Orientering om, hvordan jobcentrene skal forholde sig under konflikt\nTil alle jobcentre

Orientering om, hvordan jobcentrene skal forholde sig under konflikt

Til alle jobcentre

Denne orientering udsendes, for at jobcentrene kan vide, hvordan der skal forholdes i forbindelse med en konflikt på arbejdsmarkedet.

Det følgende gælder både for det offentliges formidlingsvirksomhed og for andre aktører, der efter aftale med jobcentrene udfører formidlingsvirksomhed.

Jobcentrene bedes gøre de relevante andre aktører bekendte med denne skrivelse.

A-kassernes formidling af arbejde til egne medlemmer er ikke omfattet af dette notat.

Regler om formidling under strejke og lockout

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 5, stk. 1 og 2, står

Ӥ 5.

Staten har til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.

Stk. 2.

Formidling af arbejde kan bl.a. ske

I §§ 37 og 38 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats står

”Strejke og lockout

§ 37.

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet staten henholdsvis kommunen i jobcenteret oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Stk. 2.

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Formidling til tilbud

§ 38.

Reglerne i afsnittet om formidling (§§ 30-37) - bortset fra § 33, 2. pkt., og §§ 35-38 - finder tillige anvendelse ved formidling i forbindelse med afgivelse af tilbud om virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 11 og 12.”

Hvordan bliver jobcentrene opmærksomme på, at der er konflikt?

Både de faglige organisationer og a-kasserne har en pligt til at orientere jobcentrene.

De faglige organisationer har pligt til skriftligt og fyldestgørende at orientere jobcentrene i staten og kommunerne om, hvilke arbejdsgivere der er omfattet af konflikt.

Der må herefter ikke formidles arbejdskraft eller afgives tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud hos disse arbejdsgivere, før konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på anden måde kendt retsstridig.

Jobcentrene skal ikke selvstændigt undersøge, om der er tale om en overenskomstmæssig konflikt.

Hvis der er tvister, fx om hvorvidt reglerne for varsling af konflikten er overholdt, skal de afgøres i det fagretslige system.

Jobcentrene skal orientere andre aktører, der efter aftale med jobcentrene udfører formidlingsvirksomhed, om konflikten.

Det følger af § 6, stk. 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt), at a-kasserne inden 3 dage efter en konflikts start har pligt til at orientere jobcentrene om konflikten, og om hvilke beslutninger kasserne i denne anledning har truffet.

Som et eksempel kan nævnes en a-kasses beslutning om at lukke for udbetaling af dagpenge til samtlige medlemmer, fordi mere end 65 % af kassens medlemmer er konfliktramte, jf. § 61, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Efter § 5, stk. 2, i virksomhedsindsatsbekendtgørelsen skal jobcentrene registrere og anvende følgende data om en virksomhed, hvortil der ikke kan henvises arbejdskraft på grund af strejke eller blokade i henhold til § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Der må ikke formidles til konfliktramt arbejde

Under en overenskomstmæssig konflikt (strejke og blokade fra arbejdstagernes side og lockout fra arbejdsgiverne) skal jobcenteret i staten og kommunen være neutrale.

Det er baggrunden for, at der ikke må formidles til konfliktramt arbejde.

Fra iværksættelsen af konflikten skal jobcentrene stoppe formidlingen til alle stillinger hos arbejdsgivere omfattet af konflikten.

Forbuddet mod formidling gælder ikke de stillinger, der ikke er omfattet af konflikten.

Eksempel

Hvis en konflikt på et sygehus alene omfatter sygeplejersker, skal jobcentret som normalt formidle fx køkkenpersonale og portører.

Der må heller ikke ske formidlinger til disse stillinger, selv om den arbejdssøgende er uorganiseret eller hører til en anden faglig organisation end den, der har iværksat konflikten.

Konsekvenser for personer i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Jobcentrene skal også stoppe den del af formidlingen, der omfatter afgivelse af tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud for så vidt angår de konfliktramte stillinger.

Det er kun medlemmer af faglige organisationer, der kan være omfattet af konflikten.

Personer der er ansat med løntilskud

I tilfælde af en overenskomstmæssig konflikt skal personer, der er ansat med løntilskud forholde sig på samme måde som ordinært ansatte.

Det betyder, at så længe deres arbejde er omfattet af konflikt, skal de ikke arbejde.

Når konflikten ophører, skal de genindtræde i stillingen.

Under konflikten udbetales der ikke løn eller arbejdsløshedsdagpenge.

Den faglige organisation yder evt. konfliktstøtte.

Der er endelig mulighed for at yde kontanthjælp med tilbagebetalingspligt.

For at en person kan modtage kontanthjælp på grund af manglende indtægter som følge af en arbejdskonflikt, forudsættes det, at alle betingelserne for at modtage hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Der kan kun udbetales tilskud til arbejdsgiveren for den tid, der er udbetalt løn til ansættelse med løntilskud.

Jobcentrene skal give underretning til arbejdsløshedskasserne, når en person ansat med løntilskud ophører i ansættelsen og dette direkte eller indirekte skyldes konflikten.

Personer i virksomhedspraktik

Personer i virksomhedspraktik er ikke ansatte og modtager under praktikken deres hidtidige ydelse (kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge).

Men hvis en person i virksomhedspraktik har udført arbejde, der bliver ramt af konflikt, må praktikken ophøre på det tidspunkt, hvor konflikten sættes i værk.

Baggrunden for dette er, at det offentlige skal holde sig neutrale, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der fortsat blev udbetalt dagpenge eller kontanthjælp.

Jobcentrene skal give underretning til arbejdsløshedskasserne, når en person i virksomhedspraktik ophører i praktikken og dette direkte eller indirekte skyldes konflikten.

Jobcentret skal så hurtigt som muligt finde nye aktiveringstilbud til de pågældende personer.

Konsekvenser for personer, der har fået pålagt jobsøgning

Jobcentrene skal undlade at kræve pålagt jobsøgning inden for konfliktramte områder.

Konsekvenser for Jobnet

Efter konfliktens start må der ikke lægges nye annoncer om konfliktramte stillinger på Jobnet.

Der må heller ikke ske forlængelser af de annoncer om konfliktramte stillinger, der allerede var på Jobnet inden konfliktens start.

Disse annoncer vil automatisk blive slettet fra Jobnet, når de udløber.

Jobcentrenes administration af reglerne om orlov til børnepasning

Der må ikke bevilges orlov til børnepasning til personer, som er omfattet af en konflikt.

Det gælder både dagpengeberettigede a-kassemedlemmer og ikke-forsikrede beskæftigede lønmodtagere og for beskæftigede lønmodtagere, der ikke er dagpengeberettigede.

Hvis orloven er bevilget inden konflikten indtræder, kan orlovspersonen påbegynde orloven, selv om hun er omfattet af konflikten, men der kan først udbetales orlovsydelse fra det tidspunkt, hvor orloven er afsluttet.

Starter konflikten først efter at orloven er påbegyndt, kan orloven fortsætte som hidtil uden konsekvenser for udbetalingen af orlovsydelsen.

1)

ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,

2)

ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller

3)

ved at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.

”

1)

Markering for strejke/blokade.

2)

Startdato for strejken/blokaden.

3)

CVR-nr. på virksomheden.

4)

P-nr. på virksomheden/arbejdsstedet.