Legislator Case Law & Legislation
C20071023554 DK

Skrivelse om målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse\n(Til samtlige produktionsskoler og institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettede uddannelser)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Skrivelse om målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse

(Til samtlige produktionsskoler og institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettede uddannelser)

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Lov nr. 558 af 6. juni 2007 om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler samt bekendtgørelse nr. 988 af 6. august 2007 om ændring af bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. indebærer blandt andet, at produktionsskolernes uddannelsestilbud konsekvent skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse m.v.

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Meritgivende kombinationsforløb

Af produktionsskolelovens § 2, stk. 4, følger blandt andet, at produktionsskoleforløb på mere end tre måneder skal indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler herimod.

Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne.

Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet.

Et sådant forløb skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares.

Uddannelseselementerne skal i almindelighed gennemføres på de uddannelsesinstitutioner, som udbyder elementerne, og i det undervisningsmiljø, som elementerne i øvrigt er en del af.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 8.

I et kombinationsforløb på en erhvervsskole skal der i videst mulig omfang indgå meritgivende elementer fra et grundforløb.

Forløbet kan i almindelighed ikke omfatte valgfri undervisning, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og eventuelt forekommende orienterende undervisning efter denne bekendtgørelses § 60, stk. 1, nr. 4, skal være af meget begrænset omfang.

Kombinationsforløb må ikke sigte på grundforløb, der er adgangsbegrænsede, da sådanne kombinationsforløb ikke kan påregnes at føre til uddannelse.

Det følger af bestemmelsernes formål og forarbejderne til dem, at skolen skal planlægge aktiviteten så snart det er muligt, og at kombinationsforløb som hovedregel skal indgå, når et produktionsskoleforløb kommer til at vare mere end tre måneder.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår skolen kan planlægge aktiviteten med fornuft, og hvornår afviklingen rent praktisk kan finde sted, herunder inden udløbet af de tre måneder, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt.

I tilfælde, hvor det på forhånd kan påregnes, at et forløb vil have en varighed ud over tre måneder, betyder reglen, at skolen skal planlægge med et relevant kombinationsforløb til afvikling på et tidspunkt, som samlet set er passende.

Skolen kan dog undlade at planlægge et kombinationsforløb, hvis særlige forhold taler imod et sådant forløb.

I lovens forarbejder er der nævnt to eksempler på mulige undtagelsessituationer, dels den situation, hvor deltageren efter tre måneder umiddelbart kan udsluses til en kompetencegivende uddannelse, dels den situation, hvor deltagerens perspektiv er fleksjob eller lignende, hvortil der ikke kan knyttes et meritgivende kombinationsforløb.

Produktionsskoleforløb er individuelt tilrettelagt undervisningsforløb.

Når deltageren er optaget, skal skolen i samarbejde med deltageren udarbejde en skriftlig plan for forløbet.

Forløbsplanen skal løbende – og mindst hver 3. måned – revideres på baggrund af afprøvning af de i planen aftalte enkeltdele, således at den i sin endelige form peger frem mod det videre forløb i forlængelse af produktionsskoleforløbet.

Afviklingen af kombinationsforløbet skal derfor ske på et tidspunkt, der er naturligt i forhold til de øvrige enkeltdele, som indgår i forløbsplanen.

Hvis deltageren efter de første tre måneder endnu er så uafklaret, at det ikke giver nogen mening at tilrettelægge et kombinationsforløb, kan vurderingen af, hvornår deltageren bør påbegynde sit kombinationsforløb udskydes, således at skolen og deltageren i fællesskab tager stilling hertil i forbindelse med den løbende revision af deltagerens forløbsplan.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 558 af 6. juni 2007, at det forudsættes, at udarbejdelsen af forløbsplanen i videst mulig omfang tager højde for iværksættelse af meritgivende kombinationsforløb så tidligt som muligt i forløbet og gerne inden udløbet af de tre måneder.

Den konkrete planlægning skal alene forfølge uddannelsesfaglige hensyn, herunder særligt, at deltagerne i videst mulig omfang udsluses til kompetencegivende uddannelse med merit for det gennemførte kombinationsforløb.

Kombinationsforløbet skal således indarbejdes i den enkelte deltagers forløbsplan, og en eventuel fravigelse fra hovedreglen skal altid begrundes og fremgå af forløbsplanen, jf. i øvrigt reglen i § 11 i bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Varighed af kombinationsforløb

Kombinationsforløb skal vare mindst to uger og højst fem uger og er omfattet af 1/3-reglen.

En produktionsskoledeltager kan deltage i undervisning efter anden uddannelseslov i op til 1/3 af sit produktionsskoleforløb.

Herunder skal deltagere, der har gået på produktionsskole i tre måneder, deltage i meritgivende kombinationsforløb af to til fem ugers varighed.

Det meritgivende kombinationsforløb og anden undervisning efter en anden uddannelseslov skal tilsammen holdes inden for 1/3 af den enkelte deltagers produktionsskoleforløb, jf. § 2, stk. , i lov om produktionsskoler.

Et kombinationsforløb på en erhvervsskole kan derfor kun bestå af elementer fra grundforløb og ikke f.eks. præsentationskurser, da disse ikke er en del af en uddannelseslov.

Angivelsen af en mindste varighed på to uger indebærer, at alle elever som hovedregel vil være sikret mindst to ugers meritgivende undervisning.

To uger repræsenterer et undervisningsomfang, som kan rumme et eller flere fag i en erhvervsuddannelse.

Der gives ikke mulighed for kombinationsforløb i længere tid end fem uger, fordi de deltagere, som er i stand til at gennemføre et længerevarende forløb på en erhvervsskole, ikke skal være på en produktionsskole, men i stedet skal begynde på en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse.

En sådan elev vil kunne få tilrettelagt et forløb, der leder direkte fra den meritgivende kombinationsundervisning på produktionsskolevilkår til udslusning til uddannelse på den pågældende ungdomsuddannelsesinstitution på ungdomsuddannelsesvilkår.

Kombinationsforløbet behøver ikke at være tilrettelagt som hele uger på den enkelte uddannelsesinstitution, men kan være undervisningsforløb, hvor eleven f.eks. i et antal uger veksler mellem at være tre dage på en erhvervsskole og to dage på en produktionsskole.

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Kombinationsforløbstaxameter

Der ydes et tilskud i form af et kombinationsforløbstaxameter ved kombinationsforløb, som består af meritgivende elementer fra grundforløb i en erhvervsuddannelse, herunder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt landbrugets grunduddannelse.

Der ydes ikke kombinationsforløbstaxameter til andre kompetencegivende uddannelser.

Kombinationsforløbstaxameteret skal udligne forskellen mellem de to skoleformers taxametre i forbindelse med kombinationsforløb og give bedre økonomiske vilkår for et forpligtende samarbejde mellem produktionsskolerne og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Såfremt produktionsskolen afholder hele udgiften til den pågældende undervisning i det meritgivende kombinationsforløb, yder staten et tilskud fastsat på finansloven ud fra antallet af årselever, der deltager i meritgivende kombinationsforløb.

Følgende takster til kombinationsforløb gælder pr. 15. august 2007

En produktionsskoledeltager i meritgivende kombinationsforløb er under sit ophold på den anden institution indskrevet på produktionsskolen og tæller med i produktionsskolens tilskudsgrundlag med produktionsskolens normaltimetal, såfremt produktionsskolen afholder udgiften til den anden institution.

Produktionsskolen modtager således statstilskud for deltageren og udbetaler skoleydelse til vedkommende under det meritgivende kombinationsforløb.

Produktionsskoledeltageren kan ikke samtidig være indskrevet på den anden institution og udløse taxameter til denne.

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Deltagere i kombinationsforløb på grundforløb til tekniske erhvervsuddannelser

47.500 kr. pr. årselev

Deltagere i kombinationsforløb på grundforløb til merkantile erhvervsuddannelser

15.200 kr. pr. årselev

Deltagere i kombinationsforløb på grundforløb til social- og sundhedsuddannelser

39.600 kr. pr. årselev

Deltagere i kombinationsforløb på grundforløb til landbrugsuddannelser

55.300 kr. pr. årselev

SKR#LOKDOK22 2007 10235 Historic

Samarbejdsaftaler

Betaling mellem institutioner aftales mellem institutionerne, eventuelt ud fra principper fastlagt i en skriftlig samarbejdsaftale, jf. produktionsskolelovens § 2 a.

Sådanne aftaler skal også omfatte andre principper og procedurer vedrørende etablering af meritgivende kombinationsforløb.

Det anbefales, at institutionerne overvejer brug af tompladsordninger med afregning alene af eventuelle marginale omkostninger og lignende, som kan fremme anvendelsen af kombinerede forløb.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →