Legislator Case Law & Legislation
C20080984860 DK

Vejledning om overgangsordninger for læger under uddannelse til speciallæge ved 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

Vejledning om overgangsordninger for læger under uddannelse til speciallæge ved 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

1.

Indledning

Med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger og Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger er der foretaget ændringer i forhold til 2003-uddannelsesordningen for speciallægeuddannelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at uddannelsessøgende læger, der har gennemført eller har påbegyndt uddannelseselementer omfattet af hoveduddannelsen i henhold til 1996-uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse nr. 654 af 3. juli 1996, kan færdiggøre uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Sundhedsstyrelsen har ligeledes fastlagt bestemmelser om overgang fra 1996-uddannelsesordningen til 2003-uddannelsesordningen.

Formålet med denne vejledning er at beskrive reglerne for, hvordan uddannelsessøgende læger, der er påbegyndt speciallægeuddannelsen under 1996-uddannelsesordningen, kan færdiggøre speciallægeuddannelsen under denne ordning.

Vejledningen beskriver også overgangen fra 1996-uddannelsesordningen til 2003- uddannelsesordningen.

Overgangsordningen gælder kun for læger, der har påbegyndt en undervisningsstilling (fase 2 stilling) efter 1996-ordningen.

Uddannelsessøgende læger, der har gennemført og fået godkendt et introduktionsforløb under 1996-uddannelsesordningen eller tidligere uddannelsesbestemmelser, men som endnu ikke er påbegyndt en undervisningsstilling, skal gennemføre hoveduddannelsen efter 2003-uddannelsesordningen.

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

2.

Regler for færdiggørelse efter 1996-uddannelsesordningen

I henhold til § 18, stk. 3 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 har uddannelsessøgende læger, der har gennemført eller påbegyndt uddannelseselementer omfattet af hoveduddannelsen i 1996 -uddannelsesordningen, ret til at færdiggøre uddannelsen efter denne ordning.

Af § 5 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 af 3. juli 1996 fremgår det, at uddannelsen efter denne ordning skal være afsluttet senest 8 år efter påbegyndt undervisningsstilling i grundspecialer og senest 11 år efter i grenspecialer.

Retten til at færdiggøre uddannelsen efter 1996-uddannelsesordningen ophører således med udgangen af 2012, hvorefter uafsluttede forløb efter individuel konkret vurdering meritvurderes til afsluttende uddannelse efter 2003-uddannelsesordningen.

For at sikre, at uddannelsessøgende læger kan færdiggøre uddannelsen som beskrevet, kan de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse ad hoc klassificere uddannelsesstillinger til brug for afvikling af uddannelsesforløb i henhold til 1996-uddannelsesordningen.

Forudsætningen for, at en stilling kan ad hoc klassificeres er, at den hertil gældende målbeskrivelse for specialet kan opfyldes.

I de tilfælde, hvor det ønskes, at uklassificerede stillinger skal tælle med i færdiggørelse efter 1996-uddannelsesordningen dispenserer Sundhedsstyrelsen på grundlag af en konkret vurdering.

Ansøgning med fornøden dokumentation fremsendes til Sundhedsstyrelsen.

2. 1 Særlige overgangsbestemmelser

For læger, der færdiggør speciallægeuddannelsen efter 1996- uddannelsesordningen, gælder nedenstående overgangsbestemmelser for de enkelte specialer

* Erstattes af kursus samt fokuseret ophold, i det omfang dette er krævet i hoveduddannelsesforløb efter 2003-bestemmelserne.

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

Speciale

Reduktion/bortfald af uddannelseskrav

Børne- og ungdomspsykiatri

reduktion af ansættelse i såvel psykiatri som pædiatri fra 6 til 3 måneder

Dermatologi og venerologi

reduktion af intern medicin til 6 mdr. (intern medicin eller intern medicinske grenspecialer)

Gynækologi og obstetrik

reduktion af ansættelse i kirurgi fra 18 til 6 måneder

Intern medicin

- hepatologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- hæmatologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- infektionsmedicin

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- kardiologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse, hvis den krævede 1. reservelægeansættelse sker i en integreret afdeling

- medicinsk allergologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- medicinsk endokrinologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- medicinsk gastroenterologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

- nefrologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse. Bortfald af krav om ansættelse i urologisk afdeling.*

- reumatologi

bortfald af krav om laboratorieuddannelse

Klinisk biokemi

reduktion af den kliniske uddannelse fra 12 til 6 måneder

Klinisk farmakologi

reduktion af den kliniske uddannelse fra 36 til 24 måneder, hvoraf 12 måneder skal finde sted på en intern medicinsk afdeling.

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

reduktion af den kliniske uddannelse fra 12 til 6 måneder. Uddannelsen skal finde sted på en intern medicinsk eller kirurgisk afdeling

Klinisk genetik

reduktion af den kliniske uddannelse fra 36 til 12 måneder. 6 måneder skal finde sted ved ansættelse i et af følgende specialer: gynækologi og obstetrik, intern medicin, neurologi eller pædiatri

Klinisk immunologi

reduktion af den kliniske uddannelse fra 12 til 6 måneder. 6 måneder skal finde sted på intern medicinsk eller pædiatrisk afdeling med funktion inden for allergologi, hæmatologi, immunologi, infektionsmedicin, nefrologi (dialyse og transplantation) eller reumatologi.

Neurokirurgi

bortfald af krav om kirurgi eller ortopædkirurgi

Neurologi

bortfald af krav om intern medicin og pædiatri

Ortopædisk kirurgi

bortfald af krav om neurokirurgi*

Patologisk anatomi

reduktion af den kliniske uddannelse fra 12 til 6 måneder

Psykiatri

reduktion af ansættelse i neurologi fra 12 til 6 måneder

Thoraxkirurgi

bortfald af krav om kardiologisk laboratorieuddannelse*

Urologi

bortfald af krav om ansættelse i nefrologisk afdeling.*

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

3.

Regler for færdiggørelse ved overgang fra 1996-uddannelsesordningen til 2003-uddannelsesordningen

Meritvurdering og meritoverførsel ved overgang fra uddannelse under 1996-uddannelsesordningen til uddannelse under 2003-uddannelsesordningen er mulig i følgende situationer

Forudsætningen for meritoverførelsen er, at de uklassificerede stillinger er påbegyndt før 2003-uddannelsesordningens ikrafttrædelse den 1. januar 2004.

Ansøgning om overgang til 2003-uddannelsesordningen skal godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.

3. 1 Forkortelse af uddannelsesforløb

På baggrund af den konkrete meritvurdering og -overførsel i hoveduddannelsesforløb foretager Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i samarbejde med regionens faglige rådgivere en vurdering af, hvilke kompetencer der mangler i speciallægeuddannelsen efter 2003-uddannelsesordningen og fastlægger på denne baggrund et forkortet hoveduddannelsesforløb.

Ved meritoverførsel fra stillinger efter 1996-uddannelsesordningen til et hoveduddannelsesforløb efter 2003-uddannelsesordningen, kan 2003-hovedddannelsen forkortes afhængig af omfanget af de meritoverførte kompetencer.

Forkortelsen kan dog ikke overstige varigheden af 1996-ansættelsen, og den samlede hoveduddannelse kan ikke være mindre end varigheden af ordinære 2003-hoveduddannelsesforløb.

Den samlede fordeling mellem afdelinger med hovedfunktion og afdelinger med specialiseret funktion skal svare til ordinære 2003 hoveduddannelsesforløb i det pågældende speciale.

3.2 Særlige regler

Intern medicin og kirurgi

En gennemført undervisningsstilling i henhold til1996-uddannelsesordningen sidestilles med den fælles grunduddannelse i de intern medicinske og kirurgiske specialer i henhold til 2003-uddannelsesordningen.

Undervisningsstillingen meritoverføres som svarende til 24 måneder på 2003-uddannelsesordningen.

Læger, der har gennemført en undervisningsstilling efter 1996-uddannelsesordningen, kan opnå speciallægeanerkendelse i henhold til 2003-uddannelsesordningen indenfor et af de intern medicinske eller kirurgiske specialer.

For at opnå speciallægeanerkendelse inden for et af de intern medicinske eller kirurgiske specialer kræves ansættelse i et uddannelsesforløb, der omfatter i alt 36 måneders ansættelse på afdelinger, der indgår i hoveduddannelsen i det pågældende speciale efter 2003-uddannelsesordningen.

Ansættelsesforløbet skal omfatte mindst to afdelinger, og sammensættes således at ansættelse på afdeling med specialiseret funktion indgår i samme grad som ved ordinære hoveduddannelse i henhold til 2003-uddannelsesordningen.

Det konkrete uddannelsesforløb skal sikre, at alle manglende kompetencer kan opnås.

3.3 Dokumentation

Ved meritoverførsel fra 1996-uddannelsesordningen til 2003 uddannelsesordningen skal der foreligge skriftlig dokumentation for de opnåede kompetencer, således som disse er angivet i specialernes nye målbeskrivelse for henholdsvis introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb.

Hvis det er muligt indhentes dokumentation for opnåede kompetencer fra tidligere klassificerede eller uklassificerede ansættelser fra den pågældende afdeling, som medsendes sammen med CS bilag for den samlede uddannelse.

Hvis dette ikke er muligt, kan meritvurdering foretages på baggrund af en evalueringsansættelse jf. Vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen.

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

-

Fra klassificerede og uklassificerede stillinger efter påbegyndt undervisningsstilling til samme speciales hoveduddannelsesforløb i 2003-uddannelsesordningen.

-

Fra klassificerede og uklassificerede stillinger gennemført efter tilladelse til selvstændigt virke til hoveduddannelsesforløb i 2003-uddannelsesordningen i andet speciale.

Kompetencer opnået i introduktionsstillinger på kirurgiske og medicinske afdelinger kan ikke meritoverføres til den fælles grunduddannelse i henholdsvis de kirurgiske eller intern medicinske specialer.

VEJ#LOKDOK15 2008 9848 Historic

4.

Særligt vedrørende introduktionsuddannelsen

Meritvurdering og meritoverførsel ved overgang fra 1996-uddannelsesordningen til 2003-uddannelsesordningen er mulig fra helt eller delvist gennemførte introduktionsstillinger og/eller uklassificerede ansættelser til introduktionsforløb i samme eller andet speciale under 2003-uddannelsesordningen.

Ansættelser, der ønskes meritoverført, skal være påbegyndt før 2003-uddannelsesordningens ikrafttræden den 1. januar 2004.

4.1 Forkortelse af uddannelsesforløb

Ved meritoverførsel af ansættelser efter 1996-uddannelsesordningen til et introduktionsforløb efter 2003-uddannelsesordningen, kan 2003-introduktionsuddannelsen forkortes afhængigt af omfanget af de meritoverførte kompetencer.

Det gælder dog, at forkortelsen ikke kan overstige varigheden af ansættelsen efter 1996-uddannelsesordningen, og at den samlede introduktionsuddannelse ikke er mindre end 12 måneder.

4. 2 Særlige regler for overgang for visse specialer

Intern medicin, kirurgi og ortopædisk kirurgi

En ansættelse indenfor et af disse specialer under 1996-uddannelsesordningen kan indgå med 12 måneder i introduktionsuddannelsen efter 12 måneders forløb.

Det er en forudsætning, at ansættelsen har fundet sted ved en afdeling, der i henhold til 2003-uddannelsesordningen kan indgå i introduktionsuddannelsen med 12 måneder.

Ansættelse ved afdelinger, der i henhold til 2003-uddannelsesordningen kun kan indgå i introduktionsuddannelsen med 6 måneder, kan indgå i uddannelsen med tilsvarende varighed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →