Cirkulære om aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulære om aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
Generelle bemærkninger
1.
Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (Det statslige område), Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation har den 27. juni 2008 indgået aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
2.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008.
Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 3. maj 2005 om aftale om Udviklings- og Omstillingsfonden, Perst. nr. 019-05.
Aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
§ 1.
Indledning
Udvikling af statens arbejdspladser og statens medarbejdere er en forudsætning for, at nye krav til opgaveløsningen kan imødekommes, og at opgaverne varetages med høj kvalitet og effektivitet.
Nye kompetencer udvikler kvaliteten i opgaveløsningen, og nye opgaver nødvendiggør nye kompetencer.
Til at understøtte dette formål er Personalestyrelsen og CFU enige om at oprette en ny fond
Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
§ 2.
Økonomisk ramme
Der afsættes i perioden 81.713.220 kr. til fonden.
§ 3.
Formål
Fonden har til formål at finansiere initiativer, der medvirker til at udvikle statens arbejdspladser.
Fonden yder støtte til projekter og særlige indsatsområder besluttet af parterne.
Stk. 2.
Fonden bidrager endvidere til finansieringen af indsatser besluttet af udvalgene
OAOs og Personalestyrelsens udvalg (OPU), COIIs, LCs, OCs og Personalestyrelsens udvalg (CLOPU) og ACs og Personalestyrelsens udvalg (APU).
§ 4.
Anvendelsesområde
Fonden yder støtte til udviklingsprojekter og særlige indsatsområder besluttet af Personalestyrelsen og CFU i fællesskab.
Stk. 2.
Midlerne i Fonden til udvikling af statens arbejdspladser kan desuden anvendes til støtte til institutioner med særlige behov, herunder omstillingsbehov.
§ 5.
Udvalg
Parterne nedsætter et udvalg vedrørende Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
Fondens midler bevilges efter beslutning i udvalget.
Stk. 2.
Udvalget for Fonden til udvikling af statens arbejdspladser kan beslutte at stille midler til rådighed for OPU, CLOPU og APU.
Uforbrugte midler kan omprioriteres af udvalget.
Stk. 3.
OPU, CLOPU og APU sammensættes paritetisk og har til formål at gennemføre indsatser rettet mod deres respektive målgrupper.
Udvalgene har selvstændig kompetence til at beslutte, hvordan midlerne anvendes og til at fastlægge retningslinjer for indsatsen.
Stk. 4.
Udvalget for Fonden til udvikling af statens arbejdspladser fastlægger nærmere retningslinjer for anvendelse af midlerne til institutioner med særlige behov, herunder omstillingsbehov.
§ 6.
Sekretariatsbetjening
SCKK varetager sekretariatsbetjening af fonden og udvalgene og sikrer videnformidling til statens institutioner om fondens og udvalgenes projekter og indsatser.
§ 7.
Ikrafttræden mv.
Aftalen træder i kraft den 1. april 2008 med udløb den 31. marts 2011.
København den 27. juni 2008
Offentligt Ansattes Organisationer
(Det statslige område)
Flemming Vinther
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Peter Ibsen
Akademikernes Centralorganisation
Sine Sunesen
Overenskomstansattes
Centralorganisation
J. K. Hansen
Lærernes Centralorganisation
Anders B. Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Flemming Christiansen