Legislator Case Law & Legislation
C20071034754 DK

Oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 2007

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

SKR#LOKDOK22 2007 10347 Historic

Oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 2007

SKR#LOKDOK22 2007 10347 Historic

1.

Rigsrevisionen skal undersøge fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholde bevillings- og regnskabstal (bevillingskontrol), jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 med senere ændring).

Rigsrevisionen afgiver en beretning til statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, hvori der redegøres for den udførte bevillingskontrol.

Beretningen indeholder herudover en redegørelse for den udførte revision for hvert enkelt ministerområde.

Endvidere vil en række tværgående emner blive behandlet i beretningen.

2.

Ministeriet bedes sende de oplysninger, der er nævnt i pkt. 5-8, vedrørende samtlige hovedkonti under ministerens område til Rigsrevisionen senest den 15. april 2008 .

Tværgående emner til beretningen for 2007

3.

Rigsrevisionen vil undersøge følgende tværgående emner med henblik på en eventuel omtale i beretningen for 2007

Rigsrevisionen vil kontakte de relevante ministerier, hvis der er behov for særlige oplysninger til undersøgelsen af de tværgående emner.

Kravene til de regnskabsmæssige forklaringer

4.

Ministeriet bør afgive regnskabsmæssige forklaringer ved væsentlige afvigelser mellem de opstillede mål og de opnåede resultater samt ved væsentlige afvigelser mellem bevillingstal og regnskabstal.

De nærmere krav til de regnskabsmæssige forklaringer er beskrevet i pkt. 5-8.

For hovedkonti, der indgår i en årsrapport for 2007, skal de regnskabsmæssige forklaringer indgå i årsrapporten.

For øvrige hovedkonti afgiver ministeriet de regnskabsmæssige forklaringer særskilt.

5.

For hovedkonti, hvor der er opstillet mål i bevillingslovene , skal der redegøres for væsentlige afvigelser mellem de opstillede mål, fx aktivitets-, service- og produktivitetsmål, og de opnåede resultater.

Oplysningerne om de opnåede resultater afgives i en form, der muliggør sammenligning med oplysningerne i bevillingslovene.

For hovedkonti, hvor der er opstillet mål i årsrapporten , skal der endvidere redegøres for væsentlige afvigelser mellem de i årsrapporten gengivne mål og de opnåede resultater.

Hvis ministeriet er i tvivl om, hvorvidt en afvigelse er væsentlig, bør der afgives regnskabsmæssig forklaring.

6.

Ministeriet skal endvidere for alle bevillingstyper på hovedkontoniveau afgive regnskabsmæssig forklaring for væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstallene.

For hovedkonti med bevillingsafregning bør de regnskabsmæssige forklaringer tage udgangspunkt i årets resultat.

Ved vurdering af om en afvigelse er væsentlig, skal såvel den procentvise som den beløbsmæssige afvigelse tages i betragtning.

Hvis der er tvivl, bør der afgives regnskabsmæssig forklaring.

De regnskabsmæssige forklaringer skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvilke ændringer i budgetteringsforudsætningerne, herunder aktivitetsændringer, afvigelserne dækker over, baggrunden for disse ændringer, samt hvordan ændringerne relaterer sig til de realiserede udgifter og indtægter.

For driftsbevillinger, statsvirksomheder og anlægsbevillinger bør ministeriet give forklaring i følgende tilfælde

7.

Ministeriet bedes vedlægge kopi af korrespondance mv., hvis Finansministeriet i finansårets løb har givet ministeriet tilladelse til at foretage dispositioner, hvortil der ikke normalt er hjemmel, herunder fx overførsler mellem hovedkonti.

8.

Ministeriet bedes tillige vedlægge kopi af korrespondance mv., hvis Finansministeriet i finansårets løb har givet ministeriet tilladelse til at anvende en reserveret bevilling til et andet formål, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 2.6.7.1.

SKR#LOKDOK22 2007 10347 Historic

-

Omkostningsbaserede bevillinger og regnskaber

-

EU-projekter

-

Løn på erhvervsskolerne

-

Kommunernes administration af førtidspension

SKR#LOKDOK22 2007 10347 Historic

-

For driftsbevillinger og statsvirksomheder omfattet af omkostningsreformen , hvis der er væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling.

Afvigelser på underkonti eller standardkonti inden for hovedkontoen kræver således ingen forklaring.

Forklaring på afvigelser for hele hovedkontoen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug på underkonti eller standardkonti.

For driftsbevillinger skal der tillige afgives regnskabsmæssig forklaring, hvis årets lønudgifter overstiger lønsumsloftet.

Der skal endvidere afgives regnskabsmæssig forklaring, hvis det akkumulerede overskud for den virksomhedsbærende hovedkonto er negativt og overstiger startkapitalen, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 2.6.3.

Der bør desuden afgives forklaring i tilfælde af, at saldoen for virksomhedens langfristede gæld (herunder de særlige konti for langfristet gæld og bygge- og it-kredit under likviditetsordningen samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv.) tilsammen overstiger værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 2.6.4.

Endelig bør der afgives regnskabsmæssig forklaring, hvis virksomhedens saldo for bygge- og it-kreditten ikke svarer til summen af igangværende arbejder og udviklingsprojekter under opførelse, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 2.6.4.

-

For driftsbevillinger undtaget for omkostningsreformen, hvis der er væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling eller for lønsumsbevillingen.

Afvigelser på underkonti eller standardkonti inden for hovedkontoen kræver således ingen forklaring.

Forklaring på afvigelser for hele hovedkontoen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug på underkonti eller standardkonti.

Der skal under alle omstændigheder afgives regnskabsmæssig forklaring, hvis bevillingsoverskridelsen udgør mere end 2 % af bruttodriftsudgifterne eller 10 mio. kr., eller hvis en bevillingsoverskridelse fra tidligere år ikke er udlignet, jf. Budgetvejledning 2001, pkt. 2.6.5.

-

For anlægsbevillinger i form af projektbevilling afgives regnskabsmæssig forklaring ved væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for det enkelte projekt, eller hvis der i øvrigt er væsentlige projektændringer eller væsentlige ændringer med hensyn til totaludgift og færdiggørelsestidspunkt, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 2.8.3.

For anlægsbevillinger, hvor dele af bevillingen er afsat som rådighedspulje, afgives der regnskabsmæssig forklaring ved merforbrug eller væsentligt mindreforbrug af rådighedspuljen i forhold til det bevilgede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →