Vejledning om klinisk basisuddannelse i Forsvaret

Vejledning om klinisk basisuddannelse i Forsvaret

1 Indledning

I henhold til § 17 i bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse kan lægestuderende og læger tilmelde sig ordningen ” den kliniske basisuddannelse i Forsvaret”, hvilket indebærer seks måneders klinisk hospitalsansættelse og seks måneders tjeneste i Forsvaret.

Ordningen med den kliniske basisuddannelse i Forsvaret omfatter højst 10 pladser halvårligt.

Pladserne fordeles på baggrund af lodtrækningsnummer, hvor laveste nummer fordeles først, jf. nedenfor vedr. procedure for fordeling.

Den kliniske basisuddannelse i Forsvaret finder sted ved et af Forsvarets Sundhedscentre, der hører under Forsvarets Sundhedstjeneste.

De seks måneders tjeneste i Forsvaret skal finde sted i den sidste halvdel af den kliniske basisuddannelse.

Den kliniske hospitalsansættelse skal finde sted i rimelig geografisk afstand til det tildelte Sundhedscenter.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse tilrettelægger i samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste uddannelsesforløb og godkender uddannelsesprogrammer, således at kompetencerne i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse opfyldes.

Infirmeriernes ledende læger varetager opgaven som uddannelsesansvarlig.

For at kunne virke som uddannelsesansvarlig læge i Forsvarets Sundhedstjeneste stilles krav om en speciallægeanerkendelse.

2 Fordelingsprocedure

Lægestuderende og læger, som søger den kliniske basisuddannelse i Forsvaret, skal tilmelde sig ordningen ”den kliniske basisuddannelse i Forsvaret”.

Ved tilmeldingen til den kliniske basisuddannelse i Forsvaret, indgår man i en særskilt lodtrækning.

Lægestuderende og læger, der tilmelder sig den kliniske basisuddannelse i Forsvaret, får et separat lodtrækningsnummer.

Er der flere tilmeldinger end dimensionerede pladser udtrækkes kandidaterne elektronisk.

De resterende kandidater indgår efterfølgende på almindelig vis i den ordinære lodtrækning i den kliniske basisuddannelse.

Kandidater, som har søgt den kliniske basisuddannelse i Forsvaret vil få tilsendt resultatet af den særskilte lodtrækning og vælger på baggrund heraf Sundhedscenter.

Det er ikke muligt at kombinere den kliniske basisuddannelse i Forsvaret med ægtefælle/samlever-ordningen, særlige hensyn eller den kliniske basisuddannelses-Ph.d., ligesom bytning ikke kan finde sted.

Til brug for Sundhedsstyrelsens dimensionering af den kliniske basisuddannelse meddeler Forsvarets Sundhedstjeneste antallet af forløb i Forsvaret til Sundhedsstyrelsen.

3 Ansættelse

Ansættelsen i Forsvarets Sundhedstjeneste omfatter et introduktionskursus af to til fire dages varighed, hvor basislægen introduceres til Forsvaret som arbejdsplads, herunder en gennemgang af administrative procedurer og principper i Forsvarets Sundhedstjeneste.

Efter introduktion skal basislægen arbejde som reservelæge ved et eller flere af Forsvarets infirmerier tilknyttet et Sundhedscenter.

Der er ikke vagtforpligtelse forbundet med ansættelsen.

Inden for det enkelte Sundhedscenter har centerchefen, inden for nærmere givne rammer, mulighed for at disponere over de økonomiske og personalemæssige ressourcer.

4 Geografi

Forsvarets Sundhedstjeneste har hovedkvarter i Skalstrup, nær Thune Lufthavn i Roskilde.

Her findes ledelse, administration og uddannelsesafdeling samt et stort infirmeri.

Forsvarets Sundhedstjeneste er, for så vidt angår infirmeristrukturen, organiseret i 6 Sundhedscentre, hver med et antal infirmerier, der geografisk er placeret som nedenfor beskrevet.

Sundhedscentre

Ved hvert Sundhedscenter er der et infirmeri med sengeafsnit, som har åbent fra mandag morgen til fredag eftermiddag.

Sengeafsnittet anvendes til indlæggelse af lettere syge.

Basislægerne fordeles med en til to læger til hvert Sundhedscenter og ikke til det enkelte infirmeri.

Det giver mulighed for at fungere der, hvor der er mest relevant arbejde og dermed at stifte bekendtskab med flest mulige af de forskellige opgaver, som hører under Forsvarets Sundhedstjeneste.

1)

SVN

Søværnet, HRN

Hæren, FLV

Flyvevåbnet, VF

Værnfælles

–

Sundhedscenter Nord

Frederikshavn (SVN), Hvorup (HRN) og Aalborg (FLV).

Der placeres 2 forløb ved dette center.

–

Sundhedscenter Midtjylland

Holstebro (HRN), Skive (HRN) og Karup (FLV).

Der placeres 2 forløb ved dette center.

–

Sundhedscenter Sydvestjylland

Varde (HRN) og Oksbøl (HRN).

Der placeres 1 forløb ved dette center.

–

Sundhedscenter Sydøstjylland

Skrydstrup (FLV), Fredericia (HRN) og Sønderborg (HRN).

Der placeres 1 forløb ved dette center.

–

Sundhedscenter Sydvestsjælland

Slagelse (HRN), Vordingborg (HRN) og Korsør (SVN).

Der placeres 2 forløb ved dette center.

–

Sundhedscenter Storkøbenhavn

Høvelte (HRN), Skalstrup (VF) og Rønne (HRN).

Der placeres 2 forløb ved dette center.

5 Infirmeriernes opgaver

Forsvarets infirmerier leverer sygesikringsydelser (primær lægetjeneste) til Forsvarets værnepligtige.

Uanset at værnepligtige er helbredsvurderet ved sessionen, har de pågældende erfaringsmæssigt et forbrug af lægelige ydelser, der langt overstiger sammenlignelige civile borgeres.

Årsagen er hyppig forekomst af belastningsskader, de levevilkår værnepligten påfører den enkelte samt behovet for differentierede sygemeldinger.

Fastansat militært personel anvender ligeledes Forsvarets infirmerier.

Desuden foretages forebyggende helbredsundersøgelser, og der gennemføres vaccinationsprogrammer forud for fastansat personels deltagelse i international tjeneste.

I forbindelse med de forebyggende undersøgelser vil lægen vurdere medicinske risikofaktorer og gennemføre livsstilssamtaler, der følges op af den nødvendige vejledning.

Inden for det idrætsmedicinske område planlægges der i samarbejde med Forsvarets idrætsinstruktører også genoptræningsforløb.

Ved hvert infirmeri er der en lægestue og en tandklinik.

Udover almindelige infirmeriopgaver løses ved nogle af infirmerierne en række specialopgaver inden for flyvemedicin, dykker-medicin, støtte til frømandskorps og jægerkorps.

Ligeledes er der nogle steder mulighed for at deltage i lægeambulanceberedskabet.

Således vil en del undersøgelser være mere specialiserede helbredsundersøgelser af særligt personel som f. eks. dykkere og piloter, hvor bl.a.

arbejds-EKG, tympanometri og spirometri vil indgå.

Opgaverne løses under supervision af tjenestestedets overlæge og i samarbejde med infirmeriets øvrige personel, herunder sygeplejerske, tandlæge og øvrige reservelæger.

Infirmerierne har desuden undervisningsopgaver i relation til værnepligtige og i relation til fastansat personel, forud for personellets udsendelse i international tjeneste.

6 Målbeskrivelsen

Den kliniske basisuddannelse ved et af Forsvarets Sundhedscentre skal på lige fod med den kliniske basisuddannelse på hospital og i almen praksis medvirke til at indføre basislægen i og videreudvikle rollen som læge.

Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse beskriver de kompetencer, der skal være opnået ved afslutningen af uddannelsen.

I tilrettelæggelsen af uddannelsesprogrammerne skal der tages højde for at kompetencerne opnås.

For at understøtte, at alle uddannelsessøgende læger får mulighed for at opnå fælles minimumskompetencer, indgår der et obligatorisk teoretisk uddannelsesprogram.

Det teoretiske uddannelsesprogram har en varighed på i alt 9 dage og består af kurser i kommunikation, pædagogik/læring samt akut behandling og ambulancetransport.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har ansvaret for at kurserne afholdes og for etablering af en tilmeldingsprocedure.

7 Dokumentation og godkendelse

Den kliniske basisuddannelse gennemføres under de arbejdsvilkår, der er gældende for ansættelse i Forsvarets Sundhedstjeneste.

Uddannelsen under ansættelsen gennemføres under vejledning og supervision efter samme principper, der er gældende for den kliniske basisuddannelse jf. Sundhedsstyrelsens vejledning ”Uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse”.

Forsvaret har pligt til at underrette Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i tilfælde, hvor kompetencerne ikke kan opnås som forventet, og hvor det er nødvendigt at iværksætte særlige foranstaltninger eller hvor uddannelseselementet i sin helhed ikke vil kunne godkendes.

Sundhedsstyrelsens vejledning ”Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse” indeholder rammer og hovedprincipper for kompetencevurderingen i disse situationer.