Vejledning om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

Vejledning om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

Indhold

Indledning

1.

Hvad er befordringstilskud?

2.

Hvem kan få befordringstilskud?

3.

Hvornår kan man få befordringstilskud?

4.

Hvor meget kan man få i befordringstilskud?

5.

Administration, tidsfrister, klage

6.

Behandling af personoplysninger

7.

Virkning

Indledning

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har udarbejdet denne vejledning med henblik på at orientere om indhold, fortolkning og administration af reglerne om tilskud til befordring i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (med senere ændringer) og den tilhørende bekendtgørelse.

1.

Hvad er befordringstilskud?

Efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §§ 21-25 er der mulighed for at yde tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifterne til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Selv om bestemmelserne om tilskud til kost og logi og om tilskud til befordring står samlet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, drejer bekendtgørelsen og denne vejledning sig udelukkende om tilskud til befordring.

Der findes en særskilt bekendtgørelse med tilhørende vejledning om tilskud til kost og logi.

Det skal understreges, at bestemmelserne ikke giver mulighed for at dække befordringsudgifterne fuldt ud.

Der er netop tale om et tilskud til dækning af befordringsudgifterne, og selv om en deltager kan dokumentere at have haft udgifter, der overstiger befordringstilskuddet, er der ingen mulighed for at udbetale noget ekstra.

Se nærmere om befordringstilskuddets størrelse under pkt. 4.

Det skal ligeledes understreges, at selv om der på mange punkter er ligheder med hensyn til både personkreds og uddannelser, når det drejer sig om befordring og om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, så er der også forskelle.

Det vil der blive gjort nærmere rede for i det følgende.

2.

Hvem kan få befordringstilskud?

Som nævnt er der i høj grad sammenfald, når man ser på, hvem der kan få godtgørelse, og hvem der kan få tilskud til befordring.

Men der er ikke fuldstændigt sammenfald, og det er vigtigt at være opmærksom på forskellene.

Der er således grupper, der kan få godtgørelse, men ikke befordringstilskud, ligesom der er grupper, hvor det forholder sig lige omvendt.

Det vil der blive redegjort nærmere for nedenfor.

Ifølge § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. omfatter personkredsen, der kan komme i betragtning til befordringstilskud, beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, dag-pengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og tillige personer, der er karakteriseret ved ikke at modtage en række offentlige ydelser, se nærmere under pkt. 2.2.4.

2.1.

Generelle krav til deltageren

Der stilles ikke, hverken i lov eller i bekendtgørelse, generelle krav i forbindelse med tilskud til befordring ud over den grundbetingelse, at deltagerne skal være optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, se nærmere under afsnit 3.

Færinger og grønlændere, der er bosat og arbejder på henholdsvis Færøerne eller i Grønland, er ikke omfattet af reglerne om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.

Det har imidlertid i en årrække været praksis, at de færinger og grønlændere, der fik adgang til uddannelsesforløb i Syddanmark, kunne få godtgørelse og tilskud til befordring.

Bekendtgørelsen om fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser er imidlertid ændret pr. 1. august 2007 således, at færinger og grønlændere ikke længere har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser, og dermed heller ikke til at modtage godtgørelse og tilskud til befordring.

Udenlandske statsborgere, både EU-borgere og tredjelandsborgere, der arbejder på danske arbejdspladser, kan modtage tilskud til befordring.

Ligeledes kan pendlere fra typisk Sverige eller Tyskland, uanset nationalitet, modtage tilskud, hvis de arbejder på virksomheder, der er underlagt danske regler, i Danmark.

2.2.

Personkredsen

2.2.1.

Beskæftigede

Som nævnt retter tilskudsordningen sig imod beskæftigede, dagpengeberettigede ledige og en række andre grupper.

De ledige omtales nærmere i afsnit 2.2.2. og de øvrige grupper i afsnit 2.2.4.

Beskæftigede kan enten være lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, og der vil typisk foreligge et ansættelsesbevis el. lign.

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om en person kan betragtes som beskæftiget lønmodtager, men der er jobtyper, som kan give anledning til problemer.

Personer, der er i gang med vejlednings- og opkvalificeringsforløb eller er i virksomhedspraktik efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betragtes således ikke som beskæftigede lønmodtagere i befordringstilskudssammenhæng, og de har ikke mulighed for at modtage befordringstilskud.

Om personer i jobrotation med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats se nærmere nedenfor under 2.2.4.

Derimod anses personer, der er ansat i fleksjob, eller personer, der er med i en jobrotationsordning uden løntilskud, for at være ordinært beskæftigede, og de vil kunne opnå tilskud til befordring.

Med hensyn til, om en person er selvstændig erhvervsdrivende, og om en medhjælpende ægtefælle har status som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, henvises til de regler, der gælder på skattelovgivningens område.

Hvis der i administrationen af tilskud til befordring opstår problemer i forbindelse med at afgøre, om en person kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

2.2.2.

Ledige

Det er kun dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der har mulighed for at modtage befordringstilskud, og kun i højst 6 uger.

Hvis den pågældende optjener ret til en ny dagpengeperiode, får den pågældende også ret til en ny 6 ugers periode med selvvalgt uddannelse, og dermed til en ny periode med ret til befordringstilskud.

Ledige, der ikke er dagpengeberettigede, har ikke ret til befordringstilskud.

Derimod kan en ledig i dagpengeperioden, der er pålagt en karantæne, godt deltage i uddannelse og modtage befordringstilskud.

Der skal gøres opmærksom på, at det er arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ledig er dagpengeberettiget.

2.2.3.

Ledig eller beskæftiget?

I forbindelse med en afskedigelse eller en opsigelse kan det være vanskeligt at afgøre, præcist hvornår den pågældende skifter status fra at være beskæftiget til at være ledig.

I forbindelse med deltagelse i et uddannelsesforløb med mulighed for at modtage befordringstilskud er det imidlertid nødvendigt at tage stilling til, om en ansøger er ledig eller beskæftiget.

En person betragtes som beskæftiget, hvis den pågældende starter på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, og der var truffet aftale om deltagelse i uddannelsen, inden den pågældende blev afskediget.

Det betyder, at hvis en person bliver optaget på en uddannelse den 24. august 2007 med start den 1. oktober 2007, men bliver afskediget i mellemtiden til fratræden den 30. september 2007, så vil den pågældende have status som beskæftiget under uddannelsesforløbet.

Omvendt vil den pågældende have status som ledig, hvis den pågældende er blevet afskediget den 16. august 2007 til fratræden den 30. september 2007, og tilmelder sig uddannelsen den 24. august 2007 med start den 1. oktober 2007.

2.2.3.1.

Indenfor eller udenfor opsigelsesperioden?

Det har også betydning for muligheden for at modtage befordringstilskud, om et uddannelsesforløb ligger indenfor eller udenfor opsigelsesperioden, og hvornår ansøgningen om optagelse på uddannelsesforløbet er afleveret.

En person, der er blevet afskediget eller selv har sagt op, anses for at være beskæftiget, hvis den pågældende deltager i uddannelse i opsigelsesperioden, og uddannelsen afsluttes inden opsigelses-periodens udløb.

Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, er det afgørende, hvornår en ansøgning om optagelse på uddannelsen er afleveret.

Hvis ansøgningen er afleveret til uddannelsesstedet, inden den pågældende blev afskediget eller selv sagde op, anses den pågældende for at være beskæftiget i hele uddannelsesperioden.

Hvis ansøgningen derimod først er afleveret efter afskedigelsen eller opsigelsen, anses den pågældende for at være beskæftiget, indtil opsigelsesperioden udløber, men skifter derefter status til at være ledig.

2.2.4.

Andre grupper

Som nævnt ovenfor kan der gives befordringstilskud til en række persongrupper, der ikke har mulighed for at modtage godtgørelse.

Disse grupper er karakteriseret ved, at de ikke modtager en række offentlige ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

De ydelser, der er tale om, er følgende

Denne opregning er udtømmende, og det betyder, at hvis en person får en af de nævnte ydelser, er der ikke adgang til at modtage tilskud til befordring.

Omvendt betyder det også, at hvis en person er optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller på enkeltfag, optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og modtager en offentlig ydelse, der ikke er med på listen, kan den pågældende modtage tilskud til befordring.

Som eksempler på personer, der vil kunne få tilskud, kan nævnes invalidepensionister, folkepensionister, personer, der lever af deres formue eller personer, der forsørges af ægtefællen.

Desuden vil personer, der modtager en af de ovennævnte ydelser, men som arbejder som lønmodtager et mindre antal timer om ugen, have mulighed for at modtage tilskud til befordring ved deltagelse i uddannelse inden for det tidsrum (timer/dage), hvor de sædvanligvis arbejder.

Som noget særligt skal der gøres opmærksom på, at personer, der er i jobrotation med løntilskud, og som i øvrigt ikke anses for beskæftigede, godt kan modtage tilskud til befordring.

Det skyldes, at den offentlige ydelse – løntilskuddet – som udbetales i forbindelse med deres tilknytning til en arbejdsplads, har hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er nævnt i opregningen i § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

–

dagpenge,

–

aktiveringsydelse,

–

efterløn,

–

feriedagpenge,

–

overgangsydelse,

–

kontanthjælp,

–

starthjælp eller

–

introduktionsydelse.

2.3.

Krav til deltagerens uddannelsesniveau

Det gælder for hver af de persongrupper, som har mulighed for at få befordringstilskud, at de ikke må have en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse, som kan sidestilles hermed, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Deltagerens uddannelsesniveau kan derfor være

Udgangspunktet er altså, at deltagerne højst må have en uddannelse, der ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4 år.

Det er uden betydning, om uddannelsen er offentlig eller privat.

Ved vurderingen af, om en given uddannelse er på erhvervsuddannelsesniveau eller på et højere niveau, må der også ses på deltagerens udenlandske kvalifikationer.

Der skal ikke foretages en tilbundsgående undersøgelse med indhentning af eksamensbeviser fra udlandet osv., men hvis det efter de oplysninger, en deltager selv giver, er ret klart, at den pågældende har en videregående uddannelse, må det medføre, at der ikke kan tildeles godtgørelse.

Hvis den pågældende mener, at den udenlandske uddannelse ikke er på videregående niveau, må den pågældende selv fremskaffe den nødvendige dokumentation for uddannelsens niveau.

Endelig bemærkes, at der kun ses på de adgangskrav, der gælder i dag

Hvis en uddannelse tidligere havde studentereksamen som adgangskrav, men i dag har folkeskolens afgangsprøve, er der ikke tale om en videregående uddannelse.

Personer, der har taget en erhvervsuddannelse, og som derefter har videreuddannet sig, fx på Danmarks Forvaltningshøjskole, vil have uddannet sig ud over erhvervsuddannelsesniveauet, og vil derfor ikke kunne modtage befordringstilskud.

Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser og deres niveauer kan findes to steder

For ældre uddannelsers vedkommende bedst i DUN – Dansk Uddannelsesnomenklatur, og for nyere uddannelsers vedkommende i Uddannelsesguiden.

DUN kan hentes www.dst.dk, og seneste udgave er fra 2006.

Uddannelsesguiden findes på www.ug.dk, og opdateres løbende.

–

Ingen uddannelse efter afsluttet skolegang (ufaglært).

–

Erhvervsuddannelse (faglært).

–

Erhvervsfaglig grunduddannelse.

–

Grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

–

Grundlæggende landbrugsuddannelse.

–

Kommunal uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse.

–

Etatsuddannelse på niveau med erhvervsuddannelse.

–

Andre uddannelser på niveau med og med tilsvarende adgangskrav som erhvervsuddannelse.

–

Dele af de ovennævnte uddannelser.

2.3.1.

Særligt om uddannelser over erhvervsuddannelsesniveau

Personer, der har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, men som ikke har brugt denne uddannelse i 5 år eller mere, kan eventuelt have mulighed for at modtage befordringstilskud, men det afhænger af en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Hvis den pågældende ikke formelt i det daglige bruger sin videregående uddannelse, men det er klart, at den pågældendes nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har denne videregående uddannelse, så vil der ikke kunne ydes befordringstilskud.

Hvis fx en person, der er uddannet folkeskolelærer, arbejder som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil den pågældende kunne deltage i efter- og videreuddannelse med befordringstilskud.

Men hvis en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og arbejder som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau og arbejde på erhvervsuddannelsesniveau, og den pågældende vil følgelig ikke være berettiget til befordringstilskud.

En person, der har en videregående uddannelse, som den pågældende aldrig har brugt, er også omfattet af 5 års reglen.

Det vil sige, at hvis en sygeplejerske efter endt uddannelse vælger at arbejde som rengøringsassistent, skal der gå mindst 5 år fra afslutningen af sygeplejeuddannelsen, før den pågældende har mulighed for at modtage tilskud til befordring i forbindelse med et uddannelsesforløb.

3.

Hvornår kan man få befordringstilskud?

Det skal først og fremmest understreges, at tilskud til befordring alene kan gives til deltagere i de uddannelser, der udtrykkeligt er nævnt i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21.

Det indebærer, at tilskud til befordring udelukkende kan komme på tale ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt, jf. lov om åben uddannelse.

Enkeltfag efter lov om åben uddannelse kan tilrettelægges på heltid, deltid eller som fjernundervisning.

En fælles kompetencebeskrivelse er en mål- og rammebeskrivelse for en grundlæggende arbejds-markedsrelevant kompetenceudvikling for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau.

En fælles kompetencebeskrivelse skal indeholde en beskrivelse af et jobområde og af de tilhørende arbejds-markedsrelevante kompetencer, herunder kvalifikationer som følge af myndighedskrav, samt en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan bidrage til, at der opnås kompetence inden for jobområdet.

Tilskud til befordring kan kun udbetales, hvis der er mere end 12 km. mellem bopælen og uddannelsesstedet.

Det vil sige, at den daglige transport frem og tilbage skal strække sig over mere end 24 km. pr. dag.

Det er desuden en betingelse for, at der kan udbetales tilskud til befordring, at der har været afholdt en udgift.

Der har hidtil været praksis for, at der kunne udbetales tilskud til befordring, hvis bare afstandsreglen var opfyldt, men den praksis er ikke i overensstemmelse med lov om arbejds-markedsuddannelser m.v., og er i forbindelse med udsendelsen af den nye bekendtgørelse om tilskud til befordring ophørt.

Som udgangspunkt skal der ikke afleveres dokumentation for udgifter til transport, men på ansøgningsskemaet skal der skrives under på, at der har været en konkret transportafstand.

Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, eller der angives et usædvanligt stort antal kilometer, kan der stilles krav om fremvisning af dokumentation.

Der er fortsat som tidligere nævnt ingen mulighed for at refundere faktiske udgifter, og det betyder fx, at færgebilletter, brobilletter og lign. ikke kan refunderes og heller ikke kan medføre, at de faste kilometertakster fraviges.

Hvis flere følges ad, fx fire personer i en personbil, kan kun den person, der har udgifter til benzin, brobilletter el. lign., modtage tilskud til transport.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er mulighed for at få tilskud til befordring, hvis uddannelsen afholdes på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat.

Det gælder også i tilfælde af, at virksomheden har flere afdelinger, hvor deltagerne skal møde på en anden afdeling end den sædvanlige, og hvor der af den grund bliver mere end 24 km daglig transport.

Tilskud til befordring har en personlig karakter, idet det kun kan udbetales til deltageren.

Arbejds-giveren har ikke mulighed for at modtage tilskuddet som refusion.

3.1.

Særligt om indkvartering

Der kan ligeledes gives tilskud til befordring, hvis deltageren er indkvarteret, har udgifter til befordring, og der er mere end 12 km mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet.

I dette sidstnævnte tilfælde anses indkvarteringsstedet for at være bopæl under uddannelsen.

Tilskud til befordring gives også ved ud- og hjemrejse i forbindelse med uddannelsens påbegyndelse og afslutning, ligesom der gives tilskud ved ud- og hjemrejse i forbindelse med weekender og søgnehelligdage, hvis deltageren har udgifter i forbindelse med disse rejser.

4.

Hvor meget kan man få i befordringstilskud?

Tilskud til befordring udbetales efter faste kilometertakster, der reguleres hvert år den første mandag i juli måned.

Taksterne for 2007/2008 er henholdsvis 1,07 kr. pr. km. og 1,94 kr. pr. km.

Den lave takst gives til personer, der er i beskæftigelse under uddannelsen, mens den høje takst gives til ledige.

Desuden gives den høje takst til deltagere, der er indkvarteret, til transport mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet.

Tilskud til befordring er skattefrit.

Der gøres opmærksom på, at der er en bagatelgrænse, idet beløb under 29 kr. ikke udbetales.

5.

Administration, tidsfrister og klage

Som det fremgår af det foregående, administreres tilskud til befordring af arbejdsløshedskasserne og uddannelsesstederne.

Der er udarbejdet en nærmere vejledning for administratorer, og for mere detaljerede oplysninger om administrative forhold henvises der dertil.

5.1.

Klage

For så vidt angår tilskud til befordring kan der kun klages over følgende forhold

Klager på de ovennævnte områder skal afleveres til den, der har truffet afgørelsen.

Det vil sige, at hvor afgørelsen er truffet af et uddannelsessted, skal klagen afleveres dertil, og hvor klagen er truffet af en arbejdsløshedskasse, skal klagen afleveres dertil.

Klagen skal i det førstnævnte tilfælde være stilet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, og i det sidstnævnte tilfælde skal den være stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Det er dog en mindre detalje, og selv om der er sat en forkert adressat på, skal såvel uddannelsessteder som arbejdsløshedskasser tage klagen under behandling og evt. sende den videre til rette vedkommende.

Når der indkommer en klage, skal uddannelsesstedet, henholdsvis arbejdsløshedskassen, se nærmere på sagen igen, og hvis uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen mener, at der oprindelig er truffet en forkert afgørelse, skal afgørelsen ændres, og klageren skal have skriftlig besked om ændringen.

Hvis uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen derimod mener, at afgørelsen er korrekt, skal sagen videresendes med eventuelle bemærkninger til henholdsvis Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller Arbejdsmarkedets Ankenævn, der herefter står for den videre behandling.

–

afgørelser om befordringstilskud og

–

afgørelser om tilbagebetaling.

5.2.

Tidsfrister

Tre steder i bekendtgørelsen om tilskud til befordring er der omtalt en tidsfrist på 4 uger.

Specielt for så vidt angår fristen for aflevering af ansøgningsskemaet om tilskud til befordring skal det understreges, at der er tale om en 4 ugers frist regnet fra uddannelsens sidste dag.

Det har ingen betydning, om uddannelsen tidsmæssigt er delt op i flere adskilte forløb, så længe der er tale om et sammenhængende uddannelsesforløb.

Hvis en person har deltaget i uddannelsen 3 dage i uge 17, 2 dage i uge 18 og 3 dage i uge 20, skal 4 ugers fristen regnes fra den sidste uddannelsesdag i uge 20.

Der gøres opmærksom på, at der ikke kan dispenseres fra afleveringsfristen.

Med hensyn til 4 ugers fristen for at indgive en klage skal denne naturligvis som udgangspunkt overholdes, men Arbejdsmarkedets Ankenævn kan fravige fristen.

Det må derfor anses for hensigtsmæssigt at acceptere en mindre overskridelse, hvis en deltager ønsker at aflevere en klage til et uddannelsessted eller en arbejdsløshedskasse.

Det kan i den forbindelse også nævnes, at det kan være svært at fastlægge helt nøjagtigt, hvornår fristen er begyndt at løbe, da den begynder ved modtagelsen af den afgørelse, den pågældende ønsker at klage over.

En overskridelse af 4 ugers fristen med en dag eller to bør derfor accepteres.

Endelig er der nævnt en 4 ugers frist, inden for hvilken uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen skal tage stilling til en indgivet klage.

Denne 4 ugers frist bør under ingen omstændigheder overskrides.

Det betyder, at inden 4 ugers fristen udløber, skal der enten være truffet en ny afgørelse, som er sendt til klageren, eller sagen skal være videresendt med en udtalelse til enten Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

6.

Behandling af personoplysninger

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte stiller oplysninger om enkeltpersoner til rådighed for den administrator, deltageren har indgivet ansøgningen til.

Det gøres til brug for administration og vejledning om tilskud til befordring.

Personnummeret anvendes, når der skal overføres penge til modtagerens konto.

Det anvendes også, hvis deltageren skal betale tilskud til befordring tilbage.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er ansvarlig for behandling af oplysningerne.

Er oplysningerne forkerte, skal deltageren straks give besked til den administrator, ansøgningen er afleveret til, så fejlen kan blive rettet.

Enkeltpersoner har mulighed for at få indsigt i de oplysninger, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har om den pågældende, ved at rette henvendelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Danasvej 30, 1780 København V.

7.

Virkning

Denne vejledning har virkning fra den 1. april 2008.

Samtidig bortfalder vejledning nr. 42 af 20. juni 2005 om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.