Orienteringsskrivelse om julelukning
Statutory Text (2 Articles)
Orienteringsskrivelse om julelukning
Til samtlige jobcentre
(Staten i jobcenteret)
Vedrører
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 12 og 13.
Emne
Julelukning 2007/2008 gælder perioden mandag den 24. december 2007 – tirsdag den 1. januar 2008 (begge dage inklusive).
Indhold
Ifølge § 12, nr. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er den ledige fritaget for pligten til registrering ved ledighed som følge af en virksomheds lukning mellem jul og nytår, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet på førstkommende hverdag efter julelukningen.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i bekendtgørelsen, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at julelukning, jf. § 12, nr. 1, udover dagene mellem jul og nytår kan omfatte enkelte dage før jul og efter nytår.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skal i denne anledning meddele, at ledige i indeværende år vil være fritaget for pligten til registrering i forbindelse med en virksomheds julelukning i perioden mandag den 24. december 2007 – tirsdag den 1. januar 2008 (begge dage inklusive).