Skrivelse med bekendtgørelse om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger\n(Til samtlige kommuner og friplejeboligleverandører)

Skrivelse med bekendtgørelse om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger

(Til samtlige kommuner og friplejeboligleverandører)

Velfærdsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger.

Bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i friplejeboliglovens §§ 65, 88 og 92, træder i kraft den 1. januar 2009.

Bekendtgørelsen vedlægges tillige med friplejeboligloven og bekendtgørelse om bygningsdrift.

Det bemærkes, at friplejeboligloven efter følgende er ændret ved § 2 i lov nr. 547 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 194 af 26. marts 2008 og § 2 i lov nr. 219 af 5. april 2008.

Af disse lovændringer har alene de to sidstnævnte betydning i relation til driften af friplejeboligerne.

Disse to ændringslove vedlægges.

Nedenfor redegøres kort for indholdet af bekendtgørelsens kapitel 2 om driften af friplejeboligerne sammenholdt med friplejeboliglovens og lejelovens regler herom.

Desuden omtales det kommunale tilsyn, jf. bekendtgørelsens kapitel 3.

Opmærksomheden henledes på, at friplejeboliger er private plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning.

I det omfang lejeloven (bekendtgørelse nr. 188 af 27. februar 2007 af lov om leje) ikke er fraveget i friplejeboligloven, finder dens regler således anvendelse på forholdet mellem friplejeboligleverandøren og lejerne.

Det forhold, at der er tale om private plejeboliger, indebærer også, at det ikke er beboerklagenævnet men huslejenævnet, der skal behandle eventuelle tvister mellem lejer og udlejer om de spørgsmål, hvor nævnet har kompetencen.

1.

Beboerindskud

Reglerne om beboerindskud findes i friplejeboliglovens §§ 14 og 15.

Det er således ikke lejelovens regler om depositum og forudbetalt leje, der finder anvendelse i friplejeboliger.

Formålet med bekendtgørelsens § 2 er at regulere muligheden for foreløbig fastsættelse af beboerindskuddet, når friplejeboligerne tilvejebringes ved nybyggeri eller ombygning.

2.

Lejefastsættelse

Reglerne om lejens størrelse og om varsling af lejeforhøjelse findes i friplejeboliglovens §§ 42-51.

Efter disse bestemmelser fastsættes lejen efter balancelejeprincippet svarende til de regler, der gælder for almene plejeboliger.

Bestemmelserne træder i deres helhed i stedet for lejelovens regler om lejefastsættelse og lejeregulering.

De udgifter, der kan og skal indgå i lejefastsættelsen, defineres i lovens § 42, stk. 2.

Det drejer sig om følgende udgifter

For alle udgifters vedkommende gælder, at der skal være tale om nødvendige driftsudgifter.

Særligt om administrationsudgiften bemærkes, at nødvendige udgifter til ekstern bistand, herunder revision og advokathonorar kan indgå.

Henlæggelser på lovpligtige konti omtales nedenfor i afsnit 6-8.

Bekendtgørelsens § 3 har alene betydning ved ibrugtagning af friplejeboliger, der etableres efter lovens § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1.

Bestemmelsens formål er at give mulighed for en foreløbig fastsættelse af lejen i forbindelse med byggeriets ibrugtagning.

Lejelovens regler om forbedringsforhøjelser finder ikke anvendelse i friplejeboliger.

I stedet gælder friplejeboliglovens regler herom.

Bekendtgørelsens § 4 har til formål nærmere at regulere beregningen af forbedringsforhøjelser.

Lejeforhøjelsen skal således beregnes på grundlag af et skøn over forbedringens forventelige levetid og udgør ydelsen inkl. bidrag på et fastforrentet annuitetslån med en løbetid svarende til den forventede levetid og med en rente svarende til markedsrenten for et sådant lån på tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse.

Udgangspunktet er således, at der sker en finansiering af arbejderne med et sådant lån.

Imidlertid skal udlejer også have dækning for forbedringsudgiften, hvis der vælges en anden form for finansiering, herunder selvfinansiering.

I denne situation skal lejeforhøjelsen udgøre samme beløb, som hvis udlejer havde optaget et lån med løbetid og rente som nævnt ovenfor.

I overensstemmelse med balancelejeprincippet tydeliggøres det, at forbedringsforhøjelsen bortfalder, når det optagne lån er udamortiseret, eller når et sådant lån ville være udamortiseret, hvis forbedringerne havde været finansieret med et lån med løbetid og rente som nævnt ovenfor.

Det bemærkes, at den detaljerede regulering af lån og »skyggelån« til forbedringer skal ses i sammenhæng med reglerne om prisfastsættelse ved afhændelse af ejendommen eller ibrugtagning af denne til anden anvendelse, idet det herved sikres, at udlejer netop får fuld dækning for udgiften enten via den løbende leje eller via overdragelsesprisen og refusionsopgørelsen ved en afhændelse.

Varsling af lejeforhøjelse er ikke reguleret i bekendtgørelsen, da friplejeboligloven tilstrækkeligt detaljeret regulerer dette spørgsmål.

-

Skatter

-

Afgifter

-

Forsikringer

-

Renholdelse

-

Administration

-

Henlæggelser på lovpligtige konti til vedligeholdelse, tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger

-

Kapitaludgifter opgjort efter §§ 43-47

3.

Lejers råderet

Lejere af friplejeboliger har ikke råderet efter lejeloven.

Bekendtgørelsens § 5 vedrører derfor alene den situation, hvor en ejendom har skiftet status fra almindelig privat udlejningsejendom eller fra almene plejeboliger til friplejeboliger.

I sådanne ejendomme kan der være lejere, der før omdannelsen har udnyttet råderetten efter lejeloven eller almenlejeloven.

Disse lejeres krav på godtgørelse bortfalder ikke ved ejendommens omdannelse til friplejeboliger, og udlejer skal derfor udbetale den nedskrevne godtgørelse, hvis lejer fraflytter i nedskrivningsperioden.

Dør lejer i nedskrivningsperioden, vil godtgørelseskravet tilsvarende tilkomme lejers dødsbo.

Bestemmelsen giver desuden den nye lejer mulighed for at vælge mellem kontant indbetaling af den nedskrevne godtgørelse eller en lejeforhøjelse, der beregnes efter samme principper som forbedringsforhøjelser for forbedringer udført af udlejer, idet det dog ikke er den forventede restlevetid af forbedringen, der er udgangspunktet for beregning af forhøjelsen, men derimod den resterende del af nedskrivningsperioden.

Lejeforhøjelsen bortfalder i overensstemmelse med balancelejeprincippet, når nedskrivningsperioden er udløbet.

4.

Antennebidrag

Som det er tilfældet for andre lejere, kan udgifter til antenner og adgang til elektroniske kommunikationstjenester ikke indeholdes i lejen.

Lejelovens kapitel VII A finder anvendelse vedrørende disse udgifter.

Dog finder lejelovens § 46 c om udgifter til etablering og forbedring af sådanne anlæg ikke anvendelse.

I friplejeboliglovens § 51, stk. 3, og bekendtgørelsens § 6 reguleres derfor udgifter vedrørende etablering eller forbedring af sådanne anlæg.

Som for forbedringsudgifternes vedkommende skyldes den detaljerede regulering hensynet til at sikre, at udlejer netop får dækning for udgifterne enten via de løbende indtægter eller ved afhændelse.

5.

Vedligeholdelse

Udlejer skal udarbejde en vedligeholdelses- og fornyelsesplan for boligdelen af ejendommen.

Planen skal omfatte mindst 10 år og skal revideres mindst en gang årligt efter en gennemgang af ejendommens og boligernes vedligeholdelsesstand.

I modsætning til vedligeholdelsesplanen for almene plejeboliger skal planen også omfatte de enkelte boliger.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 640 af 15. juni 2006 om bygningsdrift.

Det følger af denne bekendtgørelse, at der tillige skal udarbejdes en driftsplan omfattende forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af byggeriet og dettes installationer og friarealer.

6.

Vedligeholdelseskonti

Til dækning af udgifter til vedligeholdelse skal udlejer føre tre særskilte henlæggelseskonti.

Velfærdsministeriet gør særligt opmærksom på, at kontienes anvendelse ikke er afgrænset på samme måde som de konti, der føres for almene plejeboligbebyggelser eller for private udlejningsbyggerier.

For friplejeboligerne afgrænses kontiene således

Anvendelsen af kontoen efter bekendtgørelsens § 10 svarer til anvendelsen af den indvendige vedligeholdelseskonto efter lejelovens § 22, men kontoen føres samlet for hele boligdelen af friplejeboligbebyggelsen og ikke for den enkelte bolig, ligesom lejerens adgang efter lejelovens § 23, stk. 2, til at kræve andre vedligeholdelsesarbejder udført, når saldoen overstiger et vist beløb, ikke finder anvendelse.

Udlejer skal løbende foretage passende henlæggelser på de nævnte konti.

Henlæggelserne tilskrives månedsvis forud.

Størrelsen af henlæggelserne fastsættes på grundlag af vedligeholdelsesplanen og den skønnede pris for de pågældende vedligeholdelsesarbejder på tidspunktet for disses forventede udførelse.

Der skal således løbende tages stilling til, om der henlægges tilstrækkeligt til vedligeholdelse.

Omvendt må der heller ikke henlægges større beløb, end der med rimelighed må antages at være behov for, og der må ikke henlægges til forbedringer.

Skulle der undtagelsesvis ikke være henlagt tilstrækkelige midler på de respektive vedligeholdelseskonti til dækning af nødvendige vedligeholdelsesarbejder, kan udlejer vælge at dække udgiften af egne midler eller ved optagelse af lån.

Dækkes en vedligeholdelsesudgift i denne situation af udlejers egne midler, vil det medføre, at den pågældende vedligeholdelseskonto får en negativ saldo.

Denne saldo udlignes gennem fremtidige henlæggelser.

Ved afhændelse af ejendommen, før saldoen igen er nul eller positiv, vil udlejer få dækning via refusionsopgørelsen.

Hvis en vedligeholdelsesudgift finansieres ved optagelse af lån, der skal indgå som indestående belåning ved afhændelse af ejendommen, kan udlejer ikke debitere den fulde vedligeholdelsesudgift ved arbejdernes udførelse.

I stedet debiteres de løbende ydelser på lånet inkl. bidrag på den eller de pågældende konti.

Denne bestemmelse skyldes, at udlejer ikke må kunne opnå dækning for den samme vedligeholdelsesudgift både ved debitering på en af vedligeholdelseskontiene ved arbejdets udførelse og ved indestående belåning i forbindelse med afhændelse af ejendommen eller ibrugtagning af denne til anden anvendelse.

Hvis det har været nødvendigt for udlejer at dække en vedligeholdelsesudgift af egne midler eller ved låneoptagelse, skal henlæggelserne til den pågældende konto for de følgende år fastsættes på en sådan måde, at der vil være midler både til nedbringelse af en negativ saldo eller til ydelser på lån og til afholdelse af fremtidige vedligeholdelsesudgifter.

Det følger af bekendtgørelsens § 14, at positive saldi på vedligeholdelseskontiene kun i begrænset omfang må ligge i kassebeholdningen.

Midler, der ikke ligger i kassebeholdningen, skal anbringes på en af de måder, der nævnes i § 14, stk. 2, og afkastet skal tilskrives kontiene.

Det kan ikke kræves, at saldiene på de tre konti anbringes på særskilte bankkonti eller på anden måde hver for sig, men udlejer skal være i stand til på objektivt grundlag at fordele afkastet mellem kontiene.

1.

Fornyelse af tekniske installationer og hovedistandsættelse (bekendtgørelsens § 8).

2.

Vedligeholdelse, der ikke er omfattet af § 8 eller § 10 (bekendtgørelsens § 9).

3.

Maling, hvidtning, tapetsering og gulvbehandling i de enkelte boliger (bekendtgørelsens § 10).

7.

Konto for udamortiserede prioriteter

Udover de tre vedligeholdelseskonti skal udlejer føre en særskilt konto for sin andel af lejerbetalingen vedrørende udamortiserede prioriteter.

Denne konto kan anvendes til imødegåelse af ekstraordinære tab ved driften af boligerne, bortset fra tab ved lejeledighed og fraflytninger, til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring og ombygning af den del af ejendommen, der indeholder boligerne, og til sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i ejendommens boligdel.

Herudover kan kontoen anvendes til tilskud til nedsættelse af lejen i særlige tilfælde, hvis den overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål.

Sammenligningsgrundlaget vil her være almene plejeboliger.

Det er en følge heraf, at der ved visse arbejder er valgfrihed for udlejer med hensyn til postering på enten vedligeholdelseskontoen efter bekendtgørelsens § 8 eller kontoen for udamortiserede prioriteter.

For vedligeholdelsesarbejder omfattet af bekendtgørelsens §§ 9 og 10 kan udlejer derimod ikke vælge alternativt at postere udgiften på kontoen for udamortiserede prioriteter.

Også forbedringsudgifter kan posteres på denne konto.

Vælger udlejer denne mulighed, kan der ikke kræves lejeforhøjelse for de pågældende forbedringer.

Udgifter til etablering eller forbedring af antenneanlæg og anlæg til forsyning med elektroniske kommunikationstjenester kan under ingen omstændigheder posteres på kontoen for udamortiserede prioriteter, idet udgifterne derved indirekte vil komme til at indgå i lejen.

Ligesom for vedligeholdelseskontienes vedkommende skal saldoen på denne konto anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 14, stk. 2, og afkastet tilskrives kontoen.

Heller ikke disse midler kan kræves placeret adskilt fra de øvrige henlæggelseskonti, når blot afkastet kan fordeles på objektivt grundlag.

8.

Henlæggelseskonto for lejetab og tab ved fraflytninger

Udlejer skal føre en særlig henlæggelseskonto til dækning af tab ved lejeledighed og fraflytninger, jf. bekendtgørelsens § 13.

Også for denne konto gælder reglerne om placering og tilskrivning af afkast.

De årlige henlæggelser kan højst udgøre 2 % af årets samlede driftsudgifter, som disse er defineret i friplejeboliglovens § 42.

Det vil sige, at de udgifter, der kan indgå i beregningsgrundlaget for den maksimale henlæggelse, er driftsudgifterne omtalt ovenfor i afsnit 2.

Kan henlæggelserne ikke dække alle faktiske tab ved lejeledighed og fraflytninger, skal udlejer selv løbende indskyde det manglende beløb, og det er i overensstemmelse hermed fastsat, at saldoen på denne konto ikke på noget tidspunkt kan være negativ.

Bestemmelsen om, at kontoen vedrørende udamortiserede prioriteter ikke må benyttes til dækning af tab ved lejeledighed og fraflytninger, skyldes, at det i friplejeboligloven er forudsat, at der ikke kan indgå sådanne tab i lejen ud over det angivne maksimum for henlæggelserne.

Det følger af bekendtgørelsens § 13, at henlæggelserne skal tilskrives kontoen månedsvis forud.

Tab ved lejeledighed debiteres ligeledes månedsvis forud.

Viser det sig, at en bolig udlejes i løbet af den pågældende måned med indflytning før næste månedsskifte, krediteres det beløb, der derved indvindes, på det tidspunkt, hvor det betales af den nye lejer.

Tab ved fraflytning skal debiteres i takt med, at det kan opgøres.

Det vil sige, at debitering ikke nødvendigvis må afvente det tidspunkt, hvor der kan opgøres et samlet tab på den pågældende fraflytning.

9.

Regnskab

Bekendtgørelsens regler om regnskab finder alene anvendelse på den del af friplejeboligbebyggelsen, der omfatter boligerne.

For virksomheden i øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om regnskabspligt og om årsrapportens indhold.

Også for boligerne finder årsregnskabsloven anvendelse i det omfang, den ikke er fraveget i friplejeboligloven og bekendtgørelsen.

Årsregnskabslovens krav til ledelsespåtegning, ledelsesberetning og oplysning om anvendt regnskabspraksis er ikke fraveget i bekendtgørelsen, og de finder derfor anvendelse, når friplejeboligleverandøren er omfattet af årsregnskabsloven.

Den årsberetning, der kræves efter bekendtgørelsens § 20, har til formål at forsyne kommunalbestyrelsen med alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve tilsynet betryggende.

I det omfang disse nødvendige oplysninger ikke vil fremgå af ledelsesberetningen efter årsregnskabsloven, stilles der altså videregående krav til friplejeboligleverandøren.

Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den anser beretningen for fyldestgørende.

Da regnskabet alene skal omfatte boligdelen af ejendommen, skal udgifter, der vedrører både boligdelen og servicedelen af bebyggelsen, fordeles mellem de to dele af bebyggelsen.

Det vil i mange tilfælde være muligt at få f.eks. vedligeholdelsesudgifter opdelt af leverandøren.

Når en sådan fordeling er mulig og hensigtsmæssig, bør denne mulighed vælges.

I modsat fald skal udlejer foretage en fordeling efter objektive kriterier.

Udgangspunktet for fordelingen vil i friplejeboligbebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder, være det tinglyste fordelingstal.

Da fordelingstallene fastsættes af den ejer, der opdeler ejendommen i ejerlejligheder, er der i bekendtgørelsen givet kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed mulighed for at kræve, at fordelingen i stedet foretages på grundlag af bruttoetagearealer, hvis en fordeling efter fordelingstal medfører en åbenbart urimelig fordeling til skade for lejerne.

Er boliger og servicearealer i øvrigt beliggende i hver sin ejendom, anvendes arealerne som fordelingsgrundlag.

Det samme gælder, hvis boliger og servicearealer er beliggende i én samlet ejendom.

For administrationsomkostningernes vedkommende kan ikke nødvendigvis anvendes en arealfordeling, hvis det administrative personale også er beskæftiget med andre opgaver end administration af friplejeboligbebyggelsen.

Fordelingen skal imidlertid ubetinget ske efter saglige og objektive kriterier.

Særligt for så vidt angår advokatomkostninger bemærkes, at disse må fordeles mellem boliger og servicedel på grundlag af sagens karakter.

Som eksempler kan nævnes, at advokatomkostninger i en retssag om lejens størrelse fuldt ud må pålignes boligdelen, mens boligerne ikke skal tage del i omkostninger i forbindelse med myndighedskrav vedrørende servicearealet.

Advokatomkostninger i forbindelse med sager mod fraflyttede lejere må ikke indgå i grundlaget for lejefastsættelse og skal derfor føres på kontoen for tab ved lejeledighed og fraflytninger.

Årsregnskabet skal sendes til lejerne senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hvis der er valgt beboerrepræsentation, skal regnskabet ikke sendes til samtlige lejere men til beboerrepræsentationen.

Samtidig skal regnskabet sendes til kommunalbestyrelsen sammen med årsberetningen og revisionsprotokollen, og regnskabet skal sendes til Landsbyggefonden.

Finder kommunalbestyrelsen ikke, at regnskabet er i overensstemmelse med loven eller bekendtgørelsen, og kræver kommunalbestyrelsen på dette grundlag ændringer i regnskabet, skal friplejeboligleverandøren foretage disse ændringer senest 6 uger efter af have modtaget kommunalbestyrelsens meddelelse herom.

Når ændringerne er foretaget, skal nyt regnskab sendes til lejerne eller beboerrepræsentationen og til kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden.

Som bilag 1 til bekendtgørelsen er udarbejdet en kontoplan, der skal anvendes ved udarbejdelse af regnskab for friplejeboligerne.

Da regnskabet for boligerne skal indberettes til Landsbyggefonden, er kontoplanen bygget op, så den i videst muligt omfang svarer til kontoplanen for almene boliger.

Kolonnen »Indberetningskonto i LBF« angiver, hvilket kontonummer der skal anvendes ved indtastningen af regnskabet i Landsbyggefondens database.

I forbindelse med en række konti er det ved en stjerne angivet, at der til denne konto skal udarbejdes en note.

Kravene til indholdet af de enkelte noter er angivet i bilag 2 til bekendtgørelsen.

11.

Revision

Årsregnskabet for boligerne skal revideres af en godkendt revisor i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

Det vil sige, at det skal efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af den virksomhed, der er omfattet af regnskabet.

Revisor skal foretage indberetning til kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 22, stk. 3, hvis revisor bliver bekendt med uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den økonomiske drift af boligerne, på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning eller på forhold, der medfører tvivl om, hvorvidt friplejeboligleverandøren kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

I forbindelse med revisionspåtegningen skal revisor afgive særskilt erklæring om, at de lån, der næves i noterne efter bekendtgørelsens § 19, fuldt ud er medgået til opførelsen eller ombygningen, forbedringer og vedligeholdelse af boligerne.

For lån anvendt til vedligeholdelse skal revisor tillige erklære, at der for de pågældende vedligeholdelsesarbejder kun debiteres årets ydelser på lånet. inkl. bidrag.

Kravet om en særskilt erklæring om de nævnte forhold har som forudsætning, at revisor har forvisset sig om, at der er fornøden bilagsmæssig dækning for posteringerne, og har til formål dels at lette kommunalbestyrelsens opgave med tilsynet, dels at lette dokumentationen for anvendelsen af indestående lån i forbindelse med afhændelse af boligerne eller ibrugtagning af disse til anden anvendelse.

I bekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3, er særligt nævnt, at revisor skal påse, at der er afholdt vedligeholdelsesudgifter svarende til de foretagne debiteringer på henlæggelseskontiene efter §§ 8-10, og at tab ved lejeledighed og fraflytninger debiteres på den særlige henlæggelseskonto i overensstemmelse med reglerne i § 13.

Det kan ikke heraf udledes, at kravene til revision af regnskabet i øvrigt er afsvækkede.

Bestemmelserne er alene udtryk for en forudsætning om, at der er behov for særlig opmærksomhed på disse konti.

12.

Det kommunale tilsyn

Tvister mellem lejer og udlejer afgøres af huslejenævnet i 1. instans, medmindre tvisten drejer sig om forhold, der ikke er omfattet af nævnets kompetence.

Sådanne tvister må som udgangspunkt indbringes for domstolene.

Imidlertid har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med driften af friplejeboligerne på samme måde som med almene boliger.

Reglerne om kommunalt tilsyn i friplejeboligloven bevirker, at kommunalbestyrelsen har en generel pligt til at påse, at friplejeboligleverandørerne overholder gældende regler.

Helt centralt i denne sammenhæng er tilsynet med huslejefastsættelsen, friplejeboligleverandørens økonomiske forvaltning og ejendommens vedligeholdelsesstand.

Lejerne vil således kunne henvende sig til den tilsynsførende kommune også med spørgsmål, hvor huslejenævnet har kompetence, men kommunalbestyrelsen vil, hvis den mener, at sagen ikke vedrører direkte, overordnede tilsynsaspekter, være berettiget til at henvise disse til at søge konflikten afgjort ved huslejenævnet og domstolene.

Bliver kommunalbestyrelsen bekendt med forhold, der er i strid med lovgivningen, er den imidlertid forpligtet til at gribe ind, uanset om der er tale om forhold, der kunne have været indbragt for huslejenævnet.

Særligt bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at gribe ind, hvis den bliver bekendt med, at friplejeboligleverandøren ikke efterlever en huslejenævnsafgørelse.

Kommunalbestyrelsen vil også være forpligtet til at gribe ind, hvis den bliver bekendt med, at boligernes og ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand ikke er forsvarlig.

Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt, skal kommunalbestyrelsen påse, at regnskabsmateriale indsendes i overensstemmelse med reglerne herom og foretage en kritisk gennemgang af dette.

I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen bl.a. påse, at fælles udgifter fordeles korrekt mellem boliger og servicearealer, og at et eventuelt driftsunderskud i budgettet forudsættes udlignet over højst 3 år.

Et eventuelt driftsoverskud, der ikke medgår til dækning af underfinansiering eller underskud fra tidligere år, skal ligeledes udlignes over højst 3 år.

Finder kommunalbestyrelsen, at friplejeboligleverandøren ikke administrerer i overensstemmelse med de gældende regler, kan kommunalbestyrelsen tage de forholdsregler, som den skønner nødvendige for at sikre, at friplejeboligleverandøren fremover administrerer i overensstemmelse med de gældende regler, bl.a. ved henstillinger og påbud til friplejeboligleverandøren og ved indberetning til Servicestyrelsen.

Efterkommer friplejeboligleverandøren ikke vilkårene for certifikationen eller de påbud, som kommunalbestyrelsen meddeler efter friplejeboliglovens § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3, vil dette ifølge friplejeboliglovens § 93 kunne resultere i, at Servicestyrelsen tilbagekalder certifikationen samt støttetilsagn og godkendelse efter friplejeboliglovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2.