Legislator Case Law & Legislation
C20080966309 DK

Cirkulære om organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 2008 9663 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter

CIR H#LOKDOK12 2008 9663 Historic

Generelle bemærkninger

1.

Finansministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har indgået vedlagte organisationsaftale af 24. september 2008 for ergoterapeuter og fysioterapeuter.

2.

Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) (cirkulære af 16. maj 2006, Perst.nr. 025-06) det samlede overenskomstgrundlag.

3.

For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse.

Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.

De redaktionelle ændringer medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv. bemærkningernes retlige status.

4.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008.

Samtidig ophæves cirkulære af 19. februar 2004 om organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter (Perst. nr. 011-04).

CIR H#LOKDOK12 2008 9663 Historic

Organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten).

§ 1.

Dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter i Arbejdstil­synet og ved Arbejdsmiljøinstituttet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Organisationsaftalen omfatter ikke ergoterapeuter og fysioterapeuter, der ansættes som lærere eller ledere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser eller ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stk. 3.

Hvis der oprettes stillinger andre steder i staten, der forudsætter en uddannelse som ergoterapeut eller fysioterapeut, henføres de ansatte til denne organisationsaftale.

Forinden stillingerne besættes, aftales basislønnen mellem vedkommende ministerium og Ergoterapeutforeningen eller Danske Fysioterapeuter eller mellem de lokale parter, der bemyndiges hertil.

§ 2.

Lønsystemet

Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.

Stk. 2.

Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel.

Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.

Stk. 3.

Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 4.

Basislønnen er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).

Stk. 5.

Den timeløn, der lægges til grund ved beregning af overarbejdsgodtgørelse, udgør 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/mer­arbejdstillæg.

Overtidstillæg ydes efter arbejdstidsreglerne.

§ 3.

Basisløn

Ergoterapeuter og fysioterapeuter der er ansat som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet samt ansatte ved Arbejdsmiljøinstituttet aflønnes med en basisløn på 236.500 kr.

Fra 1. oktober 2008 forhøjes basislønnen til 241.500 kr.

§ 4.

Arbejdstid

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

§ 5.

Pension

Pensionsbidraget udgør 18 pct. af de pensionsgivende løndele. 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.

Stk. 2.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter (PKA).

§ 6.

Midlertidig tjeneste i højere stilling

Under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendes de for statens tjenestemænd gældende regler.

§ 7.

Forflyttelsespligt i Arbejdstilsynet

Ansatte i Arbejdstilsynet er omfattet af forflyttelsespligt.

§ 8.

Ikrafttræden og opsigelse af aftalen

Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2011.

Samtidig ophæves organisationsaftale af 19. februar 2004 (Perst.nr. 011-04).

København, den 24. september 2008

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Peter Ibsen

Ergoterapeutforeningen

Gunner Gamborg

Danske Fysioterapeuter

Johnny Kuhr

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lina Gisselbæk Lauritsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →