Cirkulære om selvstændig likviditet

Cirkulære om selvstændig likviditet

§ 1.

Formålet med ordningen om selvstændig likviditet er generelt at tilskynde til en effektiv likviditetsstyring i de statslige virksomheder.

Stk. 2.

Med effektiv likviditetsstyring menes, at ordningen giver et incitament til en hensigtsmæssig likviditetsadfærd, der bl.a. indebærer, at

1)

virksomhedens bevilling udbetales jævnt over året på den gennemsnitlige forbrugsdato,

2)

virksomheden tidsmæssigt fremrykker indbetalinger, mens udbetalinger tidsmæssigt udskydes, hvor dette er muligt,

3)

virksomheden overvejer, hvilke betingelser der skal knyttes til salg på kredit eller accepteres ved køb på kredit, herunder om kontantkøb mod rabat er mere fordelagtigt, og

4)

virksomheden vurderer, om pengebindinger i lagre og varer under forarbejdning kan reduceres.

Stk. 3.

Med effektiv likviditetsstyring menes desuden, at ordningen tilskynder, at statens virksomheder har overblik over den tidsmæssige placering af ind- og udbetalinger samt forskellen mellem betalingerne og de elementer, der indgår i bevillingen.

Stk. 4.

Med effektiv likviditetsstyring menes derudover, at ordningen synliggør kapitalomkostninger, som indgår i de statslige virksomheders budget og regnskab.

§ 2.

Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.

Med henvisning til cirkulære af 22. marts 2006 om Budgetvejledning 2006, punkt 2.2.6.1, fastsættes nedenstående nærmere regler vedrørende ordningen om selvstændig likviditet

Formål

Anvendelsesområde

Likviditetstildeling

Forrentningsvilkår

Disponering af ordningens konti

Låneramme

Regnskabsaflæggelse

Dispensation

Ikrafttræden

§ 3.

Ordningen indebærer, at bevillinger under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed tildeles selvstændig likviditet fordelt på likviditetsområder.

§ 4.

Et likviditetsområde er defineret som de hovedkonti af typen driftsbevilling og statsvirksomhed på finansloven, der hører under en virksomhedsbærende hovedkonto.

Et likviditetsområdes aktiviteter disponeres med fælles pengeforsyning.

§ 5.

Ved indtræden i ordningen om selvstændig likviditet oprettes der til hvert likviditetsområde fire likvide konti i Statens KoncernBetalinger

1)

En finansieringskonto

2)

En uforrentet konto

3)

En langfristet gældskonto

4)

En bygge- og it-kredit

Stk. 2.

Ved indtræden i likviditetsordningen fastsættes saldiene på de fire likvide konti efter aftale med Finansministeriet.

Stk. 3.

I forbindelse med ressortomlægninger kan det blive aktuelt at foretage korrektioner af saldiene på likviditetsområdets fire likvide konti.

Sådanne korrektioner foretages efter aftale med Finansministeriet.

§ 6.

Et likviditetsområde tildeles a conto likviditet i finansårets løb svarende til finansårets nettoudgiftsbevilling til likviditetsområdet.

Likviditetstildelingen foretages i form af tolvtedelsrater på en af Økonomistyrelsen nærmere fastsat dato i måneden, og likviditeten tilgår likviditetsområdets finansieringskonto.

Er summen af likviditetsområdets nettoudgiftsbevilling på finansloven positiv, tildeles likviditetsområdet fra statskassen likviditet på en tolvtedel heraf.

Er summen af likviditetsområdets nettoudgiftsbevilling på finansloven negativ, overføres der likviditet fra likviditetsområdet til statskassen på en tolvtedel heraf.

Stk. 2.

Såfremt likviditetsområdet i finansårets løb tildeles en bevilling på et aktstykke eller på anden vis, skal den likviditetsmæssige effekt heraf indregnes som tillægsrater i tolvtedelsraten for den resterende del af finansåret.

§ 7.

For hver regnskabsperiode i finansåret opgøres for hvert likviditetsområde udgifter til refusionsberettiget, ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Disse udgifter refunderer Økonomistyrelsen likviditetsområdet på en af Økonomistyrelsen nærmere fastsat dato i den efterfølgende regnskabsperiode.

§ 8.

Den tildelte likviditet skal i videst muligt omfang henstå til forrentning på likviditetsområdets konti i Statens Koncern­Betalinger.

§ 9.

Likviditetsområdet skal så vidt muligt placere midler, der hidrører fra andre finansieringskilder, f.eks. fondsmidler eller private midler, på likviditetsområdets konti i Statens KoncernBetalinger

Stk. 2.

Likviditetsområdet skal i regnskabet kunne skille anvendelsen af statslige og ikke-statslige midler.

Renterne vedrørende ikke-statslige midler skal som udgangspunkt også tilfalde de ikke-statslige midler.

Stk. 3.

Hvis likviditetsområdet placerer ikke-statslige midler, som anvises forskudsvis, i et privat pengeinstitut, bør midlerne placeres på anfordringskonti til bedst mulig forrentning.

§ 10.

De likvide konti i Statens KoncernBetalinger forrentes af Finansministeriet med de hertil fastsatte ind- og udlånsrenter.

Renterne tilskrives kvartalsvis bagud.

Stk. 2.

Renterne på likviditetskontiene fastsættes med udgangspunkt i den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto og reguleres løbende i takt med ændringer i diskontoen.

Stk. 3.

Rentesatsen på den langfristede gældskonto er fastlåst.

Økonomistyrelsen kan dog i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslag korrigere rentesatsen på kontoen.

Stk. 4.

Træk på bygge- og it-kreditten samt udlånsrenten på finansieringskontoen varierer med diskontoen.

Økonomistyrelsen kan dog vælge at fastlåse rentesatserne på bygge- og it-kreditten samt finansieringskontoen ved væsentlige udsving i diskontoen.

Stk. 5.

Rentesatserne pr. 1. januar 2009 er fastsat til

1)

Indlån på finansieringskonto

Diskontoen

2)

Udlån på finansieringskonto

Diskontoen + 2 pct.

3)

Udlån på langfristet gældskonto: 5 pct.

4)

Udlån på bygge- og it-kredit konto

Diskontoen + 3,5 pct.

Stk. 6.

Ændringer i rentesatserne udmeldes via Økonomistyrelsens hjemmeside.

§ 11.

Likviditetsområdets gæld på den langfristede gældskonto samt bygge- og IT-kreditten må ikke overskride den på finansloven fastsatte låneramme.

§ 12.

Likviditetsområdets langfristede gældsforpligtelser, herunder den langfristede gældskonto, bygge- og IT-kreditten samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv., må ikke tilsammen overstige værdien af likviditetsområdets materielle og immaterielle anlægsaktiver.

§ 13.

Likviditetsområdet har adgang til at lånefinansiere investeringer på den langfristede gældskonto og på bygge- og IT-kreditten.

Det er dog en forudsætning, at de afledte omkostninger på investeringen i de efterfølgende år kan afholdes inden for de eksisterende budgetmæssige rammer på det indeværende års finanslov.

§ 14.

Finansieringskontoen anvendes til afregning af almindelige betalinger, herunder løn, husleje mv.

Inden for kvartalet kan likviditetsområdet vælge at foretage alle ind- og udbetalinger fra finansieringskontoen.

Stk. 2.

Det er likviditetsområdets ansvar at følge bevægelserne på finansieringskontoen og sammenholde dem med det mønster, som kunne forventes ved planlægningen af årets aktiviteter.

§ 15.

Den uforrentede konto benyttes til afregning af ændringer i likviditetsområdets hensatte forpligtelser, omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser, herunder reserveret bevilling.

Stk. 2.

Den uforrentede konto afstemmes som hovedregel én gang årligt og må ellers kun disponeres i ekstraordinære situationer efter aftale med ressortdepartementet.

Giver ressortdepartementet accept for disponering og dermed træk på den uforrentede konto, skal Økonomistyrelsen orienteres herom.

§ 16.

Likviditetsområdets langfristede konto benyttes til finansiering af investeringer i anlægsaktiver, der er klar til ibrugtagning ved erhvervelsen, samt ved overførsel af afsluttede bygge- og IT-udviklingsaktiviteter fra bygge- og IT-kreditten.

Stk. 2.

Saldoen på likviditetsområdets langfristede gældskonto skal ved kvartalets udgang være lig eller mindre end summen af virksomhedens ibrugtagne anlægsaktiver.

Stk. 3.

Virksomheden kan i en periode afdrage mere på den langfristede gældskonto, end der afskrives på ibrugtagne aktiver (ekstraordinære afdrag).

Afholdelsen af sådanne ekstraordinære afdrag må kun ske undtagelsesvis og med dispensation fra Økonomistyrelsen.

§ 17.

Likviditetsområdets bygge- og IT-kredit benyttes til finansiering af investeringer i anlægsaktiver, der er under opførelse i forbindelse med igangværende bygge- og IT-udviklingsaktiviteter.

Stk. 2.

Saldoen på likviditetsområdets bygge- og IT-kredit skal ved kvartalets udgang være lig summen af virksomhedens anlægsaktiver, der er under opførelse.

§ 18.

På de årlige bevillingslove fastsættes en låneramme for hvert likviditetsområde (virksomhed).

Stk. 2.

Lånerammen angiver den øvre grænse for den gæld, der må etableres inden for likviditetsområdet.

§ 19.

Likviditetsområdets træk på lånerammen opgøres som den samlede saldo på den langfristede gældskonto samt bygge- og IT-kreditten.

Stk. 2.

Midlertidigt overtræk på lånerammen i løbet af regnskabsåret er tilladt, men der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb.

Der skal i årsrapporten redegøres for lånerammens overholdelse.

§ 20.

Likviditetsordningens resultat opgøres årligt i regnskabet for det pågældende likviditetsområde i forbindelse med virksomhedens almindelige driftsregnskab.

Resultatet fremkommer i form af de nettorenter, likviditetsordningen har givet likviditetsområdet.

Disse renter består af tilskrevne renter på likviditetsområdets konto i Statens KoncernBetalinger og på konti i private pengeinstitutter samt af morarenter.

Stk. 2.

Er nettorenterne positive, skal de indregnes som en forøgelse af likviditetsområdets regnskabsmæssige resultat i det pågældende regnskabsår.

Er nettorenterne negative, skal de indregnes som en formindskelse af likviditetsområdets regnskabsmæssige resultat i det pågældende regnskabsår.

§ 21.

Finansministeriet kan efter ansøgning dispensere fra ordningen om selvstændig likviditet.

Det skal af anmærkningerne til finansloven fremgå, hvis en hovedkonto, der er omfattet af § 2, ikke er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.

Stk. 2.

Finansministeriet kan efter ansøgning bestemme, at et likviditetsområde skal være omfattet af ordningen, uanset at de i § 2 nævnte kriterier ikke er opfyldt.

Det kan endvidere bestemmes, at kun en del af en hovedkonto omfattes af ordningen.

Det skal af anmærkningerne til finansloven fremgå, at likviditetsområdet er omfattet af ordningen.

§ 22.

Cirkulæret har virkning fra og med finansåret 2009.

Stk. 2.

Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 1 af 5. januar 2007 om selvstændig likviditet.