i den opgjorte ansættelsesperiode.
Stk. 3.
Den selvstændige erhvervsvirksomhed skal have karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Kapitel 2
Introduktionsprogram
§ 5.
Det er en betingelse for, at en udlænding, som er omfattet af integrationsloven, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
Stk. 2.
Er udlændingen tilbudt et introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, i flere kommuner, skal udlændingen i hver af de pågældende kommuner have gennemført de dele af introduktionsprogrammet eller det andet forløb, som udlændingen er tilbudt i hver af de pågældende kommuner.
Stk. 3.
Introduktionsprogrammet anses for gennemført, når udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af hver af de tilbudte aktiviteter.
§ 6.
Betingelsen i § 5, stk. 1, stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
1)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse,
2)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes forhold hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller
3)
hvis den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller andet forløb, der kan sidestilles hermed, er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer.
Kapitel 3
Beskæftigelsesrettede aktiviteter
§ 7.
Det er en betingelse for, at en udlænding, som er omfattet af integrationsloven, og som efter introduktionsperiodens udløb modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller modtager arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen har gennemført de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, jf. § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
De tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, anses for gennemført, hvis udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af hver af de fastlagte aktiviteter.
§ 8.
Betingelserne, der er nævnt i § 7, stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
1)
hvis den manglende gennemførelse af de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, skyldes graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse,
2)
hvis den manglende gennemførelse af de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, skyldes forhold hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller
3)
hvis den manglende gennemførelse af de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer.
Kapitel 4
Integrationseksamen
(sprogprøve og ordinær fuldtidsbeskæftigelse)
§ 9.
Det er en betingelse for, at en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen har bestået
1)
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. bilag 1, eller
2)
en prøve på et lavere niveau end den, der er nævnt i nr. 1, dog mindst på niveau med Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt en engelskprøve på et niveau svarende til eller højere end Prøve i Dansk 2, jf. bilag 2.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for de udlændinge, som er nævnt i bilag 3.
For disse udlændinge finder de krav til dokumentation for sprogkundskaber, der er angivet i bilag 3, anvendelse.
§ 10.
Betingelserne, der er nævnt i § 9, stk. 1, stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
1)
hvis udlændingen på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har fået tildelt førtidspension eller har opnået den alder for oppebæring af folkepension, der er fastsat i pensionsloven,
2)
hvis det forhold, at udlændingen ikke har bestået sprogprøve(r) som fastsat i § 9, skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller
3)
hvis det forhold, at udlændingen ikke har bestået sprogprøven eller sprogprøverne som fastsat i § 9, i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold.
§ 11.
Det er en betingelse for, at en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen har opnået 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark.
Stk. 2.
Ansættelse i fleksjob efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Stk. 3.
Betingelsen i stk. 1 kan opfyldes ved beskæftigelse på nedsat tid over en længere periode end 2 år og 6 måneder, hvis beskæftigelsen samlet set svarer til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
§ 12.
Betingelserne, der er nævnt i § 11, stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
1)
hvis udlændingen på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har fået tildelt førtidspension eller har opnået den alder for oppebæring af folkepension, der er fastsat i pensionsloven,
2)
hvis den manglende opnåelse af 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse, skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom,
3)
hvis udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, 2. pkt.,
4)
hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, og udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år samt i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller fast samlevende med den herboende person, eller
5)
hvis udlændingen tilhører en af de i bilag 3, pkt. 1-4 nævnte persongrupper.
Kapitel 5
Gæld til offentlige myndigheder
§ 13.
Det er en betingelse for, at en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen på tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har forfalden gæld til offentlige myndigheder med hensyn til
1)
skatter og afgifter,
2)
tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service,
3)
børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
4)
daginstitutionsbetaling efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud.,
5)
tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, eller
6)
tilbagebetaling af boligindskudslån efter lov om individuel boligstøtte.
§ 14.
Betingelserne, der er nævnt i § 13, stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod, herunder
1)
hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning, uforskyldt arbejdsløshed eller påbegyndt fuldtidsuddannelse, eller
2)
hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden eller andre rimelige grunde.
Kapitel 6
Integrationskontrakt og erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
§ 15.
Det er en betingelse for, at en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Kapitel 7
Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
§ 16.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingeservice hos kommunalbestyrelsen en udtalelse efter integrationslovens § 52.
Stk. 2.
Det skal fremgå af den i stk. 1 nævnte udtalelse,
1)
om udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven, jf. § 5, og
2)
om udlændingen, hvis vedkommende ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.
Stk. 3.
Har udlændingen fået tilbudt et introduktionsprogram efter integrationsloven, men ikke gennemført enten det eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, skal udtalelsen efter integrationslovens § 52 indeholde en redegørelse for,
1)
i hvilken udstrækning udlændingen har deltaget i introduktionsprogrammets enkelte aktiviteter, og
2)
om der efter kommunalbestyrelsens opfattelse foreligger omstændigheder af betydning for bedømmelsen af, om betingelsen i § 5, stk. 1, ikke skal stilles jf. § 6.
Stk. 4.
Den i stk. 1 nævnte udtalelse skal indeholde oplysning om, hvorvidt udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 15, herunder
1)
hvornår integrationskontrakten blev udarbejdet,
2)
hvornår integrationskontrakten blev underskrevet af udlændingen,
3)
hvornår erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund blev underskrevet af udlændingen, og
4)
hvorvidt der, såfremt udlændingen ikke har underskrevet integrationskontrakten eller erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, efter kommunalbestyrelsens opfattelse foreligger omstændigheder af betydning for bedømmelsen af, om betingelsen herom ikke skal stilles, jf. § 15, 3. pkt.
Stk. 5.
Den i stk. 1, nævnte udtalelse afgives på grundlag af de for kommunalbestyrelsen foreliggende oplysninger, om fornødent suppleret med oplysninger afgivet af udlændingen selv.
§ 17.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingeservice hos kommunalbestyrelsen og hos staten i jobcentret en status efter § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Det skal fremgå af den i stk. 1 nævnte status, om udlændingen har gennemført fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 7.
Stk. 3.
Har udlændingen fået tilbudt beskæftigelsesrettede aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men ikke gennemført dem, skal den i stk. 1 nævnte status indeholde en redegørelse for,
1)
i hvilken udstrækning udlændingen har deltaget i de enkelte aktiviteter, og
2)
om der efter kommunalbestyrelsens henholdsvis staten i jobcentrets opfattelse foreligger omstændigheder, der kan have relevans for bedømmelsen af, om betingelsen i § 7, stk. 1, ikke skal stilles jf. § 8.
Stk. 4.
Den i stk. 1 nævnte status afgives på grundlag af de for kommunalbestyrelsen henholdsvis staten i jobcentret foreliggende oplysninger, om fornødent suppleret med oplysninger afgivet af udlændingen selv.
§ 18.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister.
§ 19.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Har udlændingen ifølge CFR forfalden gæld til en eller flere kommuner, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, om, hvorvidt udlændingen har gæld, som efter reglerne i § 9 og § 10 er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger.
Stk. 3.
Har udlændingen ifølge CFR forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter, der ikke kan henføres til en kommune, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse fra SKAT, om, hvorvidt udlændingen har gæld, som efter reglerne i § 9 og § 10 er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
SKAT’s udtalelse afgives på grundlag af de i Udlændingeservice allerede foreliggende oplysninger.
§ 20.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingeservice med udlændingens ægtefælles samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt ægtefællen har forfalden indkomstskattegæld til offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Har udlændingens ægtefælle ifølge CFR forfalden indkomstskattegæld, indhenter Udlændingeservice med udlændingens samtykke en udtalelse fra SKAT om, hvorvidt udlændingen som følge af sin subsidiære hæftelse herfor, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2, aktuelt har indkomstskattegæld til det offentlige.
SKAT’s udtalelser afgives på grundlag af de hos SKAT allerede foreliggende oplysninger.
§ 21.
Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4 og 5, kan Udlændingeservice med udlændingens samtykke indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen i de sidste 3 år forud for kommunalbestyrelsens udtalelse har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 22.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. januar 2009.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder ikke for udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. april 2006.
For disse udlændinge anvendes de tidligere gældende regler, jf. dog stk. 6-8.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder fortsat anvendelse i sager, hvor udlændinge har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 1. april 2006, jf. dog stk. 6-8.
Stk. 5.
§ 5, stk. 3, gælder ikke for udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 26. januar 2009.
For disse udlændinge gælder § 4, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse fortsat anvendelse.
Stk. 6.
§§ 9-12 gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, og som ikke senest den 29. november 2006 har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
Stk. 7.
§§ 9-12 gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og som ikke senest den 29. november 2006 har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, og har bestået en godkendt danskprøve.
Stk. 8.
§§ 9-12 gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, og som ikke senest den 29. november 2006 har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, og har bestået en godkendt danskprøve.
Stk. 9.
Overgangsreglen i § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 gælder fortsat.
Således gælder bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 fortsat i sager, hvor udlændinge har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 28. februar 2002.
Bekendtgørelsens bilag 1
Følgende prøver anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2, jf. bekendtgørelsen § 9, stk. 1, nr. 1
–
Danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen) eller derover.
–
Studieprøven bestået med karakteren mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.
–
Folkeskolens afsluttende prøve 9. eller 10.
klasse/Folkeskolens afgangsprøve eller 10.-klasse-prøve med et karaktergennemsnit på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
–
Bevis for Gymnasiale uddannelser – den almene gymnasieuddannelse (studentereksamen og HF) og den erhvervsgymnasiale uddannelse (HHX og HTX).
–
AVU
Dansk som andetsprog, Dansk trin 1, Dansk trin 2 og HF i dansk bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen).
–
Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København og Odense samt fra Århus Kommunes Sprogcenter – i dag Lærdansk Århus.
–
Bestået FVU trin 2, trin 3 eller trin 4.
–
Erhvervsuddannelser o.lign. (f.eks.
”Handelsskolens Grunduddannelse/Grundforløb”, ”Bevis for Erhvervsuddannelsernes Grundforløb” og ”Eksamensbevis for Grundfag i Erhvervsuddannelsen”) med aflagt prøve i mindst én danskdisciplin på niveau A-G og bestået med et gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen).
–
Social- og sundhedsuddannelsernes grundforløb med aflagt prøve i mindst én danskdisciplin og bestået med et gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen).
–
Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (PGU), social- og sundhedsassistentsuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (13-skalaen) eller 02 (7-trins-skalaen).
–
Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
–
Sprogcentrenes Almenprøve 2 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6.
–
Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene.
–
Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit på 2 eller derover.
–
Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.
–
Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.
Bekendtgørelsens bilag 2
Følgende prøver anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, jf. bekendtgørelsen § 9, stk. 1, nr. 2
–
Sprogcentrenes Almenprøve 1 bestået med et karaktergennemsnit på 6 eller derover.
–
Sprogskolernes Basis 2 (Niveau 2/G2/Test 2) bestået.
–
Sprogskolernes Midtvejstest bestået med et karaktergennemsnit på 3 eller derover.
Følgende prøver anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en engelskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2, jf. bekendtgørelsen § 9, stk. 1, nr. 2
–
Preliminary English Test (PET)
–
Business English Certificate – Preliminary (BEC P)
–
Certificate in English Language Skills – Preliminary (CELS P)
–
IELTS med en testscore på mindst: 3,5
–
First Certificate in English (FCE)
–
Business English Certificate – Vantage (BEC V)
–
Certificate in English Language Skills – Preliminary (CELS P)
–
Certificate in Advanced English (CAE)
–
Certificate of Proficiency in English (CPE)
–
Business English Certificate – Higher (BEC H)
–
Certificate in English Language Skills – Preliminary (CELS P)
–
TOEFL computerbaseret med test score: min. 200 point
–
TOEFL internetbaseret med test score: min. 72 point
–
TOEFL papirbaseret med test score: min. 533
Bekendtgørelsens bilag 3
Sprogkrav i forhold til særlige grupper
1.
Udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret
Ansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (eller tidligere § 9, stk. 1, nr. 1), der har haft mindst seks års skolegang i dansk skole, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber.
2.
Udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig
Ansøgere født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber m.v.
3.
Udlændinge med danske forældre
Ansøgere, der har danske forældre, og har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, skal dokumentere at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve på samme eller et højere niveau.
Danskprøver nævnt i bilag 1 og 2 anses som dokumentation for tilstrækkelige sprogkundskaber.
4.
Visse mindreårige udlændinge
Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og som opfylder betingelserne for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6, når de fylder 18 år skal dokumentere at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en prøve på samme eller et højere niveau.
Danskprøver nævnt i bilag 1 og 2 anses som dokumentation for tilstrækkelige sprogkundskaber.
5.
Svensk- eller norsktalende ansøgere
Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig.
Bilag 2
Oversigt over reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til meddelese af opholdstilladelse første gang
Oversigten er vejledende.
Hvilke regler er opholdstilladelsen meddelt efter?
Hvor fremgår kravene til opholdets varighed og opholdsgrundlaget?
Hvor fremgår kravet om at have gennemført introduktionsprogram eller andet lignende forløb?
Hvor fremgår krav om at have gennemført fastlagte aktiviteter efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 31 a?
Hvor fremgår krav om bestået en danskprøve?
Hvor fremgår beskæftigelseskrav?
Hvor fremgår krav om ikke at have forfalden gæld?
Hvor fremgår krav om ikke at være dømt for kriminalitet af en vis grovhed?
Regler gældende i tidsrummet fra og med den 1. januar 1999 og ind til 28. februar 2002.
Lov: § 11, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 5, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 af udlændingeloven.
Kravet stilles ikke
Kravet stilles ikke
Kravet stilles ikke
Lov: § 11, stk. 5, nr. 3, jf. bekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 5, nr. 2, jf. bekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1065 af 17. december 1999, samt § 11, jf. bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre nr. 941 af 15. december 1998 (fsva. bevis for aktiv deltagelse i danskundervisning til ydelsesmodtagere).
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram inden den 29. november 2006, gælder følgende
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse: §§ 9 og 10, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram inden den 29. november 2006 gælder følgende
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Bekendtgørelse: §§ 7-9, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1065 af 17. december 1999.
Bekendtgørelse: §§ 3-6, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1065 af 17. december 1999.
Regler gældende i tidsrummet fra og med 28. februar 2002 og ind til den 1. april 2006.
Lov: § 11, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 3-6, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 7, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 9, nr. 1, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 4 og 7, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Kravet stilles ikke
Lov: § 11, stk. 7, nr. 2, jf. bekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 9, nr. 2, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 5-7, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Kravet stilles ikke
Lov: § 11, stk. 7, nr. 3, jf. bekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 9, nr. 3, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 5-6, og § 11 a, jf. bekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 7-8, og § 11 a, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram og bestået en godkendt danskprøve inden den 29. november 2006 gælder følgende
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram og bestået en godkendt danskprøve inden den 29. november 2006 gælder følgende
Bekendtgørelse: §§ 8-9, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse: §§ 9 og 10, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Regler gældende i tidsrummet fra og med den 1. april 2006 og ind til den 1. juli 2006.
Lov: § 11, stk. 3 og 4 jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven,, og § 11, stk. 3-6, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: § 5, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008, og § 4, stk. 2 og 3, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 2, som affattet ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 7 og 8, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 1376 af 18. december 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven, som ændret ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 5-7, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Kravet stilles ikke
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven, som ændret ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 13-14, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 7-8, og § 11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven.
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram og bestået en godkendt danskprøve inden den 29. november 2006 gælder følgende
Undtagelse: Hvis udlændingen ikke har gennemført sit introduktionsprogram og bestået en godkendt danskprøve inden den 29. november 2006 gælder følgende
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse: §§ 9 og 10, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Regler gældende i tidsrummet fra og med den 1. juli 2006 og ind til den 26. januar 2009.
Lov: § 11, stk. 3 og 4 jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven,, og § 11, stk. 3-6, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven og senere lovbekendtgørelser.
Bekendtgørelse: § 5, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008, og § 4, stk. 2 og 3, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 8 af 9. januar 2006.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 2, som affattet ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven og som bestemmelsen fremgår af lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006 af ulov og senere lovbekendtgørelser.
Bekendtgørelse: §§ 7 og 8, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 1376 af 18. december 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og som bestemmelsen fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007 af udlændingeloven og senere lovbekendtgørelser.
Bekendtgørelse: §§ 9 og 10, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, som affattet ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og som bestemmelsen fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007 af udlændingeloven og senere lovbekendtgørelser.
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og senere lovbekendtgørelser.
Bekendtgørelse: §§ 13 og 14, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 7-8, og § 11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 af udlændingeloven og senere lovbekendtgørelser.
Regler gældende fra og med den 26. januar 2009.
Lov: § 11, stk. 3 og 4 jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 af udlændingeloven, og § 11, stk. 3-6, i efterfølgende lovbekendtgørelser af udlændingeloven.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: § 5, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 1376 af 18. december 2008, som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. april 2009.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 9 og 10, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingeloven.
Bekendtgørelse: §§ 11 og 12, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 9, nr. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingloven.
Bekendtgørelse: §§ 13 og 14, jf. bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr. 1376 af 18. december 2008.
Lov: § 11, stk. 7-8, og § 11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 af udlændingeloven.
Bilag 3
Visse bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008
§ 7.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
§ 8.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3.
Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.
Stk. 4.
---
§ 9.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1)
en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,
2)
et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
3)
en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Stk. 2.
---
§ 9 a.
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.
For arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis de pågældende ikke er omfattet af stk. 5 eller 6.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
1)
der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen), jf. stk. 15,
2)
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),
3)
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen),
4)
der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse),
5)
hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller
6)
hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 3.
---
§ 9 b.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2.
---
§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.
Bestemmelserne i § 9, stk. 19-25, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1)
udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2)
udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
3)
udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3.
Der kan gives opholdstilladelse til
1)
En uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.
2)
En uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Stk. 4.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v., og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er godkendt af kulturministeren efter samråd med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 skal være opnået inden indrejsen.
Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.
Stk. 7.
---
§ 9 d.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A eller § 8 B i lov om dansk indfødsret.
§ 9 e.
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Stk. 2.
---
§ 9 f.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1)
en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder,
2)
en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller
3)
en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2.
---
---
§ 11.
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2.
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.
Stk. 4.
Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der
1)
har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
2)
i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,
3)
i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og
4)
har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5.
Uanset at betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e.
Stk. 6.
Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5 ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7.
En udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
1)
lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2)
udlændingelovens § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller
3)
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
Stk. 8.
Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum.
Stk. 9.
Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen
1)
har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 12,
2)
har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 12,
3)
har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,
4)
har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og
5)
ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. stk. 12.
Stk. 10.
Stk. 9, nr. 4, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 12.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 11 a.
Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum
1)
Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.
2)
Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
3)
Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for løsladelse.
4)
Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5)
Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3.
Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum
1)
Dom til ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2)
Dom til behandling i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3)
Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
4)
Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Ved efterfølgende ændringer af en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge.
Stk. 6.
Dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Stk. 7.
Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
§ 11 b.
Straf for overtrædelse af § 59, stk. 2, er uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.
§ 11 c. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.
Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
§ 11 d.
En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
---
§ 19.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages
1)
Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
2)
---
Stk. 2.
---
Stk. 7.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Stk. 9.
---
---
§ 26.
Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
1)
udlændingens tilknytning til det danske samfund,
2)
udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
3)
udlændingens tilknytning til herboende personer,
4)
udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,
5)
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
6)
risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2.
En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
§ 27.
De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice.
Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.
Stk. 4.
Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5.
Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
---
Bilag 4
Visse bestemmelser i integrationsloven, jf. 1593 af 14. december 2007
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 2.
Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark.
Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark.
Stk. 2.
Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. § 54.
Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. § 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. § 56.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
§ 3.
---
Stk. 2.
Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
Kapitel 2
Kommunalbestyrelsens opgaver
§ 4.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig.
Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk.5.
Kapitel 4
Introduktionsprogrammet
§ 16.
Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram.
Stk. 2.
Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23.
Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskuddannelse.
Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.
Stk. 3.
Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele.
Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.
Stk. 4.
Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 5.
Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 6.
Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-5.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram.
§ 17.
Introduktionsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse.
§ 18.
En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.
§ 18 a.
Ved udløbet af en udlændings introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, udarbejder kommunalbestyrelsen en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.
Har udlændingen inden introduktionsperiodens udløb opfyldt integrationskontraktens mål, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden.
Stk. 2.
Den endelige status efter stk. 1, 1. pkt., skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse til Udlændingeservice om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 3.
Flytter en udlænding inden udløbet af introduktionsperioden til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 51 b, stk. 2.
Denne status skal indgå ved udarbejdelsen af den endelige status efter stk. 1, 1. pkt.
Integrationskontrakt
§ 19.
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt.
Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive integrationskontrakten.
Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Erklæringen udformes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Stk. 2.
For flygtninge kan integrationskontrakten indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingeservice har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.
I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 4.
Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes.
Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal gives tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være.
Er der givet tilbud efter § 16, stk. 7, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten.
Stk. 5.
Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.
Stk. 7.
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten.
Stk. 8.
Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter udløbet af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter § 16, stk. 2 eller 7, eller pålæg efter § 16 a.
Udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 20.
Der skal løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., mindst hver tredje måned ske opfølgning på integrationskontrakten.
Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Stk. 3.
Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten.
Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål.
Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.
Stk. 4.
Med hensyn til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal individuelle samtaler, jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning.
Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes.
For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 25 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 5.
Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, jf. §§ 30 og 31.
Stk. 6.
Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens manglende dansktilegnelse.
§ 20 a.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter med henblik på at sikre, at udlændingen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Vurderingen efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at udlændingen er sygemeldt.
Herefter skal der under sygeforløbet løbende og mindst hver gang, der sker opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, stk. 1, foretages en vurdering efter stk. 1.
Stk. 3.
Vurderes der at være behov for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.
Stk. 4.
Der skal som led i opfølgningen på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, stk. 1, ske opfølgning på planen efter stk. 3.
Danskuddannelse
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.
Stk. 2.
Til udlændinge, der ikke har bestået en afsluttende prøve i dansk, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte uddannelsesforløb.
Tilbudsmuligheder m.v.
§ 23.
Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettigede til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
1)
vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,
2)
virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og
3)
ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.
Stk. 2.
Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 3.
Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter §§ 23 a-23 c.
Stk. 6.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold.
Stk. 7.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 a.
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
1)
korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2)
særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,
3)
ordinære uddannelsesforløb eller
4)
særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Stk. 2.
Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned.
I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.
De retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder.
En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU-berettigende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
Stk. 7.
De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 b.
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2.
Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.
Stk. 3.
Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst.
Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Stk. 4.
Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør
1)
op til 4 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2,
2)
op til 13 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3)
op til 13 uger for udlændinge, der har problemer ud over ledighed.
Stk. 5.
For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger.
Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk. 6.
En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Stk. 2.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 3.
§§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
§ 23 d.
Med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter §§ 23 a-c, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. §§ 78-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 e.
En virksomhed og kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for udlændinge i form af virksomhedspraktik efter § 23 b.
Stk. 2.
Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter § 23 a og tilknytte en mentor efter § 23 d og § 24 a, stk. 2.
Stk. 3.
Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.
§ 24.
For udlændinge, der modtager tilbud efter §§ 23 a og 23 b i en sammenhængende periode på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode.
Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med udlændingen.
Stk. 2.
I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 3.
Tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse
§ 24 a.
Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding, der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a.
Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud.
Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud.
Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 4.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.
Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år
§ 24 b.
Udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbud efter stk. 1,
1)
at udlændingen er over 55 år og har modtaget introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og
2)
at den private arbejdsgiver opfylder de betingelser, der er fastsat i §§ 54, 60, 61 og 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1 alene påse, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering efter § 23, stk. 2.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren og udlændingen aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder. § 59 og § 67 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
§ 23 d og § 24 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.
Kapitel 5
Introduktionsydelse
§ 25.
Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
Stk. 3.
Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde.
For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Udlændingen skal endvidere efter krav fra staten i jobcentret eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten i jobcentret eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Stk. 4.
Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 3, hvis
1)
tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,
2)
den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter § 20, jf. § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-4, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5)
den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7)
arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
8)
arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5.
Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
Reglen i stk. 3 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.
Stk. 7.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
Stk. 8.
§ 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.
Stk. 9.
Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, og § 9 c, stk. 1, 2. pkt., er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse.
Stk. 10.
Er en udlænding eller dennes ægtefælle ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, og har udlændingen mulighed for at genoptage uddannelsen, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i stk. 4.
Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 12 og § 23 a, stk. 6.
Stk. 12.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse.
§ 28.
Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i § 27 kan der ikke udbetales introduktionsydelse.
Stk. 2-6.
---
§ 30.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til §§ 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.
Stk. 2.
Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.
Stk. 3.
Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.
Stk. 4.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen.
Stk. 5.
Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.
Introduktionsydelsen
§ 31.
Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet.
Stk. 3.
Er der i medfør af stk. 1 eller 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen, vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede.
Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund ikke efterkommer meddelte pålæg eller heraf afledte forpligtelser efter § 16 a, så længe muligheden for at efterkomme pålægget eller forpligtelsen består.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse
§ 32.
Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører.
Stk. 2.
Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt.
Kapitel 10
Indhentning og videregivelse af oplysninger
§ 51 b.
Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, til en anden kommune, videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19, stk. 1, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 18 a, stk. 3, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Har kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen modtaget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kommune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal i den i stk. 1 nævnte situation endvidere vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen end de i stk. 1 og 2 nævnte vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.
Oplysningerne kan videregives med udlændingens samtykke.
Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.
§ 52.
Til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige.
Kapitel 11
Klageregler
§ 53.
---
Stk. 2.
---
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens udtalelse efter § 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6.
Det sociale nævns og beskæftigelsesankenævnets afgørelser efter stk. 2, 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.
Kapitel 12
Definitioner
§ 54.
Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens §§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens § 9 b,
3)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4)
udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller
5)
udlændingelovens § 9 e.
§ 55.
Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54.
§ 56.
Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af § 54.
Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, eller § 9 f med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.
Bilag 5
Visse bestemmelser fra andre relevante love
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008
Kapitel 9 a
Integrationskontrakt
§ 31 a.
Kommunen henholdsvis staten skal for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne lov.
Stk. 2.
Kontrakten skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de sanktioner, som kan pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den beskæftigelsesrettede indsats i kontrakten efter stk. 1 skal tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i kapitel 9 fastlægges heri.
Stk. 3.
Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingeservice anmoder herom.
Stk. 4.
Har kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, skal den tidligere opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke videregive disse.
Stk. 5.
Den tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere, om andre oplysninger end de i stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats.
Sådanne oplysninger kan videregives med udlændingens samtykke.
Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.
Stk. 6.
Udlændingeservice stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder om status og opfølgning.
Afsnit IX
Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Kapitel 24
Klageadgang
Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret
§ 128.
Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Klage efter stk. 1 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af den, som afgørelsen vedrører.
Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 kan tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3.
Ved klage over statens afgørelser efter kapitel 9-12, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og statens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 4.
Ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse efter § 83 kan beskæftigelsesankenævnet alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008
Kapitel 10
Almindelige klageregler
Klageadgang
§ 60.
Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn og kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 2.
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.
Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3.
Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 61.
Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser, kan sagen indbringes for det sociale nævn.
Klagen indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.
§ 62.
Uenighed om Sikringsstyrelsens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen.
Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen og Sikringsstyrelsen kan indbringe sagen.
§ 63.
Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.
Stk. 2.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelser, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, staten i jobcenteret eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.
Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for Ankestyrelsen af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
§ 64.
Følgende afgørelser, der træffes af Sikringsstyrelsen, kan indbringes for Ankestyrelsen
1)
Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.
2)
Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
3)
Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, og § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..
4)
Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.
Stk. 2.
Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelserne efter stk. 1.
§ 65.
(ophævet)
Pligt til at genvurdere sagen
§ 66.
Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.
Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Stk. 2.
Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.
Klagefrister
§ 67.
Klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter § 57 skal ske inden for samme frist.
Stk. 2.
Formanden for det sociale nævn eller formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil.
Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Sagsbehandlingen
§ 68.
Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Stk. 2.
Ankestyrelsens og nævnenes afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
§ 69.
Det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.
§ 70.
Ankestyrelsens og nævnenes afgørelser skal være skriftlige og være begrundede.
Afgørelserne offentliggøres efter regler, der fastsættes i forretningsordenerne.
Formandens beslutninger
§ 71.
Hvis formanden for nævnet finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt nævnets afgørelse er i overensstemmelse med gældende ret, kan formanden straks udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Ankestyrelsen senest 1 uge efter, at den er truffet.
Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen.
Sagen behandles i Ankestyrelsen ved udvidet votering, jf. § 55.
Stk. 2.
Formanden for nævnet træffer afgørelse i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.
Stk. 3.
Formandens afgørelser om sagsbehandlingen kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 4.
Formanden kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse.
Den foreløbige afgørelse kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles i et møde i nævnet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Formandens afgørelser, jf. § 130, stk. 1 og 2, i lov om social service, der ikke kan indbringes for Ankestyrelsen, skal behandles i det førstkommende møde.
Opsættende virkning
§ 72.
Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2-5 og 7.
Stk. 2.
Klage over valg af anbringelsessted efter § 167, stk. 1, i lov om social service har opsættende virkning.
Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer kommunen samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks.
Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76, stk. 2, stk. 3, nr. 1, i lov om social service, har opsættende virkning.
Stk. 4.
Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service opsættende virkning.
Stk. 5.
Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i lov om social service har opsættende virkning.
Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks.
Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 6.
Sager efter stk. 4 behandles i Ankestyrelsen efter § 57.
Stk. 7.
Klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i medfør af § 47 i lov om individuel boligstøtte har opsættende virkning.
Stk. 8.
Hvis Ankestyrelsen eller nævnet ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen eller nævnet samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske.
Stk. 9.
Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.
Domstolsprøvelse
§ 73.
Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan i følgende tilfælde indbringes for retten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a
1)
Tilbageholdelse i boligen efter § 127.
2)
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129.
3)
Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i § 169.
Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger.
Stk. 2.
Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager efter stk. 1 skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange, at sagen forelægges for domstolene, og om fristen herfor.
Bemyndigelser
§ 74.
Velfærdsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
§ 75.
(Ophævet)
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Lov nr. 522 af 24. juni 2005
Kapitel 8
Beskæftigelsesankenævn
§ 54.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 50 a og § 63, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.