Vejledning til bekendtgørelse om andre aktører m.fl.
Table of Provisions (46)
Statutory Text (46 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om andre aktører m.fl.
Indledning
Som noget nyt har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en bekendtgørelse om andre aktører m.fl.
Bekendtgørelsen samler bestemmelser om andre aktører fra bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover er der i bekendtgørelse om andre aktører m.fl. udarbejdet nye regler som følge af, at andre aktører pr. 1. januar 2008 får kompetence til myndighedsudøvelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
At andre aktører får kompetence til myndighedsudøvelse indebærer, at andre aktører kan træffe afgørelse, og at andre aktører kan forpligte en ledig til at møde til samtaler mv.
Andre aktører får ikke kompetence til at træffe afgørelse om den lediges forsørgelse, da det alene er for opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at myndighedsudøvelsen kan overlades til andre aktører.
I forbindelse med myndighedsoverdragelsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat nye regler om følgende
Bekendtgørelsen om andre aktører m.fl. har hjemmel både i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
For den statslige del af jobcenteret er der ud over de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen, endvidere fastsat særlige rammer for inddragelsen af andre aktører.
Disse rammer er indsat i Arbejdsmarkedsstyrelsens serviceudbud og Beskæftigelsesregionernes LVU-udbud for beskæftigelsesindsatsen for 2007.
Når staten inddrager andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, skal der være sammenhængende forløb, og der anvendes en fælles resultatafhængig betalingsmodel mv.
Kommunerne vælger i udgangspunktet selv hvilke opgaver, de ønsker at overlade til andre aktører.
Denne vejledning er bygget op omkring bekendtgørelsen om andre aktører m.fl. nr. 1150 af 4. oktober 2007 og følger paragrafferne i rækkefølge.
–
Bestemmelse om, at andre aktører kan træffe afgørelse (§ 2)
–
Bestemmelse om, at andre aktører forpligter den ledige på samme måde som staten og kommunen (§ 4)
–
Krav til sagsbehandling for andre aktører, der udfører opgaver for staten i jobcenteret (§§ 13-15)
–
Bestemmelser om andre aktørers underretninger til arbejdsløshedskassen og kommunerne (§§ 6-11)
–
Bestemmelse om staten og kommunens tilsynsforpligtelse (§ 12)
–
Klageregler, herunder at de ledige kan klage over andre aktørers afgørelser til staten eller kommunen i jobcenteret og herefter til beskæftigelsesankenævnet. (§ 24)
Begrebet andre aktører er som sådan en ”bred” betegnelse for andre end myndigheden selv, der udfører opgaver for myndigheden vedr. beskæftigelsesindsatsen. Disse andre (aktører) kan være private virksomheder, organisationer, kommuner og andre.
Vedr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan andre aktører inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb, formidlingsarbejdet og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående tilbud, kontaktforløb og formidling. Før 1. januar 2008 sker inddragelsen af andre aktører uden myndighedsoverdragelse og efter 1. januar 2008 med myndighedsoverdragelse.
Kapitel 7 vedrører både samarbejdet om andre aktører og samarbejdet om køb af tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for staten og kommunen i jobcenterets inddragelse af andre aktører m.fl. i beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Kapitlerne 2-5 og 8 finder anvendelse, når staten og kommunen overlader opgaven med at træffe afgørelse mv. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre aktører.
Stk. 3. Kapitel 6 finder anvendelse for rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, som andre aktører og staten eller kommunen i jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge.
Stk. 4. Kapitel 7 finder anvendelse for staten og kommunen i jobcenterets samarbejde om inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og samarbejdet om køb af tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til kapitel 1
Anvendelsesområde
Til § 1
Bekendtgørelsen samler bestemmelser fra to forskellige bekendtgørelser samt nye bestemmelser, og kapitel 1 beskriver, hvordan denne sammenskrivning er sket i bekendtgørelsen.
Særligt skal man være opmærksom på, at nogle af kapitlerne alene vedrører opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor andre kapitler finder anvendelse både for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og for lov om aktiv social politik og lov om sygedagpenge.
Denne sondring er særlig vigtig i forhold til de nye regler om myndighedsoverdragelsen, der alene er mulig for opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke for opgaver efter de andre love.
For så vidt angår andre aktørers udførelse af opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, kan dette finde sted i samme omfang som hidtil, jf. § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, punkt 335-359.
Her gælder det, at kommunen kan udlægge faktisk forvaltningsvirksomhed til andre aktører, mens det stadig er kommunen, der træffer afgørelserne efter de to love.
Alle relevante bestemmelser om andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er blevet samlet i bekendtgørelsen.
Begrebet andre aktører som sådan er en ”bred” betegnelse for andre end myndigheden selv, der udfører opgaver for myndigheden vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Disse andre (aktører) kan være private virksomheder, organisationer, kommuner og andre.
”M.fl.” i overskriften sigter til, at bekendtgørelsen også omfatter de leverandører, myndighederne anvender ved køb af vejledning og opkvalificering.
Disse leverandører betragtes af praktiske grunde ikke som andre aktører, og her har den ledige f.eks. ikke frit valg mellem ”andre aktører”, jf. § 2, stk. 2.
Det er alene kapitel 7, der vedrører både andre aktører og de leverandører, myndighederne anvender ved køb af tilbud om vejledning og opkvalificering.
Kapitel 2
Inddragelse af andre aktører
§ 2. Staten og kommunen i jobcenteret kan overlade det til andre at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og kommunen.
Stk. 2. Hvis enten staten eller kommunen i jobcenteret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.
Stk. 3. Staten henholdsvis kommunen i jobcenteret kan henvise personen til en anden aktør. Henvisningen til en anden aktør skal være skriftlig. Personen kan klage over henvisningen til andre aktører. Der henvises til §§ 5, stk. 1, og 200, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til Kapitel 2
Inddragelsen af andre aktører
Kapitel 2 vedrører alene opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 2
Til stk. 1
Fra den 1. januar 2008 kan staten og kommunen i jobcenteret overlade det til andre at træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Andre aktører, der har fået overladt denne opgave, kan derfor f.eks. træffe afgørelse om, at
(listen er ikke udtømmende)
Det er staten og kommunen i jobcenteret, der fastsætter rammerne for inddragelsen af andre aktører, dvs. at det er myndighederne, der fastsætter, hvilke opgaver andre aktører kan varetage, og hvilke afgørelser der overlades til andre aktører.
Når staten inddrager andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, skal der være sammenhængende forløb, og der anvendes en fælles resultatafhængig betalingsmodel mv.
Kommunerne vælger i udgangspunktet selv hvilke opgaver, de ønsker at overlade til andre aktører.
Der henvises i øvrigt til § 4.
Uanset hvilke opgaver, der overlades til andre aktører, er ansvaret for indsatsen fortsat hos staten eller kommunen i jobcenteret.
Til stk. 2
Hvis staten eller kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.
Det er staten eller kommunen, der skønner, om flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær arbejde.
Det anbefales, at staten og kommunen bestræber sig på at anvende mere end én aktør, således at den ledige reelt får et frit valg.
Til stk. 3
Staten og kommunen i jobcenteret kan henvise den ledige til en anden aktør.
Der er her henvist til bestemmelserne herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelserne findes således i begge bekendtgørelser og skyldes, at klagebestemmelserne vedrørende jobcentrenes afgørelse er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 3
Den ledige har pligt til at give andre aktører fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde og for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for den ledige.
De ledige (dagpengemodtager og arbejdsmarkedsparat kontant- og starthjælpsmodtager) har pligt til at gøre sit CV tilgængeligt for den anden aktør.
Den ledige (dagpengemodtager og arbejdsmarkedsparat kontant- og starthjælpsmodtager) forpligtes til straks at give andre aktører besked, hvis personen ikke står til rådighed for formidlet arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund.
Den ledige (dagpengemodtager og arbejdsmarkedsparat kontant- og starthjælpsmodtager) som ønsker at afholde optjent ferie, skal give den anden aktør besked herom.
Den ledige har fortsat pligt til at give samme oplysninger til staten i jobcenteret.
En ledig, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, skal give meddelelse om sygdom og ferie til arbejdsgiveren.
Til § 4
Fra den 1. januar 2008 kan staten og kommunen i jobcenteret overlade myndighedsopgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre aktører.
Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Når andre aktør får overladt en opgave efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil der derfor ikke længere være forskel på staten og kommunen i jobcenterets varetagelse af opgaven og andre aktørers varetagelse af opgaven.
Dette indebærer, at andre aktører kan træffe afgørelse.
Der henvises til vejledningens § 2.
Herudover kan andre aktører forpligte den ledige til at møde til samtaler, med den konsekvens, at arbejdsløshedskassen eller kommunen kan give den ledige en sanktion ved udeblivelse, på samme måde, som hvis staten eller kommunen i jobcenteret havde indkaldt til samtalen og den ledige herefter udebliver.
En opgave vil ikke kunne overlades til andre aktører uden denne forpligtende virkning, dvs. uden myndighedsdelen af opgaven.
Hvis en opgave forpligter den ledige, når opgaven varetages af staten eller kommunen i jobcentret, forpligter opgaven på samme måde, når denne varetages af andre aktører.
En opgave, der ikke indebærer, at andre aktører skal pålægge den ledige en forpligtelse kan overlades til andre aktører på samme vis som i dag.
Som eksempel kan nævnes en anden aktør, der alene har fået overladt opgaven med at finde løntilskudspladser.
Til stk. 2
Når andre aktører får overladt en opgave, hvor aktøren kan forpligte den ledige, skal andre aktører overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtale, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud efter kapitel 3, 7-14 og 16-18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis det f.eks. følger af gældende regler, at indkaldelsen til samtale skal være skriftlig, skal aktøren indkalde til samtalen skriftlig.
Det er primært efter de nævnte kapitler, at aktøren skal overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der henvises samtidig til bemærkninger til kapitel 5 (§§ 13-16) om krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for staten i jobcenteret, til kapitel 3 om underretninger og til kapitel 8 om klageadgang.
Til § 5
Bestemmelsen henviser til de gældende udbudsregler.
Der gælder forskellige udbudsregler for staten og kommunerne.
Bekendtgørelsen fastsætter ikke pligt til udbud ud over hvad der følger af gældende udbudsregler
A.
Staten
Når andre aktører inddrages i beskæftigelsesindsatsen for staten, skal det som altovervejende hovedregel ske gennem udbudsforretninger.
Formålet er via konkurrencen at sikre den bedst mulige og billigst mulige opgavevaretagelse.
Formålet er endvidere at skabe gennemsigtighed på markedet for aktørerne.
Markedet for beskæftigelsesindsatsen er underlagt (nationale) regler om udbud (Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver).
Beskæftigelsesindsatsen er ikke omfattet af EU´s udbudsregler.
Når staten inddrager andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, skal der være sammenhængende forløb, dvs. med kontaktforløb.
Udlægningen af kontaktforløbet for staten skal altid ske ved udbud.
Der henvises til vejledningens § 5, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem på www.ams.dk.
B.
Kommunerne
Der gælder ikke nogen udbudspligt for kommunerne ved inddragelse af andre aktører i varetagelse af opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsatsen er ikke omfattet af EU´s udbudsregler, og kommunerne er ikke omfattet af de nationale udbudsregler, dvs. af Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Selv om kommunerne ikke har udbudspligt, kan kommunerne vælge at gå i udbud – bl.a. også for at sikre en større gennemsigtighed på markedet, f.eks. hvis det er tale om en stor kommune.
Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber nr. 548 af 8. juni 2006 gælder ikke, når kommunerne varetager opgaver for hinanden og for staten vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Dette skyldes, at der er hjemmel til samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette betyder bl.a., at kommunale opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen ikke skal i udbud, selv om opgaven er over 500.000 kr.
Pilotjobcentre
Der gælder ikke nogen udbudspligt for pilotjobcentrene.
Beskæftigelsesindsatsen er ikke omfattet af EU´s udbudsregler, og pilotjobcentrene er ikke omfattet af de nationale udbudsregler, dvs. af Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Dette gælder uanset, at pilotjobcentrene varetager indsatsen overfor forsikrede ledige.
C. Annonceringspligt for stat, kommuner og pilotjobcentre
Pr. 1. juli 2007 blev der indført en pligt til annoncering af offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser med en værdi på mere end 500.000 kr.
Annonceringspligten gælder også for stat, kommune og pilotjobcentre ved inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og blev indført i forbindelse med en samlet konkurrencepakke (lov nr. 572 af 6. juni 2007 om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om klagenævnet for udbud).
For staten vil annonceringspligten være indeholdt i udbudspligten.
Der henvises til konkurrencestyrelsens pjece om annonceringspligt fra 2007, der kan findes på konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk under publikationer/udbud.
D.
Oversigt over reglerne for stat og kommunerne
Til stk. 2
Ved Flere i Arbejde aftalen blev det eksplicit indsat, at udlægning af kontaktforløbet for staten altid skal ske ved udbud.
Til Kapitel 3
Underretninger
Kapitel 3 vedrører alene lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen
Til § 6
Til stk. 1
Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for en ledig, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (dagpengeberettiget ledig), skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse i samme omfang, som jobcentret skulle have underrettet arbejdsløshedskassen, hvis det var jobcentret, der varetog beskæftigelsesindsatsen.
Det er altid arbejdsløshedskassen, der tager stilling til, om andre aktørers underretning skal have betydning for den lediges ret til dagpenge.
Andre aktører skal sende underretningerne til arbejdsløshedskassen så hurtigt som muligt af hensyn til arbejdsløshedskassens mulighed for at tage stilling til, om og i hvilket omfang underretningen skal have betydning for den lediges ret til dagpenge.
Underretninger angående formidlingsrelevante oplysninger
Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige
Underretninger ved udeblivelse fra aktiviteter
Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige udebliver fra aktiviteter arrangeret af anden aktør, hvortil aktøren har indkaldt vedkommende personligt og skriftligt.
Underretning ved formidling m.v.
Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige
Når en dagpengemodtager mellem 25 og 30 år har valgt at søge ind på en ordinær uddannelse efter § 85, stk. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal andre aktører underrette arbejdsløshedskassen, hvis den ledige ophører med at finde, ikke søger ind på eller ikke påbegynder uddannelsen.
Hvis en ledig har fået et tilbud uden en jobplan efter § 54, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige
Herudover skal andre aktører ifølge gældende praksis underrette arbejdsløshedskassen, når den ledige har henvendt sig til aktøren efter at være udeblevet fra en jobsamtale eller en aktivitet, som aktøren har indkaldt den ledige til skriftligt og personligt.
En ledig kan blive udelukket fra ret til dagpenge i perioden fra den lediges udeblivelse til den ledige henvender sig til aktøren, og arbejdsløshedskassen skal derfor vide, hvornår den ledige har henvendt sig til aktøren.
Underretning ved jobplan og tilbud
Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen om indholdet af en udarbejdet jobplan, og når den ledige
Underretning ved tvivl om rådighed i øvrigt
Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis
I Cirkulære nr. 9825 af 8. december 2005 om AF’s elektroniske fremsendelse af negative underretningspligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne, findes eksempler på, hvornår, der kan være tvivl om den lediges rådighed, og hvornår den lediges handlemåde kan sidestilles med et afslag på et arbejde eller et tilbud.
Endvidere indeholder cirkulæret en beskrivelse af visse situationer, hvor arbejdsløshedskassen ikke skal underrettes, selv om den ledige udebliver fra en jobsamtale m.v.
Der henvises til cirkulærets punkt 3.1. til 3.3.
Til stk. 2
Når arbejdsløshedskassen skal underrettes, skal andre aktører bruge den IT-understøtning, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed.
Til stk. 3
Hvis arbejdsløshedskassen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren give arbejdsløshedskassen den relevante dokumentation.
Har aktøren eksempelvis underrettet arbejdsløshedskassen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give arbejdsløshedskassen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen, hvis arbejdsløshedskassen anmoder om det.
Til stk. 4
Hver gang anden aktør sender en underretning til arbejdsløshedskassen, skal aktøren sende en kopi af underretningen til jobcentret.
Andre aktørers underretninger af kommunen
Til § 7
Til stk. 1
Det er den enkelte aftale mellem kommunen og aktøren, der er afgørende for, hvordan aktøren skal underrette kommunen, hvilken afdeling af kommunen underretningen skal sendes til osv.
Det er altid kommunen, der tager stilling til, om andre aktørers underretning skal have betydning for den lediges ret til ydelser.
Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (ledige på kontanthjælp, starthjælp m.v.), skal underrette kommunen i de samme situationer, som er nævnt under vejledningen til § 6, stk. 1.
Andre aktører skal dog kun underrette kommunen i det omfang, den ledige har pligt til at deltage i jobsamtaler, tilbud m.v., med mindre andet er aftalt med kommunen.
Til stk. 2
Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for en person, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal underrette kommunen, hvis den ledige udebliver fra en CV-samtale.
Til § 8
Når en ledig under 25 år, som modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, er blevet pålagt at søge ind på en uddannelse på almindelige vilkår i efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal andre aktører underrette kommunen, hvis den ledige ikke søger ind på, ikke påbegynder eller ikke gennemfører uddannelsen.
Til § 9
Når en ledig mellem 25 og 30 år, som modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, har valgt at søge ind på en uddannelse på almindelige vilkår i efter § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal andre aktører underrette kommunen, hvis den ledige ophører med at finde, ikke søger ind på eller ikke påbegynder uddannelsen.
Til § 10
Hvis kommunen retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning til kommunen, skal aktøren give kommunen den relevante dokumentation.
Har aktøren eksempelvis underrettet kommunen om, at en ledig er udeblevet fra en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal aktøren give kommunen dokumentation for, at den ledige er blevet skriftligt indkaldt til samtalen, hvis kommunen anmoder om det.
Andre aktørers underretninger af staten i jobcentret
Til § 11
Til stk. 1
Andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige, der modtager kontanthjælp, starthjælp m.v., skal underrette staten i jobcentret, når aktøren henviser den ledige til et arbejde.
Dette gælder dog ikke, når det er et pilotjobcenter, der har overladt andre aktører opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for den ledige.
Til stk. 2
Hvis staten i jobcentret retter henvendelse til en anden aktør for at få yderligere oplysninger om baggrunden for, at aktøren har sendt en underretning, skal aktøren give staten i jobcentret den relevante dokumentation.
Til kapitel 4
Tilsyn
Kapitel 4 vedrører alene lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 12
Det er fastsat, at staten og kommunerne har pligt til at føre tilsyn med andre aktørers udførelse af opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis staten eller kommunen har overladt afgørelseskompetence til andre aktører, skal staten og kommunen føre tilsyn med andre aktørers afgørelser.
Der henvises til §§ 2 og 4 vedrørende afgørelseskompetence og myndighedsudøvelse.
Der er henvist til, at kommunernes pligt til at føre tilsyn også fremgår af § 16 i retssikkerhedsloven.
Det særlige ved denne tilsynsbestemmelse er fokus på andre aktørers afgørelseskompetence efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da det er nyt, at andre aktører får myndighedsopgaver.
Formålet med tilsynet er derfor at sikre, at andre aktører varetager de opgaver, som staten og kommunen har overladt til andre aktører, på samme måde, som hvis staten og kommunen havde varetaget samme opgave.
For staten i jobcenteret har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en manual for jobcentrenes tilsyn med andre aktører.
Her er tilsynsopgaverne for jobcentrene beskrevet og denne vil blive ajourført løbende.
Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne, herunder pilotjobcentrene, bruger tilsynsmodellen og manualen i det praktiske tilsynsarbejde.
Tilsynsmanualen findes på
www.ams.dk
.
Til kapitel 5
Krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for staten i jobcenteret - §§ 13-15
Krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for kommunen i jobcenteret - § 16
Kapitel 5 vedrører alene lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 5 er delt i to afsnit.
Det ene vedrører sagsbehandlingskrav for andre aktører, der udfører opgaver for staten i §§ 13-15 og det andet vedrører sagsbehandlingskrav for andre aktører, der udfører opgaver for kommunerne i § 16.
Andre aktører, der udfører opgaver for pilotjobcentre er omfattet af § 16 også når de varetager opgaver for dagpengemodtagere.
I praksis vil der ikke være den store forskel i sagsbehandlingskravene for andre aktørers udførelse af opgaver for staten henholdsvis kommunen.
Til § 13
Den anden aktør er forpligtet til at følge de krav til sagsbehandling, der er nævnt i §§ 14 og 15, når anden aktør udfører opgaver for staten i jobcenteret overfor dagpengemodtagere.
Sagsbehandlingskravene svarer til de krav, der stilles til staten i jobcenteret, når staten i jobcenteret selv udfører samme opgave efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 14
Den anden aktør, der udfører opgaver for staten i jobcenteret, skal følge reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslovens § 6, stk. 1, (notatpligten), når den anden aktør har fået overladt kompetencen til at træffe afgørelse.
Nedenfor gennemgås forvaltningslovens og offentlighedslovens regler, der skal følges af andre aktører.
Der henvises også til begge love.
Med den ledige forstås her dagpengemodtagere.
Ved virksomheder forstås virksomheder, der ansøger om og ansætter ledige med løntilskud eller har ledige i virksomhedspraktik.
Notatpligten
Anden aktør, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, skal gøre notat om indholdet af oplysningerne.
Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Inhabilitet
Anden aktør har pligt til at sikre, at ingen, der er inhabil i forhold til varetagelse af en opgave eller dele heraf, deltager i varetagelsen af opgaven eller de dele af opgaven, den pågældende er inhabil i forhold til, herunder at pågældende ikke har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om pågældendes upartiskhed.
Vejledning og bistand
Anden aktør skal give vejledning og bistand til den ledige og virksomheden både i forhold til den opgave, der udføres for staten, og om muligheden for at få vejledning og bistand hos staten, kommunen eller arbejdsløshedskassen, herunder den lediges muligheder for at klage til staten i jobcenteret.
Anden aktør har pligt til at stille tolkebistand til rådighed, såfremt den ledige ikke behersker det sprog, som anvendes ved aktøren, eller hvis den ledige har alvorligt nedsat syns-, høre- eller talefunktion.
Anden aktør skal give vejledning om og mulighed for, at den ledige eller virksomheden på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig bistå af andre.
Aktindsigt
Anden aktør har pligt til på begæring af den ledige eller virksomheden at give aktindsigt i en sags dokumenter, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af anden aktør.
Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Bestemmelse om tavshedspligt begrænser ikke pligten til at give aktindsigt.
Pligten til at give aktindsigt omfatter ikke
Undtagelsen gælder dog ikke
Anden aktør skal imødekomme begæring om aktindsigt hurtigst muligt.
Er begæringen ikke imødekommet inden for 10 dage, skal anden aktør oplyse den ledige eller virksomheden om grunden hertil, samt om hvornår begæringen kan imødekommes.
Hvis anden aktør ikke mener, at begæringen om aktindsigt kan imødekommes, skal anden aktør hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen.
Afgørelsen skal ledsages af en klagevejledning, hvoraf fremgår, at den ledige kan klage over afgørelsen til staten i jobcenteret.
Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang den lediges eller virksomhedens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
Hvis den lediges eller virksomhedens begæring om aktindsigt fremsættes under sagens behandling, og begæringen skal imødekommes, skal anden aktør udsætte sagens afgørelse, indtil der er givet den ledige eller virksomheden adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.
Der skal dog ikke ske udsættelse af afgørelsen, hvis den ledige eller virksomhedens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at måtte vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Partshøring
Kan en ledig eller virksomhed i en sag ikke antages at være bekendt med, at anden aktør er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må anden aktør ikke træffe afgørelse, før anden aktør har gjort den ledige eller virksomheden bekendt med oplysningerne, og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende ledige eller virksomheden og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Anden aktør kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Dette gælder dog ikke, hvis
Den ledige eller virksomheden, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil den ledige eller virksomheden har afgivet en udtalelse i sagen.
Anden aktør kan fastsætte en frist for afgivelse af den nævnte udtalelse.
Dette gælder dog ikke, hvis den ledige eller virksomhedens har interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udtalelse.
Afgørelse og begrundelse
Anden aktørs afgørelse skal meddeles skriftligt og være ledsaget af en begrundelse.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske oplysninger, som er tillagt betydning for afgørelsen.
Når en anden aktør skal træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør træffe afgørelse inden rimelig tid.
Som eksempel kan nævnes en ledig, der selv har fundet et tilbud og anmoder en anden aktør om at afgive dette tilbud.
Her skal anden aktør træffe afgørelse inden rimelig tid og kan ikke vente eksempelvis 2 måneder med at træffe en afgørelse, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Når andre aktører træffer afgørelse, skal anden aktør skrive en klagevejledning til afgørelsen.
Der henvises til vejledningens § 24.
Tavshedspligt
Anden aktør er omfattet af forvaltningslovens bestemmelse om tavshedspligt og § 152a i borgerlig straffelov.
Persondataloven
Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven.
Anden aktør skal på anmodning straks videregive enhver oplysning, som staten måtte anmode om, og som anden aktør har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af opgaven.
Staten i jobcenteret overlader oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Staten i jobcenteret skal sikre sig, at aktøren forpligter sig til at overholde regler om it-sikkerhed, jf. persondataloven.
Det bemærkes, at for Arbejdsmarkedsstyrelsens serviceudbud og for beskæftigelsesregionernes rammeudbud for ledige med længerevarende uddannelser (LVU), har Arbejdsmarkedsstyrelsen henholdsvis beskæftigelsesregionerne indgået datatilslutningsaftaler med andre aktører.
Til stk. 2
De almindelige forvaltningsretlige principper er bl.a. følgende
Saglighed
Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen - magtfordrejningslæren - indebærer, at andre aktører ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn.
Når andre aktører skal træffe afgørelse i en sag efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må der fx ikke tages hensyn til private eller andre interesser, der ikke kommer sagen ved.
Lighed
Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er andre aktører forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens.
Der skal derfor være saglige grunde for at gøre forskel.
Lighedsprincippet har således tæt sammenhæng med princippet om saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling er sagligt begrundet.
Proportionalitet
Proportionalitetsprincippet betyder, at andre aktører er forpligtet til at vælge den mindst indgribende reaktion eller foranstaltning i de tilfælde, hvor andre aktører har et valg mellem flere reaktioner eller foranstaltninger til at opnå det ønskede resultat.
Til § 15
Anden aktør skal ved indkaldelse af den ledige til samtale eller aktiviteter, samt ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, oplyse den ledige skriftligt om, at der ved udeblivelse, manglende medvirken eller afslag vil ske en underretning til den lediges a-kasse, og at det vil kunne få konsekvenser for den lediges ydelser.
Den ledige skal oplyses om, at der kan ske underretning til arbejdsløshedskassen, og at det vil kunne få konsekvenser for den lediges ydelser, hver gang den ledige indkaldes til samtale eller aktiviteter og ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10- 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 16
Når andre aktører udfører opgaver for kommunen henvises til retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, hvoraf fremgår, at anden aktør er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Persondataloven
Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven også når opgaven udføres for kommunen.
Kommunen overlader oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Kommunen skal sikre sig, at aktøren forpligter sig til at overholde regler om it-sikkerhed, jf. persondataloven.
Til Kapitel 6
Rammeaftaler og kontrakter
Kapitel 6 vedrørende rammeaftaler og kontrakter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik og lov om sygedagpenge.
Til § 17
Til stk. 1 og 2.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, når staten eller kommunen indgår rammeaftaler på baggrund af et udbud - rammeudbud.
Hvis inddragelsen af andre aktører ikke sker på baggrund af udbud, finder § 17 ikke anvendelse og der henvises til § 19.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle rammeaftaler som andre aktører og staten eller kommunen i jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter
Bestemmelsens stk. 1 og 2 fastsætter, at der i alle rammeaftaler skal indsættes fælles betingelser.
Formålet er, at der sker en ensretning af de rammeaftaler, der indgås, samt at den almindelige praksis ved udbud følges.
Herudover skaber fælles rammer større gennemsigtighed for andre aktører.
Ved rammeaftalen fastsættes de vigtigste betingelser, der skal gælde i løbet af perioden, f.eks. med hensyn til parternes forpligtelser, kvalitet, pris, misligholdelse og tvistløsning.
Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler, der vedrører den konkrete opgave, som leverandøren skal løse.
Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb m.v.
Med rammeaftaler har jobcenteret således mulighed for at sikre et fleksibelt og bredt udbud af forløb, der hurtigt kan tilpasses behovene i beskæftigelsesindsatsen.
For den statslige del af jobcenteret sker inddragelsen af andre aktører som altovervejende hovedregel via udbud og typisk indgås der rammeaftaler, jf. i øvrigt vejledningens § 5.
Den statslige del af jobcenteret kan dog også indgå aftaler på baggrund af enkeltudbud.
Der vil i dette tilfælde ikke være tale om rammeaftaler, og der henvises til vejledningens § 19.
Til stk. 1, nr. 1
Rammeaftaler må højst gælde for en periode på 4 år, inkl. forlængelse.
Til nr. 2
Rammeaftaler kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned af begge parter.
Der gælder således en forholdsvis kort opsigelsesvarsel for rammeaftalerne, hvilket er begrundet i ønsket om fleksibilitet i indsatsen og muligheden for at kunne fastsætte nye rammer, hvis behovet skulle opstå.
Ved opsigelse af rammeaftalerne, vil de visiterede ledige ved udgangen af 6 måneders opsigelsesperioden skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene).
Det skal understreges, at hvis der er tale om misligholdelse af rammeaftaler, er det ikke 6 måneders opsigelsen, der skal anvendes.
Til nr. 3
En rammeaftale er en aftale mellem staten eller kommunen i et jobcenter og en eller flere andre aktører, der giver staten eller kommunen i jobcenteret en ret, men ikke en pligt, til at få udført en opgave af denne eller disse andre aktører, uden at skulle sende den i fornyet udbud.
For at sikre den nødvendige fleksibilitet og kapacitet kan det være nødvendigt, at staten eller kommunen i et jobcenter indgår rammeaftaler med flere andre aktører om samme ydelse (”forsyningssikkerhed”).
Flere jobcentre kan gå sammen om et rammeudbud.
En statslig del af jobcenteret kan efter aftale med andre aktører stille rammeaftaler til rådighed for en konkret anden kommune eller region.
Derimod kan et jobcenter ikke generelt stille en rammeaftale til rådighed for alle regioner eller kommuner (eller jobcentre).
Staten eller kommunen i jobcenteret kan helt undlade at benytte indgåede rammeaftaler.
Til nr. 4
Staten eller kommunen i jobcenteret er ikke bundet af rammeaftalen til at aftage et bestemt antal forløb, men kan løbende efter behov indgå konkrete delaftaler med de andre aktører, som er omfattet af en rammeaftale.
Til nr. 5
Staten eller kommunen i jobcenteret kan samtidig med, at der er indgået en rammeaftale, købe ydelser hos andre aktører, der ikke er omfattet af rammeaftalen.
Dette skal dog fremgå af rammeaftalen.
Såfremt der købes ydelser af en leverandør, der ikke er omfattet af rammeaftalen, skal der som hovedregel laves et nyt udbud.
Til nr. 6 og 7
Der er i §§ 9 og 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsat to situationer, hvor staten og /eller kommunen i jobcenteret kan blive pålagt at anvende andre aktører.
Da anvendelsen af andre aktører i disse situationer kan være i konflikt med eksisterende rammeaftaler, skal der indsættes forbehold i alle rammeaftaler for disse to situationer.
Det fremgår af § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at Regionsdirektøren efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med beskæftigelsesministerens godkendelse gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af statslige rammeudbud.
Kommuner og stat har pligt til både at inddrage andre aktører over for målgrupper omfattet af statslige rammeudbud, og at bruge de aktører, der omfattet af de statslige rammeudbud.
Regionsdirektøren kan efter ansøgning give fritagelse fra pligten til at anvende statslige rammeudbud.
Beskæftigelsesregionerne har i 2007 indgået statslige rammeaftaler for ledige med længerevarende uddannelser (LVU).
Det fremgår af § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Dette kan ske, hvis regionsdirektøren konstaterer, at den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre og der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke kan forbedres som aftalt.
§ 17, stk. 1 og 2, gælder for rammeaftaler indgået den 1. januar 2007 eller senere.
Til stk. 2.
Alle de betingelserne, der er nævnt i stk. 1, skal indsættes i rammeaftalerne.
Til stk. 3.
Stk. 3 er indsat som følge af Undervisningsministeriets nye lov nr. 566 af 6. juni 2007 om ændring af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Ifølge Undervisningsministeriets lov kan andre aktører, der udfører opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen for staten i et jobcenter eller kommunen – som noget nyt – tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne.
Et af vilkårene for andre aktørers adgang til tilmelding er, at der i fremtidige rammeaftaler, der indgås mellem andre aktører og staten i jobcenteret eller kommunen indsættes, at andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det fremgår endvidere af loven, at staten i jobcenteret eller kommunen betaler efter regler fastsat af undervisningsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren vedrørende uddannelsesforløb, der igangsættes af andre aktører, hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Staten i jobcenteret skal indsætte følgende betingelser
I alle rammeaftaler indgået mellem staten i jobcenteret og andre aktører, jf. stk. 1, skal indsættes følgende betingelser
Det er alene staten i jobcenteret, der er forpligtet til at indsætte betingelserne i stk. 3 i nye rammeaftaler, der indgås med andre aktører efter den 30. juni 2007.
Reglerne om tilmelding og betaling, herunder af andre aktører, til uddannelsesinstitutionerne fremgår af Undervisningsministeriets lov (nr. 566 af 6. juni 2007) og bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
De nye regler indebærer bl.a., at Arbejdsmarkedsstyrelsen har oprettet et anden aktør-katalog på www.ams.dk/andenaktor-katalog.
Alene de andre aktører, der fremgår af kataloget, får adgang til og skal tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutioner.
Alle andre aktører, der har rammeaftaler med Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Beskæftigelsesregionerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, er pr. 1. juli 2007 optaget i Arbejdsmarkedsstyrelsens katalog.
§ 17, stk. 3, gælder for rammeaftaler indgået efter den 30. juni 2007 og for Serviceudbuddet indgået af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og rammeudbud for ledige med længerevarende uddannelser (LVU) indgået af beskæftigelsesregionerne.
Til stk. 4.
Hvis kommunerne ønsker, at andre aktører, der indgår rammeaftaler med kommunen, skal tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne, skal betingelserne i stk. 3, indsættes i de fremtidige rammeaftaler.
For de konkrete rammeaftaler, hvor betingelserne er indsat, vil aktørerne fra disse rammeaftaler kunne optages i anden aktør-kataloget, der oprettes og drives af Arbejdsmarkedsstyrelsen, ved kommunens anmodning herom til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Anden aktør-kataloget giver adgang for de pågældende aktører at foretage tilmelding og betaling direkte til uddannelsesinstitutionerne.
For de konkrete rammeaftaler, hvor kommunerne vælger, at betingelserne i stk. 3, ikke skal indsættes i rammeaftalerne, vil tilmelding og betaling til uddannelsesinstitutionerne skulle foretages af kommunen på vegne af andre aktører.
Aktørerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsens serviceudbud og beskæftigelsesregionernes statslige rammeudbud for ledige med længerevarende uddannelser (LVU) er optaget i anden aktør-kataloget.
Dette betyder, at disse aktører skal tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne, også når aktørerne udfører opgaver for kommunerne i henhold til disse rammeaftaler.
Det betyder endvidere, at hvis aktøren ikke overholder sin betalingsforpligtelse, vil kommunen skulle betale til uddannelsesinstitutionerne, foretage modregning mv. på samme vis som den statslige del af jobcenteret/den statslige driftsregion.
Der henvises til orienteringsskrivelse nr. 9537 af 27. juni 2007 om ny bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats – ændring vedrørende andre aktørers køb af uddannelse, som findes på www.ams.dk.
Til § 18
Inden for rammeaftalerne kan der indgås delaftaler , der vedrører den konkrete opgave, som andre aktører skal løse.
Delaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser om antallet af ledige, tidsforløb m.v. § 18 finder således alene anvendelse, når der er indgået en rammeaftale efter en udbudsforretning.
Det skal indsættes i alle delaftaler, at disse kan opsiges med 8 ugers varsel.
Opsigelse af delaftalen indebærer ikke, at rammeaftalen opsiges.
Opsigelse af en delaftale indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden vil skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene).
Bestemmelsen gælder for alle delaftaler, der er indgået den 1. januar 2007 eller senere.
Til § 19
Ved andre kontrakter forstås her alle andre aftaler mellem stat eller kommunen i et jobcenter og anden aktør, og som ikke er en rammeaftale eller delaftale.
Det skal i disse kontrakter indsættes, at disse kan opsiges med 8 ugers varsel.
Opsigelse af en kontrakt indebærer, at de visiterede ledige ved udgangen af 8 ugers opsigelsesperioden skulle tages ud af forløbene hos andre aktører (ikke tilbuddene).
Bestemmelsen gælder for alle kontrakter, der indgås den 1. januar 2007 eller senere.
Til § 20
Hvis der gennemføres et nyt statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal delaftaler og andre kontrakter vedrørende samme målgruppe opsiges senest fra det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft.
Forløb, der er begyndt før det statslige rammeudbud er trådt i kraft, kan fortsætte.
§ 20 tager højde for, at der kan være konflikt mellem eksisterende delaftaler og kontrakter og med et nyt statsligt rammeudbud.
Staten eller kommunen i jobcenteret vil være forpligtet til anvende et eventuelt nyt statsligt rammeudbud, men samtidig kan staten eller kommunen i jobcenteret have ledige fra samme målgruppe ude i forløb hos andre aktører.
Løsninger er, at de ledige, som er begyndt i forløb hos eksisterende andre aktører kan fortsætte forløbet hos disse aktører, men at delaftaler eller kontrakter opsiges, således at der ikke sker nye henvisninger til disse aktører.
Der er derfor tale om en delvis opsigelse af delaftaler eller kontrakter.
Ledige der ikke er begyndt i forløbet hos andre aktører endnu, men hvor dette er planlagt, bliver omfattet af opsigelsen, og de ledige skal derfor ikke påbegynde forløbet hos andre aktører, men skal henvises til det nye statslige rammeudbud.
Hvis nogle af andre aktører fra et nyt statsligt rammeudbud er identiske med andre aktører fra eksisterende rammeaftaler, fortsættes forløbene hos disse aktører.
Opsigelse vil skulle ske med 8 ugers varsel, jf. §§ 18 og 19.
Det er alene delaftaler eller kontrakter, der er indgået den 1. januar 2007 eller senere, der skal opsiges, hvis der gennemføres et nyt statsligt rammeudbud.
Delaftaler eller kontrakter, der er indgået før 1. januar 2007 berøres derfor ikke af et statsligt rammeudbud, og de ledige vil kunne fortsætte forløbene i henhold til disse delaftaler og kontrakter.
Til stk. 2.
Der skal ikke ske opsigelse af delaftaler eller kontrakter, hvis staten eller kommunen er blevet fritaget for pligten til at anvende de andre aktører omfattet af det statslige rammeudbud.
Det er dog en betingelse, at fritagelsen er givet senest på det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft.
Fritagelsen fra det statslige rammeudbud fremgår af § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som kort er beskrevet i vejledningens § 17.
Til § 21
Hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret pålægges at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, skal delaftaler og andre kontrakter opsiges senest fra det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft.
Forløb, der er begyndt før pålægget, kan fortsætte.
Der henvises til § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som kort er beskrevet i vejledningens § 17.
§ 21 tager højde for, at der kan være konflikt mellem eksisterende delaftaler og kontrakter og med et pålæg om at benytte andre aktører.
Staten eller kommunen i jobcenteret vil være forpligtet til at anvende andre aktører, men samtidig kan staten eller kommunen i jobcenteret have ledige fra samme målgruppe ude i forløb hos (andre) andre aktører.
Løsningen er, at de ledige, som er begyndt i forløb hos eksisterende andre aktører kan fortsætte forløbet hos disse aktører, men at delaftaler eller kontrakter opsiges, således at der ikke sker nye henvisninger til disse aktører.
Der er derfor tale om en delvis opsigelse af delaftaler eller kontrakter.
Ledige der ikke er begyndt i forløbet hos andre aktører endnu, men hvor dette er planlagt, bliver omfattet af opsigelsen, og de ledige skal derfor ikke påbegynde forløbet hos andre aktører, men skal henvises til de nye andre aktører.
Hvis nogle af andre aktører fra pålægget er identiske med andre aktører fra eksisterende rammeaftaler, fortsættes forløbene hos disse aktører.
Opsigelse vil skulle ske med 8 ugers varsel, jf. §§ 18 og 19.
Det er alene delaftaler eller kontrakter, der er indgået den 1. januar 2007 eller senere, der skal opsiges, hvis der gives et pålæg.
Til kapitel 7
Samarbejdet om andre aktører og udbud
Dette kapitel vedrører både samarbejdet om andre aktører og samarbejdet om køb af tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 22
Staten og kommunen i jobcenteret skal samarbejde om inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Det kan f.eks. indgå i beskæftigelsesplanen, hvilken strategi og mål, der skal være for inddragelsen af andre aktører.
Da der er tale om et samarbejde, er der ikke pligt til at staten og kommunen gennemfører udbud sammen, men staten og kommunen kan vælge at gå i udbud sammen.
Det skal her bemærkes, at staten i jobcenteret er underlagt faste rammer – f.eks. den fælles betalingsmodel - for inddragelse af andre aktører, og at disse rammer skal være opfyldt ved et evt. fælles udbud.
Ligesom staten og kommunen i jobcenteret kan gennemføre udbud sammen, kan staten og kommunen i jobcenteret også indgå fælles delaftaler.
Når staten eller kommunen gennemfører udbud og udbuddet ikke gennemføres sammen, skal de rammeaftaler, der indgås med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen altid kunne anvendes af den anden del af samme jobcenter.
Herudover skal rammeaftalerne altid kunne anvendes af alle jobcentre i beskæftigelsesregionen, jf. vejledningens § 23.
Til stk. 5
Staten eller kommunen i et jobcenter kan ikke byde på hinandens udbud.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kommunale institutioner mv., der organisatorisk er placeret uden for jobcenteret, kan byde på staten i jobcenterets.
Staten kan købe kommunal aktivering fra den kommunale del af samme jobcenter, uden at opgaven forinden har været i udbud.
Dette skyldes, at der inden for et jobcenter er skabt et offentligt samarbejde, og at udbudsreglerne derfor ikke er i spil.
Bagatelgrænsen på 500.000 kr. finder ikke anvendelse her og staten kan derfor købe kommunal aktivering fra den kommunale del af samme jobcenter, selvom opgaven er på mere end 500.000 kr.
Hvis den kommunale aktivering udføres af eksterne andre aktører, er der ikke tale om et offentligt samarbejde, og staten kan kun købe kommunal aktivering, hvis opgaven forinden har været i udbud.
Staten kan ikke købe kommunal aktivering fra et andet jobcenter, uden at opgaven forinden har været i udbud.
Til § 23
Staten og kommunen i et jobcenter kan samarbejde med staten og kommunen i andre jobcentre om inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Der er ikke her en pligt til at samarbejde mellem jobcentrene, men det anbefales, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt.
Staten og kommunen kan gennemføre udbud og indgå delaftaler sammen med andre jobcentre.
Når staten eller kommunen i et jobcenter gennemfører udbud, skal de rammeaftaler der indgås med andre aktører kunne anvendes af staten og kommunen i de andre jobcentre i beskæftigelsesregionen.
Hvis jobcentre i andre beskæftigelsesregioner skal omfattes af rammeaftalen, skal det fremgå af rammeaftalen, hvilke konkrete jobcentre, der er omfattet.
Der er mulighed for at indsætte et forbehold i rammeaftalerne om, at rammeaftalerne stilles til rådighed under forudsætning af, at anden aktør har den fornødne kapacitet til at varetage indsatsen over for andre jobcentre.
Til stk. 7
Staten og kommunen i jobcentre kan ikke byde ind på udbud fra staten og kommunen i andre jobcentre.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kommunale institutioner mv., der organisatorisk er placeret uden for jobcenteret, kan byde på andre jobcentres udbud.
Til Kapitel 8
Klageadgang
Dette kapitel vedrører alene lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 24
Til stk. 1
(Klageadgang generelt)
Når anden aktør træffer afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan den afgørelsen vedrører, klage over afgørelsen til jobcentret.
En afgørelse vil typisk vedrøre den ledige, som aktøren varetager beskæftigelsesindsatsen for, men en afgørelse kan også vedrøre eksempelvis en virksomhed, hvis aktøren har truffet en afgørelse om, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at få en person ansat med løntilskud.
Af praktiske årsager betegnes ”den afgørelsen vedrører” som ”den ledige” i denne vejledning.
Hvis den ledige er henvist til aktøren af staten i jobcentret, kan den ledige klage over aktørens afgørelse til staten i jobcentret.
Er den ledige henvist til aktøren af kommunen i jobcentret, kan den ledige klage over aktørens afgørelse til kommunen i jobcentret.
Den ledige skal sende klagen til aktøren, der skal genvurdere sagen.
Hvis aktøren fastholder sin afgørelse helt eller delvist, skal aktøren sende klagen videre til enten staten eller kommunen i jobcentret med aktørens eventuelle bemærkninger til klagen.
Hvis aktøren ikke fastholder sin afgørelse, skal aktøren ændre afgørelsen og sende den til den ledige.
Til stk. 2
(Frist for anden aktør til at genvurdere sagen)
Hvis den ledige klager over en afgørelse om, at aktøren eksempelvis har afslået at give den ledige et bestemt tilbud om vejledning og opkvalificering, skal aktøren sørge for, at jobcentret har modtaget klagen og aktørens genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at aktøren modtog den lediges klage.
Dette gælder alle afgørelser efter følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Til stk. 3
(Frist for jobcentret til at behandle klagen – gælder alene staten i jobcentret)
Hvis en ledig klager over en anden aktørs afgørelse, skal staten i jobcentret behandle klagen inden 4 uger efter, at jobcentret har modtaget klagen, hvis alle af de følgende betingelser er til stede
Til stk. 4
Bestemmelsen er alene en henvisning til, at når jobcentret har behandlet den lediges klage og truffet afgørelse, kan den ledige klage over jobcentrets afgørelse til beskæftigelsesankenævnet i det omfang, det er muligt efter reglerne i § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En sag skal således kun behandles af beskæftigelsesankenævnet, hvis den ledige også klager over jobcentrets afgørelse.
Til Kapitel 9
Ikrafttræden
Til § 25
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.
Til stk. 2
Overgangsbestemmelsen fastsætter, at bekendtgørelsen finder anvendelse for samtaler, aktiviteter eller tilbud, som andre aktører indkalder til eller afgiver efter den 31. december 2007.
Dette indebærer i forhold til eksisterende aftaler med andre aktører, at for de opgaver, der er lagt ud til andre aktører, får andre aktører kompetence til at træffe afgørelse eller myndighedsudøvelse.
Dette skal dog ske indenfor de rammer, der er fastsat i de eksisterende aftaler, herunder de økonomiske rammer.
Hvis andre aktører i aftalen med kommunen eller staten i jobcenteret f.eks. kan udarbejde en jobplan og afgive tilbud, men denne altid skal godkendes af myndigheden, indebærer reglerne pr. 1. januar 2008, at andre aktører nu kan afgive tilbud til de ledige efter en jobplan, uden at der skal ske godkendelse af myndigheden.
Til stk. 3 og 4
Der henvises til vejledningens § 17 vedrørende overgangsbestemmelserne.
–
Afgive tilbud til ledige efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Bevilge løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Bevilge virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Afgive tilbud om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Bevilge støtte til mentor mv. efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 3. Personen skal give den anden aktør oplysninger som nævnt i § 18 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats samt om øvrige forhold af betydning for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for personen, herunder gøre sit CV i Jobnet tilgængeligt for den anden aktør, jf. § 19 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt oplyse om ferie og sygdom, jf. § 52 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 4. Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Andre aktører skal herved overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud efter kapitel 3, 7-14 og 16-18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 3
–
Statens og kommunens formidlingsindsats
Kapitel 7
–
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
Kapitel 8
–
Tilbudsmuligheder
Kapitel 9
–
Jobplan
Kapitel 9a
–
Integrationskontrakt
Kapitel 10
–
Vejledning og opkvalificering
Kapitel 11
–
Virksomhedspraktik
Kapitel 11a
–
Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år
Kapitel 12
–
Ansættelse med løntilskud
Kapitel 13
–
Fleksjob m.v.
Kapitel 13a
–
Tilbud til ledige selvforsørgende
Kapitel 14
–
Tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud
Kapitel 16
–
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kapitel 17
–
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv social politik
Kapitel 17 a
–
Særlig indsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp
Kapitel 18
–
Jobrotation
§ 5. Staten og kommunen skal ved inddragelse af andre aktører i varetagelse af opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbyde opgaverne i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger. Der er ikke pligt til at udbyde de i 1. pkt. nævnte opgaver, ud over hvad der følger af de gældende regler for udbudsforretninger, jf. dog stk. 2. Staten og kommunen i jobcenteret kan tillige indgå aftale om varetagelse af opgaverne ved samarbejdsaftaler uden betaling, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Staten kan alene ved udbud overlade til andre aktører at gennemføre det individuelle kontaktforløb.
Finansministeriets cirkulære (de nationale udbudsregler)
EU´s udbudsregler
Stat
Er omfattet – indebærer udbudspligt – få undtagelser (den ene undtagelse er, at der ikke er udbudspligt, på områder, hvor der ikke er konkurrence)
Ikke omfattet vedrørende beskæftigelsesindsatsen
Kommune
(pilotjob-
centre)
Ikke omfattet. Har ikke udbudspligt på beskæftigelsesområdet
Ikke omfattet vedrørende beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 3
Underretninger
Andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen
§ 6. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette pågældendes arbejdsløshedskasse, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra jobsamtale, tilbud eller andre aktiviteter m.v. Andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen i samme omfang som staten i jobcentret skal underrette arbejdsløshedskassen i henhold til §§ 173, 175 og §§ 180-185 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Andre aktører skal anvende den IT-understøtning, der stilles til rådighed af Arbejdsmarkedsstyrelsen til brug for andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskasserne.
Stk. 3. Andre aktører skal på arbejdsløshedskassens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning efter stk. 1.
Stk. 4. Når andre aktører underretter arbejdsløshedskassen, skal andre aktører samtidig sende kopi af underretningen til staten i jobcentret.
–
Ikke vil give formidlingsrelevante oplysninger til aktøren.
–
Ikke vil gøre sit CV tilgængeligt for jobsøgning.
–
Ikke vil meddele sit CV-nummer til aktøren.
–
Ikke løbende ajourfører formidlingsrelevante oplysninger på jobnet.
–
Er henvist til arbejde.
–
Ikke kontakter aktøren.
–
Ikke er mødt op til jobsamtale hos aktøren.
–
Ikke har kontaktet arbejdsgiveren.
–
Ikke er mødt hos arbejdsgiveren.
–
Har afvist det formidlede arbejde over for aktøren eller arbejdsgiveren.
–
Er blevet pålagt at søge konkrete job, hvor det ikke er aftalt med arbejdsgiveren, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
–
Udebliver fra, afslår eller ophører i tilbuddet.
–
Påbegynder eller afslutter tilbuddet.
–
Ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en jobplan.
–
Udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud i henhold til jobplanen.
–
Er påbegyndt eller har afsluttet et tilbud efter en jobplan.
–
Andre aktører i øvrigt er i tvivl om den lediges rådighed, herunder hvis den ledige har en adfærd, der gør det vanskeligt at varetage beskæftigelsesindsatsen for den ledige.
–
Vurderingen af personens beskæftigelsespotentiale svarer til matchkategori 4 eller 5, jf. § 5 i bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb.
Andre aktørers underretning af kommunen
§ 7. Andre aktører, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette kommunen i samme omfang, som andre aktører skal underrette arbejdsløshedskassen efter § 6.
Stk. 2. Andre aktører skal endvidere underrette kommunen, hvis personen, som er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2, udebliver fra en CV-samtale.
§ 8. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person under 25 år, der er omfattet af § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette kommunen, hvis personen ikke søger ind på, ikke påbegynder eller gennemfører en uddannelse.
§ 9. Andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person mellem 25 og 30 år, der er omfattet af målgruppen i § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal underrette kommunen, hvis personen ophører med at finde, ikke søger ind på eller ikke påbegynder en uddannelse.
§ 10. Andre aktører skal på kommunens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning efter §§ 7-9.
Andre aktørers underretning af staten i jobcenteret
§ 11. Andre aktører, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, som er omfattet af § 2, nr. 2-8, skal underrette staten i jobcenteret, når personen henvises til arbejde, i samme omfang, som kommunen skal underrette staten i jobcenteret i henhold til § 188 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Andre aktører skal på staten i jobcenterets anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning efter stk. 1.
Kapitel 4
Tilsyn
§ 12. Staten og kommunen har pligt til føre tilsyn med andre aktørers udførelse af opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder opgaven med at træffe afgørelse, i det omfang denne opgave har været overladt til anden aktør. Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår også af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Formålet med tilsynet er at sikre, at andre aktører varetager opgaverne efter gældende regler, og at andre aktører forpligter personen på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret i varetagelsen af de opgaver, som andre aktører har fået overladt fra staten og kommunen i jobcenteret.
Kapitel 5
Krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for staten i jobcenteret
§ 13. Den anden aktør, der har fået overladt opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra staten i jobcenteret, er forpligtet til at iagttage de krav til sagsbehandlingen, der følger af §§ 14 og 15, ved varetagelsen af den opgave, der udføres i forhold til målgruppen i § 2, nr. 1 og 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Formålet med at fastsætte krav til sagsbehandlingen er, at beskæftigelsesindsatsen bliver varetaget efter samme principper hos anden aktør, som hvis indsatsen var blevet varetaget af staten i jobcenteret.
§ 14. Den anden aktør, der udfører opgaver for staten i jobcenteret, skal iagttage reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslovens § 6, stk. 1, i sager, hvor den anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har fået overladt kompetence til at træffe afgørelser. Når en anden aktør skal træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anden aktør træffe afgørelse inden rimelig tid.
Stk. 2. Den anden aktør skal i forbindelse med behandling af sager, der er overladt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, iagttage de almindelige forvaltningsretslige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet.
1)
Interne arbejdsdokumenter og
2)
Anden aktørs brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres.
1)
Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for aktørens mulighed for eventuelt at træffe afgørelse om forholdet.
2)
Interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som aktøren har haft pligt til at notere.
1)
Det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2)
en ledige eller virksomhedens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
3)
Den ledige eller virksomheden ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger,
4)
Den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for den ledige eller virksomheden i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder.
§ 15. Anden aktør skal ved indkaldelse af den ledige til samtale eller aktiviteter, samt ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, oplyse den ledige skriftligt om, at der ved udeblivelse, manglende medvirken eller afslag vil ske en underretning til den lediges arbejdsløshedskasse, og at det vil kunne få konsekvenser for den lediges ydelser.
Krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for kommunen i jobcenteret
§ 16. Anden aktør, der udfører opgaver for kommunen i jobcenteret, er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 6
Rammeaftaler og kontrakter
§ 17. For alle rammeaftaler, som andre aktører og staten eller kommunen i jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge skal gælde følgende betingelser
1)
Rammeaftaler må højst gælde for en periode på 4 år.
2)
Rammeaftaler kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned af begge parter.
3)
Rammeaftaler omfatter en ret men ikke en pligt til at bestille de af rammeaftalen omfattede ydelser hos anden aktør.
4)
Rammeaftaler giver ikke anden aktør krav på eller garanti for tildeling af et bestemt antal konkrete opgaver.
5)
Staten og kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at afholde nye udbud af de opgaver, der er omfattet af rammeaftalen.
6)
Staten og kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at anvende andre aktører, end de aktører, der er omfattet af rammeaftalen, til opgaver, der er omfattet af rammeaftalen, hvis staten eller kommunen skal anvende andre aktører omfattet af et statsligt rammeudbud, jf. § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
7)
Staten og kommunen forbeholder sig ret til i hele aftaleperioden at anvende andre aktører, end de aktører, der er omfattet af rammeaftalen, til de opgaver, der er omfattet af rammeaftalen, hvis staten eller kommunen får pålæg fra beskæftigelsesministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal indsættes i rammeaftalerne.
Stk. 3. I alle rammeaftaler indgået mellem staten i jobcenteret og andre aktører, jf. stk. 1, skal indsættes følgende betingelser
1)
Andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., herunder at foretage tilmelding, iagttage aftalte betalingsfrister og overholde deres betalingsforpligtelser over for uddannelsesinstitutionerne.
2)
Andre aktørers manglende betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. kan medføre delvis misligholdelse af rammeaftalen.
3)
Staten eller kommunen vil kunne foretage modregning i andre aktørers tilgodehavender, hvis andre aktører ikke overholder deres betalingsforpligtelse over for uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for rammeaftaler indgået mellem kommuner og andre aktører, der vil omfattes af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
–
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
lov om aktiv socialpolitik
–
lov om sygedagpenge
1)
Andre aktører forpligtes til at overholde lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., herunder at foretage tilmelding, iagttage aftalte betalingsfrister og overholde deres betalingsforpligtelser over for uddannelsesinstitutionerne.
2)
Andre aktørers manglende betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. kan medføre delvis misligholdelse af rammeaftalen.
3)
Staten eller kommunen vil kunne foretage modregning i andre aktørers tilgodehavender, hvis andre aktører ikke overholder deres betalingsforpligtelse over for uddannelsesinstitutionerne.
§ 18. For alle delaftaler, der indgås i henhold til en rammeaftale, skal gælde, at delaftalen kan opsiges af den ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen med 8 ugers varsel. Betingelsen skal indsættes i delaftalen.
§ 19. For andre kontrakter indgået mellem staten eller kommunen og andre aktører om beskæftigelsesindsatsen end de, der er nævnt i §§ 17 og 18, skal gælde, at kontrakten kan opsiges af den ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen med 8 ugers varsel. Betingelsen skal indsættes i kontrakten.
§ 20. Hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal anvende andre aktører omfattet af et statsligt rammeudbud, jf. § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, end de aktører, der allerede er omfattet af en rammeaftale, skal delaftaler og andre kontrakter opsiges senest fra det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft. Forløb, der er begyndt før det statslige rammeudbud er trådt i kraft, kan fortsætte.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, når staten eller kommunen i jobcenteret er blevet fritaget for pligten til at anvende de andre aktører omfattet af det statslige rammeudbud. Fritagelsen skal dog senest være givet på det tidspunkt, hvor det statslige rammeudbud træder i kraft.
§ 21. Hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret får pålæg fra beskæftigelsesministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, end de aktører, der allerede er omfattet af en rammeaftale, skal delaftaler og andre kontrakter opsiges med 8 ugers varsel, jf. §§ 18 og 19, senest fra tidspunktet for pålægget. Forløb, der er begyndt forud for pålægget, kan fortsætte.
Kapitel 7
Samarbejde om andre aktører og udbud
§ 22. Staten og kommunen i jobcenteret skal samarbejde om inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, bl.a. ved at beskæftigelsesplanen skal indeholde strategi og mål for inddragelsen, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Staten og kommunen i jobcenteret kan gennemføre udbud sammen.
Stk. 3. Staten og kommunen i jobcenteret kan indgå delaftaler sammen.
Stk. 4. Staten og kommunen i jobcenteret skal stille de rammeaftaler, der indgås med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen, til rådighed for hinanden.
Stk. 5. Staten og kommunen i jobcenteret kan ikke byde på hinandens udbud.
§ 23. Staten og kommunen i et jobcenter kan samarbejde med staten og kommunen i andre jobcentre om inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Staten og kommunen i et jobcenter kan gennemføre udbud sammen med andre jobcentre.
Stk. 3. Staten og kommunen i et jobcenter kan indgå delaftaler med andre jobcentre.
Stk. 4. Staten og kommunen i jobcentrene skal stille de rammeaftaler, der indgås med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen, til rådighed for staten og kommunen i de andre jobcentre i beskæftigelsesregionen.
Stk. 5. Hvis en rammeaftale skal omfatte staten og kommunen i jobcentre i andre beskæftigelsesregioner, skal det fremgå af rammeaftalen hvilke jobcentre, der er omfattet.
Stk. 6. Der kan i rammeaftalerne indsættes et forbehold om, at rammeaftalerne stilles til rådighed under forudsætning af, at anden aktør har den fornødne kapacitet til at varetage indsatsen over for andre jobcentre.
Stk. 7. Staten og kommunen i jobcentre kan ikke byde ind på udbud fra staten og kommunen i andre jobcentre.
Kapitel 8
Klageadgang
§ 24. Klage over en afgørelse fra anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger indbringes for staten eller kommunen i jobcenteret af den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal sendes til anden aktør, som genvurderer sagen. Hvis afgørelsen fastholdes videresendes klagen til staten eller kommunen i jobcenteret med anden aktørs eventuelle bemærkninger.
Stk. 2. Ved klager over en afgørelse efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret modtage klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold.
Stk. 3. Ved klager over afgørelser efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, skal staten i jobcenteret træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, hvis afgørelsen er truffet af en anden aktør, som af staten i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for personen.
Stk. 4. Når staten og kommunen har truffet afgørelse i en sag om klage over en afgørelse fra anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gælder reglerne om klageadgang over afgørelser fra staten og kommunen i jobcenteret, jf. § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
–
Kapitel 9
Jobplan
–
Kapitel 10
Vejledning og opkvalificering
–
Kapitel 11
Virksomhedspraktik
–
Kapitel 12
Ansættelse med løntilskud
1)
Aktøren har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for den ledige af staten i jobcentret.
2)
Aktøren har begrundet afslaget ud fra en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.
3)
Aktøren har truffet afgørelsen efter følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
–
Kapitel 9
Jobplan
–
Kapitel 10
Vejledning og opkvalificering
–
Kapitel 11
Virksomhedspraktik
–
Kapitel 12
Ansættelse med løntilskud
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for samtaler, aktiviteter eller tilbud, som andre aktører indkalder til eller afgiver efter den 31. december 2007.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 17, stk. 1 og 2, og §§ 18-21 finder ikke anvendelse for rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, der er indgået før den 1. januar 2007.
Stk. 4. § 17, stk. 3 og 4, finder anvendelse for rammeaftaler, der indgås efter den 30. juni 2007.