Legislator Case Law & Legislation
C20071031254 DK

Orientering om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til at få refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Orientering om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til at få refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Bekendtgørelsen (nr. 1281 af 05/11/2007) træder i kraft den 1. januar 2008.

Den findes på Retsinformation www.retsinfo.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk.

I bekendtgørelsen er indarbejdet de ændringer, der følger af lov nr. 176 af 27. februar 2007 (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.), som træder i kraft den 1. januar 2008.

Det drejer sig om følgende ændringer

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

–

Tilbuddet skal i gennemsnit være på minimum 25 timer om ugen for at kommunen kan få 65 pct. i refusion.

–

Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes.

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Gældende regler - Krav der skal være opfyldt for at kommunen kan få 65 pct. i refusion

Følgende betingelser skal i dag være opfyldt for at kommunen kan modtage 65 pct. i refusion af start- og kontanthjælp – herunder for revalidender på starthjælp og forrevalidender – under tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

–

Personen skal deltage i et tilbud, som i gennemsnit er på minimum 10 timer om ugen.

Timetallet kan være mindre, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Forberedelsestid under uddannelse kan medregnes ved opgørelsen af timetallet.

–

Personen må højst have 14 dages sammenhængende fravær fra tilbuddet i en opgørelsesperiode.

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Bekendtgørelsens nye krav

Tilbuddet skal i gennemsnit være på minimum 25 timer om ugen, for at kommunen kan få 65 pct. i refusion (§§ 2 og 3)

Tilbuddet skal i gennemsnit være på minimum 25 timer om ugen inklusiv evt. ordinær beskæftigelse for at kommunen kan få 65 pct. i refusion.

Der er ikke sket ændringer i reglerne om

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

–

Timetallet kan være mindre (end gennemsnitlig 25 timer om ugen), hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal (§ 3, stk. 1) .AMS bemærker, at der som hidtil ikke er fastsat særlige bestemmelser om, hvordan kravet om dokumentation skal opfyldes.

Der stilles således ikke krav om, at der fx i en sag om helbredsproblemer skal foreligge en lægeerklæring.

Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud fra personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 25 timer i gennemsnit om ugen.

Dokumentationen kan være sagsbehandleres beskrivelser eventuelt suppleret med foreliggende lægeerklæring eller udtalelse fra faglig ekspert m.v.

–

Forberedelsestid under uddannelse kan medregnes ved opgørelsen af timetallet (§ 3, stk. 3) .

–

Personen må højst have 14 dages sammenhængende fravær fra tilbuddet i en opgørelsesperiode (§ 3, stk. 4) .

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Overgangsregel

For tilbud, som er igangsat før 1. januar 2008, kan kommunen få refusion efter de hidtil gældende regler.

Det vil sige, at kravet for at få 65 pct. i refusion er aktivering i minimum 10 timer om ugen.

Reglen er beskrevet i orienteringsskrivelse af 28. februar 2007 under punkt 19.

Refusion af udgifter til revalidering eller forrevalidering og aktivering på minimum 25 timer om ugen for at kommunen får 65 pct. i refusion.

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes (§ 4)

Reglen betyder, at kommunen ikke modtager refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, når tilbud ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen mister således refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt.

Kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17, indebærer dels, at tilbuddene skal gives og kunne påbegyndes inden for en given frist, og dels at tilbud skal have en vis længde.

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Tilbuddet skal gives og kunne påbegyndes inden for lovens frist

Det afgørende for at bevare refusionen er, om kommunen har efterlevet sine forpligtelser til at give tilbud efter kapitel 17, fx at tilbud skal være afgivet således, at det kan påbegyndes inden for den i loven fastsatte frist.

Hvis kommunen fx giver tilbud en måned for sent, mister kommunen således refusionen for den hjælp, der er udbetalt i den pågældende måned.

Hvis kommunen har overholdt fristen for tilbud, mister kommunen ikke retten til refusion efter § 4, selv om den ledige ikke påbegynder eller deltager i tilbuddet.

Hvis den ledige uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, vil den pågældende kunne sanktioneres efter de herom gældende regler.

Særligt om tilfælde, hvor den ledige har en rimelig grund til ikke at deltage.

Hvis den ledige efter lov om aktiv socialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud, fx ved sygdom, har kommunen, senest 1 måned efter at en rimelig grund er ophørt, pligt til at sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglen herom fremgår af § 91 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilbuddets længde

Kommunen skal også overholde reglerne om længden af tilbud, hvor det efter lovændringerne er et krav at ret og pligt tilbud – med mindre andet er fastsat – skal være på minimum 4 sammenhængende uger.

Hvis kommunen fx giver et tilbud på 2 uger i sammenhæng, er betingelserne om varighed ikke opfyldt, og kommunen får først refusion, når der er påbegyndt et tilbud på sammenhængende 4 uger eller den længde, som nu i øvrigt gælder for den pågældende person.

SKR#LOKDOK22 2007 10312 Historic

Overgangsregel

Reglen om tilbuddets længde finder kun anvendelse, når personen opnår ret og pligt til tilbud den 1. januar 2008 eller senere.

Reglen er beskrevet i orienteringsskrivelse af 28. februar 2007 under punkt 20.

Aktivering skal ske til tiden for at kommunen ikke mister refusionen

Med venlig hilsen

Kim Svendsen-Tune

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →