Cirkulære om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i kriminalforsorgen\n(Til kriminalforsorgens tjenestesteder)
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
Cirkulære om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i kriminalforsorgen
(Til kriminalforsorgens tjenestesteder)
§ 1.
Ved de tjenestesteder i kriminalforsorgen, som har selvstændig ansættelseskompetence, oprettes lokale ansættelsesnævn til at afgive indstilling til den lokale ledelse om besættelse af tjenestemandsstillinger og stillinger i henhold til overenskomst med HK, der ikke er avancementstillinger, i sager hvor tjenestestedets leder har ansættelseskompetencen.
§ 2.
Ved kriminalforsorgens tjenestesteder (Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, fængsler, arresthuse, afdelinger samt pensioner) oprettes bedømmelsesnævn til at bedømme ansatte tjenestemænd og ansatte i henhold til overenskomst med HK, der har indgivet ansøgning om en ledig avancementsstilling eller om forflyttelse eller har søgt om optagelse på Kriminalforsorgens førlederuddannelse.
Stk. 2.
De lokale bedømmelsesnævn behandler tillige spørgsmål om prøveansatte tjenestemænds egnethed for fortsat tjeneste i kriminalforsorgen.
Kapitel 1
Oprettelse af ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn
Ansættelsesnævn
Bedømmelsesnævn
Forfremmelsesnævn
Kapitel 2
Ansættelsesnævn
Kapitel 3
Bedømmelsesnævn
Lokale bedømmelsesnævn
Bedømmelser i forfremmelses- og forflyttelsessager
Bedømmelser af prøveansatte
Klageadgang vedrørende bedømmelser
Kapitel 4
Forfremmelsesnævn
Lokale forfremmelsesnævn ved kriminalforsorgen
Kriminalforsorgens centrale forfremmelsesnævn
Fællesregler om sagsbehandlingen i det centrale forfremmelsesnævn og de lokale forfremmelsesnævn
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 3.
Ved de tjenestesteder, hvortil der er henlagt udnævnelseskompetence til avancementsstillinger, oprettes lokale forfremmelsesnævn til at afgive indstilling om udnævnelser i sådanne avancementsstillinger på det pågældende tjenestested.
Stk. 2.
I Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen oprettes et lokalt forfremmelsesnævn til at afgive indstilling om udnævnelse i de tilsvarende avancementsstillinger i direktoratet, som efter stk. 1 skulle behandles i lokale forfremmelsesnævn ved andre tjenestesteder.
§ 4.
Der oprettes et centralt forfremmelsesnævn for kriminalforsorgen til at afgive indstilling om udnævnelser til avancementsstillinger, der ikke er omfattet af de lokale forfremmelsesnævns kompetence, jfr. § 3.
§ 5.
Institutionens leder eller den, han bemyndiger dertil, er formand for ansættelsesnævnet.
Endvidere er vedkommende nærmeste chef og et medlem udpeget af den forhandlingsberettigede personaleorganisation medlemmer af nævnet.
Yderligere medlemmer kan udpeges, såfremt det findes nødvendigt.
Endvidere kan der udpeges suppleanter for de faste medlemmer.
Stk. 2.
Såfremt den forhandlingsberettigede personaleorganisation formelt er opdelt i en basis- og en lederafdeling, kan hver af de to afdelinger udpege et medlem.
Stk. 3.
I ansættelsesnævn behandles ansættelse i tjenestemandsstillinger og stillinger i henhold til overenskomst med HK, der ikke er avancementsstillinger, i sager hvor institutionens leder har ansættelseskompetencen.
Ansættelsesnævnet afgiver som rådgivende organ en vejledende skriftlig udtalelse til institutionens ledelse.
Stk. 4.
Nævnets medlemmer skal iagttage tavshed om forhold, som de som nævnsmedlemmer bliver bekendt med.
Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af nævnet.
Stk. 5.
Nævnet fører protokol.
Nævnets udtalelse må ikke offentliggøres.
§ 6.
Følgende er faste medlemmer af det lokale bedømmelsesnævn
Den bedømtes nærmeste overordnede er nævnets formand, og et medlem udpeget af vedkommende forhandlingsberettigede personaleorganisation.
Der kan lokalt træffes aftale om yderligere faste medlemmer.
Stk. 2.
Såfremt den forhandlingsberettigede personaleorganisation formelt er opdelt i en basis- og en lederafdeling, kan hver af de to afdelinger udpege et medlem.
Stk. 3.
Der kan træffes beslutning om, at andre personalemedlemmer skal deltage i bedømmelsesnævnet i forbindelse med en konkret bedømmelse, såfremt der i nævnet er enighed herom.
Stk. 4.
Der kan udpeges suppleanter for de medlemmer, der er udpeget af vedkommende forhandlingsberettigede organisation.
Det kan besluttes, at suppleanterne deltager fast i stedet for medlemmerne i behandlingen af nærmere afgrænsede sager.
Stk. 5.
Nævnets medlemmer (herunder tilkaldte medlemmer) skal iagttage tavshed om forhold, som de som nævnsmedlemmer bliver bekendt med.
Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af nævnet.
Stk. 6.
Nævnet fører protokol.
Nævnets bedømmelse må ikke offentliggøres.
§ 7.
Forud for drøftelserne i bedømmelsesnævnet foranlediger nævnets faste medlemmer, i det omfang det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, at der indhentes skriftlige underbedømmelser fra de personalemedlemmer, der har et sådant kendskab til den pågældendes forhold, at deres udtalelser skønnes at kunne få betydning for nævnets bedømmelse.
§ 8.
Både bedømmelsesnævnets bedømmelser og underbedømmelserne skal afgives på de særlige skemaer, der er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen til formålet.
§ 9.
Bedømmelsesnævnet afgiver i sager om forfremmelse (forflyttelse) en skriftlig bedømmelse af den ansatte på baggrund af en vurdering af ansøgerens hidtidige arbejde.
Formanden for bedømmelsesnævnet afgiver endvidere en vurdering af den ansattes egnethed til den ansøgte stilling.
§ 10.
Den lokale ledelse gennemgår bedømmelsen med den ansatte, som skal have kopi af bedømmelsen.
Han skal endvidere have lejlighed til at fremkomme med sine eventuelle skriftlige bemærkninger.
Der skrives notat om samtalen med den ansatte.
§ 11.
Bedømmelsesnævnets udtalelse i forfremmelsessager, som skal afgøres lokalt, afgives til det lokale forfremmelsesnævn.
Stk. 2.
Bedømmelsesnævnets udtalelse i forfremmelsessager m.v., som skal afgøres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgives til tjenestestedets leder (for så vidt angår direktoratet dog direktionen), der med sine eventuelle supplerende oplysninger fremsender den til Det Centrale Forfremmelsesnævn.
Stk. 3.
Bedømmelsesnævnets udtalelse i sager vedrørende forflyttelse afgives til tjenestestedets leder, der med sine eventuelle supplerende oplysninger fremsender den til direktoratet eller det tjenestested, hvor stillingen er ledig.
§ 12.
I sager om prøveansatte afgiver bedømmelsesnævnet en skriftlig bedømmelse af den prøveansatte, inden den lokale ledelse afgør eller afgiver indstilling til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende spørgsmålet om fortsat ansættelse.
Bedømmelser af prøveansatte skal i øvrigt finde sted ved de terminer, der fastsættes af Justitsministeriet, eller når den lokale ledelse eller et medlem af bedømmelsesnævnet anmoder derom.
§ 13.
Bedømmelsesnævnets udtalelse om en prøveansats egnethed for fortsat ansættelse afgives til den lokale ledelse, der gennemgår bedømmelsen og ledelsens eventuelle yderligere skriftlige bedømmelse med den pågældende, som skal have udleveret en kopi af bedømmelsen.
Der ydes ham samtidig fornøden vejledning med hensyn til hans fremtidige tjenstlige forhold.
Der skrives notat om samtalen med den prøveansatte.
§ 14.
Klage over bedømmelser indgives til lederen af den pågældende ansattes tjenestested, som videresender klagen til bedømmelsesnævnet til fornyet behandling.
Den ansatte har i forbindelse med den fornyede behandling adgang til at få foretræde for bedømmelsesnævnet, såfremt han ønsker det.
Bedømmelsesnævnet afgiver herefter en fornyet bedømmelse.
Der skrives notat om den fornyede behandling.
Stk. 2.
Klage over procedurefejl i forbindelse med udfærdigelse af bedømmelser kan indbringes for tjenestestedets leder i 1. instans og direktoratet i 2. instans.
Stk. 3.
Ledelsen afholder som udgangspunkt en ny samtale med den ansatte efter deri fornyede behandling i bedømmelsesnævnet.
§ 15.
En ansøger til en forfremmelses- eller forflyttelsesstilling, som fastholder sin klage efter bedømmelsesnævnets fornyede behandling, kan med centralorganisationens tilslutning få behandlet klagen i forfremmelsesnævnet med henblik på en vurdering af bedømmelsens rigtighed og billighed.
Klagen behandles af det forfremmelsesnævn, som har indstillingskompetencen i det konkrete tilfælde.
Forfremmelsesnævnet kan ikke behandle klager over bedømmelser af en prøveansats egnethed til fortsat tjeneste i kriminalforsorgen.
Stk. 2.
En klage, der af en ansøger er indgivet til tjenestestedets leder senest 6 dage efter, at ansøgeren er gjort bekendt med bedømmelsen, har opsættende virkning med hensyn til besættelsen af den ledige stilling.
Stk. 3.
Organisationen afgør snarest muligt, om klagen skal behandles i forfremmelsesnævnet.
Stk. 4.
Forfremmelsesnævnets afgørelse træffes snarest muligt på grundlag af de foreliggende skriftlige udtalelser.
§ 16.
Tjenestestedets leder udpeger 2 ledelsesrepræsentanter, hvoraf den ene er formand for nævnet.
Stk. 2.
Hver af de i hovedaftalen omhandlede centralorganisationer, der repræsenterer personalegrupper i vedkommende fængsel/direktoratet, udpeger desuden 1 medlem.
Stk. 3.
Såfremt centralorganisationen formelt er opdelt i en basis- og en lederafdeling, kan hver af de to afdelinger udpege et medlem.
Stk. 4.
Der udpeges suppleanter for hvert medlem.
Stk. 5.
Centralorganisationerne kan bemyndige en tilsluttet organisation til at udpege medlemmer og suppleanter.
Stk. 6.
Ledelsen og personaleorganisationerne kan beslutte, at suppleanterne deltager fast i stedet for medlemmerne i behandlingen af nærmere afgrænsede forfremmelsessager.
§ 17.
Følgende er faste medlemmer
Et medlem, der er nævnets formand, udpeges af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Hver af de i hovedaftalen omhandlede centralorganisationer, der repræsenterer personalegrupper i Kriminalforsorgen, udpeger desuden 1 medlem.
Stk. 2.
§ 16, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18.
I forfremmelsesnævn behandles ansættelse i alle tjenestemandsstillinger og stillinger i henhold til overenskomst med HK, hvortil avancement efter gældende bestemmelser finder sted efter opslag.
Stk. 2.
Stillinger, der efter forudgående opslag besættes gennem midlertidig tjeneste i højere stilling, behandles ligeledes af forfremmelsesnævnet.
§ 19.
Samtidig med mødeindkaldelse udsendes der til nævnets medlemmer en fortegnelse over ansøgerne til vedkommende stilling.
Nævnets medlemmer skal have adgang til gennemsyn af samtlige ansøgninger, bedømmelsesudtalelser m.v.
§ 20.
Forfremmelsesnævnet afgiver som rådgivende organ en vejledende skriftlig udtalelse om, hvilken eller hvilke ansøgere, der anses for bedst egnede til at bestride den ledige avancementsstilling.
Stk. 2.
Forfremmelsesnævnets udtalelse afgives til den udnævnende myndighed.
For så vidt angår avancementsstillinger ved de enkelte tjenestesteder, for hvilke udnævnelseskompetencen er henlagt til Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgives nævnets udtalelse dog til den indstillende myndighed.
Stk. 3.
Nævnets udtalelse skal så vidt muligt omfatte mindst 3 ansøgere - angivet sideordnet eller I rækkefølge.
Stk. 4.
Udtalelsen udarbejdes på grundlag af de modtagne ansøgninger, bedømmelsesnævnets udtalelser, eventuelle supplerende oplysninger fra berørte tjenestesteder om ansatte samt for udefra kommende ansøgere eventuelle foreliggende yderligere oplysninger.
Stk. 5.
Nævnets indstilling protokolleres og en udskrift af protokollen medfølger den af nævnet afgivne udtalelse.
Såfremt enighed ikke opnås, skal udskriften indeholde en redegørelse for samtlige i nævnet indtagne standpunkter.
Stk. 6.
Nævnets udtalelse skal afgives inden 2 uger, medmindre direktoratet tiltræder afvigelse herfra.
§ 21.
Nævnets medlemmer skal iagttage tavshed om forhold, som de som nævnsmedlemmer bliver bekendt med.
Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af nævnet.
Stk. 2.
Nævnets indstilling må ikke offentliggøres.
Den enkelte ansøger er dog berettiget til at få de oplysninger, som kapitel 2 i offentlighedsloven afgiver hjemmel for.
Stk. 3.
Efter en sags behandling skal nævnets medlemmer aflevere samtlige udleverede dokumenter til nævnets formand.
§ 22.
Cirkulæret træder i kraft den 15. november 2007, og får virkning for besættelsen af alle stillinger, hvortil opslag er sket efter denne dato.
Stk. 2.
Cirkulære af 5. juli 2001 om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i Kriminalforsorgen ophæves.