Legislator Case Law & Legislation
C20080988554 DK

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Merbeskæftigelseskravet ved løntilskudsansættelser og rimelighedskravet ved virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser)\nTil Jobcentrene m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2008 9885 Historic

Skrivelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Merbeskæftigelseskravet ved løntilskudsansættelser og rimelighedskravet ved virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser)

Til Jobcentrene m.v.

SKR#LOKDOK22 2008 9885 Historic

Angående bekendtgørelse nr. 1369 af 15. december 2008 (bekendtgørelsen vedlægges i sidste korrekturtryk) om ændring af bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelsen træder i kraft 31. december 2008.

Baggrunden er blandt andet EU-Kommissionens nye fritagelsesforordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88.

Fritagelsesforordningen erstatter forordning (EF) Nr. 2204/2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (beskæftigelsesforordningen).

Ændringsbekendtgørelsen indeholder følgende justeringer

Nedenfor beskrives de enkelte punkter i ændringsbekendtgørelsen

Pkt. 1.

Bestemmelsen forenkler opgørelsen af antallet af ordinært ansatte i rimelighedskravet i forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud.

Efter gældende regler skal antallet af ordinært ansatte beregnes som gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder og antallet af ansatte i den tilsvarende periode året forud.

Bestemmelsen forenkles ved, at der nu blot skal ses på den gennemsnitlige beskæftigelse i de seneste 3 måneder, således at beskæftigelsen året før ikke længere skal inddrages i vurderingen.

Ændringen i rimelighedskravet gælder både for tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om løntilskudsansættelser.

Pkt. 2.

Efter gældende regler skal en ansættelse med løntilskud medføre merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ved afgørelsen af om der er merbeskæftigelse, skal indgå en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen med løntilskud er fratrådt ansatte, eller om ansættelsen sker i en stilling, der er blevet ledig ved fratrædelse.

I den endelige udgave af den nye fritagelsesforordning har Kommissionen ændret merbeskæftigelseskravet, således at merbeskæftigelsen nu skal vurderes i forhold til det gennemsnitlige antal beskæftigede i virksomheden i de foregående 12 måneder.

I bestemmelsen tilpasses merbeskæftigelseskravet til forordningen ved, at der indføres en gennemsnitsberegningen over 12 måneder.

Samtidig erstattes det nuværende skøn over, om der er fratrådt ansatte med en fast regel om, at ansættelsen ikke må ske i en stilling, som er blevet ledig ved fratrædelse inden for de foregående 3 måneder.

Ændringen sker som følge af den nye forordnings artikel 2, nr. 18, a.

Pkt. 3.

For at sikre at der sker en korrekt opgørelse af merbeskæftigelsen også i virksomheder, der kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, indføres en regel om, at det gennemsnitlige antal skal beregnes som et gennemsnit af antallet af ansatte i de måneder - inden for de sidste 12 måneder - hvor der har været ansatte.

Pkt. 4.

§ 121 ophæves, da stk. 1 nu bliver erstattet af bestemmelsen i § 120, stk. 2 om, at ansættelsen ikke må ske i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse inden for de foregående 3 måneder.

Den gældende bestemmelse i § 121, stk. 2 om ansættelse i sæsonvirksomheder bliver erstattet af bestemmelserne i § 120, stk. 2 og stk. 6.

Det betyder, at merbeskæftigelse i forbindelse med sæsonvirksomheder nu følger hovedreglen i § 120 om, at nettoudvidelsen skal ses i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i de foregående 12 måneder – eller det antal måneder, hvori der har været ansatte – samtidig med at stillingen ikke må være blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse inden for de foregående 3 måneder.

Pkt. 5.

Ændringen er en konsekvens af, at § 121 er ophævet.

Pkt. 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2008 og vil have virkning for tilskud, der bevilges efter denne dato.

Det vil sige, at ændringerne gælder for løntilskud, hvor bevillingsblanketten er underskrevet af såvel jobcenteret som virksomheden og modtaget af jobcenteret den 31. december.

For underskrevne blanketter, der er modtaget før den 31. december 2008 gælder de nuværende regler.

Med venlig hilsen

SKR#LOKDOK22 2008 9885 Historic

-

Merbeskæftigelseskravet ved løntilskudsansættelser ændres, således at merbeskæftigelsen nu skal vurderes i forhold til det gennemsnitlige antal beskæftigede i virksomheden i de foregående 12 måneder.

-

I virksomheder, der kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, skal det gennemsnitlige antal beregnes som et gennemsnit af antallet af ansatte i de måneder inden for de sidste 12 måneder, hvor der har været ansatte.

-

Den særlige bestemmelse om merbeskæftigelseskravet i sæsonvirksomheder ophæves.

-

Opgørelsen af antallet af ordinært ansatte i forbindelse med rimelighedskravet ved tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud forenkles, så der blot skal ses på den gennemsnitlige beskæftigelse i de seneste 3 måneder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →