Vejledning til temarevision 2009 - Indsats mod misbrug af sociale ydelser

Vejledning til temarevision 2009 - Indsats mod misbrug af sociale ydelser

I slutningen af november 2008 udsendte Velfærdsministeriet et brev til kommunalbestyrelserne og de kommunale revisorer, hvor temaet for temarevision 2009 blev præsenteret.

I nedenstående uddybes de 8 fokuspunkter i temarevisionen.

Generelt

Udbetaling og kontrol med udbetaling af sociale ydelser sker efter reglerne i den sociale lovgivning.

Generelle regler om oplysning af sociale sager og om kontrol er fastsat i §§ 10- 14 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Herudover har modtagere af sociale ydelser efter de enkelte love pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold.

Herudover gælder de generelle regler i forvaltningsloven.

Reglerne i retssikkerhedsloven gælder både sociale ydelser på Velfærdsministeriets område - som pension, boligstøtte og børnetilskud - og ydelser på Be-skæftigelsesministeriets område, der administreres af kommunerne - herunder sygedagpenge og kontanthjælp.

På beskæftigelsesområdet gælder herudover regler i lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

De otte fokuspunkter

De kommunale revisorer skal ved revisionen konkret undersøge følgende

Metode

Alle kommuner er omfattet af temarevisionen.

Revisor bedes tilrettelægge omfanget af stikprøver og revision således, at der skabes klarhed over, om kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser, på en tilfredsstillende måde, opfylder punkt 1-8 ovenfor.

Temarevisionen bør omfatte såvel

I udvælgelsen af enkeltsager skal alle seks sagsområder, som beskrevet ne-denfor, være repræsenteret.

Afgrænsning af lovområde

Aftalen om temarevision omfatter de refusionsbelagte sagsområder.

Følgende ydelser er omfattet af temarevisionen

Afrapportering

Temarevisionen afrapporteres i revisionsberetningen for 2009.

Revisor bedes redegøre fyldigt og detaljeret for de forhold, der findes ved den særlige revision.

Revisor bedes i sin afrapportering udover at sva-re (bekræftende eller benægtende) på de anførte spørgsmål tillige oplyse, hvordan kommunen konkret håndterer det pågældende forhold.

F.eks. bedes revisor under punkt 2, spørgsmål h oplyse, hvor mange og hvilke særligt an-satte, der er tale om, og revisor bedes under punkt 4, spørgsmål g, oplyse, hvilke procedurer kommunen har fastlagt for tilbagebetaling/berigtigelse af re-fusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabs-bekendtgørelsen.

Såfremt der gør sig særlige forhold gældende på et eller flere sagsområder bedes dette endvidere angivet.

Revisor kan i forlængelse heraf angive anbefalinger til procedurer og organi-seringer, der kan fremme kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydel-ser.

Kommunalbestyrelsen anmodes om at besvare revisors bemærkninger, således at Velfærdsministeriet oplyses om, hvilke konkrete initiativer kommunen har taget eller påtænker at tage, herunder også tidshorisont, for at styrke indsatsen mod misbrug af sociale ydelser i forhold til de af temarevisionen omfattede ydel-ser.

Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til specialkonsulent Britt Bergstedt, Velfærdsministeriet, tlf. 33954122/e-mail bbe@vfm.dk eller specialkonsulent Elsebeth Jarl Brunés, tlf. 33924569/e-mail ejb@vfm.dk.

Revisionsmæssige spørgsmål bedes rettet til fuldmægtig Palle Dam Leegaard, Velfærdsministeriet, tlf. 33929232 eller e-mail pdl@vfm.dk .

1. At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges.

a. Har kommunen etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse, jf. § 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen), herunder for de anvendte EDB-systemer?

b. Har kommunen etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller, jf. § 28 i regnskabsbekendtgørelsen?

c. Har kommunen fulgt de opstillede retningslinjer for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinjer for personalemæssig adskillelse jf. § 28 i regnskabsbekendtgørelsen

2. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget.

a. Har kommunen vedtaget politiske retningslinjer?

b. Har kommunen fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt procedurerne er tilstrækkelige, og om de efterleves.

c. Har kommunen etableret samarbejde mellem forvaltninger/sektorer?

d. Har kommunen etableret samarbejde med andre myndigheder?

e. Har kommunen gennemført virksomhedskontroller?

f. Har kommunen procedurer for gennemførelse af andre kontroller elektronisk eller manuelt herunder f.eks. indhentelse af tro og love-erklæringer m.v. efter § 22 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og kontrol via indkomstregisteret?

g. Har kommunen nedsat en kontrolgruppe for at styrke indsatsen?

h. Har kommunen udpeget ansatte særligt til at styrke indsatsen?

3. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovennævnte kontrolmiljø genererer.

a. Indsamler kommunen systematisk de resultater, som genereres i kontrolmiljøet?

b. Indgår de indsamlede resultater i kommunens behandling af de enkelte sager, jf. punkt 4?

c. Indgår de indsamlede resultater i kommunalbestyrelsens overvejelser om fastlæggelse og ændring af generelle politiske retningslinjer og administrative procedurer jf. § 15 i retssikkerhedsloven?

4. At den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser.

a. Har kommunen i sager, hvor der er en indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyst sagen tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken ydelse, borgeren hidtil har haft ret til, og hvilken ydelse borgeren aktuelt/fremadrettet har ret til jf. § 10 i retssikkerhedsloven?

b. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, truffet afgørelse om, hvorvidt den udbetalte sociale ydelse helt eller delvis skal tilbagebetales?

c. Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt?

d. Har kommunen i sager, hvor der har været en konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri, forelagt sagen for politiet til nærmere vurdering?

e. Har kommunen i sager, der vedrører beskæftigelsesområdet, benyttet sig af de sanktioner, som kommunalbestyrelsen skal sætte i værk ved konstatering af, at en person mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder sort arbejde efter §§ 40 a og 40 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder

‑ At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger for en person med kontanthjælp på voksensats (og dennes ægtefælle) ved første gangs overtrædelse?

- At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen, samtidig med at personen modtager kontanthjælp??

- At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller samtidig med, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis samme person tre eller flere gange inden for 12 måneder er taget i at arbejde uden at oplyse det til kommunen samtidig med modtagelse af kontanthjælp?

- At gøre 1/3 af hjælpen i 3 uger tilbagebetalingspligtig for både personen og dennes ægtefælle, hvis personen modtager kontanthjælp på ungesatsen, er gift eller samlevende med en person på starthjælp eller introduktionsydelse eller modtager starthjælp?

- At gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger for både personen og dennes ægtefælle, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen?

- At gøre hele hjælpen tilbagebetalingspligtig i 20 uger ved tredje eller flere gentagelser af at arbejde uden at oplyse det til kommunen inden for 12 måneder?

f. Har kommunen, af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, pålagt arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde, at foretage daglige registreringer om de ansatte (logbog), jf. § 12 a i retssikkerhedsloven?

g. Har kommunen en procedure for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt proceduren er tilstrækkelig og om den efterleves.

h. Har kommunen et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser? Hvis ja, bedes kommunens oplysninger om følgende anført

- Antallet af sager i 2009, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser,

- Bruttobeløbet for tilbagebetalingskrav rejst i 2009 (i hele 1.000 kr.),

- En opgørelse af den fremtidige bruttobesparelse (i hele 1.000 kr.) beregnet som den fremadrettet nedsættelse, herunder ophør, af den månedlige ydelse X 12 i alt for samtlige sager, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser i 2009.

5. At den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser.

a. Har kommunen oplyst de enkelte sager tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren har ret til, jf. § 10 i retssikkerhedslovens. Det gælder såvel på ansøgningstidspunktet som ved oplysning om senere ændringer.

b. Har kommunen i forbindelse med oprettelse af sager, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, noteret og dokumenteret følgende i personsagen jf. § 32 i regnskabsbekendtgørelsen

- Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer

- Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag

- Bopæl

- Civilstand

- Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer)

- Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.

- Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program?

c. Har kommunen derudover fulgt de specifikke regler for kommunens dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf. §§ 33-48 i regnskabsbekendtgørelsen?

d. Udsender kommunen en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3 samt § 22 a i børnetilskudsloven?

e. Stopper kommunen udbetalingen af børnetilskud, hvis den ikke har modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, jf. § 22 a i børnetilskudsloven?

f. Undersøger kommunen i forbindelse med den årlige anmodning via folkeregistret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse, jf. § 6 i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsbekendtgørelsen)?

g. Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, beder kommunen da modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, og træffer kommunen afgørelse på grundlag heraf, jf. § 6 i børnetilskudsbekendtgørelsen?

h. Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, anmoder kommunen da pågældende om dokumentation på konkrete områder og træffer afgørelse på grundlag heraf, jf. § 7 i børnetilskudsbekendtgørelsen?

6. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt.

a. Har kommunen oplyst de borgere, der modtager sociale ydelser om, hvilke ændringer der er relevant at give kommunen besked om, jf. § 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven, således at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, jf. § 11, stk. 2 i retssikkerhedsloven? Informationen herom til borgeren skal være skriftlig, jf.§ 12, stk. 3 i retssikkerhedsloven. Den skal desuden være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at han eller hun ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at han eller hun derfor bliver nødsaget til at fortælle kommunen om ændringen.

7. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e-indkomst til kontrolformål.

a. Har kommunen indhentet relevante oplysninger om økonomiske forhold om ansøger, ægtefælle/samlever og/eller andre relevante husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke både til brug for en konkret tilbagebetalingssag og til generel kontrol af sagerne på et område jf. § 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven?

b. Har kommunen til brug for tilbagebetaling, herunder uden samtykke, også krævet bl.a. oplysninger om ansøgeren fra pengeinstitutter jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 11 a, stk. 1 i retssikkerhedsloven?

c. Har kommunen samkørt og sammenstillet oplysningerne om økonomiske forhold med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp, jf. § 11 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven?

d. Har kommunen, i det omfang oplysningerne findes i registret, indhentet de nødvendige oplysninger, herunder om økonomiske forhold, i indkomstregisteret jf. § 7 i lov om et indkomstregister samt § 11 a, stk. 3 i retssikkerhedsloven?

8. At den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser.

a. Indgår oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser i sagsbehandlingen på samme måde som de oplysninger, kommunen selv har tilvejebragt, jf. også punkt 2 vedrørende hensigtsmæssig organisering?

b. Sender kommunen et kvitteringsbrev til de borgere, der indgiver ikke-anonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser?

-

en gennemgang af administrationens tilrettelæggelse vedr. punkt 1-3 og punkt 4, spørgsmål f - h,

-

en undersøgelse af hvorvidt kommunen har en forretningsgang vedr. punkt 4, spørgsmål d, og punkt 6, 7 og 8 samt en efterprøvning af, om kommunen følger disse forretningsgange, og

-

en gennemgang af et antal enkeltsager på minimum 15 sager, heraf mi-nimum 5 sager, hvor kommunen har konstateret misbrug af sociale ydelser.

Punkt 5 og 6 ønskes besvaret for alle 15 sager, mens punkt 4, spørgsmål a - e ønskes besvaret for de minimum 5 sager, hvor der er konstateret misbrug.

Sagsantallet kan være mindre, hvis kommunen har under 20.000 indbyggere.

-

Børnetilskud jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-bidrag.

-

Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) jf. lov om individuel boligstøtte.

-

Folkepension jf. lov om social pension.

-

Førtidspension jf. lov om social pension og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

-

Kontanthjælp og starthjælp jf. lov om aktiv socialpolitik.

-

Sygedagpenge jf. lov om sygedagpenge.