Vejledning om anprisningsforordningen

Vejledning om anprisningsforordningen

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Kapitel 1

Generelt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (herefter anprisningsforordningen) blev offentliggjort den 30. december 2006.

Forordningen finder anvendelse fra den 1. juli 2007.

Den 18. januar 2007 blev en berigtigelse til anprisningsforordningen offentliggjort med ændringer til den oprindelige tekst.

Berigtigelsen til forordningen er den endelig vedtagne tekst.

Baggrunden for anprisningsforordningen er et bredt politisk ønske på fællesskabsplan om at har­monisere reglerne for frivillig brug af ernærings- og sundhedsanprisninger med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende samtidig med, at der sikres et højt niveau af forbruger-beskyttelse.

Ved forordningen etableres generelle principper, der gælder for alle frivillige ernæ-rings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Mærkning af og reklamer for fødevarer indeholder stadig flere ernærings- og sundhedsanprisnin­ger.

For at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau og lette deres valg, bør de markedsførte pro­dukter, herunder importerede produkter, være sikre og forsynet med fyldestgørende mærkning.

Forordningens bestemmelser supplerer de generelle principper i direktiv 2000/13/EF om mærk­ning af fødevarer og fastsætter særlige bestemmelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsan­prisninger af fødevarer, der er bestemt til levering til forbrugeren i den givne form.

Forordningen skal blandt andet sikre, at anprisninger er videnskabeligt dokumenteret, og at de ikke vildleder forbrugerne.

Ud over de generelle mærkningsregler er der andre regelsæt, der fortsat skal efterleves.

Blandt andet finder reglerne om næringsdeklaration anvendelse ved brug af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Endelig kan der være specifikke regler gældende for en særlig føde-varekategori, som også skal respekteres, eksempelvis reglerne for kosttilskud, reglerne for fødevarer bestemt for særlig ernæring etc.

Denne vejledning vil løbende blive revideret, når styrelsen vurderer, at der er behov herfor.

Vejledningens formål og målgruppe

Det er vejledningens formål at tydeliggøre reglerne om anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger i anprisningsforordningen.

Vejledningen er ikke retslig bindende.

Den skal derfor læses i sammenhæng med anprisningsforordningen.

Kommissionen har udarbejdet guidelines

til udvalgte bestemmelser i forordningen.

Disse guidelines omhandler klassificering af anprisninger og sammenlignende anprisninger.

Kommissionens vejledning er ikke et retsligt bindende dokument, hverken for nationale myndigheder eller virksomheder.

I den forbindelse bemærkes, at Danmark under drøftelserne af vejledningen med Kommissionen har tilkendegivet, at man ikke er enig i Kommissionens fortolkning af forordningens artikel 9 om sammenlignende anprisninger, jf. særligt vejledningens afsnit II.2.

Guidance for the use of comparative claims, 3. afsnit.

For så vidt angår fortolkning af reglerne om sammenlignende anprisninger og hvilke fødevarekategorier, der kan ske sammenligning imellem, henviser styrelsen i stedet for til nærværende vejledning.

Målgruppen for denne vejledning er fødevareregionerne, fødevarevirksomheder, detailhandel og andre virksomheder, der markedsfører fødevarer.

Vejledningen uddyber og forklarer bestemmelserne i anprisningsforordningen - særligt de fortolkningsmæssige spørgsmål, der kan gøre sig gældende.

Der bliver givet et overblik over de juridiske aspekter, der skal overvejes ved anvendelse af frivillige ernærings- og sundhedsanprisninger.

Desuden indgår der en forklaring af reglerne om godkendelse af nye anprisninger.

Vejledningen er opbygget kronologisk i samme rækkefølge, som bestemmelserne er opført i anprisningsforordningen.

Indledningsvis vil selve bestemmelsen være gengivet efterfulgt af Fødevare-styrelsens uddybende bemærkninger og fortolkninger til den konkrete bestemmelse.

Den 15. januar 2008 er der vedtaget en forordning om ændring af anprisningsforordningen for så vidt angår proceduren angivet i artikel 25

.

Dette får betydning for en række bestemmelser, idet de bliver underlagt en anden beslutningsprocedure.

Nedenfor er oplistet de bestemmelser, som er blevet ændret

Artikel 1, stk. 2; artikel 1, stk. 4; artikel 3, stk. 2, litra d); artikel 4, stk. 1; artikel 4, stk. 5; artikel 8, stk. 2; artikel 13, stk. 3; artikel 13, stk. 4; artikel 17, stk. 3; artikel 18, stk. 4; artikel 20, stk. 2, nr. 2 og 3; artikel 25; artikel 28, stk. 4, litra b) samt artikel 28, stk. 6.

Desforuden er der den 15. januar 2008 vedtaget en forordning om ændring af anprisningsforordningen, som etablerer en overgangsordning for anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed, jf. art 14

.

Dette betyder, at følgende bestemmelser er blevet ændret

Artikel 14 og artikel 28, stk. 6.

For at skabe et bedre overblik over de gældende regler, er de enkelte bokse med gældende regler blevet ændret i forhold til de to ændringsforordninger.

Kommissionen har den 18. april 2008 vedtaget forordning (EF) Nr. 353/2008 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger, jf. anprisningsforordningens artikel 15.

Forordning nr. 353/2008 indeholder således regler for udarbejdelse og indgivelse af ansøgning om godkendelse af sundhedsanprisninger.

Vejledningens opbygning

- Kapitel I vedrører anprisningsforordningens formål, anvendelsesområde og definitioner.

- Kapitel II vedrører de generelle principper og betingelser gældende for alle anprisninger.

I dette kapitel er blandt andet kravet om videnskabelig dokumentation samt regler om næringsdeklaration uddybet.

- Kapitel III gælder særligt for ernæringsanprisninger herunder sammenlignende anprisninger.

- Kapitel IV vedrører reglerne for sundhedsanprisninger herunder begrænsninger for brug af visse sundhedsanprisninger.

Desuden er reglerne for ansøgning om godkendelse af sundhedsanprisninger nærmere beskrevet.

- Endelig indeholder kapital V en forklaring til de almindelige og afsluttende bestemmelser herunder oprettelse af fællesskabsregister og overgangsbestemmelser.

- Bilaget til vejledningen indeholder tilladte ernæringsanprisninger i henhold til forordningens bilag, samt styrelsens uddybende bemærkninger hertil.

I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen ikke finder anledning til fortolkning af en konkret bestemmelse, vil den pågældende bestemmelse være nævnt i vejledningen - dog uden styrelsens uddybende bemærkninger.

Hvis der er yderligere spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger, kan den lokale fødevareregion kontaktes.

Det bemærkes, at når der i denne vejledning skrives »anprisning«, så henvises der til både ernæ-rings- og sundhedsanprisninger.

Vejledning om sundhedsanprisninger af 1. juni 1993 og vejledning nr. 25085 af 1995 om anprisningen light/let for levnedsmidler ophæves.

Relevante stadigt gældende principper er taget med i denne vejledning.

2)

Guidance on the implementation of Regulation N o 1924/2006 on nutrition and health claims made on foods conclusions of the standing committee on the food chain and animal health. 14 December 2007.

3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 107/2008 af 15. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer for så vidt angår Kommissionens gennemførelsesbeføjelser.

4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 109/2008 af 15. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1, Formål og anvendelsesområde

Artikel 1, stk. 1

Anprisningsforordningen finder anvendelse på alle fødevarer, herunder kosttilskud, som sælges direkte til den endelige forbruger.

Det gælder både for uindpakkede og færdigpakkede fødevarer.

Forordningen finder ligeledes anvendelse på fødevarer bestemt for levering til restauranter, hospitaler, skoler, kantiner og lignende storkøkkener.

Artikel 1, stk. 2

Anprisningsforordningen finder anvendelse på ernærings- og sundhedsanprisninger i alle kommercielle meddelelser, såsom mærkning, markedsføring, varemærker, handelsnavne, reklamer, reklamekampagner herunder generiske kampagner.

Generiske kampagner, der indeholder ernærings- og sundhedsanprisninger, som helt eller delvist er støttet af offentlige myndigheder og/eller sundhedsorganisationer, er ligeledes underlagt forordningens regler.

Ved generiske kampagner forstås alle kampagner, som har til formål at fremme salg og forbrug af udvalgte fødevaregrupper/-typer.

Af mærkningsdirektivet fremgår det, at der ved mærkning af en fødevare forstås

»Angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører en fødevare, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til denne fødevare«.

Kostvejledninger og råd fra offentlige sundhedsmyndigheder benyttet i ikke-kommerciel sammenhæng er ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Fødevarestyrelsen finder, at anvendelsen af officielle kostråd fremsat af offentlige myndigheder, som udgangspunkt falder udenfor forordningens anvendelsesområde, også selvom de benyttes i markedsføringen af fødevarer.

Råd fra offentlige myndigheder, som ikke specifikt indeholder en ernærings- eller sundhedsanprisning, jf. forordningens definitioner, og som har til formål, at fremme efterlevelsen af de officielle kostråd kan således benyttes ved markedsføring af fødevarer.

Der skal dog være tale om anvendelse af kostrådets konkrete ordlyd, og der må ikke ske vildledning af forbrugerne.

Partnerskaber og andre former for samarbejde mellem virksomheder, interesseorganisationer, sundhedsorganisationer og offentlige myndigheder kan derfor anvende anprisninger i forbindelse med ikke-kommercielle meddelelser såsom kostvejledninger, uden at disse anprisninger bliver omfattet af forordningen.

Kampagnen »6 om dagen«

eller lignende budskaber kan nævnes som et eksempel herpå.

Når det gælder 6 om dagen-samarbejdet er der udarbejdet retningslinier for anvendelse, for at undgå vildledning af forbrugeren.

Forordningen finder til gengæld anvendelse på anprisninger anvendt i generiske reklamer og andre former for salgsfremmende kampagner eventuelt med deltagelse af offentlige myndigheder, jf. forordningens betragtning nr. (4).

Det er således ikke afgørende, om der er offentlige myndigheder med i partnerskabet, det afgørende er selve resultatet af samarbejdet, og hvorvidt der er tale om kommercielle eller ikke-kommercielle meddelelser.

Artikel 1, stk. 3

Varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan antyde særlig ernærings- eller sundhedsmæssig virkning, kan anvendes uden særskilt godkendelse, hvis de ledsages af en beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning , som er godkendt i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

Denne regel svarer til den regel, der gælder for generelle uspecifikke anprisninger, jf. forordningens artikel 10, stk. 3.

Handelsbetegnelse er som udgangspunkt en delmængde af begrebet »varebetegnelse«.

Varebetegnelse beskriver produktet, og et produkt skal altid være ledsaget af denne, jf. § 10, stk. 2 i mærkningsbekendtgørelsen.

Som et eksempel på en varebetegnelse kan nævnes rødvin, chocolate chip cookies etc. En handelsbetegnelse kan derimod være synonym med det navn (varemærke), hvorunder et produkt sælges.

Varemærker/handelsbetegnelser/fantasinavne, som eksempelvis »godt liv«, »bedre velbefindende«, »be good to yourself«, eller hvor »vita« eller »viva« eksempelvis indgår, skal være ledsaget af en beslægtet godkendt ernærings- eller sundhedsanprisning.

Det er væsentligt at understrege, at den ledsagende anprisning skal være beslægtet.

Hvis varemærker, en handelsbetegnelse eller et fantasinavn indikerer en sundhedsanprisning, da skal den ledsagende anprisning ligeledes være en sundhedsanprisning.

I den forbindelse skal mærkningsbekendtgørelsens

artikel 15, stk. 5 iagttages, idet fabrikationsmærker, varemærker eller fantasinavne ikke kan træde i stedet for varebetegnelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at et varemærke/fantasinavn, som overfor forbrugerne antyder, at en fødevare er anbefalet af en læge eller en lægelig organisation, er en ulovlig anprisning, jf. forordningens artikel 12.

Varemærker er defineret i § 1 i varemærkeloven

»særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed«.

Af varmærkelovens § 2 fremgår det, at et varemærke kan bestå af alle tegn , der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som gengives grafisk , navnlig 1) ord og ordforbindelser herunder slogans, personnavne, firmanavne, 2) bogstaver og tal, 3) figurer og afbildninger eller 4) varens form, udstyr eller emballage.

I Danmark kan varemærker erhverves ved registrering (ved Patent- og Varemærkestyrelsen) eller ved blot erhvervsmæssig benyttelse (ibrugtagning)

.

Hovedparten af almindelige varemærker er producentmærker , det vil sige mærker, der indehaves af producenter (evt. importører) og påsættes af disse.

Der kendes dog også en del handelsmærker, det vil sige mærker, som indehaves og påsættes af detailhandlen, navnlig de store supermarkedskæder.

Det er en grundbetingelse for erhvervelse af et varemærke, at mærket har et fornødent særpræg og dermed er egnet til at adskille en virksomheds varer fra andre virksomheders.

Varemærker eller handelsbetegnelser, der ikke lever op til betingelserne i forordningen, men som lovligt har været på markedet før den 1. januar 2005, kan anvendes frem til den 19. januar 2022 .

Dette fremgår af forordningens overgangsbestemmelser, jf. artikel 28, stk. 2.

Det understreges, at fantasinavne ikke er omfattet af denne overgangsordning.

For fantasinavne gælder således, at de fra den 1. juli 2007 skal være i overensstemmelse med reglerne i forordningen.

Som udgangspunkt skal lovlige udenlandske varemærker anerkendes i Danmark.

Men et varemærke som ikke vurderes at være vildledende for forbrugerne i et EU-land, kan alligevel være vildledende i et andet EU-land eksempelvis som følge af anden kutyme etc. I sådanne tilfælde kan de generelle vildledningsregler finde anvendelse, og der kan eventuelt kræves ommærkning af produktet.

Artikel 1, stk. 4

Generiske betegnelser som kan antyde en særlig egenskab hos en kategori af fødevarer eller drikkevarer, og som kan antyde en virkning for menneskers sundhed, kan i visse tilfælde og efter EU-godkendelse undtages fra bestemmelsen om, at varemærker mv. skal ledsages af en beslægtet og godkendt ernærings- eller sundhedsanprisning, jf. forordningens artikel 1, stk. 3.

Som eksempler på denne bestemmelse er der i forordningens betragtning nr. (5) nævnt »digestive« og »hostebolcher«.

En handelsbetegnelse kan over en længere periode blive indarbejdet i forbrugernes bevidsthed på en sådan måde, at det opfattes som en generisk betegnelse.

Der er visse kriterier, som skal opfyldes, hvis en generisk betegnelse skal kunne undtages fra kravet om at være ledsaget af en beslægtet og godkendt anprisning, jf. artikel 1, stk. 3

1.

Betegnelsen skal traditionelt have været anvendt.

2.

Betegnelsen skal udtrykke en kategori af fødevarer eller drikkevarer.

Disse kriterier sikrer, at nye fødevarer bliver underlagt de generelle regler i forordningen, og ikke kan undtages fra reglerne, fordi der anvendes en generisk benævnelse.

Fødevarestyrelsen fortolker begrebet traditionelt i det første kriterium som en vis længde målt i tid.

Det andet kriterium, fortolker styrelsen således, at den generiske betegnelse skal kunne anvendes af alle virksomheder, der producerer fødevarer indenfor den samme kategori.

Betegnelsen, der kun kan finde anvendelse på et konkret produkt/varemærke vil derfor ikke kunne blive omfattet af denne bestemmelse.

Både kravet om traditionel anvendelse og om, at benævnelsen skal udtrykke en produktkategori fortolkes restriktivt.

Ønsker en virksomhed en generisk betegnelse undtaget fra kravet om, at den skal være ledsaget af en EU-godkendt beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning, skal ansøgning herom sendes til Fødevarestyrelsen, Mørkhøj.

Ansøgningen skal redegøre for, om de pågældende krav er overholdt, og beskrive den virkning på menneskers sundhed, som den generiske betegnelse antyder.

Styrelsen videresender straks ansøgningen til Kommissionen.

Ansøgningen behandles herefter i komitéprocedure efter forordningens artikel 25, stk. 3

.

Kommissionen skal fastsætte nærmere procedurebestemmelser, der sikrer, at ansøgninger behandles på gennemsigtig vis og inden for rimelig tid.

Kommissionen har endnu ikke udfærdiget disse bestemmelser.

Artikel 1, stk. 5

Anprisningsforordningen er en horisontal regulering, som gælder bredt for alle fødevarer.

De direktiver, som er nævnt i artikel 1, stk. 5 gælder vertikalt for en særlig produktgruppe.

I henhold til lex specialis princippet, vil en speciel regel gå forud for en generel regel, hvorfor de nævnte direktiver har forrang for anprisningsforordningen.

Eksempelvis fremgår det af direktivet om modermælkserstatninger

, hvilke anprisninger, der er tilladte på denne produktkategori.

Endvidere skal reglerne for godkendelse af novel food iagttages.

Forordning nr. 258/97 af 27. januar 1997

definerer novel food som fødevarer og fødevareingredienser, som ikke har været anvendt til fortæring i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997.

Anprisningsforordningen regulerer udelukkende brugen af ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Proceduren ifølge forordning nr. 258/97 for godkendelse af fødevarer eller ingredienser som er novel food skal ske forud for en eventuel tilladelse af anprisninger af novel food.

Bestemmelsens litra d) henviser til kosttilskudsdirektivet.

Artikel 2, Definitioner

Artikel 2, stk. 1

Forordningen henviser til definitionen af »fødevarer«, »leder af en fødevarevirksomhed«, »markedsføring«, og »endelig forbruger«, som er fastlagt i fødevareforordningen

.

»Fødevarer« er i fødevareforordningen defineret som »alle stoffer, eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.

»Fødevarer« omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling.

»Fødevarer« omfatter vand efter det sted, hvor kravene skal overholdes, som defineret i artikel 6 i direktiv 98/83/EF, og uden at dette berører kravene i direktiv 80/778/EØF og 98/83/EF«.

»Leder af en fødevarevirksomhed« er i fødevareforordningen defineret som »den eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at fødevarelovgivningens bestemmelser overholdes i den fødevarevirksomhed, som er under vedkommendes ledelse«.

»Markedsføring« er i fødevareforordningen defineret som »besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder«.

»Endelig forbruger« er i fødevareforordningen defineret som den forbruger af en fødevare, »der ikke anvender fødevaren som led i operationer eller aktiviteter i forbindelse med en fødevarevirksomhed«.

Det bemærkes i den forbindelse, at en forbruger opfattes som » en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger «, idet der også tages hensyn til sociale, kulturelle og sproglige forhold, jf. betragtning nr. (16).

Artikel 2, stk. 2

De definitioner, som er opstillet i forordningens artikel 2, stk. 2, er særdeles væsentlige, da de er afgørende ved fortolkningen af anprisningsforordningens bestemmelser og anvendelsesområde.

Begrebet »anprisning« defineres nærmere.

Der er i forordningens kapitel II (artikel 3 til 7), fast-lagt generelle principper, der gælder alle anprisninger, som er omfattet af denne definition.

Der defineres ligeledes forskellige typer af anprisninger for, hvilke der gælder specifikke bestemmelser, nemlig »ernæringsanprisning«, »sundhedsanprisning« og »anprisning af en reduceret risiko for sygdom«, idet sidstnævnte er en delmængde af »sundhedsanprisninger«.

Endvidere defineres »næringsstof« og »andet stof«, hvor sidstnævnte omfatter alle stoffer, der ikke er et næringsstof, og som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.

Fortolkningen af, hvad »andet stof« indbefatter, kan således underlægges en konkret vurdering, og er som udgangs-punkt ikke nødvendigvis begrænset af om, der er tale om et »stof« ud fra en kemisk definition.

Dette er væsentligt, da forordningen vedrører alle ernærings- og sundhedsanprisninger, uanset om de er knyttet til et »næringsstof« eller et »andet stof«.

Forordningen udgør således en udtømmende regulering af anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger.

En »ernæringsanprisning« er defineret som enhver anprisning, der fremhæver en særlig gavnlig ernæringsmæssig egenskab ved en given fødevare på grund af energiindhold og/eller indhold af næringsstoffer.

Ernæringsanprisninger må alene anvendes, hvis de er i overensstemmelse med de generelle principper, der fremgår af forordningens kapitel II, og de særlige bestemmelser for ernæringsanprisninger, der fremgår af forordningens kapitel III, artikel 8 og 9.

Anprisninger som eksempelvis »lavt fedtindhold« eller »lavt sukkerindhold« betragtes som ernæringsanprisninger, idet de overfor forbrugerne signalerer, at produktet har en særlig gavnlig ernæringsmæssig egenskab.

Budskaber/fremstillinger, der fremhæver ikke-»gavnlige egenskaber« ved en fødevare, er ikke omfattet af anprisningsforordningens bestemmelser.

Et eksempel på en sådan ikke-gavnlig anprisning kunne være »højt saltindhold«.

Forbrugerne opfatter imidlertid generelt anprisninger som budskaber/fremstillinger, der fremhæver gavnlige egenskaber ved en fødevare.

Dermed skal sådanne budskaber/fremstillinger formidles på en sådan måde, at forbrugeren ikke vildledes til at opfatte den ikke-gavnlige anprisning som en positiv anprisning.

Ved »sundhedsanprisninger« forstås i forordningen enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder en sammenhæng mellem en fødevare m.fl. og menneskers sundhed.

Sundhedsanprisninger er således anprisninger, der siger noget om den effekt en fødevare eller en fødevarebestanddel har på den menneskelige organisme.

»Anprisning af en reduceret risiko for sygdom« er en særlig form for sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtaget af en fødevare m.fl. i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker.

Som alle anprisninger er anprisninger af en reduceret risiko for sygdom omfattet af de generelle principper for anvendelsen af anprisninger, der fremgår af forordningens kapitel II.

»Anprisning af en reduceret risiko for sygdom« er derudover omfattet af de særlige bestemmelser vedrørende anvendelsen af sundhedsanprisninger, der fremgår af kapitel IV (»anprisning af en reduceret risiko for sygdom« er dog ikke omfattet af kapitel IV’s artikel 13 og 18).

Som et eksempel på en sundhedsanprisning, som indikerer en reduceret risiko for sygdom, kan nævnes »reducerer cholesterol i blodet«.

Her er der tale om en reduktion i en risikofaktor for udvikling af sygdomme, idet der hentydes til en reduceret risiko for hjerte/kar sygdom.

Sundhedsanprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, er ikke nærmere defineret i forordningens artikel 2.

Sundhedsanprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, omfatter alle typer af sundhedsanprisninger, der specifikt er rettet mod børn.

Denne type sundhedsanprisning omfatter således både »anprisning af en reduceret risiko for sygdom« og de »artikel-13« anprisninger, der er defineret i artikel 13, stk. 1, så længe anprisningen er målrettet børn.

»Børn« er ikke nærmere defineret i forordningen.

Fødevarestyrelsen har valgt at fortolke »børn«, som børn i alderen fra 0 til 18 år.

Alderen er med til at indikere et sluttidspunkt for voksealderen, som er relevant i sammenhæng med anprisninger med henvisning til børn.

Sundhedsanprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed er omfattet af de samme bestemmelser i forordningen, som »anprisninger af en reduceret risiko for sygdom«.

Såkaldte »artikel13-sundhedsanprisninger« for hvilke, der er fastlagt andre særskilte bestemmelser end dem, der angår anprisninger af reduceret risiko for sygdom, er ikke nærmere defineret i anprisningsforordningens definitionsafsnit, jf. artikel 2.

Disse anprisninger er imidlertid nærmere defineret i artikel 13, stk. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Denne forordning harmoniserer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, samtidig med at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

2. Denne forordning finder anvendelse på ernærings- og sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser, uanset om det er i form af mærkning, præsentation eller reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger. For uindpakkede fødevarer (herunder friske varer såsom frugt, grøntsager og brød), der udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, og fødevarer, der pakkes ind på salgsstedet på køberens anmodning, eller som er færdigpakket med henblik på at blive solgt straks, finder artikel 7 og artikel 10, stk. 2, litra a) og b), ikke anvendelse. Nationale bestemmelser kan finde anvendelse, indtil der efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, vedtages fællesskabsforanstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den. Denne forordning finder endvidere anvendelse, for så vidt angår fødevarer, der er bestemt for levering til restauranter, hospitaler, skoler, kantiner og lignende storkøkkener.

3. Et varemærke, en handelsbetegnelse eller et fantasinavn, der findes i mærkning, præsentation eller reklame for en fødevare, der kan opfattes som en ernæ-rings- eller sundhedsanprisning, kan anvendes uden at gennemgå godkendelsesprocedurerne i denne forordning, hvis denne mærkning, præsentation eller reklame ledsages af en beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning, som er i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

4. For generiske betegnelser (benævnelser), som traditionelt er blevet anvendt til at angive en særlig egenskab hos en kategori af fødevarer eller drikkevarer, og som kan antyde en virkning for menneskers sundhed, kan der efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, vedtages en undtagelse fra nærværende artikels stk. 3, til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, efter anmodning fra de berørte ledere af fødevarevirksomheder. Anmodningen sendes til en medlemsstats kompetente nationale myndighed, som straks videresender den til Kommissionen. Kommissionen vedtager og offentliggør de regler, ledere af fødevarevirksomheder skal overholde i forbindelse med sådanne anmodninger, så det sikres, at anmodningerne behandles på gennemsigtig vis og inden for rimelig tid.

5. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af følgende EF-bestemmelser

a) direktiv 89/398/EØF og vedtagne direktiver om fødevarer bestemt til særlig ernæring.

b) Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand

.

c) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand

.

d) direktiv 2002/46/EF.

5)

EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1.

Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

6)

EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler.

8)

Kampagnen har til formål at få de danske forbrugere til dagligt at spise 600 gram frugt og grønt.

9)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).

10)

Lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001 af varemærkeloven.

11)

Jf. varemærkelovens § 3, stk. 1.

12)

Proceduren i henhold til artikel 25 vil blive uddybet andetsteds i denne vejledning.

13)

Kommissionens direktiv 2006/141/EF af 22. december 2006 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn og om ændring af direktiv 1999/21/EF.

14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/1997 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning

a) defineres »fødevarer«, »leder af en fødevarevirksomhed«, »markedsføring« og »endelig forbruger« som i artikel 2 og artikel 3, nr. 3), 8) og 18), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevare-sikkerhed

.

b) defineres »kosttilskud« som i direktiv 2002/46/EF

c) defineres »næringsdeklaration«, »protein«, »kulhydrat«, »sukkerarter«, »fedt«, »mættede fedtsyrer«, »enkeltumættede fedtsyrer«, »flerumættede fedt-syrer«, »kostfibre« som i direktiv 90/496/EØF

d) defineres »mærkning« som i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 2000/13/EF.

2. Endvidere forstås ved

1) »anprisning«: ethvert budskab eller enhver fremstilling, der ikke er obligatorisk i henhold til fællesskabslovgivningen eller national lovgivning, herunder billeder, grafik eller symboler uanset form, som angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber

2) »næringsstof«: protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium, vitaminer og mineraler opført i bilaget til direktiv 90/496/EØF samt stoffer, der tilhører, eller er bestanddele af en af disse kategorier

3) »andet stof«: et andet stof end et næringsstof, som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning

4) »ernæringsanprisning«: enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af

a) den energi (kalorieværdi), som den

i) giver

ii) giver i nedsat eller øget grad, eller

iii) ikke giver, og/eller

b) de næringsstoffer eller andre stoffer, som den

i) indeholder

ii) indeholder i nedsat eller øget omfang, eller

iii) ikke indeholder

5) »sundhedsanprisning«: enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed

6) »anprisning af en reduceret risiko for sygdom«: enhver sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtag af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker

7) »autoriteten«: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002.

15)

EFT L 31 af 1.2.2002, s.1.

Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).

16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen om oprettelse af De Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Kapitel II

Generelle principper

Artikel 3, Generelle principper for alle anprisninger

Ernærings- og sundhedsanprisninger må kun anvendes i EU, hvis bestemmelserne i anprisnings-forordningen er overholdt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de generelle regler i mærkningsdirektivet

og direktivet om vildledende reklame

ligeledes skal være overholdt.

Anprisningerne må således ikke være usande, tvetydige eller vildledende.

Der gælder ikke et krav om, at anprisninger skal være anført på dansk, men anprisninger på fødevarer tillades kun, hvis det kan forventes, at forbrugerne kan forstå de gavnlige virkninger, således, som de udtrykkes i anprisningen, jf. artikel 5, stk. 2.

Det fremgår desuden af § 75 i mærkningsbekendtgørelsen

, at det er forbudt i markedsføringen af en fødevare at give indtryk af, at den konkrete markedsførte fødevare har særlige egenskaber, hvis alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Endvidere bør en anprisning ikke anvendes, hvis den er uforenelig med almindeligt anerkendte ernærings- og sundhedsprincipper, eller hvis anprisningen tilskynder til eller billiger overdrevent indtag af en fødevare, eller går imod gode kostvaner, jf. forordningens betragtning nr. (18).

Anprisningerne må ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer.

Anprisninger må ikke henvise til forandringer af krops-funktioner, som kan give anledning til eller udnytte frygt hos forbrugerne.

Det fremgår også af § 76 i mærkningsbekendtgørelsen, at angivelser i markedsføringen af fødevarer, som er egnet til at vække angstfølelser hos forbrugerne, er forbudte.

Eksempler

på sådanne angivelser kunne være

Artikel 4, Betingelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger

Artikel 4, stk. 1 [Ernæringsprofiler]

For at kunne anvende ernærings- eller sundhedsanprisninger i forbindelse med markedsføringen af en fødevare, skal det markedsførte produkt kunne leve op til særlige ernæringsprofiler.

Ernæringsprofilerne skal sikre, at anprisninger ikke slører en fødevares samlede ernæringsmæssige status.

Forbrugerne bør ikke træffe et usundt valg, når de, på grund af en anprisning, forventer at træffe et sundt valg.

Disse bestemmelser vil først være gældende, når ernæringsprofilerne er etableret.

Senest den 19. januar 2009 skal Kommissionen fastsætte ernæringsprofilerne, herunder eventuelle dispensationer for fødevarer eller visse fødevarekategorier.

Kommissionen vil forud for fastsættelse af ernæringsprofiler gennemføre en høring af de interesserede parter, herunder af ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.

Kommissionen står for udarbejdelsen af ernæringsprofilerne og betingelserne for anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger, for så vidt angår ernæringsprofiler.

Profilerne etableres med rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Ved etableringen af ernæringsprofilerne vil der skulle tages hensyn til indholdet af forskellige næringsstoffer og stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning - særligt fedt, mættet fedt, transfedtsyrer, salt/natrium og sukkerarter.

Ligeledes skal de forskellige fødevarekategoriers betydning og rolle i den samlede kost tages i betragtning, samt der skal tages højde for forskelle i kostvaner og forbrugsmønstre i de europæiske medlemsstater.

Profilerne skal bygge på almindeligt anerkendt videnskabelig evidens om sammenhængen mellem kost og sundhed.

Ernæringsprofilerne bør åbne mulighed for produktudvikling samt tage hensyn til variationer i kostvaner.

Profilerne og betingelserne for deres anvendelse vil, når de er etableret, blive opdateret under hensyntagen til relevant videnskabelig udvikling.

Arbejdet med opdateringer vil ske i forskriftsprocedure med kontrol, jf. anprisningsforordningens artikel 25, stk. 3.

Der er etableret en overgangsperiode for anprisninger af fødevarer, der ikke lever op til de betingelser, der vil blive fastlagt ved vedtagelse af de pågældende ernæringsprofiler, jf. forordningens artikel 28, stk. 1.

En anprisning af en fødevare, der har været lovlig inden profilernes etablering, og som efter profilernes etablering ikke længere må anvendes, vil skulle bringes til ophør senest 2 år efter vedtagelse af de relevante profiler.

Indtil ernæringsprofilerne er etableret vil man, jf. de generelle vildledningsbestemmelser i konkrete tilfælde kunne afgøre, om en anprisning er egnet til at vildlede på grund af en fødevares samlede ernæringsmæssige status.

Artikel 4, stk. 2 [Undtagelser fra ernæringsprofiler]

Der er i forordningen formuleret to undtagelser fra det generelle princip om, at ernærings- og sundhedsanprisninger kun må anvendes, hvis den anpriste fødevare lever op til den pågældende ernæringsprofil.

Disse to undtagelser gælder alene ernæringsanprisninger.

Ernæringsanprisninger, der i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen, og hvor der henvises til en reduktion af fedt, mættet fedt, transfedt, sukkerarter og salt/natrium, kan anvendes desuagtet ernæringsprofilen for det specifikke næringsstof, som reduktionsanprisningen henviser til.

Det betyder i praksis, at en kage fx kan markedsføres med anprisningen »reduceret fedt«, selvom ernæringsprofilen for fedt i kager ikke er overholdt.

Dog skal det øvrige indhold af næringsstoffer i produktet, fx indholdet af sukker, leve op til den ernæringsprofil, der måtte gælde for kager.

Dette gælder, medmindre der også for disse næringsstoffer kan benyttes en anprisning om »reduceret indhold«, jf. dog også den anden undtagelse, der gælder ernæringsanprisninger, som er beskrevet nedenfor.

Ernæringsanprisninger, der i øvrigt er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen, tillades ligeledes, hvis det alene er indholdet af ét næringsstof, som afviger fra ernæringsprofilen.

Der gælder dog her et krav om, at der på produktet skal gives oplysninger om det næringsstof, der afviger fra profilen, i form af eksempelvis oplysningen »højt indhold af X næringsstof«.

Oplysningen skal fremgå i nærheden af ernæringsanprisningen, på samme side og lige så i øjenfaldende som anprisningen, jf. artikel 4, stk. 2, litra b).

En fødevare med et højt sukkerindhold, der for så vidt angår sukker afviger fra ernæringsprofilen, kan fx anvende anprisningen »lavt fedtindhold«, hvis oplysningen om højt sukkerindhold samtidig gives til forbrugeren ved angivelsen »højt indhold af sukker«.

Denne oplysning skal i så fald placeres tæt ved anprisningen og i samme typografi.

Artikel 4, stk. 3 [Alkohol]

Der må ikke anvendes sundhedsanprisninger for drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol.

For disse produkter må der heller ikke anvendes ernæringsanprisninger, med undtagelse af anprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller reduceret alkohol- eller energiindhold, jf. dog nationale regler.

Artikel 4, stk. 4 [Alkohol - nationale bestemmelser]

Der er endnu ikke fastsat specifikke fællesskabsbestemmelser om ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller et nedsat alkohol- eller energiindhold for alkoholholdige drikkevarer.

Af samme årsag gælder bilagets betingelser for anprisningen »light« eller »reduceret« ikke for anprisninger på alkoholholdige drikkevarer.

Anprisninger på alkoholholdige drikkevarer vedrørende et lavt alkoholindhold eller et nedsat alkohol- eller energiindhold kan ske i henhold til nationale regler, såfremt sådanne findes.

Danmark har ikke sådanne regler, og derfor vil brugen af disse anprisninger i hvert enkelt tilfælde skulle vurderes i henhold til de generelle principper for anprisninger, jf. artikel 3 herunder, at de ikke må være vildledende.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et notat vedrørende anprisningen »alkoholfri« (notat af 10. maj 1994).

Det fremgår heraf, at produkter, der anprises som »alkoholfri«, højst bør indeholde 0,1 % alkohol-volumen.

Retningslinierne skal blandt andet sikre, at personer der er i antabusbehandling mod alkoholmisbrug, ikke bliver alvorligt syge, hvis de indtager disse drikkevarer.

Artikel 4, stk. 5 [Mulighed for vedtagelse af yderligere begrænsninger og forbud]

Med bestemmelsen er der på nationalt plan mulighed for at begrænse eller forbyde brugen af ernærings- og sundhedsanprisninger af andre fødevarer eller fødevarekategorier end dem, der er nævnt i stk. 3 (drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % volumen).

Begrænsninger eller forbud efter denne bestemmelse skal vedtages i komitéprocedure efter forordningens i artikel 25, stk. 3 og samtidigt være videnskabelig baseret.

Artikel 5, Almindelige betingelser

Artiklen nævner en række betingelser, som alle skal være opfyldt, for at anvendelse af enhver form for anprisning er tilladt.

Artikel 5, stk. 1, litra a) [Gavnlig virkning]

Et af de vigtigste generelle krav, der stilles til både ernærings- og sundhedsanprisninger er, at de skal vedrøre en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er dokumenteret ved almindelig anerkendt videnskabelig evidens.

Artikel 5, stk. 1, litra b) [Mængdekrav]

Det næringsstof eller andet stof, som en anprisning vedrører, skal forekomme i fødevaren i en så betydelig mængde eller forekomme i en så reduceret mængde, at fødevaren har den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning.

Ved tvivlstilfælde, må det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt kravet er opfyldt, eller om der kan være tale om vildledning af forbrugerne.

For så vidt angår de vitaminer og mineraler, som kan deklareres, er det i næringsdeklarationsbekendtgørelsen angivet, at en »betydelig mængde« svarer til 15 % af den anbefalede daglige tilførsel (ADT)

i 100 g eller 100 ml eller pr. pakning, hvis denne kun indeholder en enkelt portion.

For vitaminer og mineraler, hvor der ikke er fastsat ADT-værdier, kan det være vanskeligt at vurdere, hvilken mængde af næringsstoffet, der udgør » en betydelig mængde «.

Kommissionen har meddelt, at der arbejdes på en revidering af næringsdeklarationsdirektivet.

Tidshorisonten for dette arbejde, kendes endnu ikke.

For så vidt angår anprisninger af vitaminer og mineraler bemærkes, at berigelsesforordningen

, som finder anvendelse fra den 1. juli 2007, blandt andet indeholder en positivliste over vitaminer og mineraler, som lovligt kan tilsættes til fødevarer.

Der skal dog gøres opmærksom på, indtil at der er fastsat maksimumgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer kræves en individuel godkendelse, jf. § 21 i tilsætningsstofbekendtgørelsen

.

Artikel 5, stk. 1, litra c) [Skal kunne udnyttes af kroppen]

Det næringsstof eller andet stof, der anprises, skal foreligge i en form, som kroppen kan udnytte.

Artikel 5, stk. 1, litra d) [Mængdekrav i forhold til normalt indtag]

Den mængde, en forbruger indtager af en given fødevare, skal indeholde en betydelig mængde af det anpriste næringsstof eller andet stof, som anprises, og som dermed frembringer den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning.

Eksempelvis vil en anprisning ikke blive accepteret, selvom der er en betydelig mængde anprist stof pr. 100 gram, hvis produktet almindeligvis har begrænset anvendelse.

Eller hvis forbrugeren skal indtage urealistiske mængder for at opnå den anpriste effekt.

Artikel 5, stk. 2 [Forbrugerforståelse]

Det gælder for ernærings- og sundhedsanprisninger, at de kun tillades, hvis det kan forventes, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå de gavnlige virkninger udtrykt ved anprisningen.

I vurderingen af, om en anprisning er forståelig, vil Fødevarestyrelsen i forbindelse med dens kontrolvirksomhed foretage konkrete vurderinger af eventuelle vildledningsaspekter.

Artikel 5, stk. 3 [Fødevarer klar til brug]

De anvendte anprisninger skal vedrøre fødevarer klar til brug ifølge producentens anvisninger.

Artikel 6, Videnskabelig dokumentation for anprisninger

Virksomhederne skal kunne retfærdiggøre anvendelsen af en ernærings- og sundhedsanprisning.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige Fødevareregionerne, kan kræve at virksomhederne fremlægger den dokumentation og de data, der godtgør, at anprisningsforordningens bestemmelser er overholdt af virksomheden.

Det anbefales virksomhederne, at de undgår at anvende andre formuleringer end dem, der er optaget i bilaget til forordningen eller på artikel 13/14 listerne, medmindre de er helt sikre på, at den benyttede anprisning er identisk med én af de anprisninger, der optræder i bilaget eller på listerne, og som dermed er godkendte.

Virksomheden skal sikre sig, at den ligger inde med dokumentation for, at det anpriste produkt lever op til de generelle betingelser i forordningen, og de mere specifikke betingelser, der er fastlagt i bilaget til forordningen eller i artikel 13/14 listerne for anvendelsen af den konkrete anprisning, som benyttes.

Virksomheden skal også sikre sig, at den har dokumentation for den anpriste fødevares indhold af alle de næringsstoffer og andre stoffer, som vil skulle indgå i vurderingen af, om den benyttede anprisning er anvendt i overensstemmelse med forordningens generelle bestemmelser og de mere specifikke krav, der stilles til den specifikke anprisning, der benyttes.

Det fremgår af Kontrolvejledningen, at virksomheder i alle handelsled skal kunne dokumentere anprisninger, oplysninger og påstande, jf. særligt Kontrolvejledningens afsnit 3.6.8 om kontrol af mærkning, vildledning og anprisning.

Producenter skal dermed kunne fremvise fagligt materiale, der dokumenterer de anvendte anprisninger på produkterne.

Fødevarekontrollen vil ligeledes kunne afkræve dokumentation fra detailbutikker, som sælger de pågældende produkter.

Detailbutikkerne må i sådanne tilfælde have en rimelig frist til at fremskaffe dokumentationen fra den enkelte leverandør.

I de tilfælde, hvor en detailbutik sælger importerede varer, og dermed i Danmark er det første led i markedsføringen, da vil fødevarekontrollen kunne afkræve dokumentationen direkte af detailbutikken.

Det må da være op til detailleddet, at opnå den fornødne dokumentation fra den udenlandske leverandør.

Kontrolvejledningen til Fødevareregionerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside

www.fvst.dk

under punktet Kontrol, Kontrollens værktøjer.

Artikel 7, Næringsdeklaration

Anvendelse af ernærings- eller sundhedsanprisninger i forbindelse med markedsføringen af emballerede fødevarer udløser krav om næringsdeklaration.

Sundhedsanprisninger, der benyttes i forbindelse med generiske reklamer er ikke omfattet af kravet om næringsdeklaration.

Krav om næringsdeklaration gælder heller ikke for uindpakkede fødevarer, der udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, samt gælder heller ikke for fødevarer, der pakkes ind på salgsstedet på køberens anmodning, eller som er færdigpakket med henblik på at blive solgt straks, jf. artikel 1, stk. 2.

Nationale regler kan anvendes indtil der er fastsat harmoniserede regler på dette område.

I Danmark er der ikke fastsat specifikke nationale regler for næringsdeklaration på uemballerede fødevarer.

Dog skal virksomheder imidlertid kunne fremvise data og dokumentation, der godtgør, at forordningen er overholdt, jf. artikel 6 i forordningen.

Næringsdeklarationen skal være let læselig, klart synlig, uudslettelig, og være anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Endelig skal deklarationen være anført på et iøjnefaldende sted.

Reglerne for næringsdeklaration fremgår af næringsdeklarationsbekendtgørelsen

.

Der er nærmere forklaring om næringsdeklarationsreglerne i Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler, september 1993.

Ved brug af anprisninger om indhold af eksempelvis energi, protein og fedt, er der alene krav om anvendelse af den såkaldt korte næringsdeklaration, der alene omfatter deklarationsoplysninger om energi, protein, kulhydrat og fedt.

Ved brug af anprisninger om indhold af sukker, mættet fedt, kost-fibre og natrium (salt) er der krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration.

Den lange næringsdeklaration giver, foruden de oplysninger, der indgår i den korte næringsdeklaration, oplysning om indhold af sukker, mættet fedt, kostfibre og natrium (salt).

En anprisning af salt tolkes derfor som en ernæringsanprisning og udløser den lange næringsdeklaration.

Dette er en ændring af tidligere praksis.

FVST er bekendt med, at vejledningen om næringsdeklaration som følge heraf skal ændres, idet den ikke stemmer overens med forordningen.

Ved anprisninger, der vedrører indholdet af vitaminer og mineraler, skal oplysningerne om indholdet af de anpriste vitaminer og mineraler anføres i næringsdeklarationen.

Det bemærkes, at der ved tilsætningen af vitaminer og mineraler er krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration

.

Et naturligt indhold af vitaminer og mineraler kan derimod deklareres i forlængelse af den korte næringsdeklaration

.

Ved brug af sundhedsanprisninger skal den lange næringsdeklaration anvendes.

Dette gælder imidlertid ikke for sundhedsanprisninger, der benyttes i forbindelse med generiske reklamekampagner (se ovenfor).

I henhold til artikel 3 i berigelsesforordningen kan anprisninger kun omfatte de i bilag 1 til berigelsesforordningen nævnte vitaminer og mineraler.

Dette medfører dog, at produkter, som bliver markedsført med anprisninger med henvisning til eksempelvis selen eller chrom ikke kan have disse mineraler angivet i næringsdeklarationen, idet selen og chrom ikke optræder i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992.

Som omtalt ovenfor, skal næringsdeklarationsdirektivet revideres blandt andet med henblik på at ændre disse regler.

For kosttilskud gælder særlige regler med hensyn til næringsdeklaration.

Dette fremgår af kosttilskudsbekendtgørelsen

.

De pågældende regler er nærmere beskrevet i den danske kosttilskudsvej-ledning

.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 3

Generelle principper for alle anprisninger

Ernærings- og sundhedsanprisninger må kun anvendes i mærkning og præsentation af eller reklame for fødevarer, der markedsføres i Fællesskabet, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning. Med forbehold af direktiv 2000/13/EF og 84/450/EØF må ernærings- og sundhedsanprisninger ikke

a) være usande, tvetydige eller vildledende

b) rejse tvivl om andre fødevarers sikkerhed og/eller ernæringsmæssige tilstrækkelighed

c) tilskynde til eller billige overdrevent forbrug af en fødevare

d) angive, indikere eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan tilføre tilstrækkelige mængder næringsstoffer. Undtagelser, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, for næringsstoffer, som ikke kan fås i tilstrækkelige mængder gennem en afbalanceret og varieret kost, herunder betingelserne for deres anvendelse, kan vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, under hensyn til de særlige betingelser, der gælder i medlemsstaterne

e) henvise til forandringer af kropsfunktioner, som kan give anledning til eller udnytte en frygt hos forbrugeren, enten ved tekst eller ved billeder, grafik eller symboler.

17)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler.

18)

Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame.

19)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).

20)

Eksemplerne stammer fra Vejledning om sundhedsanprisninger af 1. juni 1993.

-

Hvis ikke… så!

-

Tør du lade være med…?

-

Vil du se dine børnebørn vokse op?

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 4

Betingelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger

1. Senest den 19. januar 2009 fastsætter Kommissionen særlige ernæringsprofiler, herunder dispensationer, som fødevarer eller visse fødevarekategorier skal overholde for at være genstand for ernærings- eller sundhedsanprisninger, samt betingelserne for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer eller fødevarekategorier for så vidt angår ernæringsprofiler. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3. Ernæringsprofilerne for fødevarer og/eller bestemte fødevarekategorier fastsættes under hensyntagen til navnlig

a) mængderne af visse næringsstoffer og andre stoffer i fødevaren såsom fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, sukkerarter og salt/natrium

b) fødevarens (eller fødevarekategoriernes) betydning for og bidrag til kosten for befolkningen generelt, eller, hvis det er relevant, for visse risikogrupper, herunder børn

c) den samlede ernæringsmæssige sammensætning af fødevaren og forekomsten af næringsstoffer, hvis indvirkning på sundheden er videnskabeligt anerkendt.

Ernæringsprofilerne baseres på den videnskabelige viden om kost og ernæring samt deres sammenhæng med sundhed.

Ved fastsættelsen af ernæringsprofilerne anmoder Kommissionen autoriteten om inden for 12 måneder at tilvejebringe relevante videnskabelige udtalelser, navnlig med hensyn til

i)om profilerne bør fastsættes for fødevarer generelt og/eller for fødevarekategorier

ii) valg og afvejning af næringsstoffer, der skal tages i betragtning

iii) valg af referencemængde/grundlag for profiler

iv) fremgangsmåden for beregning af profilerne, og

v) gennemførlighed og afprøvning af et foreslået system.

Ved fastsættelsen af ernæringsprofilerne gennemfører Kommissionen høring af de interesserede parter, herunder ledere af fødevarevirksomheder og forbruger-grupper. Ernæringsprofiler og betingelserne for deres anvendelse opdateres for at tage hensyn til relevant videnskabelig udvikling og til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, og efter høring af de interesserede parter, herunder ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.

2. Uanset stk. 1 tillades ernæringsanprisninger,

a) der henviser til en reduktion af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, sukkerarter og salt/natrium, uden henvisning til en ernæringsprofil for det eller de specifikke næringsstoffer, som anprises, såfremt anprisningerne er i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning

b) selv om et enkelt næringsstof ikke lever op til ernæringsprofilen, forudsat at der gives oplysning om det specifikke næringsstof i nærheden af, på samme side og lige så iøjnefaldende som anprisningen. Oplysningen formuleres således: »Højt indhold af [...

]«.

3. For drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. må der ikke anvendes sundhedsanprisninger.

For drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. må der kun anvendes ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller et nedsat alkohol- eller energiindhold.

4. Relevante nationale bestemmelser kan finde anvendelse i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, så længe der ikke findes specifikke fællesskabs-bestemmelser om ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller et nedsat alkohol- eller energiindhold i drikkevarer eller til alkohol- eller energifri drikkevarer, som normalt indeholder alkohol.

5. Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved fastsættelse af, om ernærings- eller sundhedsanprisninger af andre fødevarer eller fødevarekategorier end dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal være omfattet af begrænsninger eller forbud, kan vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, og på grundlag af videnskabelig dokumentation.

21)

Navnet på det næringsstof, der ikke lever op til ernæringsprofilen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 5

Almindelige betingelser

1. Anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger tillades kun, hvis følgende betingelser er opfyldt

a) Forekomsten, fraværet eller det reducerede indhold i en fødevare eller føde-varekategori af det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, har en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

b) Det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører,

i) forekommer i det færdige produkt i en betydelig mængde som defineret i EF-lovgivningen eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i en mængde, der frembringer den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens, eller

ii) forekommer ikke eller forekommer i en reduceret mængde, der frembringer den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

c) Det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, foreligger i givet fald i en form, som kroppen kan udnytte.

d) Den mængde af produktet, som med rimelighed kan antages at blive indtaget, indeholder en betydelig mængde, som defineret i EF-bestemmelser, af det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, en betydelig mængde, der frembringer den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

e) De særlige betingelser i kapitel III eller IV, alt efter hvad der er relevant, er overholdt.

2. Anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger tillades kun, hvis det kan forventes, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå de gavnlige virkninger, således som de udtrykkes i anprisningen.

3. Ernærings- og sundhedsanprisninger skal vedrøre fødevarer klar til brug ifølge producentens anvisninger.

22)

Jf. § 13, nr. 6), jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (med senere ændringer).

23)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

24)

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer (med senere ændringer).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 6

Videnskabelig dokumentation for anprisninger

1. Ernærings- og sundhedsanprisninger skal være baseret på og dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

2. Ledere af fødevarevirksomheder, der anvender en ernærings- eller sundhedsanprisning, skal retfærdiggøre anvendelsen af anprisningen.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan kræve, at en leder af en fødevarevirksomhed eller en person, der markedsfører et produkt, fremlægger enhver relevant dokumentation og de data, der godtgør, at denne forordning er overholdt.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 7

Næringsdeklaration

Deklarationspligten og de nærmere bestemmelser herfor i henhold til direktiv 90/496/EØF i forbindelse med en ernæringsanprisning finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med en sundhedsanprisning, undtagen ved generiske reklamer. Næringsdeklarationen skal bestå af de oplysninger, der er nævnt i gruppe 2, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 90/496/EØF.

Desuden skal mængden af det eller de stoffer, som ernærings- eller sundheds-anprisningen vedrører, og som ikke fremgår af næringsdeklarationen, angives i samme synsfelt som næringsdeklarationen og angives i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 90/496/EØF.

For kosttilskud angives næringsdeklarationen i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2002/46/EF.

25)

Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (med senere ændringer).

26)

Jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

27)

Jf. § 13, nr. 6), jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (med senere ændringer).

28)

Jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 683 af 21. juli 2003 om kosttilskud.

29)

Vejledning om kosttilskud, september 2005.

Kapitel III

Ernæringsanprisninger

Artikel 8, Særlige betingelser

I bilaget til anprisningsforordningen er opstillet en positivliste over de ernæringsanprisninger, som er tilladte at anvende i forbindelse med markedsføringen af fødevarer, og de betingelser, der er fastsat for dem.

De øvrige betingelser i forordningen forudsættes tillige overholdt.

En eventuel ændring af bilaget skal ske i forskriftsprocedure med kontrol efter anprisningsforordningens artikel 25, stk. 3.

I forbindelse med mærkning og markedsføring af almindelige fødevarer er det forbudt at give indtryk af, at en fødevare besidder egenskaber, der er kendetegnet for fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Eksempelvis er »laktosefri«, »glutenfri« og »lavt proteinindhold« ernæringsmæssige egenskaber, som er forbeholdt produkter, som reguleres i henhold til reglerne om fødevarer bestemt til særlig ernæring

.

De nævnte eksempler på ernæringsmæssige egenskaber falder i stedet ind under bekendtgørelse om fødevarer bestemt til særlig ernæring

.

Det bemærkes, at forordningens artikel 28, stk. 3 indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter ernæringsanprisninger, som er blevet lovligt anvendt i en medlemsstat før den 1. januar 2006, og som ikke er omfattet af bilaget, kan benyttes frem til den 19. januar 2010.

Denne overgangsbestemmelse giver tilstrækkelig med tid til at sikre en harmonisering, herunder eventuelle relevante revideringer af bilaget over tilladte ernæringsanprisninger.

Overgangsbestemmelsen gælder indskrænkende for den pågældende medlemsstat, som har tilladt anprisningen.

Bestemmelsen er således ikke en åbning for, at alle mulige ernæringsanprisninger som har været tilladt i en eller flere medlemsstater skal kunne tillades i alle andre medlemsstater.

Artikel 9, Sammenlignende anprisninger

Artikel 9 i anprisningsforordningen beskriver, under hvilke betingelser ernæringsanprisninger må være baseret på en sammenligning mellem fødevarer (såkaldte »sammenlignende anprisninger«).

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med de sammenlignende anprisninger, som jf. bilaget til forordningen er tilladte, og de specifikke kriterier, der gælder for deres anvendelse.

Det drejer sig om anprisningerne »energireduceret«, »forøget indhold af [navn på næringsstof]«, »reduceret indhold af [navn på næringsstof]« og »light/let«.

Referencefødevare

For anprisninger, der sammenligner næringsindholdet i fødevarer, gælder der et krav om, at de fødevarer, der inddrages i sammenligningen, tilhører samme fødevarekategori.

Henvisningen til »samme kategori« i bestemmelsen skal forstås på samme måde, som henvisningen til et »lignende produkt« i bilaget til forordningen.

Hvordan man konkret skal fortolke »samme kategori/et lignende produkt« vil i hvert tilfælde være underlagt en konkret vurdering.

Vigtige elementer i vurderingen af, om der er tale om »samme kategori/et lignende produkt«, er forbrugerforståelse og vildledningsaspektet.

Der bør anlægges en snæver fortolkningsramme i sådanne vurderinger, for at anprisningerne er formålstjenlige og ikke vildledende.

For eksempel kan man ikke tage alle mælkeprodukter under en kategori og sammenligne almindelig mælk med yoghurt eller fløde.

Det er heller ikke hensigtsmæssigt at sammenligne smøreost med fast ost, tomatsuppe med aspargessuppe eller hønsesalat med sommersalat.

Sammenligningen skal ske med en række fødevarer i samme kategori, herunder andre varemærkers fødevarer.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i tilsvarende »almindelige produkter« af lignede karakter, som er repræsentative for markedet.

Det vil således som udgangspunkt ikke være acceptabelt udelukkende at sammenligne med egne produkter, medmindre der ikke eksisterer andre varemærker indenfor den pågældende produktkategori.

Hvis en producent fx udvikler en lettere variant af et produkt, vil det oprindelige produkt ikke alene kunne indgå som sammenligningsgrundlag for en sammenlignende anprisning af den nye variant.

Hvis en virksomhed fx udvikler en marmelade med mindre sukker, men deres oprindelige marmelade indeholder mere sukker end andre marmelader på markedet, så vil det være vildledning at anprise, at den nye variant har et »reduceret indhold af sukker«.

Det er samtidig væsentligt, at den sammenlignende anprisning er anvendelig for den danske forbruger.

Det vil sige at de produkter, der indgår i sammenligningen, skal være repræsentative for det danske marked.

Sammenligning med produkter, som de danske forbrugere ikke har adgang til, vil ikke blive accepteret.

Der kan som reference ikke støttes ret på eventuelle fastsatte maksimumsværdier for næringsstoffer, fx i visse fødevarestandarder, hvis produkter med et sådant næringsindhold ikke er repræsentative for markedet.

Eksempelvis vil sammenligningsgrundlaget for marmelade ikke være sukkerindholdet, som fastsat i EU regler, da almindelig marmelade på det danske marked indeholder mindre sukker end fastsat i standarden.

Væsentlig sammenligning

Der skal være tale om en væsentlig ændring, så forbrugeren ikke bliver vildledt.

Krav til henholdsvis reduktion og øgning er angivet i forordningens bilag under de pågældende anprisninger.

Eksempelvis skal der for henholdsvis fedt, sukker og energi være en reduktion på mindst 30 %, medens for salt kræves mindst 25 % reduktion.

Når der skal sammenlignes med en række produkter i samme kategori vil gennemsnittet af disse produkters næringsindhold kunne danne grundlag for den sammenlignende anprisning.

Der skal imidlertid tages behørigt hensyn til den variation, der er i næringsindholdet for de produkter, der sammenlignes med.

Eksempelvis, hvis der er stor variation i fedtindholdet i typiske »almindelige produkter«, vil det ikke være hensigtsmæssig at alene tage udgangspunkt i en gennemsnitsværdi af disse produkter, da man risikerer, at en reduktion på 30 % i forhold til gennemsnitsværdien ikke adskiller sig væsentlig fra de »almindelige produkter«, som befinder sig i den lave ende af variationsskalaen.

Reduktionens størrelse, det vil sige forskellen i mængden af næringsstoffer og/eller energiværdien skal angives på produktet.

Forskellen i mængden af næringsstoffer kan angives enten i procent og/eller i gram pr. 100 gram.

Det er selvfølgelig væsentligt, at sammenligningen vedrører samme mængde af fødevaren.

Forskellen i mængden af næringsstoffer skal angives på en sådan måde, at der ikke kan ske vildledning af forbrugerne.

Det skal bemærkes, at de i bilaget fastsatte krav til reduktionen, angivet i procent, bør svare til en reduktion i absolut mængde (gram), der er af væsentlig ernæringsmæssig betydning, så forbrugeren ikke bliver vildledt.

Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er en væsentlig reduktion i absolut mængde (gram/kJ).

Dette princip er tidligere beskrevet i Vejledning om anprisningen light/let for levnedsmidler

samt i Codex guidelines

.

Det vil eksempelvis være vildledende at anprise en fødevare »light«, eller »fedt-reduceret«, hvis fedtindholdet i det tilsvarende »almindelige produkt« i forvejen er lavt.

I henhold til Codex retningslinierne bør ændringen som minimum svare til den mængde, som er defineret som »lavt indhold« eller »kilde til«.

Vejledningen om anprisningen light/let for levnedsmidler ophører.

Principper fra vejledningen vil dog være overført til denne vejledning, jf. blandt andet ovenstående.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 8

Særlige betingelser

1. Det er kun tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er angivet i bilaget og opfylder betingelserne i denne forordning.

2. Ændringer af bilaget vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, og, hvor det er relevant, efter høring af autoriteten. Kommissionen inddrager i passende omfang interesserede parter, navnlig ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper, for at vurdere, hvordan de pågældende anprisninger opfattes og forstås.

30)

Jf. forordningens betragtning nr. (22).

31)

Jf. § 5, stk. 2, litra b) i bekendtgørelse nr. 115 af 11. marts 2002 om fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 9

Sammenlignende anprisninger

1. Med forbehold af direktiv 84/450/EØF må sammenligninger kun foretages mellem fødevarer af samme kategori, idet en række fødevarer, der tilhører den pågældende kategori, tages i betragtning. Forskellen med hensyn til mængden af et næringsstof og/eller energiværdien skal anføres, og sammenligningen skal vedrøre samme mængde af fødevaren.

2. Sammenlignende ernæringsanprisninger skal sammenligne den pågældende fødevares sammensætning med en række fødevarer i samme kategori, som ikke har en sammensætning, der tillader, at de ledsages af en anprisning, herunder andre varemærkers fødevarer.

32)

I vejledning nr. 25085 af 1995 om anprisningen light/let for levnedsmidler fremgår det på side 3, ar »Når anprisningen light/let anvendes, skal sammenligningen referere til et typisk produkt af lignende karakter altså tilsvarende almindelige varer«.

33)

CAC/GL 23-1997.

Rev. 1-2004 Guidelines for use of nutrition and health claims.

Kapitel IV

Sundhedsanprisninger

Artikel 10, Særlige betingelser

Artikel 10, stk. 1

Sundhedsanprisninger må alene anvendes, hvis de opfylder de generelle krav, der stilles til anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger i forordningens kapitel II samt de specifikke krav, der stilles i forordningens kapitel IV om sundhedsanprisninger.

Der må kun benyttes de sundhedsanprisninger, som er opført på de lister over tilladte sundheds-anprisninger, som etableres i overensstemmelse med forordningens artikel 13 og 14.

Artikel 10, stk. 2

Det er vigtigt at være opmærksom på, at anvendelsen af en sundhedsanprisning skal være ledsaget af en række oplysninger i mærkningen, eller - såfremt der ikke findes en sådan mærkning - af præsentationen og reklamerne for den pågældende fødevare

For det første skal der være en erklæring om vigtigheden af at spise varieret og afbalanceret, samt om betydningen af en sund livsstil.

I den forbindelse er det vigtigt, at virksomheden sikrer sig, at den anpriste fødevare ikke fremstår som værende uundværlig eller af afgørende betydning i for hold til en varieret/afbalanceret kost og sund livsstil.

Kravet om, at der skal afgives en sådan erklæring er fastlagt for at sikre, at forbrugeren ikke foranlediges til at forbruge sundhedsanpriste produkter, som et alternativ til en varieret/afbalanceret kost og en sund livsstil.

For kosttilskud skal man være opmærksom på, at der stilles krav om at angive »at kosttilskud ikke bør træde i stedet for en varieret kost«

.

Denne bestemmelse har forrang for anprisningsforordningens bestemmelse i artikel 10, stk. 2, litra a).

Der skal ligeledes i tilknytning til en sundhedsanprisning gives oplysning om den mængde af fødevaren og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den gavnlige virkning, som fremgår af den benyttede sundhedsanprisning.

I forbindelse med oplysninger om mængden af fødevaren og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den anpriste gavnlige virkning, er det vigtigt, at der ikke tilskyndes til overdrevent forbrug af fødevaren eller, at der sker vildledning af forbrugerne, jf. forordningens artikel 3.

Det skal endelig, hvis det er relevant, ligeledes fremgå, hvis der er personer, som skal undgå at indtage fødevaren, eller hvis der er en risiko forbundet med at indtage fødevaren i for store mængder.

Artikel 10, stk. 3

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det generelt ikke findes hensigtsmæssig at benytte uspecifikke sundhedsanprisninger.

Der er dog givet mulighed for at anvende sådanne anprisninger under forudsætning af, at der tilknyttes en beslægtet specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i artikel 13 og 14 opførte lister over tilladte anprisninger.

Uspecifikke anprisninger, det vil sige anprisninger vedrørende generelle uspecifikke gavnlige virkninger, er karakteriseret ved, at de ikke umiddelbart kan dokumenteres.

Eksempler herpå kan være »overskud«, »glæde«, »tilfredshed«, »et godt liv«, »en god start på dagen«.

De nævnte anprisninger kan ikke umiddelbart defineres – og særligt kan de ikke efterprøves.

Derfor skal det forklares/uddybes, hvad den specifikke forståelse af disse anprisninger er og på hvilken måde, produktet er gavnligt for forbrugeren.

Andre eksempler på generelle uspecifikke anprisninger, og som vil skulle underbygges af specifikke anprisninger er »godt for maven«, »gode for halsen«, »sundt hjerte« eller »sunde knogler«.

Anvendelsen af sådanne uspecifikke anprisninger forudsætter, at der tilknyttes en specifik anprisning, som er optaget på artikel 13- eller 14-listen.

Hvis en uspecifik sundhedsanprisning er beslægtet med eller vedrører en artikel 13-anprisning, kan denne først benyttes, når artikel 13-listen er etableret.

Dette sker senest den 31. januar 2010 .

Af overgangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 5 fremgår det, at frem til artikel 13-listen er etableret, kan der anvendes artikel 13, stk. 1, litra a) sundhedsanprisninger fra den 1. juli 2007.

Det er dog virksomhedsledernes ansvar, at forordningens regler er overholdt.

Virksomhederne skal som udgangspunkt kunne dokumentere det uspecifikke udsagn.

Hvis dette ikke er muligt skal sammenhængen mellem den uspecifikke anprisning og artikel 13, stk. 1, litra a)- anprisningen beskrives og dokumenteres.

Yderligere skal artikel 13-anprisningen kunne dokumenteres.

De generelle regler om vildledning samt nationale bestemmelser finder anvendelse.

Hvis en uspecifik sundhedsanprisning er beslægtet med eller vedrører en artikel 14-anprisning, kan denne først benyttes, når den specifikke artikel 14-anprisning er optaget på artikel 14-listen.

Hvis udsagnet er beslægtet med eller vedrører en artikel 13-anprisning, men det faglige materiale vedrører dokumentation af en artikel 14-anprisning, vil den uspecifikke anprisning ligeledes ikke blive accepteret.

Artikel 10, stk. 4

Kommissionen har beføjelse til at fastsætte nærmere retningslinier for gennemførelsen af de særlige betingelser for anvendelsen af sundhedsanprisninger, som er fastlagt i forordningens artikel 10.

Disse retningslinier fastlægges efter den udvalgsprocedure, som er beskrevet i artikel 25, stk. 2.

Artikel 11, Nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner

Det er muligt at fastsætte nationale bestemmelser vedrørende anbefalinger udstedt af nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner, såfremt dette sker i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

Fødevarestyrelsen påtænker ikke at indføre nationale bestemmelser vedrørende sundhedsfaglige sammenslutningers anbefalinger af fødevarer, idet det vurderes, at anprisningsforordningen, sammen med fødevareforordningens bestemmelser om vildledning i artikel 16, er tilstrækkelig til at regulere anvendelsen af anbefalinger udstedt af nationale sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger.

Fødevarestyrelsen betragter anbefalinger udstedt af nationale sundhedsfaglige sammenslutninger i forbindelse med kommercielle meddelelser, som værende omfattet af anprisningsforordningens bestemmelser.

En sådan anbefaling giver i sig selv indtryk af eller indikerer, at fødevaren har særlige egenskaber - herunder af sundhedsmæssig karakter - og falder derved ind under definitionerne »anprisning« og »sundhedsanprisning«, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1) og nr. 5).

Anbefalinger fra sundhedsorganisationer ved markedsføring af fødevarer skal bedømmes ud fra den forståelse eller det samlede indtryk, som organisationens navn giver.

Hvis organisationens navn eller logo kan opfattes som en sundhedsanprisning, bør produktet kunne leve op til en beslægtet relevant godkendt sundhedsanprisning.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil vildledningsbestemmelserne kunne finde anvendelse, jf. anprisningsforordningens artikel 3, litra a, samt fødevareforordningens artikel 16.

Eksempelvis kan et logo for en hjerteforening udformet som et hjerte i sig selv opfattes som en sundhedsanprisning, og logoet er derfor omfattet af forordningens anvendelsesområde.

I praksis medfører dette, at sådanne anbefalinger skal relateres til en beslægtet specifik og samtidig godkendt sundhedsanprisning.

Sundhedsorganisationers anbefalinger som er anvendt i partnerskaber eller anden form for samarbejde mellem virksomheder, organisation og/eller offentlige myndigheder er nærmere beskrevet under artikel 1, stk. 2.

Det er et nationalt anliggende at fastsætte praksis for de nævnte anbefalinger indenfor rammerne af traktatens bestemmelser.

Fødevarestyrelsen påtænker ikke at udforme en liste over tilladte anbefalinger fra sundhedsorganisationer.

Den enkelte anbefaling må underlægges en konkret vurdering om, hvorvidt den er lovlig i henhold til bestemmelserne i forordningen, samt øvrig lovgivning.

Importerede fødevarer med anbefalinger udstedt af sundhedsorganisationer vil være sidestillet med danskproducerede fødevarer, og vil være underlagt den samme vurdering med hensyn til foreneligheden med anprisningsforordningen og de generelle vildledningsbestemmelser i fødevareforordningen

.

Artikel 12, Begrænsninger for anvendelsen af visse sundhedsanprisninger

Følgende sundhedsanprisninger er forbudte

Derudover skal præciseres, at der ligeledes gælder et forbud mod

Det generelle forbud mod sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, jf. artikel 2, stk. 1, litra b) i mærkningsdirektivet

og § 76 i mærkningsbekendtgørelsen

fastholdes i forordningen, hvilket bety­der, at man ikke kan tillægge en fødevare egenskaber til forebyggelse, behandling eller helbredelse af en menneskelig sygdom.

Fødevarestyrelsen er opmærksom på problemer med en grænsedragning mellem »reduceret ri­siko« og »forebygge«.

Men reglerne i mærkningsdirektivet skal efterleves.

Muligheden for at benytte anprisningen »reduceret risiko for sygdom« gør det ikke muligt at markedsføre medicin som mad.

Der henvises i øvrigt til definitionen af »reduceret risiko for sygdom«, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 6).

Lægemiddelloven har forrang før fødevarereglerne, se i øvrigt bemærkningerne under artikel 14, stk. 2.

Det er Lægemiddelstyrelsen, som afgør, hvorvidt en sundhedsanprisning indebærer, at det konkrete produkt bliver omfattet af lægemiddeldefinitionen.

Begrebet »andre sammenslutninger« i litra c) skal fortolkes bredt og læses i sammenhæng med artikel 11.

Forbudet omfatter alle sammenslutninger, der ikke falder ind under »Nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutio­ner«, jf. artikel 11.

Forordningens artikel 3 skal i denne forbindelse ligeledes iagttages, idet bestemmelsen indeholder en række krav til og begrænsninger for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger.

Artikel 13 Andre sundhedsanprisninger end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed

Artikel 13, stk. 1

I henhold til denne bestemmelse tillades såkaldte »artikel 13-sundhedsanprisninger«, der beskri­ver eller henviser til

a) et næringsstofs eller andet stofs betydning for kroppens vækst, udvikling og kroppens funktio­ner, eller

b) psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, eller

c) en slankende virkning eller vægtkontrol eller nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse eller til reduktion af kostens energiindhold.

I forhold til disse »slanke-anprisninger« har direktiv 96/8/EF om energifattige diæter dog forrang.

Disse anprisninger skal være videnskabeligt dokumenteret og forståelige for gennemsnitsforbru­geren og skal være angivet på en liste over tilladte anprisninger, som senest den 31. januar 2010 vedtages i forvaltningsprocedure med kontrol, jf. artikel 25, stk. 3.

Undtagelsesvis kan artikel 13-sundhedsanprisninger, som henviser til et næringsstofs betydning for kroppens vækst og udvikling, jf. artikel 13, stk. 1, litra a) benyttes fra den 1. juli 2007 , jf. over-gangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 5.

Det er således virksomhedens ansvar at sikre, at anvendelsen ikke strider imod bestemmelserne i anprisningsforordningen og eventuelle nationale bestemmelser.

Når artikel 13-listen er etableret må virksomhederne alene anvende anprisninger, der er optaget på listen, og under overholdelse af de nærmere specificerede bestemmelser, der måtte gælde for deres anvendelse.

Der er efter listens etablering senest den 31. januar 2010 ingen yderligere overgangs-ordning for de sundhedsanprisninger, som ikke kommer med på listen.

Et eksempel på en sundhedsanprisning omfattet af artikel 13, stk. 1, litra a) er »calcium har betyd­ning for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne«.

Eksempel på sundhedsanprisninger, som umiddelbart vurderes at være omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b) er sundhedsanprisninger med henvisning til indlæringsevne, hukommelse eller opkvikkende virkning.

For andre sundhedsanprisninger, herunder anprisninger, der henviser til psykologiske og ad­færdsmæssige funktioner eller slankende virkning, jf. artikel 13, stk. 1, litra b) og c) gælder den overgangsperiode, som er fastsat i forordningens artikel 28, stk. 6

a) For de nævnte anprisninger, som har været lovligt anvendt før den 19. januar 2007, og er blevet vurderet og godkendt nationalt , kan følgende godkendelsesprocedure følges

Medlemsstaterne skal senest den 31. januar 2008 informere Kommissionen om sådanne anprisninger ledsaget af en rap­port, der vurderer de videnskabelige data, der støtter disse anprisninger.

Kommissionen godkender anprisningerne efter høring af EFSA og følger forvaltningsprocedure med kontrol, der er beskrevet i forordningen artikel 25, stk. 3.

Sundhedsanprisninger, som ikke godkendes efter denne procedure, kan fortsat anvendes i op til 6 måneder efter, at de er blevet afvist.

De danske myndigheder har ikke godkendt nogen sundhedsanprisninger, der er omfattet af dette stykke.

b) Anprisninger, der har været lovligt anvendt før den 19. januar 2007, men som ikke har været vurderet og godkendt nationalt, kan fortsat anvendes, hvis der i henhold til forordningen indgives ansøgning om godkendelse inden den 19. januar 2008.

Anprisninger der ikke godkendes kan fortsat anvendes i op til 6 måneder efter, at de er blevet afvist.

Krav til ansøgning vil være på linie med de retningslinier for ansøgning, som fremgår af EFSA’s vejledning vedrørende ansøgning om godkendelse af en artikel 14-sundhedsanprisning.

Det fremgår ikke helt klart af artikel 28, stk. 6, hvilken tidshorisont, der er for behandling af ansøgningen.

Men der henvises til artikel 15, og tids­horisonten fremgår af denne bestemmelse.

Den endelige beslutning vedrørende ansøgningen skal vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2, jf. artikel 17, stk. 3.

Overgangsbestemmelsen skal forstås indskrænkende for den pågældende medlemsstat, som har tilladt anprisningen, og er som nævnt ovenfor ikke en åbning for, at sundhedsanprisninger omfattet af dette stykke, og som blot har været tilladt i en eller flere medlemsstater, skal kunne tillades i alle andre medlemsstater.

Artikel 13, stk. 2

Det er de kompetente myndigheder i medlemslandene, som fremsender en liste til Kommissionen med de anprisninger, der søges optaget på artikel 13-listen.

Den liste, der udarbejdes nationalt, til­vejebringes ved, at virksomhederne sender deres ønsker til anprisninger, og dokumentationen herfor til de kompetente myndigheder.

Fødevarestyrelsen skal som kompetent myndighed i Danmark, senest den 31. januar 2008 , fore­lægge Kommissionen en liste med de »artikel-13« anprisninger, der jf. artikel 13, stk. 1, foreslås optaget på den såkaldte artikel 13-liste.

Artikel 13, stk. 3

Kommissionen skal senest den 31. januar 2010 på baggrund af de lister, som indsendes af de kompetente nationale myndigheder og efter en høring af EFSA, vedtage en europæisk liste over tilladte artikel 13, stk. 1-anprisninger.

Artikel 13, stk. 5

For artikel 13-anprisninger, der bygger på nyere udviklet evidens, og/eller for hvilke der er anmo­det om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, kan der fra den 1. februar 2008 søges om optagelse på artikel 13-listen.

Processen for anmodning om at få en artikel 13, stk. 5-anprisning på artikel 13-listen er forklaret nærmere i vejledningens gennemgang af artikel 18 og 21.

Desuden er der vedtaget gennemførelsesbestemmelser ved forordning (353/2008) for udarbejdelse og indgivelse af ansøgning om godkendelse af sundhedsanprisninger.

Artikel 14, Anprisninger af en reduceret risiko for sygdom og af børns udvikling og sundhed

Anprisninger af en reduceret risiko for sygdom og anprisninger af børns udvikling og sundhed kan først benyttes efter godkendelse som følge af proceduren i forordningens artikel 15, 16, 17 og 19.

En ansøgning om godkendelse skal sendes til Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, som videresender an­søgningen til EFSA.

Godkendte sundhedsanprisninger og de betingelser, der gælder for dem, vil blive opført på en liste, jf. artikel 20.

Anvendelse af anprisningen er ikke forbeholdt ansøgeren, med mindre anprisningen er godkendt på grundlag af ejendomsretligt beskyttede data, jf. artikel 21.

Forordningen tillader anprisninger af en reduceret risiko for sygdom.

Disse anprisninger defineres som » enhver sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtag af en fødevarekate­gori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvik­ling af en sygdom hos mennesker «, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 6).

Fødevarestyrelsen betragter fx anprisninger vedrørende en cholesterolnedsættende effekt som en sundhedsanprisning, der falder ind under forordningens artikel 14.

Cholesterol opfattes således som en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdomme, jf. definitionen i artikel 2, stk. 2, nr. 6.

Alle anprisninger, der direkte eller indirekte angiver, at en konkret fødevare er af betydning for børns udvikling og sundhed er omfattet af artikel 14.

Fødevarestyrelsen er af den opfattelse, at »ar­tikel 13-sundhedsanprisninger«, der udelukkende henviser til børn, er omfattet af artikel 14, hvor­imod »artikel 13-sundhedsanprisninger«, som principielt kan gælde for hele eller større dele af be­folkningen inklusiv børn, er omfattet af artikel 13.

Der er ikke fastsat en egentlig definition for aldersperiode for børn.

Som nævnt ved artikel 2 for­tolker Fødevarestyrelsen »børn« som alle børn fra 0 år til 18 år.

Denne aldersgrænse er fastsat for at have en indikation af, at børn i voksealderen er omfattet af definitionen (anprisninger med henvis­ning til børns udvikling og sundhed).

Desuden er der i Kommissionens direktiv 2006/141/EF fastsat en definition af spædbørn og småbørn

Spædbørn og småbørn er en undergruppe af børn, som er omfattet af artikel 14 i anprisningsfor­ordningen.

Hvis EFSA konkluderer, at en anprisning kun er videnskabeligt dokumenteret for børn, så skal den pågældende anprisning opfattes som en artikel 14-anprisning.

Til brug som vejledning til an­søgninger om godkendelse af en artikel 14-anprisning har EFSA udarbejdet Guidelines

for godken­delse af sundhedsanprisninger til optagelse på artikel 14-listen, samt for godkendelse af artikel 13-sundhedsanprisninger, der bygger på ny evidens, jf. artikel 13, stk. 5.

EFSA Guidelines indeholder blandt andet en skabelon til brug for ansøgning om godkendelse af anprisninger.

Artikel 14, stk. 2

Kosten er kun én af mange faktorer, som kan udløse visse sygdomme hos mennesker.

Betragtning (28) henviser ligeledes til faktorer som alder, genetisk disposition, omfanget af fysisk aktivitet, for­brug af tobak og andre rusgifte, miljøeksponering og stress.

Fordi det ikke altid er klart, hvilke fak­torer spiller ind ved udviklingen af en sygdom, bør der gælde særlige mærkningsbestemmelser for anprisninger af reduceret risiko for sygdom.

Ved benyttelsen af anprisninger om en reduceret risiko for sygdom skal det angives, at den syg­dom, som anprisningen vedrører, kan skyldes mange risikofaktorer, og at en ændring af en af disse risikofaktorer ikke nødvendigvis har en gavnlig virkning.

Yderligere skal artikel 10, stk. 2 iagttages vedrørende mærkning med erklæringer for forbruger-grupper, som det måtte vedrøre.

Bestemmelsen fastslår, at hvor det er relevant skal det angives, hvis særlige persongrupper skal undgå at indtage fødevaren.

Desuden kan det være påkrævet med en passende advarsel mod at indtage for meget af den pågældende fødevare.

Anprisninger, der relaterer sig til forebyggelse, behandling eller helbredelse af en menneskelig sygdom m.v., vil fortsat være forbudt, jf. § 76 i mærkningsbekendtgørelsen

.

Lægemiddelloven har forrang før fødevarereglerne.

I grænsetilfælde, hvor en sundhedsanprisning indebærer, at det konkrete produkt kan være omfattet af lægemiddeldefinitionen, kan Fødevaresty­relsen inddrage Lægemiddelstyrelsen til vurdering af afgrænsningen.

Vurderingen af, om et konkret produkt bliver omfattet af lægemiddelloven, afhænger overordnet set af produktets markedsføring, produktets form og dosis for indtagelse samt produktets eventuelle (farmakologiske, metaboliske eller immunologiske) virkning.

For så vidt angår artikel 14, gælder der kun en overgangsordning for anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed.

En overgangsordning har til formål at sikre, at produkter, som alle­rede er blevet bragt i omsætning, kan bringes i overensstemmelse med reglerne i forordningen og dermed fortsat kan sælges.

I henhold til de hidtil gældende regler har anprisninger med henvisning til reduceret risiko for sygdomme været forbudt, hvorfor der ikke har været behov for en over-gangsperiode for disse anprisninger.

Anprisninger med henvisning til en reduceret risiko for syg­dom kan således ikke bringes på markedet, før de er godkendt af EFSA.

Reglerne for sundhedsanprisninger, hvor der henvises til børns udvikling og sundhed, blev først sent i forhandlingerne om anprisningsforordningen omfattet af samme bestemmelse, som anprisnin­ger med henvisning til reduceret risiko for sygdom.

Der er vedtaget et ændringsforslag til forord­ningen for så vidt angår at etablere en specifik overgangsordning for disse anprisninger

.

Ændrings-forslaget finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2007.

Dermed indikerer Kom­missionen, at de anprisninger, som allerede er på markedet ikke skal trækkes tilbage.

Ændringsfor­slaget får ikke umiddelbart konsekvenser for Danmark, da det formodes, at disse anprisninger ikke har været lovligt anvendt på det danske marked.

Afgrænsningen mellem forordningens artikel 13 og 14, for så vidt angår anprisninger rettet mod børn, er uddybet i Kommissionens vejledning af 14. december 2007

.

Artikel 15, Ansøgning om godkendelse

Anprisninger, der skal godkendes efter proceduren i artikel 15, skal indsendes til Fødevarestyrelsen, Mørkhøj.

Styrelsen sender en kvittering for modtagelse til ansøgeren indenfor 14 dage efter modtagelsen, og videresender straks ansøgningen til EFSA.

Med henvisning til artikel 15, stk. 4 har Kommissionen udstedt forordning (EF) nr. 353/2008 af 18. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger, jf. artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006.

Forordningen indeholder regler for udarbejdelse og indgivelse af ansøgning om godkendelse af sundhedsanprisninger i henhold til artikel 13, stk. 5 og artikel 14 således, at ansøgningen på fyldestgørende vis godtgør, at sundhedsanprisningen er baseret på og dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

De formelle krav, der stilles til ansøgninger og godkendelser af artikel 14-anprisninger, fremgår af forordningens artikel 15.

EFSA’s guidelines uddyber yderligere de formelle krav for indsendelse af ansøgninger om optagelse af anprisninger på artikel 14-listen samt ansøgning om anprisninger i henhold til artikel 13, stk. 5.

Se for nærmere information »Scientific and technical guidance for the preparation and presentation of the application for authorisation of a health claim.

Opinion of the Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies, adopted on 6 July 2007, EFSA Journal (2007) 530,1-44«.

Som nævnt ovenfor indeholder disse retningslinier en skabelon til brug for ansøgning.

EFSA guidelines er udarbejdet i henhold til artikel 15, stk. 4 og artikel 15, stk. 5.

Artikel 18, Anprisninger nævnt i artikel 13, stk. 5

I artikel 18 redegøres nærmere for proceduren for indsendelse af nye anprisninger og anprisninger, som er baseret på ejendomsretligt beskyttede videnskabelige data, jf. artikel 13, stk. 5.

Bestemmelsen finder, som nævnt, først anvendelse, når artikel 13-listen er etableret.

Ansøgninger efter denne bestemmelse skal indeholde de samme oplysninger, som nævnt i artikel 15, stk. 3.

Fødevarestyrelsen sender en kvittering for modtagelse til ansøgeren indenfor 14 dage efter modtagelsen, og videresender straks ansøgningen til EFSA.

EFSA skal afgive udtalelse senest 5 måneder efter, at ansøgningen er modtaget.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 10

Særlige betingelser

1. Det er forbudt at anvende sundhedsanprisninger, medmindre de opfylder de generelle krav i kapitel II og de særlige krav i dette kapitel og er godkendt i henhold til denne forordning og medtaget på listerne over anprisninger, der er tilladt i henhold til artikel 13 og 14.

2. Det er kun tilladt at anvende sundhedsanprisninger, hvis følgende oplysninger fremgår af mærkningen, eller - hvis der ikke findes en sådan mærkning - af præsentationen og reklamerne

a) en erklæring om betydningen af en varieret og afbalanceret kost og en sund livsstil

b) den mængde af fødevaren og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den anpriste gavnlige virkning

c) hvis det er relevant, en erklæring henvendt til personer, der bør undgå at indtage fødevaren, og

d) en passende advarsel mod produkter, som kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de indtages i for store mængder.

3. Henvisninger til generelle, uspecifikke gavnlige virkninger, som nærings-stoffet eller fødevaren har for et godt almenhelbred og velvære, må kun anvendes, hvis de ledsages af en beslægtet specifik sundhedsanprisning, der er opført på de i artikel 13 eller 14 fastsatte lister.4. Hvis det er relevant, vedtages retningslinjer for gennemførelsen af denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2, om nødvendigt i samråd med interesserede parter, navnlig ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.

34)

Jf. artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 11

Nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner

Så længe der ikke findes specifikke fællesskabsbestemmelser vedrørende anbefalinger udstedt af nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner, kan relevante nationale bestemmelser finde anvendelse i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

35)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 12

Begrænsninger for anvendelsen af visse sundhedsanprisninger

Følgende sundhedsanprisninger er ikke tilladt

a) anprisninger, der antyder, at sundheden kan påvirkes negativt, hvis man ikke indtager fødevaren

b) anprisninger, der indeholder angivelse af hastigheden eller omfanget af vægttab

c) anprisninger, der indeholder henvisning til anbefalinger fra individuelle læger eller sundhedspersonale og andre sammenslutninger, der ikke er omhandlet i artikel 11.

-

Anprisninger, der antyder, at helbredet kan påvirkes negativt, hvis fødevaren ikke indtages.

-

Anprisninger, der angiver hastigheden eller omfanget af vægttab.

-

Anprisninger, der henviser til anbefalinger fra individuelle læger eller sundhedspersonale.

-

Anprisninger, der antyder, at en fødevare kan forebygge eller behandle sygdomme.

36)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler.

37)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 13

Andre sundhedsanprisninger end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed

1. Sundhedsanprisninger, der beskriver eller henviser til

a) et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens funktioner, eller

b) psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, eller

c) en slankende virkning eller vægtkontrol eller nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse eller til en reduktion af kostens energiindhold, jf. dog direktiv 96/8/EF, og som er angivet i den i stk. 3 omhandlede liste, kan anvendes uden at gennemgå de i artikel 15 til 19 nævnte procedurer, hvis de

i) er baseret på almindeligt anerkendt videnskabelig evidens, og

ii) forstås godt af gennemsnitsforbrugeren.

2. Senest den 31. januar 2008 forelægger medlemsstaterne Kommissionen lister over anprisninger som omhandlet i stk. 1, ledsaget af de betingelser, der gælder for dem, og af henvisninger til relevant videnskabelig dokumentation.

3. Senest den 31. januar 2010 vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, og efter høring af autoriteten en fællesskabsliste til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, over tilladte anprisninger, jf. nærværende artikels stk. 1, og alle de nødvendige betingelser for anvendelsen af disse anprisninger.

4. Enhver ændring af den i stk. 3 nævnte liste, der er baseret på almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation, til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, vedtages på Kommissionens eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, og efter høring af autoriteten.

5. Enhver tilføjelse af anprisninger til den i stk. 3 nævnte liste, baseret på senere udviklet videnskabelig evidens, og/eller for hvilke der anmodes om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, vedtages efter proceduren i artikel 18, undtagen anprisninger vedrørende børns udvikling og sundhed, som skal godkendes efter proceduren i artikel 15, 16, 17 og 19.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 14

Anprisninger af en reduceret risiko for sygdom og af børns udvikling og sundhed

1. Uanset artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/13/EF kan der anvendes følgende anprisninger, forudsat at de er godkendt efter proceduren i artikel 15, 16, 17 og 19 i denne forordning med henblik på opførelse på en EF-liste over sådanne tilladte anprisninger, sammen med alle nødvendige betingelser for anvendelsen af sådanne anprisninger

a) anprisninger af en reduceret risiko for sygdom

b) anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed.

2. Ud over de generelle krav i denne forordning og de særlige krav i stk. 1 gælder det for anprisninger af en reduceret risiko for sygdom, at mærkningen, eller hvis der ikke findes nogen mærkning, præsentationen eller reklamerne også skal indeholde en angivelse af, at den sygdom, som anprisningen vedrører, kan skyldes mange risikofaktorer, og at en ændring af en af disse risikofaktorer ikke nødvendigvis har en gavnlig virkning.

-

spædbørn er børn under 12 måneder,

-

småbørn er børn i alderen mellem 1 og 3 år.

38)

Scientific and technical guidance for the preparation and presentation of the application for authorisation of a health claim, Opinion of the Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies.

Adopted on 6 July 2007.

The EFSA Journal (2007) 530, 1-44 Parma, 23 July 2007.

39)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).

40)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 109/2008 af 15. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

41)

Guidance on the implementation of Regulation N o 1924/2006 on nutrition and health claims made on foods conclusions of the standing committee on the food chain and animal health. 14 December 2007.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 15

Ansøgning om godkendelse

1. Når der henvises til denne artikel, indgives der en ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med stk. 2 til 5.

2. Ansøgningen stiles til den nationale kompetente myndighed i en medlemsstat.

a) Den nationale kompetente myndighed

i) bekræfter, at den har modtaget ansøgningen, ved senest 14 dage efter modtagelsen at sende en skriftlig bekræftelse. I bekræftelsen anføres datoen for ansøgningens modtagelse

ii) underretter straks autoriteten, og

iii) stiller ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, som ansøgeren har afgivet, til rådighed for autoriteten.

b) Autoriteten

i) underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ansøgningen og stiller ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, som ansøgeren har afgivet, til rådighed for dem

ii) stiller en sammenfatning af den i stk. 3, litra g), omhandlede ansøgning til rådighed for offentligheden.

3. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger

a) ansøgerens navn og adresse

b) betegnelsen for det næringsstof eller andet stof eller den fødevare eller fødevarekategori, som sundhedsanprisningen vedrører, og dens særlige egenskaber

c) en kopi af de undersøgelser, herunder foreliggende uafhængige, fagligt evaluerede undersøgelser, der er foretaget vedrørende sundhedsanprisningen, og af andet foreliggende materiale, der kan dokumentere, at sundhedsanprisningen opfylder kravene i denne forordning

d) i givet fald angivelse af de oplysninger, der skal anses for ejendomsretligt beskyttede, ledsaget af en verificerbar begrundelse

e) en kopi af andre videnskabelige undersøgelser, der er relevante for den pågældende sundhedsanprisning

f) et forslag til affattelse af den sundhedsanprisning, ansøgningen vedrører, herunder eventuelle særlige anvendelsesbetingelser

g) en sammenfatning af ansøgningen.4. Efter høring af autoriteten vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 25, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til nærværende artikel, herunder regler for, hvordan en ansøgning udfærdiges og indgives.

5. Kommissionen stiller i tæt samarbejde med autoriteten behørig teknisk vejledning og hjælpemidler til rådighed for at bistå ledere af fødevarevirksomheder, navnlig SMV'er, med at udfærdige og indgive ansøgning om en videnskabelig vurdering.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 16

Autoritetens udtalelser

1. Autoriteten skal afgive udtalelse inden fem måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning. Hvis autoriteten anmoder om supplerende oplysninger fra ansøgeren, jf. stk. 2, forlænges denne frist med op til to måneder efter datoen for modtagelsen af de ønskede oplysninger fra ansøgeren.

2. Autoriteten eller en national kompetent myndighed, der handler gennem autoriteten, kan om nødvendigt anmode ansøgeren om at afgive supplerende oplysninger til ansøgningen inden for en nærmere angivet tidsfrist.

3. Autoriteten skal i forbindelse med udarbejdelsen af sin udtalelse efterprøve

a) at sundhedsanprisningen er underbygget af videnskabelig evidens

b) at affattelsen af sundhedsanprisningen opfylder kravene i denne forordning.

4. Såfremt der afgives en positiv udtalelse, hvorefter sundhedsanprisningen kan godkendes, skal udtalelsen indeholde følgende oplysninger

a) ansøgerens navn og adresse

b) betegnelsen for det næringsstof eller andet stof eller den fødevare eller den fødevarekategori, som anprisningen skal vedrøre, og dens særlige egenskaber

c) et forslag til affattelse af sundhedsanprisningen, herunder om fornødent de særlige anvendelsesbetingelser

d) hvis det er relevant, betingelser eller begrænsninger for anvendelse af føde-varen og/eller en supplerende erklæring eller advarsel, der skal ledsage sundhedsanprisningen på mærkning og i reklamer.

5. Autoriteten sender sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren sammen med en rapport, der beskriver dens vurdering af sundhedsanprisningen, og med en begrundelse for udtalelsen samt de oplysninger, som udtalelsen er baseret på.

6. Autoriteten offentliggør sin udtalelse, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.

Ansøgeren eller medlemmer af offentligheden kan fremsætte bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter en sådan offentliggørelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 17

EF-godkendelse

1. Senest to måneder efter modtagelsen af autoritetens udtalelse forelægger Kommissionen den komité, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, et udkast til beslutning vedrørende listerne over tilladte sundhedsanprisninger, idet der tages hensyn til autoritetens udtalelse, relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen og andre berettigede faktorer af relevans for den pågældende sag. Såfremt udkastet til beslutning ikke er i overensstemmelse med autoritetens udtalelse, udarbejder Kommissionen en redegørelse, hvori afvigelsen begrundes.

2. Ethvert udkast til beslutning om ændring af listerne over tilladte sundhedsanprisninger skal indeholde de i artikel 16, stk. 4, anførte oplysninger.

3. En endelig beslutning vedrørende ansøgningen til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Hvis Kommissionen imidlertid efter en anmodning fra ansøgeren om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, agter at begrænse anvendelsen af anprisningen til fordel for ansøgeren

a) træffes der afgørelse om godkendelse af anprisningen efter forskriftsproceduren i artikel 25, stk. 2. I sådanne tilfælde har godkendelsen, hvis den gives, en gyldighedsperiode på fem år

b) forelægger Kommissionen inden udløbet af femårsperioden, såfremt anprisningen stadig opfylder betingelserne i denne forordning, et udkast til foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, til godkendelse af anprisningen uden begrænsninger for dens anvendelse, og der træffes afgørelse herom efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

4. Kommissionen giver straks ansøgeren meddelelse om den trufne beslutning og offentliggør nærmere enkeltheder om beslutningen i Den Europæiske Unions Tidende.

5. Sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 og 14 omhandlede lister, kan på de betingelser, der finder anvendelse herpå, anvendes af enhver leder af en fødevarevirksomhed, medmindre anvendelsen er begrænset i henhold til bestemmelserne i artikel 21.

6. Udstedelse af en godkendelse indskrænker ikke det almindelige civilretlige og strafferetlige ansvar for en leder af en fødevarevirksomhed for den pågældende fødevare.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 18

Anprisninger nævnt i artikel 13, stk. 5

1. En leder af en fødevarevirksomhed, der agter at anvende en sundhedsanprisning, som ikke er opført på den i artikel 13, stk. 3, omhandlede liste, kan anmode om opførelse af sundhedsanprisningen på denne liste.

2. En sådan ansøgning om opførelse forelægges den nationale kompetente myndighed i en medlemsstat, som bekræfter, at den har modtaget ansøgningen ved senest 14 dage efter modtagelsen at sende en skriftlig bekræftelse herpå. I bekræftelsen anføres datoen for modtagelsen af ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde de i artikel 15, stk. 3, nævnte oplysninger og begrundelserne for ansøgningen.

3. Den gyldige ansøgning, jf. den i artikel 15, stk. 5, nævnte vejledning, og alle oplysninger, der gives af ansøgeren, sendes omgående til autoriteten til videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering. Autoriteten afgiver sin udtalelse inden fem måneder efter modtagelsen af ansøgningen. Denne tidsfrist kan forlænges med op til en måned, såfremt autoriteten finder det nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger fra ansøgeren. I givet fald fremlægger ansøgeren de ønskede oplysninger senest 15 dage efter modtagelsen af autoritetens anmodning.

Den i artikel 16, stk. 3, litra a) og b), stk. 5 og stk. 6, nævnte procedure finder tilsvarende anvendelse.

4. Såfremt autoriteten efter videnskabelig vurdering afgiver en udtalelse til støtte for opførelse af anprisningen på den i artikel 13, stk. 3, nævnte liste, træffer Kommissionen afgørelse om ansøgningen under hensyntagen til autoritetens udtalelse, relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen og andre rimelige forhold af relevans for den pågældende sag, efter at have hørt medlemsstaterne og senest to måneder efter modtagelsen af autoritetens udtalelse.

5. Såfremt autoriteten afgiver en udtalelse, der ikke støtter opførelse af anprisningen på den i stk. 4 nævnte liste, træffes en afgørelse om ansøgningen til ændring af ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved supplering af den, efter den i artikel 25, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Hvis Kommissionen imidlertid efter anmodning fra ansøgeren om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, agter at begrænse anvendelsen af anprisningen til fordel for ansøgeren

a) træffes der afgørelse om godkendelse af anprisningen efter forskriftsproceduren i artikel 25, stk. 2. I sådanne tilfælde har godkendelsen, hvis den gives, en gyldighedsperiode på fem år

b) forelægger Kommissionen inden udløbet af femårsperioden, såfremt anprisningen stadig opfylder betingelserne i denne forordning, et udkast til foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, til godkendelse af anprisningen uden begrænsninger af dens anvendelse, og der træffes afgørelse herom efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 19

Ændring, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser

1. Ansøgeren/brugeren af en anprisning, som er opført på en af de i artikel 13 og 14 omhandlede lister, kan ansøge om ændring af den relevante liste. Procedurerne i artikel 15-18 finder tilsvarende anvendelse.

2. På eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afgiver autoriteten en udtalelse om, hvorvidt en anprisning, som er opført på de i artikel 13 og 14 omhandlede lister, fortsat opfylder betingelserne i denne forordning.

Autoriteten sender straks udtalelsen til Kommissionen, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, den oprindelige ansøger af den pågældende anprisning. Autoriteten offentliggør sin udtalelse, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.

Ansøgeren/brugeren eller ethvert medlem af offentligheden kan fremsætte bemærkninger til Kommissionen senest 30 dage efter en sådan offentliggørelse. Kommissionen behandler autoritetens udtalelse og eventuelle modtagne bemærkninger hurtigst muligt. Godkendelsen ændres, suspenderes eller tilbagekaldes, hvis det er relevant, efter procedurerne i artikel 17 og 18.

Kapitel V

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 21, Databeskyttelse

Artikel 21, stk. 1

Ejendomsretligt beskyttede videnskabelige data, som vil kunne indgå i en ansøgning i henhold til artikel 15, stk. 3, vil ved opfyldelsen af en række betingelser være beskyttet i 5 år efter godkendelsesdatoen.

I denne 5-årige periode må data ikke anvendes til fordel for andre virksomheder - med mindre de har indgået en aftale med den oprindelige ansøger herom.

Ansøgere, der ønsker databeskyttelse, skal ved ansøgningen sikre sig, at de følger de formalia, som er en forudsætning herfor, jf. artikel 21, stk. 1, litra a)-c).

Data, som er publiceret, er ikke længere ejendomsretligt beskyttet.

Artikel 21, stk. 2

Efterfølgende ansøgere må ikke henvise til ejendomsretligt beskyttede data, før femårs perioden er udløbet, medmindre Kommissionen træffer afgørelse om, at sundhedsanprisningen kunne være blevet optaget på artikel 13- eller 14-listen uden brug af de ejendomsretligt beskyttede data.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at hvis Kommissionen vurderer, at der ikke er tale om ejendomsretligt beskyttede data, så må de pågældende anprisninger i stedet automatisk blive opført på enten artikel 13- eller 14-listen.

Artikel 22, Nationale bestemmelser

Anprisningsforordningen regulerer udtømmende anvendelsen af anprisninger i EU.

Medlemslandene må derfor ikke anvende ikke-harmoniserede nationale bestemmelser om anprisninger af føde-varer, jf. dog EF-traktaten, særligt artikel 28 og 30.

EF-traktatens artikel 28 har til formål at sikre den frie bevægelighed af varer indenfor Fællesskabet.

Bestemmelsen forbyder nationale handelshindringer, der udelukker eller begrænser import fra andre medlemsstater.

EF-traktatens artikel 30 er en undtagelsesbestemmelse til artikel 28, som i visse tilfælde lovliggør nationale handelshindringer.

Bestemmelsen opremser en række udtømmende almene hensyn, som eksempelvis hensynet til menneskers liv og sundhed, offentlige orden med flere.

Hvor der foreligger en af de i bestemmelsen nævnte begrundelser, kan en medlemsstat lovligt fastsætte regler, selvom de hindrer import eller gør import vanskeligere.

Artikel 25, Komiteprocedure

Proceduren i henhold til artikel 25 er beskrevet i artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF

, jf. afgørelsens artikel 8.

I henhold til afgørelsens artikel 5 skal Kommissionen nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter fra medlemslandene, og med Kommissionens repræsentant som formand.

Udvalget skal senest indenfor 3 måneder træffe afgørelse vedrørende ansøgninger i henhold til artikel 5, stk. 6 i afgørelse 1999/468/EF, jf. artikel 25, stk. 2.

Der er vedtaget et ændringsforslag vedrørende denne bestemmelse.

Artikel 26, Overvågning

Der foreligger mulighed for, at de kompetente myndigheder i medlemslandene kan overvåge anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger indenfor deres territorium ved at kræve, at virksomhederne underretter myndighederne om benyttelsen af anprisninger ved indsendelse af en model af den mærkning, der benyttes.

Fødevarestyrelsen har ikke taget stilling til, om man ønsker at benytte denne mulighed.

Artikel 28, Overgangsforanstaltninger

Forordningen indeholder en række overgangsbestemmelser.

Formålet med disse er at sikre, at fødevarer med ernærings- og sundhedsanprisninger, som forud for anprisningsforordningens ikrafttræden har været bragt i omsætning, men som ikke overholder anprisningsforordningens bestemmelser, fortsat kan markedsføres.

Anprisningerne vil blive udfaset over en årrække, hvis ikke de kan godkendes efter reglerne i anprisningsforordningen.

Man kan ikke benytte overgangsbestemmelserne til at omgå de generelle regler for ansøgning om brug af anprisninger.

Produkter, som bliver sat i omsætning med anprisninger efter den 1. juli 2007, skal overholde anprisningsforordningens regler.

Artikel 28, stk. 1

Fødevarer med ernærings- eller sundhedsanprisninger, der lovligt er bragt i omsætning (markedsført) inden den 1. juli 2007 , og som ikke er i overensstemmelse med reglerne i forordningen, kan markedsføres indtil sidste holdbarhedsdato – dog senest indtil den 31. juli 2009 .

Denne bestemmelse gælder generelt for alle fødevarer.

Ernæringsprofilerne skal etableres senest den 19. januar 2009, og fødevarer med ernærings- og sundhedsanprisninger, som ikke er i overensstemmelse med profilerne, kan fortsat markedsføres to år efter profilerne er vedtaget.

Artikel 28, stk. 2

Produkter forsynet med varemærker eller handelsbetegnelser, som fandtes før den 1. januar 2005 , og som ikke er i overensstemmelse med forordningen, kan fortsat markedsføres indtil den 19. januar 2022 , hvorefter reglerne i forordningen skal efterleves.

Hvis produkterne er sat i omsætning efter den 1. januar 2005, finder den generelle overgangsbestemmelse i artikel 28, stk. 1 anvendelse.

Artikel 28, stk. 3

Ernæringsanprisninger, som ikke er omfattet af bilaget i forordningen, men som har været anvendt i overensstemmelse med nationale regler før den 1. januar 2006 , kan benyttes under virksomheds-ledernes ansvar indtil den 19. januar 2010 .

Eksempelvis har Fødevarestyrelsen accepteret anprisningen »fri for transfedtsyrer«.

Denne ernæringsanprisning er ikke med i bilaget til forordningen, og anprisningen kan fortsat anvendes frem til 19. januar 2010.

Hvis der er tale om produkter, som er blevet sat i omsætning efter den 1. januar 2006, finder den generelle overgangsbestemmelse i artikel 28, stk. 1 anvendelse.

De relevante myndigheder i de enkelte medlemslande kan i overgangsperioden afvise ernærings-anprisninger, som er tilladt i andre lande, hvis de ikke er i overensstemmelse med landets nationale regler.

Artikel 28, stk. 4

Fødevarestyrelsen skal senest den 31. januar 2008 give Kommissionen meddelelse om ernæringsanprisninger i form af billeder og symboler, der benyttes i Danmark, og som er udmøntet i nationale bestemmelser, som overholder de generelle regler i anprisningsforordningen, men som ikke er optaget i bilaget.

Dette betyder dog ikke, at alle mulige benyttede symboler kan anvendes.

Eksempelvis skal Spismærket notificeres i henhold til artikel 28, stk. 4.

Kommissionen vil herefter i henhold til proceduren i artikel 25, stk. 3 vedtage en beslutning om godkendelse af disse ernæringsanprisninger.

Ernæringsanprisninger, som ikke bliver godkendt af Kommissionen, kan anvendes indtil 12 måneder efter Kommissionens beslutning herom.

Artikel 28, stk. 5

Sundhedsanprisninger, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), kan frem til etableringen af artikel 13-listen anvendes under virksomhedernes ansvar, hvis de er i overensstemmelse med reglerne i forordningen og eventuelle eksisterende nationale bestemmelser.

Der gælder i henhold til denne overgangsbestemmelse ikke krav om, at det anpriste produkt skal have været sat i omsætning før den 1. juli 2007.

I fravær af nationale bestemmelser på området gælder særligt de generelle principper i forordningens artikel 3 og artikel 5, samt kravet om videnskabelig dokumentation i artikel 6.

Virksomheder i Danmark kan benytte sundhedsanprisninger, som nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), så længe forordningens bestemmelser i øvrigt overholdes.

Artikel 28, stk. 6

Artikel 28, stk. 6 indeholder overgangsbestemmelser for anprisninger med henvisning til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner og anprisninger med henvisning til slankende virkning, jf. artikel 13, stk. 1, litra b) og c).

De kompetente nationale myndigheder skal senest den 31. januar 2008 meddele Kommissionen, hvilke sundhedsanprisninger har været tilladt og benyttet i medlemslandet i overensstemmelse med nationale bestemmelser.

Fødevarestyrelsen har ikke godkendt sundhedsanprisninger, som omhandlet i bestemmelsen, og Danmark har derfor ingen sundhedsanprisninger, der kommer ind under denne procedure.

Hvis der er medlemsstater, der har vurderet og godkendt sundhedsanprisninger, vil disse først kunne blive tilladt i Danmark efter endt procedure, jf. artikel 28, stk. 6, litra a).

En sundhedsanprisning, der kan henføres til artikel 13, stk. 1, litra b) og c), som ikke er blevet vurderet eller godkendt i et medlemsland, kan anvendes, såfremt der ansøges om anvendelse af sundhedsanprisningen inden den 19. januar 2008 .

Sundhedsanprisningen skal bringes til ophør inden 6 måneder, hvis ansøgeren får afslag på ansøgningen.

Hvis en virksomhed har fremsendt et forslag om en artikel 13, stk. 1, litra b) eller c)-anprisning, så vil Fødevarestyrelsen acceptere dette frem for en egentlig ansøgning.

Men det er vigtigt, at virksomhederne kan dokumentere, at der er fremsendt et forslag - enten til Fødevarestyrelsen eller til en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.

Både ved fremsendelse af artikel 13-forslag og ved en ansøgning i henhold til artikel 28, stk. 6, litra b) er det vigtigt at fastslå, at Fødevarestyrelsen ikke har godkendt disse anprisninger, og det er derfor ikke ensbetydende med, at de automatisk kan forblive på markedet.

Det er fortsat virksomhedernes ansvar, at anprisningerne er i overensstemmelse med forordningens regler.

Virksomheder skal derfor til en hver tid kunne dokumentere overfor fødevarekontrollen, at de generelle regler er overholdt, at der ikke er tale om artikel 14-anprisninger, og at virksomhederne er i besiddelse af relevant dokumentation etc.

I den forbindelse er det en vigtig forudsætning, at anprisningen har været lovligt anvendt i Danmark før den 1. juli 2007.

Straffebestemmelse

Bekendtgørelse nr. 617 af 18. juni 2007 fastsætter straffebestemmelser for overtrædelse af reglerne i anprisningsforordningen

.

Med mindre højere straf er forskyldt af øvrig lovgivning, er følgende bestemmelser i forordningen strafpålagt

Artiklerne 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13, 14 eller 17.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 20

Fællesskabsregister

1. Kommissionen opretter og fører et fællesskabsregister over ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, i det følgende benævnt »registret«.

2. Registret skal omfatte følgende

a) ernæringsanprisningerne og de betingelser, der gælder for dem, jf. Bilaget

b) de begrænsninger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5

c) de godkendte sundhedsanprisninger og de betingelser, der gælder for dem, jf. artikel 13, stk. 3 og 5, artikel 14, stk. 1, artikel 19, stk. 2, artikel 21, artikel 24, stk. 2, og artikel 28, stk. 6, samt de i artikel 23, stk. 3, omhandlede nationale foranstaltninger

d) en liste over afviste sundhedsanprisninger med begrundelse for deres afvisning.

Sundhedsanprisninger, der er godkendt på grundlag af data, som er ejendomsretligt beskyttede, opføres i et særskilt bilag til registret med angivelse af følgende oplysninger

1) dato for Kommissionens godkendelse af sundhedsanprisningen og navnet på den oprindelige ansøger, godkendelsen blev udstedt til

2) bekræftelse af, at Kommissionen har godkendt sundhedsanprisningen på grundlag af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, og med begrænsninger for dens anvendelse

3) i de i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, og artikel 18, stk. 5, andet afsnit, omhandlede tilfælde, bekræftelse af, at sundhedsanprisningen er godkendt for en begrænset periode.

3. Registret skal være offentligt tilgængeligt.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 21

Databeskyttelse

1. De videnskabelige data og andre oplysninger, der i henhold til artikel 15, stk. 3, skal være indeholdt i ansøgningen, må i fem år efter godkendelsesdatoen ikke anvendes til fordel for en efterfølgende ansøger, medmindre den efterfølgende ansøger har indgået en aftale med den foregående ansøger om at måtte anvende disse data og oplysninger, hvis

a) den foregående ansøger, på det tidspunkt hvor den foregående ansøgning blev indgivet, angav, at de videnskabelige data og andre oplysninger var omfattet af ejendomsretlig beskyttelse, og

b) den foregående ansøger, på det tidspunkt hvor den foregående ansøgning blev indgivet, havde eneret på at kunne henvise til de data, som var omfattet af ejendomsretlig beskyttelse, og

c) sundhedsanprisningen ikke ville være blevet godkendt, såfremt den foregående ansøger ikke havde indsendt de data, som var omfattet af ejendomsretlig beskyttelse.

2. Indtil udgangen af femårsperioden, jf. stk. 1, har ingen efterfølgende ansøger ret til at henvise til data, som af en foregående ansøger er blevet angivet som værende ejendomsretligt beskyttede, medmindre og indtil Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt en anprisning kunne opføres eller kunne være blevet opført på den i artikel 14 omhandlede liste eller i givet fald den i artikel 13 omhandlede liste, uden fremlæggelse af de data, der af en foregående ansøger er blevet angivet som værende ejendomsretligt beskyttede.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 22

Nationale bestemmelser

Medlemsstaterne må hverken begrænse eller forbyde handel med eller reklamer for fødevarer, der er i overensstemmelse med denne forordning, ved at anvende ikke-harmoniserede nationale bestemmelser om anprisninger af bestemte fødevarer eller af fødevarer generelt, jf. dog traktaten, særlig artikel 28 og 30.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 23

Anmeldelsesprocedure

1. Finder en medlemsstat det nødvendigt at vedtage ny lovgivning, anmelder den de påtænkte foranstaltninger til Kommissionen og de øvrige medlemsstater og angiver, hvilke motiver der ligger til grund herfor.

2. Kommissionen hører Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »komitéen«), hvis den skønner, at dette vil være formålstjenligt, eller hvis en medlemsstat anmoder herom, og udtaler sig om de påtænkte foranstaltninger.

3. Den pågældende medlemsstat kan træffe de påtænkte foranstaltninger seks måneder efter den i stk. 1 omhandlede anmeldelse, forudsat at Kommissionens udtalelse ikke er negativ.

Er Kommissionens udtalelse negativ, afgør den efter proceduren i artikel 25, stk. 2, og inden udløbet af den i første afsnit nævnte periode, om de påtænkte foranstaltninger kan gennemføres. Kommissionen kan kræve, at der foretages bestemte ændringer af den påtænkte foranstaltning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 24

Beskyttelsesforanstaltninger

1. Hvis en medlemsstat har vægtige grunde til at mene, at en anprisning ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at den videnskabelige dokumentation, jf. artikel 6, er utilstrækkelig, kan den midlertidigt suspendere anvendelsen af anprisningen på sit område.

Den underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og begrunder suspensionen.

2. Der træffes afgørelse efter proceduren i artikel 25, stk. 2, hvis det er relevant, efter at der er indhentet udtalelse fra autoriteten.

Kommissionen kan på eget initiativ indlede denne procedure.

3. Den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 1, kan opretholde suspensionen, indtil den har modtaget meddelelse om den i stk. 2 omhandlede afgørelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

42)

Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 26

Overvågning

For at lette en effektiv overvågning af fødevarer med ernærings- eller sundhedsanprisninger kan medlemsstaterne kræve, at producenten eller den, der er ansvarlig for markedsføringen af sådanne fødevarer på deres område, underretter den kompetente myndighed om denne markedsføring ved at fremsende en model af den mærkning, der anvendes til produktet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 27

Evaluering

Kommissionen forelægger senest den 19. januar 2013 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, navnlig om udviklingen af markedet for fødevarer ledsaget af ernærings- eller sundhedsanprisninger og om forbrugernes forståelse af anprisninger, om nødvendigt ledsaget af et forslag til ændringer. Rapporten skal også omfatte en evaluering af denne forordnings indvirkning på kostvalget samt dens potentielle indvirkning på forekomsten af fedme og ikke-smitsomme sygdomme.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 28

Overgangsforanstaltninger

1. Fødevarer, som er markedsført eller mærket inden denne forordnings anvendelsesdato, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan markedsføres indtil sidste holdbarhedsdato, dog senest indtil den 31. juli 2009. For så vidt angår artikel 4, stk. 1, må fødevarer højst markedsføres indtil fireogtyve måneder efter vedtagelsen af de relevante ernæringsprofiler og deres anvendelsesbetingelser.

2. Produkter, som er forsynet med varemærker eller handelsbetegnelser, der fandtes inden den 1. januar 2005, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat markedsføres indtil den 19. januar 2022, hvorefter bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse.

3. Ernæringsanprisninger, der er blevet anvendt i en medlemsstat før den 1. januar 2006 i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er gældende for dem, og som ikke er omfattet af bilaget, må på fødevarevirksomhedslederens ansvar benyttes indtil den 19. januar 2010, uden at dette dog berører vedtagelsen af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 24.

4. For ernæringsanprisninger i form af piktogrammer, grafik eller symboler, som overholder de generelle principper i denne forordning, og som ikke er optaget i bilaget og anvendes i overensstemmelse med specifikke betingelser og kriterier, der er udmøntet i nationale bestemmelser eller regler, gælder følgende

a) medlemsstaterne giver senest den 31. januar 2008 Kommissionen meddelelse om sådanne ernæringsanprisninger samt de gældende nationale bestemmelser eller regler, ledsaget af de videnskabelige data, der støtter disse bestemmelser eller regler

b) Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, en beslutning om anvendelsen af sådanne ernæringsanprisninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning.

5. Der kan anvendes sundhedsanprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato og indtil vedtagelsen af listen omhandlet i artikel 13, stk. 3, under ansvar af lederen for en fødevarevirksomhed, såfremt de er i overensstemmelse med denne forordning og med eksisterende nationale bestemmelser herom, uden at dette dog berører vedtagelsen af beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 24.

6. For andre sundhedsanprisninger end de i artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 1, litra a), nævnte, der i overensstemmelse med nationale bestemmelser har været anvendt før denne forordnings ikrafttrædelsesdato, gælder følgende

a) Sundhedsanprisninger, som er blevet vurderet og godkendt i en medlemsstat, godkendes således

i) medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar 2008 Kommissionen sådanne anprisninger ledsaget af en rapport med vurdering af de videnskabelige data, der støtter anprisningen

ii) efter at have hørt autoriteten vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, en beslutning om de sundhedsanprisninger, der er godkendt på denne måde, og som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den.

b) Sundhedsanprisninger, som ikke er blevet vurderet og godkendt i en medlemsstat, kan fortsat anvendes, såfremt der indgives ansøgning herom i henhold til denne forordning inden 19. januar 2008. Sundhedsanprisninger, som ikke er godkendt efter denne procedure, kan fortsat anvendes indtil seks måneder efter, at der er truffet beslutning i henhold til artikel 17, stk. 3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2007.

43)

Bekendtgørelse nr. 617 af 18. juni 2007 om straffebestemmelser for overtrædelse af forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Bilag 1

Bilag til forordning

Nedenfor oplistes de ernæringsanprisninger, som er optaget i bilaget til forordningen.

Der er angivet bemærkninger vedrørende fortolkning mv., hvor det er vurderet relevant.

Det understreges, at forordningens regler samt de generelle vildledningsbestemmelser skal overholdes i forbindelse med brug af de ernæringsanprisninger, som er opført i bilaget.

I øvrigt bemærkes, at mærkningsbekendtgørelsens § 75 forbyder i forbindelse med markedsføring af en fødevare angivelsen af særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Det vil eksempelvis ikke blive accepteret, at anprise en læskedrik som fedtfri, når dette generelt er kendetegnet for alle læskedrikke.

For en række af ernæringsanprisningerne er der angivet mulighed for variation i ordlyden, såfremt det kan antages, at variationen måtte have den samme mening for forbrugerne.

Det er dog ikke tilladt at benytte yderligere superlativer i selve anprisningen, idet disse ikke vurderes at have samme mening for forbrugerne.

Anvendelse af superlativer såsom »ekstra lavt…«, »ultra light…«, »ekstra fiberindhold« etc. vil ikke blive accepteret.

Hvor det i dette bilag er relevant, skal overordnet henvises til bemærkninger i vejledningen til artikel 9.

Dette vil særligt være relevant for de sammenlignende anprisninger såsom »FORØGET IND-HOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]«, »REDUCERET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆ-RINGSSTOFFET]« og »LIGHT/LET«.

Ernæringsanprisninger og betingelser for deres anvendelse

LAVT ENERGIINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt energiindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 40 kcal (170 kJ) pr. 100 g for faste produkter eller højst 20 kcal (80 kJ) pr. 100 ml for væsker. For sødestoffer til bordbrug gælder grænsen på 4 kcal (17 kJ) pr. portion med sødende egenskaber svarende til 6 g saccharose (ca. 1 teskefuld sukker).

ENERGIREDUCERET

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energireduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis energiværdien er reduceret med mindst 30 %, og med en angivelse af det eller de karakteristika, der gør, at fødevarens samlede energiværdi er reduceret.

Kriterierne for denne anprisning fastslår, at der i mærkningen af fødevaren skal angives, hvilke karakteristika der gør, at fødevaren er energireduceret, fx mindre sukker og/eller mindre fedt.

I henhold til artikel 9 skal størrelsen af energireduktionen angives.

Det skønnes imidlertid ikke at være nødvendigt at angive størrelsen af reduktionen af henholdsvis fedt og/eller sukker.

ENERGIFRI

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energifri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 4 kcal (17 kJ) pr. 100 ml. For sødestoffer til bordbrug gælder grænsen på 0,4 kcal (1,7 kJ) pr. portion med sødende egenskaber svarende til 6 g saccharose (ca. 1 teskefuld sukker).

LAVT FEDTINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt fedtindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 3 g fedt pr. 100 g for faste produkter eller 1,5 g pr. 100 ml for væsker (1,8 g fedt pr. 100 ml for letmælk).

Et eksempel på en anprisning, som antages at ville have samme mening for forbrugeren, er »fedtfattig«.

Anprisninger som »ekstra lavt fedtindhold« vil som nævnt ikke blive accepteret.

FEDTFRI

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er fedtfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Anprisninger med udtryk som »X % fedtfri« er dog forbudt.

LAVT INDHOLD AF MÆTTET FEDT

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt indhold af mættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer i produktet tilsammen ikke overstiger 1,5 g pr. 100 g for faste produkter eller 0,75 g pr. 100 ml for væsker, og i begge tilfælde må mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer tilsammen udgøre højst 10 % af energiindholdet.

UDEN MÆTTET FEDT

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare ikke indeholder mættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mængden af mættet fedt og transfedtsyrer tilsammen ikke overstiger 0,1 g mættet fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml.

LAVT SUKKERINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt sukkerindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 5 g sukkerarter pr. 100 g for faste produkter eller 2,5 g sukkerarter pr. 100 ml for væsker.

Anprisninger såsom »ekstra lavt sukkerindhold« accepteres ikke, jf. ovenfor.

SUKKERFRI

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er sukkerfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g sukkerarter pr. 100 g eller pr. 100 ml.

Det er vigtigt at fastslå, at denne anprisning ikke må forveksles med anprisningen »uden tilsat sukker«.

»Sukkerfri« betyder, at der hverken må være naturligt eller tilsat sukker til stede i produktet.

UDEN TILSAT SUKKER

En anprisning, ifølge hvilken der ikke er tilsat sukkerarter til en fødevare, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet ikke indeholder tilsatte mono- eller disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber. Hvis fødevaren har et naturligt indhold af sukkerarter, bør følgende angives på mærkningen: »MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER«.

Kravet om supplerende mærkning, hvis fødevaren har et naturlig indhold af sukkerarter, skal hindre, at forbrugeren bliver vildledt til at opfatte produktet som »sukkerfrit«.

Mærkningskravets relevans bør imidlertid ses i et ernæringsmæssigt perspektiv.

Hvis der er så få naturlige sukkerarter tilstede, at produktet nærmest kan betragtes som »sukkerfrit«, er sandsynligheden for vildledning af forbrugeren minimal.

Definitionen af sukker fremgår af næringsdeklarationsdirektivet, hvor det i artikel 1, stk. 4, litra e) fremgår, at sukker er defineret ved alle monosaccharider og disaccharider, som forekommer i en fødevare.

Dette medfører, at en virksomhed kan anprise et produkt med »uden tilsat sukker«, selvom det er tilsat sukkeralkoholer.

De generelle vildledningsbestemmelser vil ved en konkret vurdering kunne finde anvendelse.

»Fødevarer« vil i dette tilfælde ikke forstås at omfatte sødestoffer, som omfattet af direktiv eller tilsætningsstofbekendtgørelsen

44)

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

.

Det skal imidlertid bemærkes, at ved anvendelse af sødestoffer, der er energigivende (sukkeralkoholer), bør tillægges en konkret vurdering om, hvorvidt anprisningen kan være vildledende.

Fødevarestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at der i den danske udgave af anprisningsforordningen er angivet »skal«, medens der i den engelske udgave er angivet »should«, hvilket rettelig burde være oversat med »bør«.

Dette indebærer ikke, at det er et frit valg, om man vil angive den supplerende mærkning eller ej.

Det kan dog indebære en vis fleksibilitet for eventuelle tilfælde, hvor det naturlige indhold af sukkerarter er så lavt, at en supplerende mærkning skønnes unødvendig.

Bestemmelsen giver imidlertid ikke mulighed for fleksibilitet i valg af ordlyden af den supplerende mærkning »Med et naturligt indhold af sukker«.

LAVT NATRIUMINDHOLD/LAVT SALTINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt natriumindhold/lavt salt-indhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,12 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller pr. 100 ml. For vand bør denne værdi ikke overstige 2 mg natrium pr. 100 ml, medmindre der er tale om naturligt mineralvand, der er omfattet af direktiv 80/777/EØF.

Omregningen fra natrium til salt er: natriumindhold x 2,5 = saltindhold.

MEGET LAVT NATRIUMINDHOLD/MEGET LAVT SALTINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et meget lavt natriumindhold/meget lavt saltindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,04 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g pr. 100 ml. Denne anprisning må ikke anvendes i forbindelse med naturligt mineralvand og andre typer vand.

NATRIUMFRI eller SALTFRI

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er natriumfri/saltfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,005 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g.

FIBERKILDE

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en fiberkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 3 g fibre pr. 100 g eller mindst 1,5 g fibre pr. 100 kcal.

Det bemærkes, at der på fællesskabsniveau ikke er vedtaget en egentlig definition for fibre.

Kommissionen arbejder på en løsning i forbindelse med revision af reglerne om næringsdeklaration.

HØJT FIBERINDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt fiberindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 6 g fibre pr. 100 g eller mindst 3 g fibre pr. 100 kcal.

PROTEINKILDE

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en proteinkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 12 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner.

For anprisningerne »Proteinkilde« og »Højt proteinindhold« er de anførte kriterier baseret på det energibidrag (i procent), som stammer fra protein i produktet.

For at undgå vildledende anprisninger vil det være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af det faktuelle indhold af protein.

Eksempelvis for energifattige produkter vil disse kriterier nemt kunne opfyldes uden, at der rent faktisk er tale om en betydelig mængde protein i gram.

HØJT PROTEININDHOLD

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt proteinindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 20 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner.

Se bemærkningen under anprisningen »proteinkilde«.

[NAVN PÅ VITAMIN]- OG/ELLER [NAVN PÅ MINERAL]KILDE

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en vitamin- og/eller mineralkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet mindst indeholder en betydelig mængde, som defineret i bilaget til direktiv 90/496/EØF, eller den mængde, der er fastsat i henhold til undtagelser efter artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

Som nævnt ved artikel 5, er det i reglerne om næringsdeklarationer angivet, at en »betydelig mængde« svarer til 15 % af den anbefalede daglige tilførsel (ADT) i 100 g eller 100 ml pr. pakning, hvis denne kun indeholder en enkelt portion, jf. § 13, nr. 6), jf. bilag 1 i næringsdeklarationsbekendtgørelsen.

Af betragtning nr. (21) i forordningens præambel fremgår det, at anprisninger af vitaminer og mineraler, som eksempelvis »med…«, »restitueret …«, »indeholder…«, »tilsat…« eller »beriget …« skal overholde de samme betingelser, som angivet under »kilde til…«.

Med andre ord, »tilsat …«, etc. betragtes som anprisninger, som skal overholde de fastsatte kriterier.

Det skal imidlertid bemærkes, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende ordlyden »kilde til ..« for alle de nævnte eksempler.

Kommissionen har i en erklæring tilkendegivet, at den er villig til, som led i kommende tilpasninger i bilaget, at undersøge mulige præciseringer af anprisningen [navn på vitamin]- og/eller [navn på mineral]kilde.

HØJT INDHOLD AF [NAVN PÅ VITAMIN] OG/ELLER [NAVN PÅ MI-NERAL]

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af vitaminer og/eller mineraler, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst det dobbelte af mængden af »[NAVN PÅ VITAMIN]- og /eller [NAVN PÅ MINE-RAL]kilde«.

INDEHOLDER [NAVN PÅ NÆRINGSSTOF ELLER ANDET STOF]

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare indeholder et næringsstof eller andet stof, for hvilket der ikke er fastsat særlige betingelser i henhold til denne forordning, eller anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet overholder alle relevante bestemmelser i denne forordning, særlig artikel 5. For vitaminer og mineraler anvendes betingelserne for anprisningen »-kilde«.

Denne bestemmelse gælder for næringsstoffer eller andre stoffer, som der ikke er fastsat kriterier for i bilaget.

Fortolkningen af, hvad »andet stof« indbefatter, kan således defineres bredt, og er som udgangs-punkt ikke begrænset af om, der er tale om et »stof« ud fra en kemisk definition.

Baggrunden for at have en bred fortolkning af, hvad der forstås ved »andre stoffer« er at sikre, at reguleringen af ernæ-rings- og sundhedsanprisninger er udtømmende.

Hvis man ved mærkning eller markedsføring indikerer, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab, på grund af sit indhold af næringsstoffer, andre stoffer eller ingredienser, bør dette betragtes som en ernæringsanprisning, jf. definitionen i artikel 2.

Eksempler på anprisninger som vurderes at falde ind under denne bestemmelse kan være »Indeholder Omega 3 fedtsyrer« m.v.

Der må tillægges en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om en ernæringsanprisning, eller om der er tale om et andet formål (fx teknologisk formål) for fremhævelsen af de pågældende stoffer eller ingredienser.

Hvis der i beskrivelsen af et stof eller en ingrediens foreligger en direkte eller indirekte henvisning til en funktion eller en betydning for sundheden, vil dette ikke længere betragtes som en ernærings-anprisning, men som en sundhedsanprisning.

Eksempelvis vil en henvisning til »indeholder antioxidanter«, »indeholder probiotika«, eller »indeholder prebiotiske kostfibre« - hvor der i selve betegnelsen eller ved tillægsord angives en sundhedsmæssig effekt - ikke kunne betragtes som ernæringsanprisninger.

Der gøres specifikt opmærksom på de relevante bestemmelser i forordningen, særlig artikel 5.

I henhold til bestemmelsen skal der foreligge dokumentation for en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, at det anpriste stof er til stede i en betydelig mængde i fødevaren, og i en mængde af produktet som med rimelig kan antages at blive indtaget.

Ligeledes er forbruger-forståelsen vigtig.

FORØGET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]

En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer, bortset fra vitaminer og mineraler, er forøget, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet opfylder betingelserne for anprisningen »-kilde«, og produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % højere sammenlignet med et lignende produkt.

REDUCERET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]

En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer er reduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % lavere sammenlignet med et lignende produkt, undtagen for mikronæringsstoffer, for hvilke der accepteres en forskel på 10 % i forhold til referenceværdierne i direktiv 90/496/EØF, og for natrium eller den tilsvarende værdi for salt, hvor en forskel på 25 % accepteres.

LIGHT/LET

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er »light« eller »let«, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, er omfattet af samme betingelser som dem, der gælder for udtrykket »reduceret«; anprisningen skal desuden ledsages af en angivelse af, hvilke egenskaber der gør føde-varen »light« eller »let«.

I henhold til kriteriet for denne anprisning, skal betingelserne for udtrykket »reduceret« efterleves, og det skal angives i fødevarens mærkning, hvilken egenskab, der gør fødevaren »light« eller »let«.

Eksempelvis, skal angives »reduceret sukkerindhold«, hvis produktet er »light« på grund af reduktion i sukkerindhold, eller »reduceret fedtindhold«, hvis produktet er »light« på grund af reduktion i fedtindhold.

Hvis anprisningen »light« benyttes på læskedrikke, som overholder kriterierne for »sukkerfri« bør anprisningen »light« ledsages af en henvisning til egenskaben »sukkerfri«.

Anprisningen anvendes som regel i forbindelse egenskaber, hvor der er sket en reduktion i indhold af fedt og/eller sukker, og derved også en reduktion i energi i forhold til tilsvarende produkter.

Man skal være opmærksom på, at for produkter, som typisk indeholder både sukker og fedt (for eksempel kager eller desserter) og som anprises som »light« med hensyn til et reduceret sukkerindhold, men hvor der ikke er sket en reducering i fedtindholdet og/eller energiindholdet, vil der være stor sandsynlighed for, at fødevaren med den ledsagede anprisning (light - reduceret sukkerindhold) vil vildlede forbrugerne.

Anprisningen »light« med hensyn til sukker bør således begrænses til produkter, som ikke indeholder fedtholdige ingredienser, såsom læskedrikke, saft, syltetøj og saftbaseret is.

For eventuelle fedtholdige produkter, der ønskes anprist som light med hensyn til sukker, bør der også være sket en reduktion i fedt- og energiindhold.

Både for produkter, som er »light« med hensyn til sukker og »light« med hensyn til fedt, bør der være sket en væsentlig reduktion i energi-indhold.

Samtidig bør der være sket en væsentlig reduktion i absolut mængde, hvilket er nærmere beskrevet under afsnittet om sammenlignende anprisninger, se bemærkninger til artikel 9.

Det vil bero på en konkret vurdering, om hvorvidt der er tale om vildledning.

For »light« med henvisning til reduktion i sukkerindhold, eller »sukkerfri« skal produktet være ledsaget af den lange næringsdeklaration.

Hvis »light« derimod alene henviser til en reduktion i fedt-indhold, vil den korte næringsdeklaration være tilstrækkelig.

Anprisninger såsom »super light« eller »ekstra light« vurderes ikke at have samme betydning som »light« i bilaget, og de vil derfor ikke kunne tillades.

Anprisningen »light« anvendt på alkoholiske drikkevarer er ikke omfattet af bilagets kriterium for »light«.

Der er endnu ikke fastsat specifikke fællesskabsbestemmelser vedrørende anvendelse af anprisningen »light« på alkoholiske drikkevarer, og relevante nationale bestemmelser finder således anvendelse.

Der er i Danmark ikke fastsat specifikke kriterier for anvendelsen af »light« på alkoholiske drikkevarer, men de almindelige vildledningsbestemmelser er gældende i en konkret vurdering.

Anprisningen »light« anvendes i Danmark på øl, der har et lavere alkoholindhold – men ikke et reduceret energiindhold, i forhold til almindelig øl.

NATURLIGT/NATURLIG

Hvis en fødevare naturligt opfylder en eller flere af de betingelser, der er fast-lagt i dette bilag for anvendelse af en ernæringsanprisning, kan udtrykket »naturligt/naturlig« anvendes foran anprisningen.

Anprisningen kan kun benyttes som supplement til en af de i bilaget andre ernæringsanprisninger.

De generelle vildledningsbestemmelser vil ved tvivlstilfælde finde anvendelse.