Orientering om 10. omgang rettelsessider vedr. "Budget- og regnskabssystem for regioner"\n(Til alle regionsråd)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Orientering om 10. omgang rettelsessider vedr. "Budget- og regnskabssystem for regioner"
(Til alle regionsråd)
Der er i pkt. 8 i orienteringsskrivelse af 14. marts 2008 orienteret om, at regionerne fuldt ud fra 2009 overgår til omkostningsbaserede bevillinger.
Der har i den forbindelse under Velfærdsministeriets Budget- og regnskabsudvalg været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Velfærdsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner, Region Syddanmark, Region Sjælland, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og BDO Kommunernes Revision, som først og fremmest har haft til formål at revidere den eksisterende vejledning om omkostningsbevillinger, der er optrykt som afsnit 10.5 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.
Arbejdsgruppen har endvidere drøftet det eksisterende regelsæt om omkostningsbaserede bevillinger og er fremkommet med en række forslag til ændringer.
Arbejdsgruppens drøftelser og konklusioner indebærer, at der foretages følgende ændringer og præciseringer i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”
Alle ændringer træder i kraft med virkning fra budget 2009.
Herudover foretages der ændringer som følge af, at
Endelig orienteres om
1.
Ny vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger
2.
Den eksisterende funktion 6.35.30, Udlæg vedrørende hovedkonto 2 og 3, nedlægges
3.
Ændret fordeling på øvrige hovedkonti af nettorenteudgifter på hovedkonto 5
4.
Ophævelse af kravet om intern forrentning på hovedkonto 1 og 3
5.
Nedlæggelse af funktion 4.65.61 Renter m.v.
6.
Ophævelse af krav om at gælden vedrørende interne lån ikke må overstige værdien af de lånefinansierede anlægsaktiver
7.
Akkumuleret resultat vedrørende hovedkonto 2 flyttes fra egenkapitalen
8.
Ændret artsanvendelse ved overførsel fra hovedkonto 4 til hovedkonto 2
9.
”Budget- og regnskabssystem for regioner” offentliggøres i elektronisk Lovtidende
10.
Den bevillingsmæssige håndtering af overførsel af over- eller underskud til efterfølgende år
Ad 1.
Ny vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger
I forbindelse med at det regionale budgetsystem fra 2009 alene vil være baseret på omkostningsbaserede principper har en arbejdsgruppe under Velfærdsministeriets Budget- og regnskabsudvalg udarbejdet en ny vejledning om omkostningsbaserede bevillinger, jf. ovenfor.
Vejledningen er optrykt som afsnit 10.5 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.
Formålet med vejledningen er at give et uddybende og samlet overblik over det omkostningsbaserede bevillingsprincip.
Endvidere er det et centralt formål at illustrere anvendelsen af omkostningsbevillinger med konteringseksempler.
Der er sidst i vejledningens afsnit 4.10 et sammenfattende og forenklet konteringseksempel, der viser samspillet mellem de regionale hovedkonti.
Ad 2.
Den eksisterende funktion 6.35.30 Udlæg vedrørende hovedkonto 2 og 3 nedlægges
Efter gældende regler registreres udlæg af likviditet vedrørende hovedkonto 2 og 3 både som et aktiv og passiv på funktionen, da likviditetsudlæggene er interne og derfor ikke må påvirke egenkapitalen, jf. punkt 1 i orienteringsskrivelse af 14. marts 2008.
Da posteringerne ikke har nogen realøkonomisk betydning findes det som udgangspunkt at være mere enkelt at lade likviditetsudlæggene fremgå af henholdsvis bemærkningerne til budgettet og regnskabet.
Imidlertid findes der kun at være behov for at vise det likviditetsmæssige mellemværende i forhold til social- og specialundervisningsområdet.
Mellemværendet skal opgøres for at sikre lige konkurrencevilkår i forhold til andre aktører på området, men også for at sikre, at omkostningerne bliver finansieret af brugerne som følge af, at området skal hvile-i-sig-selv.
Det likviditetsmæssige mellemværende skal forrentes med markedsrenten.
På denne måde sikres det, at bl.a. både nye og eksisterende investeringer på området bliver forrentet.
I forhold til sundhedsområdet, hvor der alene er et udgiftsbaseret balancekrav i budgettet, er der ikke noget krav om udligning af et regnskabsmæssigt underskud opgjort efter omkostningsbaserede principper, da det forudsættes, at sundhedsområdet som det største udgiftsområde i regionerne har ”ejerskabet” til samtlige aktiver og passiver i regionen.
Området kan således finansiere et evt. underskud ved f.eks. forbrug af regionens likvide aktiver.
På denne baggrund er der ikke behov for at opgøre områdets likviditetsmæssige mellemværende i forhold til regionen.
Ligeledes findes der ikke at være behov for at stille krav om opgørelse af det likviditetsmæssige mellemværende i forhold til det regionale udviklingsområde, da dette normalt vil være sammenfaldende med det akkumulerede resultat for området, da det omkostningsbaserede budget for regional udvikling stort set er identisk med det udgiftsbaserede budget som følge af, at der på området kun i meget begrænset omfang foretages investeringer.
Endvidere er der ikke tale om et konkurrenceudsat område, der kræver samme præcision i opgørelsen af det likviditetsmæssige udlæg, som det er tilfældet i forhold til social- og specialundervisningsområdet.
Ud fra forenklingshensyn fjernes kravet om opgørelsen af det likviditetsmæssige mellemværende derfor i forhold til det regionale udviklingsområde.
Ad 3.
Ændret fordeling på øvrige hovedkonti af nettorenteudgifter på hovedkonto 5.
Efter gældende regler fordeles renteindtægter og -udgifter, der konteres på hovedkonto 5 på hovedkonto 1-4 i både budgettet og regnskabet.
Hovedkonto 2-4 belastes med renteudgifter svarende til den interne forrentning af både eksisterende og nye investeringer på de tre aktivitetsområder.
Saldoen, der herefter fremstår på hovedkonto 5, overføres til og finansieres endeligt på hovedkonto 1.
Fordelingen ændres således, at hovedkonto 2 belastes med forrentning af det likviditetsmæssige mellemværende i forhold til regionen.
Der sker herefter ikke yderligere fordeling til denne hovedkonto.
De resterende nettorenteudgifter på hovedkonto 5 fordeles på hovedkonto 1 og 3 under hensyntagen til de to aktivitetsområders belastning af rentekontoen.
Fordelingsnøglen skal fremgå af budget og regnskab.
Ad 4.
Ophævelse af kravet om intern forrentning på hovedkonto 1 og 3
Den ændrede fordeling af nettorenteudgifterne på hovedkonto 5, jf. punkt 3, skal ses i lyset af, at kravet om anvendelse af intern forrentning ophæves.
Baggrunden herfor er, at det eksisterende krav om anvendelse af intern forrentning og fordeling af residualsaldoen på hovedkonto 5 til hovedkonto 1 indebærer, at hovedkonto 1 både belastes med intern forrentning og eksterne renter fra hovedkonto 5.
Endvidere er den interne forrentning skønsmæssig og bør derfor ikke registreres i regnskabet.
I den interne styring af de regionale institutioner kan kravet om intern forrentning imidlertid fastholdes på hovedkonto 1 og 3 med henblik på at sikre, at der ved investeringer både medtages forrentning og afskrivning som omkostninger, der skal afholdes inden for budgettet.
Den interne forrentning vil kunne medgå til finansieringen af eksterne renteudgifter, der skal overføres fra hovedkonto 5.
På hovedkonto 2 opretholdes kravet om intern forrentning, da likviditet bundet i eksisterende investeringer og yderligere likviditet, der stilles til rådighed som drifts- og investeringskapital, skal forrentes.
Dette sker ved, at der stilles krav om forrentning af det likviditetsmæssige mellemværende, jf. punkt 2.
Ad 5.
Nedlæggelse af funktion 4.65.61 Renter m.v.
Funktion 4.65.61 Renter m.v. nedlægges, da regionens renter m.v. overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 5 til hovedkonto 1, 2 og 3, jf. punkt. 3.
Ad 6.
Ophævelse af krav om at gælden vedrørende interne lån ikke må overstige værdien af de lånefinansierede anlægsaktiver
I henhold til afsnit 5.2.1.2 i ”Budget- og regnskabssystem for regioner” skal nye og eksisterende investeringer finansieres som interne lån, der forrentes med markedsrenten og afdrages – som minimum svarende til afskrivning af investeringen - i efterfølgende år.
Gælden vedrørende interne lån må aldrig overstige værdien af de lånefinansierede anlægsaktiver.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gælden som minimum nedbringes svarende til værdien af beregnede afskrivninger.
Bestemmelsen, der er inspireret af det statslige bevillingssystem, forudsætter, at der er reel likviditet mellem regionen og bevillingsområderne.
Da dette ikke er tilfældet, kan reglen afskaffes.
Ad 7.
Akkumuleret resultat vedrørende hovedkonto 2 flyttes fra egenkapitalen
Efter gældende regler registreres det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2 som en del af regionens egenkapital på funktion 6.75.97.
Det akkumulerede resultat er imidlertid enten et tilgodehavende eller en gæld, da der er tale om et mellemværende med kommunerne som via takstbetaling finansierer området.
Det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2 flyttes derfor væk fra egenkapitalen og registreres i stedet for på en ny funktion 6.35.31.
Det akkumulerede resultat for sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde registreres fortsat som en del af egenkapitalen, da der er tale om et internt regionalt mellemværende.
Ad 8.
Ændret artsanvendelse ved overførsel fra hovedkonto 4 til hovedkonto 2
Det er i pkt. 2 i orienteringsskrivelse af 14. marts 2008 anført, at fordelingen af de omkostningsbaserede poster fra hovedkonto 4 til hovedkonto 1-3 skal ske via hovedart 0, mens de udgiftsbaserede poster fortsat skal fordeles ved brug af hovedart 9.
Anvendelsen af hovedart 0 ved overførsel fra hovedkonto 4 til hovedkonto 2 indebærer imidlertid, at likviditetsudlægget vedrørende hovedkonto 2 bliver mindre.
Dette vil give en utilsigtet ”gevinst” for hovedkonto 2, da f.eks. afskrivninger og pensionsomkostninger vedrørende hovedkonto 4 indebærer et behov for reinvesteringer og pensionsudbetalinger på et senere tidspunkt, som skal finansieres af regionen og ikke af hovedkonto 2.
Det præciseres derfor, at overførslen fra hovedkonto 4 til hovedkonto 2 i alle tilfælde skal ske ved brug af hovedart 9.
Ad 9.
”Budget- og regnskabssystem for regioner” offentliggøres i elektronisk Lovtidende
Alle ministerielle bekendtgørelser, herunder ”Budget- og regnskabssystem for regioner”, skal fra 1. januar 2008 offentliggøres i elektronisk Lovtidende.
Budget- og regnskabssystemet er i den forbindelse blevet indarbejdet som bilag 1 til bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., således at der kun er en samlet bekendtgørelse vedrørende regionernes budget- og regnskabsvæsen.
Ved fremtidige ændringer af ”Budget- og regnskabssystem for regioner” vil der blive udarbejdet en ny budget- og regnskabsbekendtgørelse for regionerne.
Sammenlægningen af de to bekendtgørelser indebærer en række sproglige ændringer i flere afsnit i budget- og regnskabssystemet.
Bekendtgørelsen kan findes på www.retsinfo.dk.
”Budget- og regnskabssystem for regioner” vil fortsat være tilgængelig på Velfærdsministeriets særlige hjemmeside vedrørende kommuner og regioner, der indtil videre kan findes på www.im.dk.
Denne hjemmeside indeholder flere services end Retsinformation.
Her findes bl.a. alle orienteringsskrivelser.
Endvidere er det muligt at ”klikke” sig frem til delafsnit i budget- og regnskabssystemet.
I Retsinformation findes kun den samlede udgave af bekendtgørelsen, inkl. budget- og regnskabssystemet.
Ad 10.
Den bevillingsmæssige håndtering af overførsel af over- eller underskud til efterfølgende år
Det har i arbejdsgruppen om forberedelse af regionernes overgang til fuld indførelse af omkostningsbevillinger været drøftet, hvordan den bevillingsmæssige håndtering af overførsel af over- eller underskud til efterfølgende år skal være.
Det fremgår af budget- og regnskabssystemets afsnit 6.1, side 2, at tillægsbevillinger vedr. socialområdet og regional udvikling skal finansieres ved tilsvarende mindreomkostninger eller merindtægter.
Finansiering ved forbrug af likvide aktiver kan som udgangspunkt derfor kun ske inden for sundhedsområdet.
Dette er en konsekvens af det omkostningsbaserede balancekrav, der gælder for det sociale område og det regionale udviklingsområde, jf. § 3, stk. 3, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og budget- og regnskabssystemets afsnit 5.2.1.1.
Det fremgår endvidere af budget- og regnskabsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, 3. pkt., at over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger.
Der er imidlertid ikke tale om indtægter og omkostninger i traditionel forstand, der registreres i regnskabet.
Formålet er alene at sikre, at der i henhold til det omkostningsbaserede balancekrav kan budgetteres med et over- eller underskud, hvis der i tidligere år har været et under- eller overskud, der skal udlignes.
Det er derfor Velfærdsministeriets opfattelse, at tillægsbevillinger vedrørende meromkostninger ved overførsel af overskud til efterfølgende år kan afgives ufinansieret, da de modsvares af en indtægt svarende til overskuddet, der dog ikke registreres i budgettet eller regnskabet, jf. ovenstående henvisning til § 3, stk. 3, 3. pkt., i budget- og regnskabsbekendtgørelsen.
Balancekravet er således opfyldt.
Tilsvarende gælder det, at tillægsbevillinger vedrørende mindreomkostninger ved overførsel af underskud kan afgives uden en forøgelse af de likvide aktiver, da de modsvares af en omkostning svarende til underskuddet.
Følgende sider ændres i Budget- og regnskabssystem for regioner
Afsnit 1.0 side 1 pkt.
9
Afsnit 2.5 side 5 og 10 pkt. 2, 4
Afsnit 3.4 side 1 pkt.
5
Afsnit 3.5 side 1 pkt.
2
Afsnit 3.6 side 1 pkt. 2, 4 og 7
Afsnit 3.6 side 4 pkt.
7
Afsnit 4.2 side 3 pkt. 3 og 8
Afsnit 4.4 side 1, 3 og 4 pkt. 5 og 8
Afsnit 4.5 side 2 og 5 pkt.
3
Afsnit 4.5 side 3 pkt.
2
Afsnit 4.6 side 4, 5,10 og 14 pkt. 2, 4 og 7
Afsnit 5.1 side 1 og 2 pkt.
9
Afsnit 5.2 side 2, 3, 4, 7, 8 og 9 pkt. 2, 4, 6 og 9
Afsnit 5.2 side 5 pkt. 3 og 5
Afsnit 5.4 side 2, 4 og 5 pkt. 2 og 4
Afsnit 6.1 side 2 pkt. 10
Afsnit 6.2 side 2 pkt.
4
Afsnit 6.4 side 2 og 3 pkt. 10
Afsnit 7.2 side 3 pkt.
2
Afsnit 7.7 side 2 pkt.
3
Afsnit 10.2 side 1-3 pkt.
9
Afsnit 10.5 side1-22 pkt. 1