Legislator Case Law & Legislation
C20080005454 DK

Skrivelse om bekendtgørelse om udegående heste

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2008 54 Valid

Skrivelse om bekendtgørelse om udegående heste

SKR#LOKDOK22 2008 54 Valid

Bekendtgørelsen om udegående heste træder i kraft den 15. oktober 2008.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 20 og under henvisning til §§ 33-35 i lov om hold af heste.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at islandsheste og shetlandsponyer uanset § 19 i lov om hold af heste kan holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur mv. – under overholdelse af en række nærmere angivne betingelser.

Justitsministeriet har valgt ikke at medtage andre hesteracer end islandsheste og shetlandsponyer, da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at opstille objektive kriterier for, hvilke hesteracer der kan være tale om, og da det hovedsageligt er islandsheste og shetlandsponyer, der i Danmark holdes ude i vinterperioden.

Justitsministeriet skal gøre opmærksom på, at lov om hold af heste i § 1, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til i særlige tilfælde at undtage visse hestehold helt eller delvist fra lovens anvendelsesområde.

Anvendelse af § 1, stk. 3, i lov om hold af heste forudsætter imidlertid, at der foreligger et særligt tilfælde, og denne betingelse vil formentlig ikke være opfyldt, alene fordi de pågældende heste må anses for at tilhøre en særlig hårdfør race.

Ud over at hestene skal være egnet til at gå ude, vil der således også skulle gøre sig andre særlige forhold gældende vedrørende det hestehold, for hvilket der søges om dispensation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →