Vejledning om generelle kurser i den kliniske basisuddannelse
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Vejledning om generelle kurser i den kliniske basisuddannelse
1 Indledning
I henhold til § 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger og målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse indgår et teoretisk uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse bestående af generelle kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul.
Det teoretiske uddannelsesprogram godkendes af Sundhedsstyrelsen, som ligeledes fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af de teoretiske uddannelsesprogrammer, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse.
Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk.
De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse skal, i henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 1706 af 20. december 2006 om de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, gennemføre kurser på tværs af specialerne for de uddannelsessøgende læger på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledninger.
Tabel 1.
Oversigt over den teoretiske uddannelses varighed, indhold og ansvarlige myndighed.
For alle kurser skal følgende punkter fremgå af kursusbeskrivelsen
Varighed
Kursus
Ansvarlig myndighed
9 dage
Generelle kurser i den kliniske basisuddannelse
– Kommunikation
– Pædagogik/læring
– Kursus i akut behandling og transport
Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
12 dage
Generelle kurser i introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb
– Klinisk vejledning (introduktion)
– Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS I+II (introduktion/hoveduddannelsen)
Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
– Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS III (hoveduddannelsen)
Sundhedsstyrelsen
max 210 timer
Specialespecifikke kurser i hoveduddannelsesforløb
Specialespecifikke kurser for fællesuddannelsen i intern medicin og kirurgi
Hovedkursuslederne i det enkelte speciale (De videnskabelige selskaber) og Sundhedsstyrelsen.
op til 10 dage
Forskningstræningskursus i hoveduddannelsesforløb
Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
–
Kursets navn og placering
–
Tildeling af kursuspladser
–
Varighed
–
Organisation
–
Rationale
–
Formål
–
Mål
–
Indhold
–
Kursusmateriale
–
Forberedelse
–
Kursets metoder
–
Evaluering
–
Kursusleder og muligheder for kontakt
–
Kursussekretær
–
Lærere på kurset
–
Litteraturliste
2 Generelt kursus i kommunikation
2.1 Formål
Formålet med kurset i kommunikation er at understøtte lægens muligheder for at erhverve og demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere (læringsmål10 i målbeskrivelsen)
Basislægen skal kunne
Hensigten er, at kurset understøtter lægen i at blive i stand til at agere i dagligdagen på en hospitalsafdeling og i almen praksis.
Kompetencer indenfor rollerne sundhedsfremmer, samarbejder og professionel, foruden kommunikator rollen, bør inkluderes i kurset.
Følgende delmål fra læringsmål 11, 12, 13, og 14 i målbeskrivelsen kan inkluderes i kurset.
Basislægen skal kunne
2.2 Organisation
De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har ansvaret for at kurset afholdes og for etablering af en tilmeldingsprocedure.
2.3 Varighed og form
Fem dages kursus, heraf minimum et dags kursus i akut kommunikation med et væsentligt element af færdighedstræning.
2.4 Tidsmæssig placering
Akut kommunikation placeres i løbet af de første to måneder i den kliniske basisuddannelse.
De resterende dage af kurset placeres i anden halvdel af den kliniske basisuddannelse.
–
Informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende.
–
Fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere.
–
Udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende.
–
Afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder (læringsmål 11).
–
Indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekollegaer som andet sundhedspersonale (læringsmål 12).
–
Demonstrere forståelse for samarbejde på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb (læringsmål 12).
–
Reflektere over egen viden og evner samt erkende sine begrænsninger (læringsmål 13).
–
Strukturere og prioritere det kliniske arbejde (læringsmål 14).
–
Lede relevante behandlingsteam (læringsmål 14).
3 Generelt kursus i læring/pædagogik
3.1 Formål
Formålet med kurset i læring er at bibringe lægen de redskaber og metoder, der kan anvendes i den kliniske dagligdag og dermed understøtte lægens muligheder for at erhverve og vise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling (læringsmål 15 i målbeskrivelsen).
Basislægen skal kunne
Hensigten er, at basislægen bliver i stand til at identificere læringsmuligheder og planlægge egen læring.
Kompetencer indenfor rollen professionel, foruden akademiker rollen, bør inkluderes i kurset.
Delmål fra læringsmål 13 i målbeskrivelsen kan inkluderes i kurset.
Basislægen skal kunne
3.2 Organisation
De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har ansvaret for, at kurset afholdes og for etablering af en tilmeldingsprocedure.
3.3 Varighed og form
To dages kursus.
3.4 Tidsmæssig placering
Kurset placeres i løbet af de første seks måneder i den kliniske basisuddannelse.
–
Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder.
–
Undervise kolleger og andre personalegrupper.
–
Handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner.
–
Reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger.
4 Generelt kursus i akut behandling og transport
4.1 Formål
Formålet med kurset i akut behandling og transport er at understøtte lægens muligheder for at erhverve kompetencer til at foretage genoplivning svarende til intermediært niveau (læringsmål 1 i målbeskrivelsen) samt kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling (læringsmål 8 i målbeskrivelsen).
Basislægen skal kunne
Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder
Hensigten er, at lægen bliver i stand til at agere i dagligdagen på en hospitalsafdeling, hvorfor yderligere kompetencer indenfor rollen medicinsk ekspert og rollerne akademiker, samarbejder og professionel med fordel kan inkluderes i kurset.
4.2 Organisation
De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har ansvaret for, at kurset afholdes og for etablering af en tilmeldingsprocedure.
4.3 Varighed og form
To dage med et væsentligt element af færdighedstræning.
4.4 Tidsmæssig placering
Kurset skal som udgangspunkt placeres så tidligt som muligt og gerne indenfor udgangen af den første måned, dog senest i løbet af de første to måneder i den kliniske basisuddannelse.
–
Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation.
–
Give livreddende primær medicinsk behandling.
–
Patienten med sløret bevidsthedsniveau.
–
Patienten med vejrtrækningsproblemer.
–
Patienten med febertilstande.
–
Patienten med akutte smertetilstande.
–
Patienten med blødningstilstand.
–
Patienten med akut operationskrævende tilstand.
–
Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer.
5 Godkendelse af kurset
Kurset attesteres i logbogen i målbeskrivelsen (evt. ved kursusbevis) af de kursusansvarlige efter gennemført kursus indtil den elektroniske logbog træder i kraft.
For at få kurset attesteret skal kursisten have under 10 % fravær fra undervisningen.
Godkendelse af kurset kræver desuden, at kursisten har deltaget aktivt, har afleveret eventuelle opgaver til tiden og har demonstreret eventuelle færdigheder, som skal opnås på kurset.
6 Evaluering
De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse varetager den kontinuerlige evaluering af de enkelte kurser og kursusrækken.
Resultatet af evalueringen skal bruges til at skaffe dokumentation for at kurset fungerer og når sine mål.
6.1 Kursisternes evaluering
Formålet med evalueringen er at få kursisternes vurdering af kurset med henblik på løbende at vurdere, om der er behov for ændringer af kursets form og indhold.
En gang årligt skal de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse give en systematisk tilbagemelding til Sundhedsstyrelsen som dokumentation for kursernes afholdelse og funktion.
Tilbagemeldingen fremsendes senest 31. december i det pågældende år.
Til brug for evalueringen kan evalueringsskema 1 anvendes som en del af evalueringen af det enkelte kursus (bilag 1).
Alternativt kan de to spørgsmål fra skema 1 inkluderes i et andet evalueringsskema, som udleveres til kursisterne efter endt kursus.
Evalueringsskema 2 bruges til en opsummering af resultaterne fra spørgsmålene i evalueringsskema 1 (bilag 1) og skal anvendes til den årlige tilbagemelding til Sundhedsstyrelsen.
6.2 Kursusledelsens evaluering af kursisterne
Evaluering af kursisterne er ikke obligatorisk; men en evaluering af kursisternes erhvervede kundskaber og færdigheder kan gennemføres, med henblik på at give kursusledelsen en tilbagemelding af kursisternes udbytte af kurset.
Bilag 1
Evalueringsskema 1
Evalueringsskema
Generelle kurser i den kliniske basisuddannelse
Kursus
Dato for kursus
Kursets formål: (Udfyldes af kursusleder inden skema udleveres til besvarelse)
I hvor høj grad var du orienteret om formålet med kurset før kursusstart?
Sæt ét kryds
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I hvor høj grad har kurset levet op til formålet?
Sæt ét kryds
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Bemærkninger til kurset i øvrigt
Bilag 2
Evalueringsskema 2
Evaluering af de generelle kurser i den kliniske basisuddannelse
Kursus navn
Videreuddannelsesregion
Periode
Antal kurser
Antal kursister
Antal scoringer for alle kurser noteres nedenfor
I hvor høj grad var du orienteret om formålet med kurset før kursusstart?
I hvor høj grad har kurset levet op til formålet?
Score
Antal
Score
Antal
I meget høj grad
I meget høj grad
I høj grad
I høj grad
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Eventuelle kommentarer vedrørende de afholdte kurser