Legislator Case Law & Legislation
C20080988009 DK

Cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer (HK)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2008 9880 Historic

Cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer (HK)

(Til alle ministerier)

CIR H#LOKDOK12 2008 9880 Historic

Generelle bemærkninger

Under forhandlingerne med HK/Stat om fornyelse af organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) fra 1. april 2008 blev der opnået enighed om at forhøje tillægget for kontorfunktionærer (HK), der gør tjeneste i forkontor hos en minister, departementschef m.v.

Tillægget udgør herefter 39.600 kr. i årligt grundbeløb (niveau okt. 1997), og ydes så længe kontorfunktionæren varetager nævnte tjeneste.

Tillægget træder i stedet for betaling for overarbejde, rådighedstjeneste, mistede fridage, arbejde på ubekvemme tidspunkter o.l.

Protokollatet om forkontortillæg til kontorfunktionærer (HK) vedlægges.

Tillægget har virkning fra 1. oktober 2008.

CIR H#LOKDOK12 2008 9880 Historic

Protokollat om forkontortillæg til kontorfunktionærer (HK)

Der er under forhandlingerne den 27. februar 2008 mellem Finansministeriet og HK/Stat opnået enighed om at forhøje tillægget for kontorfunktionærer, der gør tjeneste i forkontor hos en minister, departementschef mv.

1.

Til kontorfunktionærer, der gør tjeneste i forkontor hos en minister, en departementschef eller hos direktøren for Udenrigsministeriet, og som i forbindelse hermed jævnligt pålægges overarbejde, rådighedstjeneste, arbejde på ubekvemme tidspunkter og lignende, ydes et særlig tillæg, der udgør 39.600 kr. i årligt grundbeløb (okt. 1997-niveau).

2.

Tillægget reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstforhandlingerne og/eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

3.

Tillægget ydes som en godtgørelse for, at de pågældende kontorfunktionærer ikke er omfattet af følgende bestemmelser

a)

§ 8 om over- og merarbejdsgodtgørelse i aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

b)

§§ 13 -17 om ulempegodtgørelse og mistede fridage i aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten

c)

tillæg for delt tjeneste i aftale om natpenge mv. for tjenestemænd i staten.

4.

Såfremt en kontorfunktionær inden dette protokollats udsendelse er tillagt et særligt tillæg, der er højere end pkt. 1, bevares det højere tillæg som en personlig ordning.

Tillægget bortfalder, når den pågældende ikke længere varetager funktionerne i forkontoret.

5.

Dette protokollat har virkning fra den 1. oktober 2008.

København, den 18. december 2008

HK/Stat

Rita Claumarch Bundgaard

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lina Gisselbæk Lauritsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →