Vejledning om efteruddannelse af sundhedsplejersker, der skal varetage ind- og udskolingsundersøgelser.

Vejledning om efteruddannelse af sundhedsplejersker, der skal varetage ind- og udskolingsundersøgelser.

1.

Indledning

Sundhedsplejerskers ansvars- og funktionsområde er fastsat ved Sundhedsloven og ved bekendtgørelse nr. 1183 af 28. november 2006 vedrørende de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Det fremgår heraf, at sundhedsplejersken skal udøve en generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til alle børn og unge, indtil undervisningspligtens ophør, såvel som en særlig indsats overfor børn og unge med særlige behov.

Sundhedsplejerskers generelle og særlige indsats overfor børn indtil undervisningspligtens ophør er fastsat af Sundhedsstyrelsen i ” Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Anbefalinger” .

Sundhedsstyrelsen 2007.

Med ændring af Sundhedslovens § 121, stk. 2, der træder i kraft 1. august 2008 (jf. lov nr. 538 af 17/6-08 om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer) bliver det muligt for den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om at lade de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser ske ved en læge eller en sundhedsplejerske.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at lade ind- og udskolingsundersøgelse ske ved en sundhedsplejerske, udvides sundhedsplejersken ansvars- og funktionsområde til også at omfatte vurdering af barnets helbredstilstand ved ind- og udskoling med heraf følgende forpligtelse til at henvise til den kommunalt ansatte læge eller den alment praktiserende læge ved vurderet behov samt opfølgning heraf.

Herværende vejledning skal sikre, at sundhedsplejersker, der varetager de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn er tilstrækkeligt kvalificerede til at vurdere barnets/den unges helbredstilstand ud fra anamnese og konkrete sundhedsmæssige problemer med henblik på at kunne henvise rettidigt og relevant til den alment praktiserende læge eller andre relevante samarbejdspartnere for vurdering, udredning, evt. diagnosticering og for behandling.

Den lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelse supplerer de funktionsundersøgelser og den samtale sundhedsplejersken allerede har med barnet og dets forældre/den unge i henhold til anbefalinger vedrørende de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, og den træder således ikke i stedet for nogle af disse opgaver.

2.

Efteruddannelsens formål

Efteruddannelsen har som formål, at sundhedsplejersker erhverver de supplerende kundskaber, der kræves for at kunne varetage de lovpligtige undersøgelser af skolebørn ved ind- og udskoling og dermed give de nødvendige forudsætninger for at kunne vurdere barnets/ den unges helbredstilstand.

Desuden skal efteruddannelsen sikre, at barnet/den unge henvises rettidigt og relevant og dermed sikres lægefaglig vurdering og bistand, hvor det er påkrævet.

Efteruddannelsen er obligatorisk for sundhedsplejersker, som skal udføre ind- og udskolingsundersøgelser.

Efteruddannelse skal sikre et på landsplan ensartet fagligt niveau.

3.

Adgangsbetingelser

Sundhedsplejersker, der er uddannet i henhold til nuværende uddannelse, idet efteruddannelsens indhold vil blive integreret i den nye sundhedsplejerskeuddannelse.

Skolesygeplejersker, der pr. 31.12.1995 var ansat i skolelægeordningen, og som derfor arbejder uden dispensation i henhold til Sundhedslovens § 126, stk. 2.

4.

Efteruddannelsens omfang og tilrettelæggelse

Efteruddannelsen er teoretisk og af fem dages varighed.

Kurset kan afvikles som et sammenhængende modul eller som enkelte kursusdage.

Uddannelsen udbydes af KL i henhold til herværende vejledning.

5.

Efteruddannelsens mål og indhold

Mål for efteruddannelsen er, at sundhedsplejerskerne får opkvalificeret deres teoretiske viden, således at de selvstændigt kan udføre ind- og udskolingsundersøgelser i henhold til bestemmelserne i Sundhedsloven § 121, stk.2.

Sundhedsplejerskerne skal efter endt efteruddannelse kunne

De erhvervede kompetencer supplerer den viden, sundhedsplejersken har erhvervet på sundhedsplejerskeuddannelsen.

Sundhedsplejersken skal herefter være i stand til at vurdere undersøgelserne i sammenhæng med funktionsundersøgelser og samtaler med barnet/ den unge og deres forældre.

Efteruddannelsen skal som minimum indeholde undervisning vedrørende

6.

Kursusbevis

Kursisten modtager ved gennemført efteruddannelse et kursusbevis, der bl.a. angiver indholdet af efteruddannelsen.

7.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Denne vejledning træder i kraft d. 1. august 2008

-

identificere og opspore sundhedsmæssige problemstillinger, der kræver henvisning til alment praktiserende læge, herunder kendskab til de mest almindeligt forekommende sygdomme af både akut og mere kronisk karakter i barne- og ungdomsalderen,

-

vurdere barnets/den unges højde og vægt i forhold til evt. patologisk udvikling

-

vurdere barnets fin- og grovmotorik, balance og reflekser

-

vurdere tale- og høreproblemer

-

vurdere barnets/den unges fysisk og psykiske udvikling og almentilstand

-

kvalitetsudvikle og kvalitetssikre det lokale samarbejde med de alment praktiserende læger og embedslæger

-

De mest almindeligt forekommende sygdomme i skolealderen.

(Ved pædiatrisk speciallæge (7 lektioner)),

-

Kroniske sygdomme, der kræver særlig opmærksomhed.

(Ved pædiatrisk speciallæge (3 lektioner)),

-

Vurdering af højde- og vægtudvikling.

(Ved pædiatrisk speciallæge (3 lektioner)),

-

Funktionsneurologisk undersøgelse med henblik på at kunne vurdere barnets fin- og grovmotorik, balance og reflekser.

(Ved speciallæge i pædiatri og fysioterapeut (7 lektioner)),

-

Tale-høreproblemer.

(Ved audiologopæd/otolog (3 lektioner)),

-

Undervisning i vurdering af børn og unge med psykiske forstyrrelser.

(Ved børne- og ungdomspsykiater (7 lektioner)),

-

Det lokale samarbejde med den praktiserende læge og embedslægen.

(Ved praktiserende læge og/eller embedslæge (3 lektioner)) og

-

Undervisning vedr. vurdering af hygiejne på institutioner og skoler.

(Ved embedslæge (4 lektioner)).