Skrivelse om ophævelser af TSS-cirkulærer
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ophævelser af TSS-cirkulærer
ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger fusionerede 1. november 2005, og hermed blev SKAT organiseret som en enhedsorganisation.
Det tidligere over-/underordnelsesforhold mellem Told- og Skattestyrelsen og told- og skatteregionerne, og i et vist omfang de kommunale skatteforvaltninger, eksisterer derfor ikke længere.
På den baggrund er det besluttet ikke at anvende cirkulæreformen i SKAT, og der er ikke udsendt cirkulærer efter fusionen.
I stedet udsendes enten en bekendtgørelse eller en SKAT-meddelelse, jf. SKM2006.607.SKAT.
I løbet af 2006 og 2007 er der gennemført en undersøgelse af samtlige TSS-cirkulærer med henblik på at få ophævet så mange som muligt og dermed nedbragt mængden af retsforskrifter.
Ved SKM2007.3.SKAT blev 180 TSS-cirkulærer og nogle få SD-cirkulærer ophævet.
Med SKM2007.858.SKAT blev yderligere 30 TSS-cirkulærer, herunder nogle få SD-cirkulærer ophævet.
Og med SKM2008.13.SKAT blev endnu et TSS-cirkulære ophævet.
Med virkning fra 11. september 2008 ophæves hermed
1999
Cirkulære nr. 130 af 20. august 1999 (TSS-cirkulære 1999-15) om samarbejdsaftale med Holland af 22. februar 1999.
2001
Cirkulære nr. 215 af 20. december 2001 (TSS-cirkulære 2001-50) om grundværdiprocenten for skove ved 2002-vurderingen.
Cirkulæret er indarbejdet i Vurderingsvejledningen.