Vejledning om renter af efterbetaling af dagpenge mv.

Vejledning om renter af efterbetaling af dagpenge mv.

Indledning

I bekendtgørelse nr. 124 af 19. februar 2009 er der fastsat regler om renter af efterbetaling af dagpenge mv.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Til § 1

Anvendelsesområde

Bekendtgørelsen gælder med nogle få undtagelser alle ydelser, der kan udbetales af en a-kasse.

Den gælder ikke for Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse), fordi udbetalingen er omfattet af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Den gælder heller ikke for efterbetaling af efterlønsbidrag, fordi det ikke er en ydelse fra a-kassen.

Endelig gælder den ikke for efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Det fremgår af lovens § 46, stk. 3.

For sen udbetaling

Bekendtgørelsen skal bruges, når der er tale om for sen udbetaling af en ydelse.

Det kan skyldes en forsinkelse i a-kassen, eller fordi a-kassen mener, at medlemmet ikke har ret til ydelsen, og at afgørelsen senere omgøres.

Bekendtgørelsen skal bruges, selvom det kun er en enkelt udbetalingsperiode, hvor ydelsen ikke betales til rette tid.

Der kan f.eks. være tale om, at udbetalingen bliver forsinket på grund af it-problemer.

Der kan også være tale om, at udbetalingerne har været standset, fordi a-kassen er blevet bekendt med forhold, der kan have betydning for retten til ydelsen.

Eksempel 1

Et jobcenter indberetter til a-kassen, at et medlem ikke er mødt til en samtale.

A-kassen standser derfor udbetalingen af dagpenge og undersøger, hvad årsagen er.

Medlemmet giver a-kassen de oplysninger, som den beder om.

Efter længere tid når a-kassen frem til, at medlemmet var til rådighed.

Derfor efterbetaler a-kassen et beløb.

Medlemmet har ret til renter.

Det skyldes dels, at a-kassen når frem til, at medlemmet har ret til dagpenge og dels, at der intet er at bebrejde medlemmet.

Eksempel 2

Arbejdsdirektoratet får oplysninger fra en kommune, der viser, at et ledigt medlem har meget store indtægter ved selvstændig virksomhed.

Det ser også ud, som om medlemmet arbejder i virksomheden.

Direktoratet sender derfor sagen til a-kassen, og den standser udbetalingen af dagpenge.

A-kassen får alle de nødvendige oplysninger og også oplysninger fra medlemmet.

Nu kan a-kassen se, at det er korrekt, at medlemmet har meget store indtægter ved den selvstændige virksomhed, men at der er tale om ren formueadministration.

A-kassen når derfor frem til, at medlemmet har ret til dagpenge.

Derfor efterbetaler a-kassen et beløb.

Medlemmet har ret til renter.

Det skyldes dels, at a-kassen når frem til, at medlemmet har ret til dagpenge og dels, at der intet er at bebrejde medlemmet.

Hvis en afgørelse til et medlem ændres fra en sanktion for svig til en sanktion for uagtsomhed, kan der opstå en efterbetaling af et beløb.

I det tilfælde har medlemmet ret til rente fra den første mulige dispositionsdag efter, at a-kassen traf afgørelse om eller indstillede til svig.

Medlemmet har ikke ret til rente fra et tidligere tidspunkt, fordi medlemmet har begået et uagtsomt forhold og dermed selv er årsag til forsinkelsen.

Krav på rente af et efterbetalingsbeløb forældes efter lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven).

Til § 2

Forhold, der kan tilregnes medlemmet

Der skal være tale om forhold, som kan bebrejdes medlemmet, for at medlemmet mister retten til rente.

Det er f.eks. tilfældet, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger, som er årsagen til forsinkelsen.

Hvis medlemmet ikke sender eller er længe om at sende de dokumenter og oplysninger, som a-kassen beder om, får medlemmet ikke ret til rente.

Det er medlemmets ansvar, at de ønskede oplysninger sendes i tide til a-kassen.

Det samme er tilfældet, hvis medlemmet udfylder dokumenter mv. mangelfuldt og derved er årsag til forsinkelsen.

Der kan også være tale om forsinkelser, der skyldes både medlemmets og a-kassens forhold.

I sådanne tilfælde skal a-kassen foretage en skønsmæssig afvejning af, i hvilket omfang forsinkelsen hovedsagelig skyldes medlemmets forhold.

Der er ikke tale om forhold, som kan tilregnes medlemmet, hvis forsinkelsen skyldes tredjemand.

Til § 3

Beregning af renter

Renten beregnes af bruttobeløbet, det vil sige før fradrag for skat og ATP.

Efter rentelovens § 5, stk. 1, er morarenten den rente, en fordringshaver kan kræve af en skyldner ved forsinket betaling mv.

Renten efter forfaldsdagen er fastsat til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct.

Som referencesats anses i renteloven den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det på­gældende år.

Se nærmere herom på www.na­ti­o­nal­ban­ken.dk.

Nationalbankens udlånsrente er pr. 1. januar 2009 3,75 pct., og morarenten er derfor 10,75 pct.

for perioden 1. januar – 30. juni 2009.

Dispositionsdato

A-kassen fastsætter, hvornår ydelser skal være til disposition for medlemmet.

Udgangspunktet for, om en ydelse er betalt til rette tid eller ej, er den første mulige dispositionsdato.

A-kassen skal beregne rente fra den første mulige dispositionsdag.

Renten skal beregnes lige til den dato, hvor ydelsen rent faktisk er udbetalt og til disposition for medlemmet.

Hvis en a-kasse, direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at et medlem ikke har ret til en ydelse, og denne afgørelse senere ændres, har medlemmet ret til rente efter § 3.

A-kassen skal beregne rente fra det første tidspunkt, hvor ydelsen kunne være blevet udbetalt (se dog bemærkningerne til § 1 om tilfælde, hvor en afgørelse om sanktion for svig ændres til sanktion for uagtsomhed).

Det har ingen betydning, hvad der er grunden til, at den overordnede instans ændrer afgørelsen.

Eksempel

Ankenævnet tiltræder a-kassens og direktoratets afgørelse om, at medlemmet ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet får derfor ikke udbetalt dagpenge i 10 måneder.

Medlemmet klager til Folketingets Ombudsmand.

Han udtaler, at han ikke finder grundlag for at fastslå, at medlemmet ikke er til rådighed.

Ankenævnet ændrer sin afgørelse.

Derfor har medlemmet ret til at få efterbetalt dagpenge for 10 måneder.

I det tilfælde skal a-kassen beregne renter fra det første tidspunkt, a-kassen kunne have udbetalt ydelsen.

Det samme vil være tilfældet, hvis medlemmet havde anlagt sag ved domstolene og fået medhold.

Mindsteudbetaling af renter

For at lette administrationen og undgå udbetaling af mindre rentebeløb, er det fastsat, at rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for forsikrede på fuld tid for en dag, ikke skal udbetales.

Det beløb er 725 kr. pr. 5. januar 2009.

Hvis den konkrete sag medfører, at der opstår efterbetalingsbeløb i flere a-kasser, beregner hver a-kasse renter af sit efterbetalingsbeløb.

Rentebeløbene lægges herefter sammen for at afgøre, om det samlede beløb er mindre end højeste dagpenge for en dag for forsikrede på fuld tid, jf. § 3, stk. 4.

A-kasserne skal derfor samarbejde om behandlingen af sådanne sager.

Det samme princip følges, hvis der opstår efterbetalingsbeløb i flere perioder og for flere ydelser.

A-kassen beregner rente for hver periode og ydelse.

Rentebeløbene lægges herefter sammen for at afgøre, om det samlede beløb er mindre end højeste dagpenge for en dag for forsikrede på fuld tid.

Til § 4

Ikrafttræden

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 72 af 18. maj 2000 om renter af efterbetaling af dagpenge mv.

Samtidig bortfalder vejledning nr. 97 af 22. juni 2000 om beregning af renter ved efterbetaling og tilbagebetaling af dagpenge mv.