Legislator Case Law & Legislation
C20071032210 DK

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2008

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIS#LOKDOK22 2007 10322 Valid

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2008

CIS#LOKDOK22 2007 10322 Valid

Den Kriminalpræventive Pris blev indstiftet i forbindelse med indgåelsen af politiets flerårsaftale for perioden 1996 – 1999 og er siden uddelt hvert år på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde.

Den Kriminalpræventive Pris 2008 uddeles på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 31. marts 2008.

Det bemærkes, at Den Kriminalpræventive Pris fra og med 2008 forhøjes fra 25.000 kr. til 50.000 kr.

Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer samt at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder.

Prismodtager vil kunne være en person, et projekt eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år.

Prisen vil også kunne uddeles til offentlig ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen.

Modtagelse af prisen forudsætter ikke, at der er ydet støtte fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje til vedkommende person eller gruppe.

Justitsministeriet skal opfordre politikredsene til at indsende indstillinger til årets kriminalpræventive pris.

Justitsministeriet skal samtidig anmode politikredsene om at orientere lokale kriminalpræventive samarbejdspartnere, foreninger mv. om prisen og opfordre til, at der – eventuelt sammen med politikredsen – afgives indstilling til prisen.

Indstillinger til årets kriminalpræventive pris bedes indsendt senest fredag den 8. februar 2008 til

Det Kriminalpræventive Råd, Odinsvej 19, 2. sal, 2600 Glostrup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →