Vejledning om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling

Vejledning om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling

Indledning

Det er både velkendt og veldokumenteret, at alkohol skader fostret under hele udviklingen.

Indtagelse af alkohol under graviditeten kan forårsage graviditetskomplikationer som for tidlig fødsel, moderkageløsning, abort, dødfødsler, komplicerede fødsler og iltmangel under fødslen.

Alkohol kan for barnet endvidere give væksthæmning, hjerneskade og misdannelser i alle barnets organer og i barnets ansigtstræk.

Det kan medføre abstinenser hos det nyfødte barn.

Endelig kan medfødt alkoholskade vise sig senere i barnets udvikling, bl.a. som hyperaktivitet, indlæringsvanskeligheder og dårlig koncentrationsevne.

Sundhedsstyrelsen fraråder, at gravide indtager alkohol i hele graviditetsperioden.

Med lov nr. 511 af 6. juni 2007 om ændring af sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, er det gjort muligt for kommunerne at give et tilbud til gravide alkoholmisbrugere om at kunne blive tilbageholdt på en døgninstitution til alkoholbehandling eller i en familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion i en periode for at forhindre, at den gravide kvinde ved indtagelse af alkohol volder skade på fostret.

Alle gravide alkoholmisbrugere ønsker at få et sundt barn, men vil på grund af afhængigheden have vanskeligheder med uden støtte at gennemføre en graviditet uden at indtage alkohol.

De institutioner, som skal varetage tilbageholdelsen af gravide alkoholmisbrugere bør have kompetencer inden for svangreomsorg og pædiatri samt kompetencer i forhold til alkoholafhængighed.

Frivillighed og motivation bør være de bærende principper i forbindelse med behandling for alkoholproblemer her i landet, men som bl.a. erfaringer fra Norge har vist, kan det element af tvang, der trods alt ligger i en tilbageholdelsessituation, være en støtte for den gravide i nogle af de krisesituationer, som især opstår i begyndelsen af et behandlingsforløb, fx afgiftningsfasen.

Helt afgørende er imidlertid, at gravide alkoholmisbrugere før behandlingens start selv ønsker, at der sættes ind med en tilbageholdelse, hvis pågældende i nøje angivne situationer ønsker at forlade behandlingsinstitutionen.

At have muligheden for at tilbageholde kan opfattes ikke alene som en håndsrækning til den gravide, der i en krise kan have svært ved at overskue konsekvenserne for sig selv og sin familie ved at trække sig ud af behandlingen, men også som det yderste middel for behandlerne, når det ad pædagogisk vej alene ikke lykkes at motivere den gravide til at fortsætte i behandling.

De administrative krav, lovgivningen stiller op i forbindelse med anvendelse af tilbageholdelsesordningen, kan umiddelbart tage sig omstændelige ud, men er nødvendige garantier for retssikkerheden ved behandlingen af sager af denne art.

Formålet med loven om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling er at gøre det muligt for kommunerne at give et tilbud til gravide alkoholmisbrugere om at kunne blive tilbageholdt på en døgninstitution eller -funktion i en periode.

Hensigten er at hindre den gravide kvinde i at skade fostret i en situation, hvor kvinden ikke kan styre sin trang til alkohol og at hindre kvinden i at genoptage alkoholforbruget.

Formålet er endvidere at fastholde kvinden i behandling.

Hvor der i vejledningen henvises til en paragraf uden nærmere angivelse, er der tale om en bestemmelse i sundhedsloven og ved henvisning til en bestemmelse i bekendtgørelsen om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling nævnes blot denne uden titel, mens titel er angivet ved henvisning til andre forskrifter.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Kommunalbestyrelsens kompetence

1.

Loven retter sig til kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen i første omgang skal tage stilling til, om kommunen ønsker at anvende lovens bestemmelser.

Politisk beslutning om at ville anvende loven

2.

En første betingelse for at anvende tilbageholdelsesordningen er, at der er truffet en beslutning herom af kommunalbestyrelsen, jf. § 141 a.

Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at reglerne om tilbageholdelse skal kunne finde anvendelse, er det den enkelte kommune selv, der fastlægger, hvordan og på hvilken døgninstitution eller -funktion, reglerne kan anvendes.

Kommunen kan i den forbindelse, eventuelt i samarbejde med behandlingsinstitutionerne, vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at koncentrere denne form for behandlingskontrakter på én bestemt institution eller på flere.

Vurderingen heraf må bl.a. ske på baggrund af forholdene på den enkelte institution (personalenormering, eksisterende fagkompetencer, normerede antal pladser, institutionens størrelse og fysiske indretning mv.).

Døgninstitutioner eller -funktioner, hvor tilbageholdelse kan finde sted

3.

Reglerne om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling kan finde anvendelse på en døgninstitution eller et familieambulatorium med en døgnfunktion.

Det vil sige både kommunale, regionale og private institutioner, som virker efter sundhedslovens § 141.

Fysiske rammer

Det er væsentligt, at de fysiske rammer på døgninstitutionen eller -funktionen tilbyder et hyggeligt og hjemligt miljø, der understøtter den pædagogiske og psykologiske behandling, og hvor daglige færdigheder kan trænes som fx i køkken.

Desuden skal der være mulighed for at aflåse kvindens værelse.

Faglige kompetencer

Det forudsættes endvidere, at der til institutionen er tilknyttet de relevante tværfaglige kompetencer.

Det drejer sig om

–

Sundhedsfaglige kompetencer til at yde svangreomsorg og pædiatrisk behandling som fx speciallæge, jordemoder og sygeplejerske.

–

Terapeutiske kompetencer til at yde familieorienteret alkoholbehandling som fx psykolog, pædagog eller anden med relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig grunduddannelse med sufficiente alkoholfaglige kompetencer.

–

Socialfaglige kompetencer såsom socialrådgiver til at sikre løsning af sociale problemstillinger i forhold til det ufødte barn, den gravide og hendes partner samt familien som helhed.

Særligt om private behandlingsinstitutioner

4.

I forbindelse med beslutningen om at anvende en ikke offentlig behandlingsinstitution indgår en vurdering af, om den pågældende institution i forhold til de påkrævede faglige kompetencer ligger på niveau med en offentlig institution, og navnlig en vurdering af, om den private døgninstitution anses for egnet til denne særlige behandlingsform.

Eksempelvis kan en privat døgninstitution ændre sig, fx ved udskiftning af medarbejdere, hvorved stedets ressourcer forøges eller formindskes, hvilket kan få konsekvenser for fx det antal gravide alkoholmisbrugere, som stedet anses for egnet til at modtage eller for institutionens egnethed som sådan til at håndtere denne særlige behandlingsform.

Det er uden betydning, om den kommune, hvor en privat institution er beliggende, eller om andre kommuner, der også benytter den, har truffet beslutning om at anvende lovens regler om tilbageholdelse.

Den konkrete beslutning om behandlingskontrakt

5.

Kommunen træffer i det konkrete tilfælde beslutning, om der skal gives tilbud om behandling med mulighed for tilbageholdelse på en given behandlingsinstitution.

Det er vigtigt i forbindelse med den konkrete beslutning at se på den gravides egen motivation for netop denne type behandling.

Frivilligt for den gravide alkoholmisbruger

6.

Det er efter loven frivilligt for den gravide alkoholmisbruger, om hun ønsker at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse på institutionen.

Ønsker kvinden ikke at indgå en sådan aftale, må det ikke afskære vedkommendes adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud.

Kapitel 2

Indgåelse af behandlingskontrakt

Tilbud om behandlingskontrakt

7.

Det er til enhver tid frivilligt for den gravide alkoholmisbruger, om hun vil indgå en kontrakt med mulighed for tvangstilbageholdelse.

Skulle kvinden afslå et sådant tilbud, må det ikke få betydning for hendes adgang til det øvrige behandlingssystem.

Det er vigtigt at sammenholde dette frivillighedsprincip med situationen omkring aftaleindgåelsen.

Her tænkes især på, at der i forbindelse med en aftaleindgåelse ikke lægges pres på den gravide alkoholmisbruger med henblik på at indgå denne type kontrakter, eventuel under henvisning til, at det er det sidste tilbud, der gives den pågældende.

Det er i den sammenhæng vigtigt at gøre den gravide alkoholmisbruger opmærksom på, hvad det er for en form for behandlingskontrakt, der tilbydes, og hvilke konsekvenser det kan få - nemlig at kvinden kan tilbageholdes mod sin vilje.

Det er en klar forudsætning, at den gravide alkoholmisbruger i situationen omkring aftaleindgåelsen skal befinde sig i en tilstand, hvori pågældende mentalt er i stand til at forstå, hvad det er for en type behandlingstilbud, hun går ind i, samt de konsekvenser, det kan indebære.

Kontrakten

8.

Når der er truffet beslutning om behandling i henhold til lovens bestemmelser, jf. sundhedslovens § 141 b, indgår den gravide alkoholmisbruger og behandlingsinstitutionen, før behandlingen påbegyndes, en skriftlig kontrakt om behandlingsforløbet.

En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen, jf. § 141 b, stk. 3.

Kontrakten skal som minimum indeholde klare oplysninger om en fastlagt plan for behandlingen i forbindelse med institutionsopholdet og oplysninger om, at den gravide alkoholmisbruger ved indgåelsen af kontrakten giver behandlingsinstitutionen adgang til at tilbageholde hende på institutionen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Endvidere skal betingelserne for, hvornår tilbageholdelse kan ske, jf. § 141 c, stk. 1, og under hvilke former, jf. bekendtgørelsens §§ 2 og 3, oplyses i forbindelse med kontrakten, eventuelt som bilag til kontrakten.

Det samme gælder reglerne om klageadgang, jf. bekendtgørelsens § 6.

Kontrakten skal også indeholde oplysninger om, at den gravide alkoholmisbruger til enhver tid kan opsige en kontrakt, såfremt betingelserne for tilbageholdelse i § 141 c, stk. 1, ikke er til stede.

Endelig skal kontrakten indeholde oplysninger om retten til efter begæring fra den gravide alkoholmisbruger at få beslutningen om tilbageholdelsen indbragt for domstolene, jf. § 141 e.

Dette er minimumskrav til en behandlingskontrakt.

Denne kan således suppleres af individuelle aftaler imellem institutionen og den gravide alkoholmisbruger om formålet med og indholdet af behandlingsforløbet, krav eller betingelser til kvinden eksempelvis om alkoholtest, regler om udgang med følge af personalet i krisesituationer mv.

Endvidere kan der på tilsvarende måde som i andre aftaleforhold omkring rusmiddelbehandling indgå elementer i aftalen omkring efterbehandling og opfølgning med hensyn til tilbud om aktivering, revalidering, uddannelse, bolig o. lign.

Uanset formuleringen af de individuelle aftaler i forbindelse med indgåelse af en behandlingskontrakt efter lovens bestemmelser, er det alene i de tilfælde, hvor lovens betingelser for at iværksætte en tilbageholdelse er opfyldt, at der kan ske tilbageholdelse.

Hvis den gravide ikke overholder de individuelle aftaler eller regler om eksempelvis alkoholtest, sidemisbrug mv., er det et problem der i første omgang må afklares mellem institutionen og den pågældende gravide kvinde.

Der er ikke hjemmel til, at en tilsidesættelse af de individuelle aftaler eller regler alene kan udløse en tilbageholdelsessituation, medmindre at den samlede situation bevirker, at betingelserne i lovens § 141 c, stk. 1, er opfyldt.

Det er op til institutionen eller den visiterende myndighed at vurdere behovet for at udfærdige en form for standard-kontrakt omkring denne særlige form for behandlingstilbud, eventuel med mulighed for at supplere de enkelte kontrakter med individuelle aftaler.

Vidner

9.

Der er ikke fastsat bestemmelser om vidner i forbindelse med indgåelse af en kontrakt.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at man sikrer sig ved tilstedeværelsen af vidner i forbindelse med kontraktindgåelsen, bl.a. til at bekræfte, at den gravide alkoholmisbruger er ved sin fornufts fulde brug, og at pågældende frivilligt underskriver kontrakten.

Om etablering af personlig rådgiver i forbindelse med tilbageholdelsen, se pkt. 16.

Opsigelse

10.

Den gravide alkoholmisbruger kan til enhver tid og uden særlig begrundelse opsige behandlingskontrakten, dog ikke i de situationer, hvor kvinden aktuelt er tilbageholdt, eller hvor betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c, i øvrigt er til stede.

Opsigelse af kontrakten fra den gravides side kan således komme på tale, når det ikke må anses for uforsvarligt ud fra hensynene nævnt i § 141 c, stk. 1.

Det er institutionen, der i det konkrete tilfælde vurderer, om betingelserne for at opsige kontrakten er til stede.

Der henvises i øvrigt til kapitel 3 om betingelserne for iværksættelse af en tilbageholdelsesbeslutning.

Kapitel 3

Tilbageholdelsen

Lempeligere indgreb frem for tilbageholdelse

11.

Det er en forudsætning, at behandlingsinstitutionen forsøger sig med mere lempelige indgreb, før der iværksættes en tilbageholdelse af en gravid alkoholmisbruger.

Det vil bl.a. sige, at de pædagogiske og terapeutiske tiltag, institutionerne normalt griber til i forbindelse med en krisesituation, intensiveres, således at den gravide ad den vej forsøges motiveret til at fortsætte den aftalte behandling.

Det er således en gennemgående forudsætning, at de forskellige former for direkte og indirekte psykologisk og pædagogisk påvirkning, der allerede i dag anvendes i forbindelse med behandling af gravide alkoholmisbrugere, udnyttes i videst muligt omfang, inden tilbageholdelse iværksættes.

Det kan bl.a. være skærpet kontrol, forbud mod at forlade institutionen uden følge af en medarbejder i vanskelige perioder af behandlingen, hvor der er fare for tilbagefald, fx i forbindelse med afgiftning.

Det kan i krisesituationer være nødvendigt med en tæt følge (fast vagt) fra personalets side af den pågældende gravide i en kortere eller længere periode, indtil situationen har stabiliseret sig.

Det kan ikke udelukkes, at indgåelse af et kontraktforhold mellem behandlingsinstitutionen og den gravide med et alkoholproblem, der giver institutionen ret til under visse betingelser at kunne tilbageholde kvinden, psykologisk set kan have en positiv effekt, såvel på kvinden selv som på andre.

Det kan eventuelt betyde, at selve tilbageholdelsessituationen ikke behøver at blive realiseret.

Begrundet formodning om, at den gravide alkoholmisbruger afbryder behandlingen.

12.

Betingelserne for tilbageholdelse findes i lovens § 141 c, stk. 1.

Der er flere led i betingelserne.

Der skal først og fremmest være en begrundet formodning om, at den gravide vil afbryde den aftalte behandling.

Det er i den forbindelse ikke nok, at der er en generel formodning om, at den gravide erfaringsmæssigt afbryder behandlingsforløbet på et bestemt tidspunkt af forløbet, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt, at der er en diffus mistanke om, at den gravide vil afbryde behandlingsforløbet.

Det forudsætter en aktuel formodning om, at den gravide afbryder behandlingsforløbet, begrundet i pågældendes adfærd inden for et kortere tidsrum.

En sådan vurdering forudsætter udover kendskab til adfærd hos mennesker med alkoholproblemer generelt tillige et kendskab til den pågældende kvinde selv og dennes adfærd.

Uforsvarligt ikke at tilbageholde ud fra et behandlings- eller et fareelement.

13.

Dernæst er det en betingelse, at det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den gravide alkoholmisbruger, fordi

1)

den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fostret,

2)

udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller

3)

den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv.

Fareelementet

14.

Tilbageholdelse kan ske i de tilfælde, hvor der foreligger en situation, hvor den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare for at skade fostret eller sig selv, hvis der ikke sker en tilbageholdelse.

Det vil typisk dreje sig om få, men meget akut opståede krisesituationer, hvor situationen er blevet tilspidset.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en diffus og uvis risiko for, at faren vil manifestere sig.

Situationen omkring indgrebet og karakteren og varigheden heraf afhænger i høj grad af en pædagogisk vurdering af formålet med indgrebet, herunder en vurdering af, om situationen vurderes til at kunne blive stabiliseret og ikke yderligere tilspidset.

Fare for fostret ytrer sig ved, at den gravide alkoholmisbruger ønsker at forlade behandlingsstedet, og der er mistanke om, at det sker fordi hun ikke kan styre sin trang til alkohol.

Fare for den gravide kvinde selv foreligger fx, hvis hun truer med at begå selvmord.

Behandlingselementet

15.

Vurderingen af, om udsigten til løsningen af alkoholproblemet eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke sker tilbageholdelse, er meget individuel i forhold til den enkelte gravide alkoholmisbruger.

Den vil typisk være afhængig af, hvor langt i behandlingsforløbet den pågældende gravide kvinde er og pågældendes tilstand fysisk og psykisk.

Det kan endvidere afhænge af, hvor langt og massivt et misbrugsforløb, den pågældende gravide har haft.

Det må også tillægges betydning, hvilket miljø den gravide alkoholmisbruger må forventes at vende tilbage til ved ophør af den aftalte behandling, og i hvilket omfang der eksisterer et socialt netværk, og hvilken betydning disse forhold umiddelbart må forventes at få for den gravides situation.

Det afgørende er vurderingen af den samlede situation omkring den enkelte kvinde og hendes ufødte barn.

Således som lovens § 141 c stk. 1 er formuleret, kan det ikke kræves, at der skal være udsigt til løsning af alkoholproblemet, forstået således, at den gravide efter institutionsopholdet må forventes at være varigt ude af alkoholproblemet, men det skal være sandsynligt, at behandlingen på institutionen skal give en væsentlig bedring eller dog forebygge en betydelig akut forringelse af den gravides og hendes ufødte barns tilstand.

En mærkbar lindring vil også være tilstrækkelig til, at kravene til behandlingselementet kan anses for at være opfyldt.

Personlig rådgiver

16.

Der er ikke fastsat bestemmelse om automatisk beskikkelse af en personlig rådgiver til en gravid alkoholmisbruger i forbindelse med iværksættelse af en tilbageholdelse, således som det kendes fra lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, hvorefter der skal beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at vedkommende kommune selv etablerer en rådgiverordning på behandlingsinstitutionen, der kan iværksættes efter anmodning fra en gravid alkoholmisbruger.

Kapitel 4

Iværksættelse og opretholdelse af tilbageholdelsen

Beslutningsproceduren

17.

Den foreløbige beslutning om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal snarest muligt meddeles til den gravide alkoholmisbruger, jf. § 141 d, stk. 1.

Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger.

Den foreløbige beslutning skal efter samme bestemmelses stk. 2 forelægges kommunen, som senest 3 dage efter, at beslutningen er truffet, træffer den endelige beslutning.

Tilbageholdelsen opretholdes, indtil den endelige beslutning er truffet, medmindre betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c, stk. 1 ikke mere er til stede, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, sidste pkt.

Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om beslutningen, som skal være skriftlig og med begrundelse, jf. § 141 d, stk. 2, sidste pkt.

Den pågældende kvinde skal samtidig orienteres om muligheden for at få beslutningen indbragt for retten, jf. § 141 e, stk. 2, sidste pkt.

Se herom nærmere under kapitel 6.

Denne orientering bør, selvom det ikke er nævnt som et krav i loven, også foreligge i skriftlig form.

Selve tilbageholdelsen

18.

De nærmere regler omkring tilbageholdelsen er fastsat i bekendtgørelsen om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.

Bestemmelserne i bekendtgørelse om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling kan alene bringes i anvendelse på selve institutionen.

Har en gravid alkoholmisbruger forladt institutionen, er der ikke hjemmel til, hverken i henhold til loven eller bekendtgørelse at bringe pågældende tilbage til behandling på institutionen - heller ikke med politiets hjælp.

Ligeledes er der ikke hjemmel til at føre pågældende til et andet opholdssted.

Behandling på døgninstitutioner eller -funktioner efter sundhedslovens § 141 foregår i princippet i et åbent behandlingsmiljø, og de foranstaltninger, der kan anvendes i forbindelse med iværksættelse og opretholdelse af en tilbageholdelse må forsøges afpasset efter forholdene.

Fysisk magtanvendelse

19.

I forbindelse med at en gravid alkoholmisbruger tilbageholdes på institutionen, er det efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, tilladt at anvende fysisk magt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at kvinden udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Magtanvendelsen skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.

Ved fysisk magtanvendelse forstås eksempelvis egentlig fysisk fastholdelse af en person.

Nødværge

20.

For nødværge gælder reglerne i straffelovens § 13.

Isolation

21.

Isolation, hvorved forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder, er ikke tilladt.

Kortvarig aflåsning af værelset betragtes dog ikke som isolation, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Fiksering

22.

Fiksering er ikke tilladt.

Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, livstykke eller anden form for mekanisk fastspænden, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Aflåsning af værelse

23.

I det omfang det er nødvendigt for at sikre, at den gravide alkoholmisbruger - typisk i en akut opstået krisesituation - forhindres i at forlade institutionen under et aftalt tilbageholdelsesforløb, kan der kortvarigt ske aflåsning af værelset.

Aflåsning af værelset i kortere perioder af dagen kan sammen med muligheden for lempeligere indgreb, fx i form af »mandsopdækning«, jf. punkt 11, være et af de midler, der kan afværge en akut opstået krisesituation.

En gravid alkoholmisbruger må aldrig i en sådan situation efterlades alene på værelset.

Der skal være en medarbejder tilstede sammen med kvinden.

Det forudsættes, at denne indsats bliver så kortvarig som muligt.

Det er en klar forudsætning i loven, at et sådant indgreb ikke skal stå alene.

Dels er det ikke tilstrækkelig til at kunne opretholde en tilbageholdelse i længere tid, og dels vil situationen i nogle tilfælde kunne virke konfliktskabende eller optrappende og dermed have den modsatrettede effekt, medmindre der sættes aktivt ind med andre foranstaltninger.

Det er således en forudsætning, at de pædagogiske tiltag, institutionerne normalt griber til i dagligdagen, intensiveres i forbindelse med krisesituationer, således at der også ad den vej lægges pres på kvinden med henblik på at fortsætte behandlingen.

Der henvises i den forbindelse til de muligheder, der er nævnt i punkt 11.

Kapital 5

Varighed og ophør af tilbageholdelsen

Begrænsning i tid og formål

24.

Det påhviler lederen af institutionen til stadighed at påse, at tilbageholdelsen ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.

Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i lovens § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede.

Man bør således under tilbageholdelsesperioden til stadighed være opmærksomhed på, dels om den begrundede formodning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde behandlingen, fortsat er til stede, og dels om det fortsat vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde enten af behandlings- eller farehensyn, jf. pkt. 12-15.

Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 14 dage fra den endelige beslutning om iværksættelse af tilbageholdelsen er truffet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Tilbageholdelsen skal således ophøre efter udløbet af 14 dage, selvom betingelserne for tilbageholdelse fortsat er til stede.

De 14 dage er en maximum-regel, idet det forudsættes, at det i langt de fleste tilfælde kun vil være nødvendigt at tilbageholde i meget kortere perioder, indtil at den gravide alkoholmisbruger er blevet motiveret til at fortsætte behandlingsforløbet.

Hvis tilbageholdelse kun viser sig nødvendig i fx et døgn, er den i § 141 d, stk. 1, nævnte foreløbige beslutning truffet, og beslutningen skal derfor forelægges kommunen, som skal behandle den, selvom tilbageholdelsen er ophørt.

I princippet er der ikke noget til hinder for, at der efter en ophørt tilbageholdelsesperiode iværksættes en ny tilbageholdelse, når betingelserne herfor i § 141 c, stk. 1 er opfyldt, og der er truffet en ny beslutning efter § 141 d, stk. 1.

I forbindelse med en ny beslutning om tilbageholdelse - specielt umiddelbart efter en afsluttet tilbageholdelsesperiode - bør det nærmere overvejes, om den valgte behandlingsplan, herunder tilbageholdelsesadgangen, bør ændres.

Selvom der inden for det halve år, en behandlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse højst kan gælde for, vil kunne forekomme flere tilbageholdelsessituationer, begrænses antallet af sådanne perioder af, at det i § 141 d, stk. 3, er fastsat, at den samlede tilbageholdelsesperiode inden for 6 måneder ikke kan overstige 2 måneder.

Det er efter § 141 d, stk. 4, lederen af behandlingsinstitutionen, der træffer beslutning om ophøret af tilbageholdelsen.

Den gravide alkoholmisbruger skal efter bestemmelsen straks have besked om beslutningen, som efterfølgende også skal meddeles kommunen.

Kapitel 6

Domstolsprøvelse

Retsplejelovens kapitel 43 a

25.

Efter § 141 e, stk. 1, skal kommunen indbringe beslutningen om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kap. 43 a, hvis den gravide alkoholmisbruger anmoder om det.

Som nævnt ovenfor, og som det fremgår af lovbestemmelsen, skal den gravide alkoholmisbruger både i forbindelse med indgåelse af kontrakten og samtidig med, at pågældende får meddelelse om den endelige beslutning om tilbageholdelse efter § 141 d, stk. 2, orienteres om muligheden for at få beslutningen indbragt for retten.

Retsplejelovens kap. 43 a rummer reglerne om prøvelse af administrativ frihedsberøvelse, dvs. frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed.

Ifølge retsplejelovens regler (§ 469, stk. 1) er det ikke kun den frihedsberøvede men også den, der handler på dennes vegne, som kan begære frihedsberøvelsens lovlighed prøvet af retten.

Foreligger en sådan begæring, skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den - dvs. kommunen forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har bopæl.

Det er således ikke nødvendigvis retten på det sted, hvor døgninstitutionen eller -funktionen er beliggende, der skal have sagen forelagt.

Kapitel 7

Indberetning i forbindelse med overtrædelse af bekendtgørelsen

Institutionens forpligtelse

26.

Som det er fastsat i bekendtgørelsens § 5 skal der fra institutionens side ske indberetning til den kommune, som har truffet beslutning efter lovens § 141 b, stk. 1, i de tilfælde, hvor der er anvendt magtanvendelse efter reglerne i bekendtgørelsens § 2 (om fysisk magtanvendelse), § 3 (om isolation og fiksering), og hvor der anvendt nødværge.

Den eller de medarbejdere, der har været impliceret i en af de nævnte overtrædelser eller har udøvet nødværge skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionslederen, der med sine kommentarer og forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage skal videresende indberetningen til kommunen.

Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af den gravides egen redegørelse for episoden, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, hvor det videre er fastsat, at indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

De særlige forhold, der begrunder indgrebet,

2)

tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,

3)

tidspunktet for indgrebet,

4)

indgrebets varighed,

5)

beskrivelse af indgrebets art,

6)

beskrivelse af indgrebets formål,

7)

hvem, der foretog indgrebet,

8)

den gravides tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.

Kapitel 8

Klageadgang, tilsyn og indberetning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Klage over manglende tilbud om behandlingskontrakt

27.

Efter lovens § 141 b, stk. 5, kan der ikke klages til en anden myndighed over, at kommunen ikke træffer beslutning om at tilbyde en gravid med et alkoholproblem en behandlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse.

Klage over overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser

28.

Efter § 6 i bekendtgørelsen kan klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen indbringes for kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om de foranstaltninger, der vil være at foretage.

Kommunalbestyrelsen skal besvare klagerne snarest muligt og inden 6 uger og skal anmode den ansvarlige institutionsleder om en udtalelse, før behandlingen af en klage.

Samtidig med institutionslederens udtalelse skal der indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over.

Institutionslederen eller den, denne bemyndiger dertil, skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der omfatter samtale med den pågældende gravide med et alkoholproblem, de medarbejdere, der har kendskab til de forhold, der klages over, og mulige vidner til episoden.

Der skal udfærdiges en rapport om samtalerne, og rapporten skal også indsendes med institutionslederens indstilling til kommunen.

Tilsyn med offentlige institutioner

29.

For så vidt angår tilsynet med døgninstitutioner eller -funktioner, der enten er offentligt drevne, eller hvor der er driftsoverenskomst, gælder de almindelige regler om tilsynsforpligtelse.

Tilsyn med private institutioner

30.

Der er ikke i sundhedsloven fastsat regler om tilsyn med private alkoholbehandlingsinstitutioner, og der er heller ikke fastsat regler om godkendelse af private behandlingsinstitutioner.

Det er således op til de enkelte kommunalbestyrelser at vurdere, om en døgnbehandlingsinstitution har den faglige standard, som kræves for at kunne tilbageholde gravide alkoholmisbrugere.

Såfremt en kommune finder, at forholdene på en privat døgninstitution er uacceptable, må det tages op til vurdering, om kommunalbestyrelsens beslutning om at tilbyde behandlingskontrakter med mulighed for tilbageholdelse på den pågældende institution bør trækkes tilbage.

Indberetning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

31.

Kommunalbestyrelserne skal efter bekendtgørelsens § 8 indberette til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, i hvilket omfang der er truffet beslutning om at tilbyde en gravid alkoholmisbruger kontrakt om behandling for alkoholproblemet med mulighed for tilbageholdelse og om antallet af indgåede kontrakter af denne art.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelserne årligt pr. 1. oktober, første gang 1. oktober 2008, oplyser over for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, om der er truffet beslutning om at anvende lovens bestemmelser og på hvilke institutioner.

Endvidere oplyses pr. samme dato, hvor mange borgere i kommunen, der i den forløbne periode har fået tilbud om en sådan behandlingskontrakt, hvor mange, der er i en sådan behandling, hvor mange, der har afbrudt behandlingen, og i hvor mange tilfælde, der er truffet beslutning om at tilbageholde gravide alkoholmisbrugere.

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

1.

Kommunalbestyrelsens kompetence

2.

Politisk beslutning om at ville anvende loven

3.

Døgninstitutioner eller -funktioner, hvor tilbageholdelse kan finde sted

– Fysiske rammer

– Faglige kompentecer

4.

Særligt om private behandlingsinstitutioner

5.

Den konkrete beslutning om behandlingskontrakt

6.

Frivilligt for den gravide med et alkoholproblem

Kapitel 2

Indgåelse af en behandlingskontrakt

7.

Tilbud om behandlingskontrakt

8.

Kontrakten

9.

Vidner

10.

Opsigelse

Kapitel 3

Tilbageholdelsen

11.

Lempeligere indgreb frem for tilbageholdelse

12.

Begrundet formodning om, at den gravide alkoholmisbruger afbryder behandlingen

13.

Uforsvarligt ikke at tilbageholde ud fra et behandlings- eller et fareelement

14.

Fareelementet

15.

Behandlingselementet

16.

Personlig rådgiver

Kapitel 4

Iværksættelse og opretholdelse af tilbageholdelsen

17.

Beslutningsproceduren

18.

Selve tilbageholdelsen

19.

Fysisk magtanvendelse

20.

Nødværge

21.

Isolation

22.

Fiksering

23.

Aflåsning af værelset

Kapitel 5

Varighed og ophør af tilbageholdelsen

24.

Begrænsning i tid og formål

Kapitel 6

Domstolsprøvelse

25.

Retsplejelovens kap. 43 a

Kapitel 7

Indberetning i forbindelse med overtrædelse af bekendtgørelsen

26.

Institutionens forpligtelse

Kapitel 8

Klageadgang, tilsyn og indberetning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

27.

Klage over manglende tilbud om behandlingskontrakt

28.

Klage over overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser

29.

Tilsyn med offentlige institutioner

30.

Tilsyn med private institutioner

31.

Indberetning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse