Legislator Case Law & Legislation
C20080000209 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om pas m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR Æ#LOKDOK14 2008 2 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om pas m.v.

CIR Æ#LOKDOK14 2008 2 Historic

§ 1

I cirkulære nr. 107 af 12. december 2006 om pas m.v., foretages følgende ændringer

1.

§ 1 affattes således

Pas må kun udstedes til personer, der har dansk indfødsret, jf. dog pasbekendtgørelsens §§ 24-25 og udlændingebekendtgørelsens §§ 6-7.

Stk. 2.

Kommunen skal foretage opslag i Det Centrale Pasregister med henblik på at kontrollere, at pasansøgeren har dansk indfødsret.

Stk. 3.

Hvis pasansøgeren ikke er kendt i Det Centrale Pasregister, skal ansøgeren på anden vis dokumentere, at vedkommende har dansk indfødsret.

Stk. 4.

Det vil i almindelighed være tilstrækkeligt bevis for dansk indfødsret, at ansøgeren dokumenterer, at vedkommende

1)

er født før den 1. januar 1979 i ægteskab, hvor faderen er dansk,

2)

er født efter den 31. december 1978 i ægteskab, hvor enten moderen eller faderen er dansk,

3)

er født uden for ægteskab af en dansk mor,

4)

er født efter den 31. januar 1999 uden for ægteskab i Danmark som barn af en udenlandsk mor og en dansk far,

5)

er født uden for ægteskab som barn af en udenlandsk mor og en dansk far, som efterfølgende har indgået ægteskab, på hvilket tidspunkt ansøgeren var ugift og under 18 år, eller

6)

er blevet adopteret forud for det fyldte 12. år af et ægtepar, hvoraf mindst én af ægtefællerne er dansk, eller af en ugift dansker ved en dansk adoptionsbevilling.

2.

§ 2 affattes således

Kommunen skal rette henvendelse til Integrationsministeriet, Indfødsretskontoret, hvis der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har dansk indfødsret.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om der er tale om et tvivlstilfælde, jf. stk. 1, skal kommunen være opmærksom på,

1)

at personer, som erhverver fremmed statsborgerret, kan miste deres danske indfødsret derved, og

2)

at personer, som er født i udlandet, og som aldrig har haft bopæl i Danmark, som udgangspunkt mister deres danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre de forud herfor søger Integrationsministeriet om at bevare den.

Stk. 3.

Hvis der er risiko for, at ansøgeren vil fortabe sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, jf. stk. 2, nr. 2, må der højst udstedes pas med gyldighed til dette tidspunkt, jf. § 26, stk. 4, i pasbekendtgørelsen.

CIR Æ#LOKDOK14 2008 2 Historic

§ 2

Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2008.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →