Legislator Case Law & Legislation
C20080988460 DK

Vejledning om registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

Vejledning om registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1.

Indledning

Det reviderede internationale sundhedsregulativ (International Health Regulations, IHR 2005) trådte i kraft 15. juni 2007.

IHR er en konvention under World Health Organisation (WHO), som Danmark har tiltrådt.

IHR indeholder bestemmelser om indførelsen af et hygiejnecertifikat for skibe (Ship Sanitation Certifikat), der træder i stedet for de tidligere såkaldte Rottecertifikater.

Hygiejnecertifikater til skibe vil blive udstedt af Sundhedsstyrelsen ved embedslægerne i de regionale embedslægekontorer i modsætning til Rottecertifikaterne, der blev udstedt af SKAT.

Denne vejledning uddyber bestemmelserne i bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe (Registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.), der er en del af den danske fortolkning af krav stillet i IHR.

For danske forhold gælder således i øvrigt lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven) samt bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Vejledningen til de aktører, der ønsker at foretage inspektioner af skibe med henblik på udstedelse af hygiejnecertifikat, beskriver, hvilke krav skadedyrsinspektionsfirmaet skal leve op til for at blive registreret til at kunne tilbyde skibsinspektioner, samt hvilke kompetencer og kvalifikationer den enkelte skadedyrsinspektør skal være i besiddelse af for at kunne foretage relevant inspektion af skibe.

Med indførelsen af hygiejnecertifikaterne til skibe kan der ikke længere udstedes Rottecertifikater som gyldige dokumenter.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1.1 Formål

Formålet med at indføre hygiejnecertifikater til skibe er at identificere og notere alle situationer, hvor skadedyr ombord på skibe kan udgøre en folkesundhedsmæssig risiko for (public health risk) ved det enkelte skibs ankomst til og ophold i en given havn.

Udstedelsen af hygiejnecertifikat og den forudgående inspektion skal ikke pålægge skibet unødige tiltag, udover hvad der specifikt er lovhjemmel til.

Skadedyrsinspektørens opgave er således at inspicere skibet for forhold, der kan udgøre en risiko for befolkningens sundhed og i disse tilfælde sikre iværksættelse af modforanstaltninger samt anbefale forebyggende tiltag for at modgå disse forhold ombord.

For yderligere uddybning se afsnit 2 samt Sundhedsstyrelsens vejledning om skadedyrsinspektion på skibe.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

2.

Hygiejnecertifikater til skibe

Formålet med skadedyrsinspektionerne og udstedelsen af hygiejnecertifikater er at beskytte befolkningen i et givent land mod sundhedsmæssige trusler, herunder farlige smitsomme sygdomme, som via skibstrafikken kan føres i land, samt at forhindre spredning af sådanne sundhedsmæssige trusler mellem lande.

Således er formålet alene at varetage eventuelle risici overfor sundhedstilstanden hos befolkningen i land og ikke at sikre arbejdsmiljøforhold eller sundhedstiltag for besætning eller passagerer ombord på et givent skib.

En risiko for befolkningen i land vil fx kunne være, hvis der er insekter eller gnavere ombord, som er bærere af en for mennesker alvorlig smitsom sygdom, og disse kommer i land og kan sprede sygdom blandt befolkningen.

En anden risiko for befolkningen er, hvis besætning eller passagerer ombord er syge med en alvorlig smitsom sygdom, og smitter folk i land.

Denne risiko håndteres i Danmark i anden sammenhæng end via hygiejnecertifikaterne, idet skibets kaptajn i henhold til både dansk lovgivning og IHR er forpligtet til at indberette sådanne tilfælde, så Danmarks sundhedsmyndigheder kan reagere på dette.

Sundhedsmyndighederne i Danmark lægger således vægt på, at hygiejnecertifikaterne skal afspejle IHR’s grundide: at undgå spredning af folkesundhedsmæssige trusler over landegrænser.

Ud fra en nærmere sundhedsfaglig vurdering af formålet med IHR er det besluttet at fokusere inspektionerne af skibene på forekomsten af insekter og gnavere, der kan sprede sygdomme fra skibet til mennesker i land.

Herunder fokuseres også på mulig adgang til føde og opformeringssteder for skadedyrene.

Hvis der ved inspektionerne konstateres sådanne skadedyr ombord, skal skadedyrsinspektøren kunne foretagebekæmpelse af skadedyrene.

Detaljerede beskrivelser findes i vejledning om skadedyrsinspektion på skibe.

Inspektionerne skal således omfatte en visuel gennemgang af hygiejneforhold i relation til, om der er grobund for insekter og gnavere, dvs. om der er forekomst af og grundlag for opformering af disse vektorer, der ved overførsel af sygdom til mennesker kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel.

Firmaer, der ønsker at blive registeret til at kunne foretage skadedyrsinspektioner, skal have ansat personale, der ud over at være autoriserede rottebekæmpere også skal være i besiddelse af viden, kunnen og erfaring i relation til insekter jf. de detaljerede kravspecifikationer nedenfor.

Alle skibe kan få udstedt et hygiejnecertifikat, såfremt et skib ønsker dette.

Dette gælder således skibe hjemmehørende på både Færøerne og Grønland, andre skibe der udelukkende besejler danske farvande, samt skibe der sejler under udenlandsk flag.

Hygiejnecertifikater til skibe udstedes af Sundhedsstyrelsen, repræsenteret ved embedslægen regionalt, som til brug for udstedelsen af certifikatet modtager inspektionsrapport fra skadedyrsinspektionsfirmaet.

Hygiejnecertifikaterne beskrives kort nedenfor.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

2.1 Fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol

Fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol (Ship Sanitation Control Exemption Certificate – SSCEC) udstedes af embedslægen, når der ved skadedyrsinspektionen ikke findes tegn på folkesundhedsmæssige risici, og skadedyrsinspektøren og embedslægen finder det klart, at skibet er frit for alvorlig infektion, inklusive insekter og gnavere og reservoirer for disse.

Certifikatet er gyldigt i højst 6 måneder fra udstedelse.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

2.2 Certifikat for hygiejnekontrol

Certifikat for hygiejnekontrol (Ship Sanitation Control Certificate – SSCC) udstedes af embedslægen, når der findes tegn på folkesundhedsmæssige risici, herunder hvis kilder til alvorlig infektion opdages ombord.

Fund ved inspektionen samt nødvendige modforanstaltninger noteres på certifikatet, og det markeres om modforanstaltningerne er tilfredsstillende udført, og/eller hvornår dette senest bør finde sted.

Certifikatet er gyldigt i højst 6 måneder fra udstedelse.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

2.3 Forlængelse af hygiejnecertifikater

En midlertidig forlængelse af ovennævnte hygiejnecertifikater på én (1) måned kan gives, hvis inspektionen ikke kan gennemføres inden det gyldige certifikats udløb, og hvis skibets fører godtgør, at skibet er på rejse til en havn, hvor undersøgelse for eller udryddelse af insekter og gnavere lettere kan foretages, og hvis der ikke umiddelbart er mistanke om forekomst af smitstof ombord.

Forlængelse af et gyldigt hygiejnecertifikat kan kun foretages én gang.

Dvs. efter udløb af forlængelsen skal skibet have foretaget inspektion, således at der kan udstedes et nyt, gyldigt hygiejnecertifikat.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

2.4 Administration

Sundhedsstyrelsen ved de regionale embedslægekontorer er ansvarlige for udstedelsen af hygiejnecertifikater.

Arbejdsgangen ved udstedelse af hygiejnecertifikat er

Arbejdsgangen ved udstedelse af forlængelse af hygiejnecertifikat er

Afregning for hygiejnecertifikat sker separat med hhv. skadedyrsinspektionsfirmaet og Sundhedsstyrelsen.

Således er fastlæggelsen af prisen for inspektion, eventuelle prøver m.m. udelukkende et anliggende mellem det pågældende skadedyrsinspektionsfirma og skibet, mens der vil er fastsat ensartede gebyrer for Sundhedsstyrelsens udstedelse af certifikaterne, herunder forlængelse af gyldige certifikater.

For nærmere beskrivelse af inspektionen, administrationen og sagsgangen for hygiejnecertifikater henvises til vejledning om skadedyrsinspektion på skibe.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1)

Skibets repræsentant rekvirerer et autoriseret og registreret skadedyrsinspektionsfirma til at forestå en inspektion af skibet.

2)

Skadedyrsinspektøren orienterer det regionale embedslægekontor om den forestående skibsinspektion.

3)

Skibet bliver inspiceret, og der udarbejdes en inspektionsrapport efter skabelon fastsat af Sundhedsstyrelsen, som sendes elektronisk til det relevante regionale embedslægekontor.

4)

En embedslæge vurderer den modtagne inspektionsrapport og har efter behov endvidere mundtlig drøftelse med skadedyrsinspektøren.

5)

Embedslægen udfærdiger på baggrund af ovenstående relevant certifikat (SSCEC eller SSCC).

6)

Certifikatet stemples og underskrives af embedslægen.

7)

Embedslægen informerer skadedyrsinspektionsfirmaet om, hvilket certifikat der udstedes.

8)

Skibets repræsentant afhenter certifikatet i dagarbejdstiden hos embedslægekontoret i den region, hvor inspektionen er foretaget.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1)

Skibets repræsentant fremsender elektronisk en anmodning til det relevante regionale embedslægekontor om forlængelse.

Anmodningen skal indeholde

a)

Udfyldt anmodningsblanket for forlængelse inklusive begrundelse for den ønskede forlængelse hvori det godtgøres, at skibet er på rejse til en havn, hvor undersøgelse for eller udryddelse af insekter og gnavere lettere kan foretages.

Endvidere skal det sandsynliggøres, at der ikke kan være umiddelbar mistanke om forekomst af skadedyr ombord.

b)

Kopi af gyldigt hygiejnecertifikat samt andre dokumenter (hvis relevant for anmodningen).

2)

Såfremt embedslægen finder anmodningen i tilstrækkelig grad begrunder en forlængelse, kan skibets repræsentant ved fremmøde på embedslægekontoret få stemplet det originale certifikat med henblik på 1 måneds forlængelse.

Hvis embedslægen ikke kan godkende forlængelsen vil skibets repræsentant blive kontaktet hurtigst muligt per telefon.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

3.

Kravspecifikationer

For at opnå retten til at foretage skadedyrsinspektioner skal skadedyrsinspektionsfirmaet erklære på tro og love at være i stand til at leve op til en række krav, og samtidig skal firmaets inspektører besidde specifikke kvalifikationer og kompetencer i forlængelse af hygiejnecertifikatets anvendelsesområde.

Kravene er fastsat i bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe og uddybet i denne vejledning.

Såfremt firmaet er interesseret i at foretage skadedyrsinspektioner med henblik på udstedelse af hygiejnecertifikat, skal det bekræftes via Tro og love-erklæring (se bilag), at firmaet kan og vil leve op til bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe og denne vejledning.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

3.1 Krav til skadedyrsinspektionsfirmaer

Skadedyrsinspektionsfirmaet skal

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1)

Til skadedyrsinspektioner på skibe udelukkende benytte personale, der er uddannet som autoriserede rottebekæmpere.

2)

Som minimum forpligte sig til at foretage inspektioner i de havne, som fremgår af § 17, stk. 1 i bekendtgørelsen om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Det skal hertil bemærkes, at såfremt et skib ønsker inspektion foretaget i en anden havn end de i bekendtgørelsen nævnte, kan dette bero på en aftale mellem skibets repræsentant og firmaet, der skal foretage inspektionen.

3)

Være i besiddelse kvalificeret engelsksproget materiale til skibsføreren, der udførligt beskriver relevante bekæmpelsesmidler og deres virkning.

4)

Kunne indsende inspektionsrapporten fra den enkelte skadedyrsinspektion til det relevante regionale embedslægekontor elektronisk og med digital signatur i henhold til den enhver tid gældende skabelon herfor.

Nærmere fastsatte retningslinjer for indsendelse vil fremgå af vejledning om skadedyrsinspektion på skibe.

5)

Til enhver tid være i besiddelse af relevant ansvarsforsikring, der dækker den enkelte inspektørs virke i relation til skadedyrsinspektionerne, herunder alle skadedyrsinspektørens beslutninger og anbefalinger omkring modforanstaltninger, hvad enten de udføres direkte i relation til skadedyrsinspektørens inspektion eller iværksættes senere eventuelt med tilbageholdelse af skibet til følge.

Endvidere skal eventuelt andre relevante lovpligtige forsikringer i relation til hvervet som skadedyrsinspektør være tegnede og gyldige.

6)

Kontinuerligt holde sig opdateret omkring alle relevante ændringer og informationer, som Sundhedsstyrelsen måtte foretage/udsende i relation til IHR og hygiejnecertifikater for skibe.

7)

Til enhver tid være opmærksom på eventuel inhabilitet for skadedyrsinspektøren og/eller skadedyrsinspektionsfirmaet og/eller skadedyrsinspektionsfirmaets øvrige medarbejdere i forhold til en given skadedyrsinspektion samt i tilfælde af inhabilitet straks anmelde dette til Sundhedsstyrelsen.

8)

Have indsendt Tro og love-erklæring (se bilag) til By- og Landskabsstyrelsen som forestår registreringen.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

3.2 Kvalifikationer og kompetencer hos skadedyrsinspektører

Den enkelte skadedyrsinspektør skal

www.blst.dk

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

1)

Være autoriseret som rottebekæmper jf. By- og Landskabsstyrelsens gældende regelsæt.

Herunder skal relevante kurser m.m. være gennemført.

For mere information omkring kravene til autorisation til rottebekæmpelse henvises til By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

).

2)

Være i besiddelse af bevis for autorisation til rottebekæmpelse, samt billedlegitimation, hvoraf skadedyrsinspektionsfirmaets navn tillige fremgår med henblik på adgang til havn og skib.

3)

Gennemføre skadedyrsinspektioner og afrapporteringer i henhold til denne vejledning og vejledning om skadedyrsinspektion på skibe.

4)

Kunne identificere relevante arter af skadedyr og kendetegn på forekomst heraf inklusiv vurdering af muligheder for levesteder og tilgængelig føde, besidde viden om deres levevis (biologi), samt deres potentiale til at udgøre en folkesundhedsmæssig trussel.

5)

Kunne rådgive om og iværksætte relevante modforanstaltninger (bekæmpelse) og monitering af skadedyr.

6)

Kunne anbefale forebyggende tiltag og rådgive besætningen om eventuel nødvendig opfølgning og forholdsregler.

7)

Være i stand til at kommunikere på engelsk i såvel skrift som tale i tilstrækkeligt omfang til at formidle og forstå relevante informationer, krav og spørgsmål i forbindelse med skadedyrsinspektionerne samt med henblik på korrekt at kunne beskrive forhold på skibet og nødvendige modforanstaltninger / forslag om forebyggende tiltag.

8)

Have generel viden om skibes opbygning og konstruktion.

9)

Have generelt kendskab til sikkerhedsforanstaltninger ombord på skibe samt kunne varetage egen sikkerhed under inspektionen efter nærmere anvisninger fra kaptajnen eller dennes repræsentant.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

4.

Registrering

By- og Landskabsstyrelsen forestår registreringen af de skadedyrsinspektionsfirmaer, dvs. de firmaer med autoriserede rottebekæmpere ansat, der har erklæret på tro og love at kunne påtage sig de øvrige opgaver i overensstemmelse med bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe og denne vejledning.

Firmaet garanterer ved sin underskrift, at kun relevant kvalificeret personale foretager skadedyrsinspektioner på firmaets vegne.

Registreringen foregår ved at underskrive Tro og love-erklæringen (se bilag) og fremsende denne med eventuelle bilag til

By-og Landskabsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Den indsendte Tro og love-erklæring er gældende, indtil det enkelte skadedyrsinspektionsfirma orienterer By- og Landskabsstyrelsen om andet.

Herunder er det vigtigt for skadedyrsinspektionsfirmaet at være opmærksom på, at Tro og love-erklæringen også dækker eventuelle fremtidige ændringer i relevant lovgivning, denne vejledning, vejledning om skadedyrsinspektion på skibe samt andre ændringer af relevans for hygiejnecertifikater for skibe (se også afsnit 3.1).

Det er således skadedyrsinspektionsfirmaets eget ansvar at trække Tro og love-erklæringen tilbage, såfremt inspektionsfirmaet eller dets skadedyrsinspektører ikke længere kan leve op til bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe og/eller denne vejledning.

Sundhedsstyrelsen har endvidere til enhver tid mulighed for med skriftlig begrundelse overfor det pågældende skadedyrsinspektionsfirma at erklære en Tro og love-erklæring for ugyldig.

Se endvidere afsnit 5.

Kvalitetssikring.

Efter registrering af Tro og love-erklæringen vil skadedyrsinspektionsfirmaet, der er i stand til at varetage skadedyrsinspektioner med henblik på udstedelse af hygiejnecertifikater til skibe fremgå af By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

Tro og love-erklæringen opbevares efterfølgende i By- og Landskabsstyrelsen.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

5.

Kvalitetssikring

Skadedyrsinspektionsordningens kvalitetssikring er funderet i bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe og denne vejledning, som skadedyrsinspektionsfirmaerne ved registreringen hos By- og Landskabsstyrelsen med underskreven Tro og love-erklæring har erklæret at leve op til.

Endvidere er udarbejdet vejledning om skadedyrsinspektion på skibe, der er detaljeret vejledning til brug for den enkelte skadedyrsinspektør og skadedyrsinspektionsfirma for at kunne sikre ensartethed i skadedyrsinspektionerne samt sikre, at inspektionerne foretages i overensstemmelse med hensigten i IHR og den danske fortolkning heraf.

I tillæg hertil foretages løbende vurdering af kvaliteten af de inspektionsrapporter, der indsendes til de regionale embedslægekontorer for hurtigt at kunne foretage yderligere nødvendige tiltag overfor den enkelte skadedyrsinspektør / skadedyrsinspektionsfirma med henblik på at sikre kvaliteten.

Sundhedsstyrelsen har til enhver tid mulighed for uanmeldt at deltage i en given inspektion.

Herunder kan Sundhedsstyrelsen benytte sig af stikprøvekontrol i forbindelse med inspektionerne.

Sundhedsstyrelsens eventuelle deltagelse i inspektionerne sker uden omkostninger for skadedyrsinspektionsfirma eller skibet.

VEJ#LOKDOK15 2008 9884 Historic

Bilag 1

Tro og love-erklæring

Nedennævnte firma erklærer på tro og love at kunne opfylde betingelserne for at kunne varetage inspektioner af skibe med henblik på udstedelse af hygiejnecertifikater (Ship Sanitation Certificates).

Firmaet og dets skadedyrsinspektører kan således opfylde den gældende bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe (Registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.) med tilhørende vejledning.

Firmaet er bekendt med at være ansvarlig for at informere By- og Landskabsstyrelsen, såfremt firmaet og dets skadedyrsinspektører ikke længere lever op til kravene i ovennævnte bekendtgørelse og i kraft heraf blive slettet fra listen over skadedyrsinspektionsfirmaer registreret til skadedyrsinspektion af skibe.

Firmaets navn

CVR nummer

Navn og titel på Tro og love-erklæringens underskriver

Kontaktperson

Adresse

Postnummer og by

Telefonnummer

E-mail

Dato

Underskrift

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →