Legislator Case Law & Legislation
C20080926660 DK

Vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2008 9266 Historic

Vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område

VEJ#LOKDOK15 2008 9266 Historic

Translatører mv.

1.

Statsautoriserede translatører og andre tolke med en tilsvarende videregående sproglig uddannelse honoreres efter følgende satser

a)

Tolkning honoreres med 530,70 kr. pr. påbegyndt time.

b)

Forgæves fremmøde, f.eks. hvor et retsmøde aflyses, honoreres som 1 times tolkning.

c)

Skriftlig oversættelse honoreres således

Linietakst, almindelig tekst

21,50 kr.

Linietakst, svær tekst

23,05 kr.

En linie beregnes som 60 anslag inklusive mellemrum. Brudte linier sammenlægges, så de udgør 60 anslag. En eventuel overskydende linie beregnes som en hel linie. Der kan i forbindelse med beregning af linieantal anvendes elektronisk optælling. Ved elektronisk optælling skal en linie ligeledes beregnes som 60 anslag

Der ydes som minimum betaling svarende til 25 linier.

d)

Bekræftelseshonorar udgør 202,20 kr. pr. opgave.

Statsprøvede tolke

2.

Statsprøvede tolke, der har gennemgået den 2-årige deltidsuddannelse under Åben Uddannelse på Handelshøjskolen i København eller på Handelshøjskolen i Århus, honoreres efter følgende satser

a)

Tolkning honoreres med 353,80 kr. pr. påbegyndt time.

b)

Forgæves fremmøde, f.eks. hvor et retsmøde aflyses, honoreres som 1 times tolkning.

c)

Skriftlig oversættelse honoreres som angivet i pkt. 1 c), men med følgende beløb

Linietakst, almindelig tekst

15,80 kr.

Linietakst, svær tekst

16,95 kr.

I særlige tilfælde, f.eks. hvor tolkens kvalifikationer ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag svarer til niveauet for tolke med en videregående sproglig uddannelse, kan tolken honoreres i overensstemmelse med de vejledende takster for tolkning og over­sættelse under pkt. 1.

Øvrige tolke

3.

Øvrige tolke, herunder tolke, der har gennemgået grunduddannelsen som social og me­dicinsk tolk på Handelshøjskolen, honoreres efter følgende satser

a)

Tolkning honoreres med 303,30 kr. pr. påbegyndt time.

b)

Forgæves fremmøde, f.eks. hvor et retsmøde aflyses, honoreres som 1 times tolkning.

c)

Skriftlig oversættelse honoreres som angivet i pkt. 1 c), men med følgende beløb

Linietakst, almindelig tekst

13,25 kr.

Linietakst, svær tekst

14,20 kr.

I særlige tilfælde, f.eks. hvor tolkens kvalifikationer ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag svarer til niveauet for tolke med en videregående sproglig uddannelse eller statsprøvede tolke, kan tolken honoreres i overensstemmelse med de vejledende takster for tolkning og over­sættelse under pkt. 1 eller 2.

Transport

4.1

Der ydes vederlag for den tid, der medgår til transport fra det sted, hvor tolken opholder sig forud for tolkningen, til det sted, hvor tolkningen foregår, hvis afstanden over­stiger 10 km. Dog ydes der ikke vederlag for transporttid, der overstiger den tid, det ta­ger at befordre sig fra tolkens kontorsted til det sted, hvor tolkningen foregår. Vederlaget beregnes på grundlag af den korteste transportvej.

4.2

Vederlaget for transporttid udgør halvdelen af de ovenfor under a) nævnte timetak­ster for vedkommende tolk, uanset hvilket tidspunkt på døgnet transporten finder sted. Translatører og tolke, der honoreres efter pkt. 1, vederlægges således med 265,35 kr. i timen. Statsprøvede tolke, der honoreres efter pkt. 2, vederlægges med 176,90 kr. i timen. Øvrige tolke, der honoreres efter pkt. 3, vederlægges med 151,65 kr. i timen.

4.3

I de tilfælde, hvor der ydes vederlag for den tid, der medgår til transport, beregnes ve­derlaget ud fra tolkens samlede transporttid. Afregning sker pr. påbegyndt ½ time.

4.4

Under samme betingelser som under pkt. 4.1. godtgøres dokumenterede udgifter til den konkrete befordring med offentlige transportmidler. Ved benyttelse af egen bil godtgø­res udgiften med den højeste af de af Skat fastsatte takster for er­hvervsmæssig kørsel i egen bil. Pr. 1. januar 2008 er satsen 3,47 kr. pr. km. Godtgørelsen beregnes på grundlag af den korteste transportvej. Der ydes ikke godtgørelse for parkeringsudgifter.

Særligt tillæg vedr. arbejdstid

5.1

For tolkning inden kl. 8.00 og efter kl. 17.00 samt på lørdage og søn- og helligdage fordobles de i pkt. 1, 2 og 3 nævnte takster.

5.2

Er tolkningen påbegyndt før kl. 8.00, beregnes der forhøjet takst frem til udløbet af den første time, hvor klokken passerer 8.00. Er tolkningen påbegyndt før kl. 17.00, beregnes der forhøjet takst efter udløbet af den første time, hvor klokken passerer 17.00.

Særlige vederlag

6.

De vejledende retningslinier udelukker ikke, at der på særlige områder fastsættes sær­skilte takster for visse ydelser. Ydelse af særskilte takster forudsætter, at det har været aftalt forud for opgavens løsning.

Moms

7.

Hvis tolken er momsregistreret, skal honorar, vederlag for befordringstid og befordringsgodtgørelse for transport i egen bil tillægges 25% moms.

Ikrafttræden

8.

De vejledende retningslinier træder i kraft den 1. juli 2008.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →